Min søn har lige fået en dom: "Er det rimeligt, at han mister sit job?"

[Anilara]

Jeg vil slet ikke udtale mig om han "bør" have fodlænke eller beholde sit arbejde. Jeg kender ikke mandens kriminalitet. Jeg forventer at dommeren har taget mandens formildende omstændigheder i betragtning i dommen, hvis der nogen.
Jeg er klart fortaler for, at udslusning af straffede bør indeholde arbejde - og jeg ønsker også for afsonere, at de kan komme tilbage til deres arbejde når dette er muligt. Dette synes jeg dog klart er 100% op til arbejdsgiver.
Umiddelbart har jeg den opfattelse, fra da jeg var i Kriminalforsorgen, at fodlænke benyttes i langt de fleste sager, hvor det er hensigtsmæssigt i dag.

[Akehurst2]

Jeg vil hellere vende dem om og forholde mig til, om en arbejdsgiver er forpligtet til at bruge ressourcer på at holde på et job til en medarbejder, mens denne afsoner en straf, og nej, det mener jeg på ingen måder, at en arbejdsgiver er.
Jeg er stor tilhænger af tiltag, der har til hensigt at foregribe en yderligere forråelse af den dømte, men grundlæggende rehabilitering er i mine øjne en offentlig opgave.

Jeg er helt enig i, at arbejdsgiveren ikke har nogen som helst pligter i denne retning.

Jeg synes dog samtidig, at man som arbejdsgiver har et socialt ansvar, og at det vil være mest korrekt (ikke i forhold til lov - i forhold til min mening) af ham at overveje, om det kunne være en mulighed. Vi accepterer jo også i vores samfund og som arbejdsgivere, at jobs holdes til barslende og langtidssygemeldte, og selvom disse personer på ingen måde kan sammenlignes med dømte for lovovertrædelser, så afspejler det alligevel det sociale ansvar, man kan og i visse situationer skal tage som arbejdsgiver.

Man kunne så overveje, om det offentlige kunne bistå på en måde, så det blev mere attraktivt for arbejdsgiver, fx med tilskud til vikar eller lignende, for det er som du skriver, en offentlig opgave. Jeg tror bare, den med fordel kunne løses i samarbejde med arbejdsgiver, fordi interessen fra samfundets side i, at den dømte bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet er så stor.

[DetSorteCirkus]

Jeg er helt enig i, at arbejdsgiveren ikke har nogen som helst pligter i denne retning.

Jeg synes dog samtidig, at man som arbejdsgiver har et socialt ansvar, og at det vil være mest korrekt (ikke i forhold til lov - i forhold til min mening) af ham at overveje, om det kunne være en mulighed. Vi accepterer jo også i vores samfund og som arbejdsgivere, at jobs holdes til barslende og langtidssygemeldte, og selvom disse personer på ingen måde kan sammenlignes med dømte for lovovertrædelser, så afspejler det alligevel det sociale ansvar, man kan og i visse situationer skal tage som arbejdsgiver.

Man kunne så overveje, om det offentlige kunne bistå på en måde, så det blev mere attraktivt for arbejdsgiver, fx med tilskud til vikar eller lignende, for det er som du skriver, en offentlig opgave. Jeg tror bare, den med fordel kunne løses i samarbejde med arbejdsgiver, fordi interessen fra samfundets side i, at den dømte bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet er så stor.

Det var også min umiddelbare tanke, men da JoyNips har ret i, at der virkelig skal noget til, før man ender med en ubetinget fængselsdom, er jeg egentlig mest for som udgangspunkt at fritage en arbejdsgiver fra ethvert ansvar, også det sociale, da jeg anerkender, at et lovbrud af en sådan kaliber, uanset forbrydelsens art, trods alt i de fleste tilfælde i sig selv må skade arbejdsgiverens tillid betydeligt og måske direkte gøre medarbejderen ubrugelig til sit job. Jeg kan godt forestille mig scenarier, hvor en arbejdsgiver vælger at beholde medarbejderen, men jeg finder det etisk forkert at sidestille en fængselsdom med sygdom og barsel, selvom det kun er formelt i forhold til fx. en kompensation, og derved signalere, at en arbejdsplads bør kunne rumme personer, der har brudt loven i en sådan grad, at de skal i fængsel i en længere periode.
I hvert fald skal et økonomisk tilbud så afvige fra sygdom og barsel på den måde, at det også giver mulighed for en betydelig social indsats, så arbejdspladsen ikke står alene med den nye situation, når medarbejderen vender tilbage.

