DD_81 skrev:Jeg kan egentligt godt forstå tanken om at man må bagest i køen, hvis man ikke selv ønsker at bidrage hvis det skulle blive aktuelt.
Men jeg synes nu ikke den bør indføres, blot italesættes.
Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan tænke tanken om at man skal sortere i værdige modtagere, når det handler om lægelig behandling. Det er i mine øjne en absurd tankegang at bedømme mennesker ud fra deres holdninger og så sortere i om de må modtage livsnødvendig behandling.
Og i øvrigt det med at "bidrage" - det kan man jo gøre på så mange måder. Man kan varetage sin sundhed optimalt og lade være med at ryge og drikke og æde sig fed, og kunne så sige, at dem, der levede usundt skulle bag i køen. Eller dem, der var gode mennesker, der ikke sad i fængsel for at overfalde gamle damer og røve deres folkepension, skulle forrest i køen, lige som dem, der havde betalt rigtig meget i skat skulle.
Det er alligevel de færreste, der kommer til at donere et organ, fordi det er sjældent at dø på en måde, der giver organer til donation, så det ville i den forstand være meget mere relevant at se på, om de pågældende bidrog på anden vis.
Eller også kunne man sige, at motorcyklister, der er registreret som donorer skulle stå allerforrest, fordi de virkelig har vist sig villige til at bidrage.
Nej, jeg er med Sundhedsstyrelsen:
Folketinget har i 1990 med hjernedødskriteriet besluttet, at organtransplantation skal være en accepteret behandlingsform i Danmark og at princippet er, at alle der har behov for behandling, i videst mulig omfang skal have denne. Organdonation er derfor en donation til "almenvellet" uden at man kan sætte begrænsninger op for hvem modtagerne skal være. Beslutningen herom er alene en sundhedsfaglig beslutning.
Det er en donation - en gave. Det er ikke noget for noget. Og en gave er slet ikke noget, man kan kræve af andre mennesker, heller ikke med formodet samtykke.