[fisken80]

Øh nej, det gør jeg nu ikke. Folk uden job kan da også udmærket afsone i fodlænke, og når de søger job håber jeg også, at de møder arbejdsgivere med et større samfundsind end der udvises her.

Jeg kan bare ikke begribe, hvad vi som samfund skulle få ud af at straffe folk på en måde, der giver større risiko for, at de kommer ud i ny kriminalitet og dermed ikke bidrager med noget på lang sigt, men tværtimod kommer til at koste flere penge og skade flere mennesker. Hvad pokker er ideen med det?

Hvordan vil du have det, hvis nogen udsætter dig for vold, og du så til retssagen opdager at voldsmanden får lov til at afsone med fodlænke, så du kan møde ham?

Nu er det ikke ligefrem en naturlov, at folk der kommer i fængsel per definition vil komme i fængsel igen, fordi de jo er blevet straffet. I 2014 var den samlede recidivprocent på lige over 25 %. AT det koster penge at straffe folk eller AT de risikerer at begå kriminalitet på ny, er ikke noget vi kan lade os tage som gidsel af.

Og formålet med at straffe folk er dels at afskrække dem og andre mod at begå kriminalitet, dels at lade det få konsekvenser, når det så sker alligevel, og dels at forhindre selvtægt i samfundet - til gavn for alle, der ikke er den største bølle på legepladsen.

Det ville jeg helt sikkert have det skidt med, og så ville jeg forsøge at tænke rationelt og få bearbejdet det han havde udsat mig for og så ville jeg se på muligheden for konfliktmøde (eller hvad det nu hedder, når man får mulighed for at møde sin overfaldsmand).
Jeg ville også huske mig selv på, at han ikke kommer til at sidde inde for evigt, og om jeg møder ham mens han afsoner med fodlænke eller når han er helt løsladt kan egentlig være det samme.

Desuden skal fodlænke jo være en straf, hvor man kun har mulighed for at gå ud på helt fastsatte tidspunkter på døgnet. I forbindelse med job, eventuelt i fobindelse med noget sport eller lignende og så måske én gang ugentligt for at handle. Dermed ville risikoen for at møde voldsmanden trods alt være temmelig lille. Og han ville stadig være frihedsberøvet i ret stor stil.

[Bimmerdyret]

Ja, det er efter min mening rimeligt.
Fordi fodlænken eksisterer eller fordi man har et job er det ikke en undskyldning.
Hvad hvis han skulle 4 år i fængsel, skulle det så heller ikke være rimeligt?

[Advocatus-Diaboli]

Øh nej, det gør jeg nu ikke. Folk uden job kan da også udmærket afsone i fodlænke, og når de søger job håber jeg også, at de møder arbejdsgivere med et større samfundsind end der udvises her.

Jeg kan bare ikke begribe, hvad vi som samfund skulle få ud af at straffe folk på en måde, der giver større risiko for, at de kommer ud i ny kriminalitet og dermed ikke bidrager med noget på lang sigt, men tværtimod kommer til at koste flere penge og skade flere mennesker. Hvad pokker er ideen med det?

Hvordan vil du have det, hvis nogen udsætter dig for vold, og du så til retssagen opdager at voldsmanden får lov til at afsone med fodlænke, så du kan møde ham?

Nu er det ikke ligefrem en naturlov, at folk der kommer i fængsel per definition vil komme i fængsel igen, fordi de jo er blevet straffet. I 2014 var den samlede recidivprocent på lige over 25 %. AT det koster penge at straffe folk eller AT de risikerer at begå kriminalitet på ny, er ikke noget vi kan lade os tage som gidsel af.

Og formålet med at straffe folk er dels at afskrække dem og andre mod at begå kriminalitet, dels at lade det få konsekvenser, når det så sker alligevel, og dels at forhindre selvtægt i samfundet - til gavn for alle, der ikke er den største bølle på legepladsen.

Det ville jeg helt sikkert have det skidt med, og så ville jeg forsøge at tænke rationelt og få bearbejdet det han havde udsat mig for og så ville jeg se på muligheden for konfliktmøde (eller hvad det nu hedder, når man får mulighed for at møde sin overfaldsmand).
Jeg ville også huske mig selv på, at han ikke kommer til at sidde inde for evigt, og om jeg møder ham mens han afsoner med fodlænke eller når han er helt løsladt kan egentlig være det samme.

Desuden skal fodlænke jo være en straf, hvor man kun har mulighed for at gå ud på helt fastsatte tidspunkter på døgnet. I forbindelse med job, eventuelt i fobindelse med noget sport eller lignende og så måske én gang ugentligt for at handle. Dermed ville risikoen for at møde voldsmanden trods alt være temmelig lille. Og han ville stadig være frihedsberøvet i ret stor stil.

Med den logik kunne vi jo helt afskaffe fængsel, og bruge fodlænker til alle. Folk kan jo bare være rationelle og mande sig op til at møde gerningsmanden. Sikke mange penge vi kunne spare.

[Sangius]

Hvis han mister jobbet på grund af dommen, så er det muligvis urimeligt. Kommer an på omstændighederne.
Hvis man mister jobbet på grund af fravær - så er det vel rimeligt. Sådan er det jo på en arbejdsplads.

[Modesty Blame]

Jeg gætter på, at spørgeren føler, at sønnen er uskyldig. Hvis man som forælder mener, at ens barn er uskyldigt dømt, så giver det også mening, at man føler, at det er urimeligt, at barnet også skal miste sit job. Jeg mener dog bare, at justitsmord er en meget, meget sjælden ting i Danmark. Jeg siger ikke, at det aldrig sker, men det sker så sjældent, at jeg anser det for usandsynligt her.

Men hvis jeg var far eller mor til et barn, der var - i min optik - uskyldigt dømt, så ville jeg også gribe efter halmstrå, sugerør og alt hvad jeg ellers kunne gribe efter. Jeg tvivler dog på, at jeg ville have så lidt realitetssans - men det er en anden sag.

[HerErJeg]

Det er et svært spørgsmål. En prik på straffeattesten må jo være af forskellig karakter, så det kan vel ikke sort/hvidt stilles op, om han skal fyres fra sit arbejde? Et eksempel kunne vel være en indbrudstyv som får nogle tæv med en kølle af husets ejer, det kunne jo meget vel give 3 mdr. for vold.
De samme 3 mdr. fængsel kunne jo også gives for at have slået en dørmand ned om natten i byen.
Samme straf, vidt forskellig måde at blive idømt den.

[Akehurst2]

Det ville jeg helt sikkert have det skidt med, og så ville jeg forsøge at tænke rationelt og få bearbejdet det han havde udsat mig for og så ville jeg se på muligheden for konfliktmøde (eller hvad det nu hedder, når man får mulighed for at møde sin overfaldsmand).
Jeg ville også huske mig selv på, at han ikke kommer til at sidde inde for evigt, og om jeg møder ham mens han afsoner med fodlænke eller når han er helt løsladt kan egentlig være det samme.

Desuden skal fodlænke jo være en straf, hvor man kun har mulighed for at gå ud på helt fastsatte tidspunkter på døgnet. I forbindelse med job, eventuelt i fobindelse med noget sport eller lignende og så måske én gang ugentligt for at handle. Dermed ville risikoen for at møde voldsmanden trods alt være temmelig lille. Og han ville stadig være frihedsberøvet i ret stor stil.

Begge dele er meget relevante - der er jo i det konkrete tilfælde kun tale om en 3 måneders straf, så offeret (hvis det er den type forbrydelse) vil under alle omstændigheder forholdsvist hurtigt kunne møde gerningsmanden. I og med, der ofte er ventetid på afsoning vil sandsynligheden for at møde ham umiddelbart efter dommen nok være højere end ved afsoning med fodlænke, der kan iværksættes hurtigere.

Jeg ville dog ikke være afvisende overfor, hvis afsoning med fodlænke eller en betinget dom fik et tilhold som vilkår - så kunne hensynet til offeret i forhold til at rende på gerningsmanden hele tiden iagttages på den måde.

Og så er det jo som du skriver ikke sådan, at man med fodlænke kan rende frit rundt. Det er jo en grad af frihedsberøvelse.

[Modesty Blame]

Det er et svært spørgsmål. En prik på straffeattesten må jo være af forskellig karakter, så det kan vel ikke sort/hvidt stilles op, om han skal fyres fra sit arbejde? Et eksempel kunne vel være en indbrudstyv som får nogle tæv med en kølle af husets ejer, det kunne jo meget vel give 3 mdr. for vold.
De samme 3 mdr. fængsel kunne jo også gives for at have slået en dørmand ned om natten i byen.
Samme straf, vidt forskellig måde at blive idømt den.

Men begge er nogle voldelige idioter.