Delfin skrev:Thomas31 skrev:ajnaM skrev:Thomas31 skrev:ajnaM skrev:Thomas31 skrev:
Det virker alt for negativt. Måske du bare fordomsfuldt leder efter de mindste fejl ved de ældre. Det er vildt, hvis vi skal have den her kultur, hvor mange nærmest er 30, inden de er færdig med uddannelse, til gengæld skal de ses som mimrende vrag, når de rammer 60. Det bliver halvvejs selvopfyldende, hvis man ser det som udgangspunktet. Forhåbentlig kan man ændre kulturen.
Der er en kraftig stigning i ældre, der bliver ved med at arbejde, og det er svært at se, hvorfor det skulle stoppe. Der laves vist også jævnligt underøgelser, der viser at ældre ikke er dårligere, og at det samlet set er en fordel med stor aldersspredning på en arbejdsplads. Der er enorme gevinster ved en kulturændring, ikke bare snævert økonomisk. Mon ikke man bliver raskere, hvis man ikke presses til at se sig selv som for gammel.
Jeg ville helt afskaffe retorikken med at gå på pension. I stedet skulle det være noget med at gå på seniorordning, hvis man da ikke bare fortsætter selvstændigt på den ene eller anden måde.
Det er virkeligheden, når jeg ser på dem i min familie og omgangskreds, der er +70. Men altså, det er ikke er ikke kun anekdotisk - gennemsnitslevealderen for mænd er 79 år? Mange vil have skrantet i mange år op til. Jeg synes, det er oprigtigt farligt at antage, at folk bare kan arbejde hele livet - ikke mindst fordi man jo bygger velfærdsmodellen op efter det. Vi bliver i fremtiden afhængige af, at fx mine to drenge arbejder, til de er 76. Det er urealistisk - og når det så ikke kommer til at ske, så mangler pengene jo. Det, synes jeg, er så himmelråbende dumt.
Jeg har det i øvrigt mere end almindeligt fint med seniorordninger. Det tror jeg på alle måder er vejen frem - at give de seniorer, der kan og vil, muligheder for at blive på arbejdsmarkedet, samtidig med at man vænner arbejdsmarkedet til, at seniorerne er værd at holde fast i (også selvom de typisk kræver noget lidt andet).
MEN det er bare ikke den vej, det går. Vi har lige forhandlet overenskomster, hvor arbejdsgiverne notorisk afviser bedre seniorvilkår. Hver enkelt seniordag eller -time bliver set som manglende arbejdsudbud, i stedet for at blive set som en mulighed for at fastholde seniorer i længere tid. Der er INTET at komme efter i forhold til at give de ældre medarbejdere mere frihed eller fleksibilitet. Og konsekvensen? Ja, den bliver at dem, der har råd, kommer til at smutte endnu tidligere.
Jeg ved ikke, om jeg kender nogen i 70 erne, der ikke kunne arbejde i et vist omfang.
Levealderen står ikke stille. De fleste forskere gætter på 100 år som udgangspunkt for nyfødtes levealder. Og med de mange ekstra år med godt helbred. Det vil være fantastisk både økonomisk men også i bredere forstand. Jo længere levetid, jo mere kan det betale sig at investere i uddannelse mv.
På kortere sigt kan der måske være et problem med, at de allerede nu stadig flere ekstra år vil være dårlige. Der er stadig tale om generationer, der har levet i en tid hvor det halve af befolkningen røg aktivt, resten passivt, maden var elendig men så kunne man spise en masse sukker, som man troede var sundt. En hverdag med kager til morgenmad, grøn cecil gennem dagen, krydret med tunge løft osv. Der vil være et efterslæb, men så meget mere grund til, at dem der kan og vil, får mulighed for at fortsætte.
Det er skuffende og bagstræberisk, hvis arbejdsgivere bare ser seniorordninger som lavt arbejdsudbud. Man kan ikke tvinge ret mange til noget videre i fremtiden. Arbejdstiden vil formentlig falde, til gengæld vil mange gerne arbejde hele livet. Men når man har råd til at sige nej, duer det ikke med pisk.
Men vi taler jo ikke om arbejde i ‘et eller andet omfang’ - vi taler om helt almindeligt fuldtidsarbejde. Vores velfærdsmodel er baseret på, at man fortsætter sit arbejde som vanligt - ikke at man har et par timer til 40% af lønnen.
Og ja, arbejdsgiverne skal ind i kampen, hvis der skal ske noget. Men det ser jeg ingen som helst indikationer på, når jeg ser på arbejdsmarkedet i dag.
Det er jeg ikke enig i. Danmark blev ikke rig ved at arbejde mere. Det skete nærmere ved at arbejde mindre. Og i en fremtid, hvor sundhedsudgifter kommer til at fylde virkelig meget, kan den enkelte bidrage meget alene ved ikke at blive stresset, syg, nedslidt, usund osv. Det vil være mere værd end lange arbejdsuger, og det kræver en høj grad af frivillighed.
Så længe vi har arbejdspladser, blandt andet indenfor social- og sundhedsområdet, hvor vi løber stærkere og stærkere, så der det jo lidt svært, at
den enkelte kan bidrage til ikke at blive stresset, syg og nedslidt. Den enkelte synes jeg næsten er en hån mod de mennesker. Og ikke bare på det område, der kan uden tvivl også findes usunde arbejdsforhold i det private arbejdsliv.
Bedre arbejdsforhold må i det mindste være en del af forudsætningen for, at vi kan arbejde længere, selvom jeg stadig finder det urealistisk at over 70årige helt generelt vil kunne arbejde under normale ansættelsesforhold.
Inden for min egen del af det pædagogiske område, har jeg set mange kolleger brække ned og forlade jobbet pga stærkt belastende forhold. Personligt er jeg omplaceret af samme årsag, men det er en belastning for planlægningen i mit team. Opgaverne er jo lige så belastende for kollegerne, så pt er vi 4 som er helt eller helt eller delvist fritaget fra bestemte opgaver. Jeg mærker også tydeligt at mine kognitive evner er nedsat. Det er nok en kombination af alder og belastning, men fakta er, at de er nedsat og det gør mig dårligere til mit arbejde. Jeg mærker det også i fritiden. Såmænd også herinde, hvor der er tråde, jeg ikke er i stand til at følge til dørs, fordi jeg mister overblikket undervejs. Dette indlæg har taget mig op mod ½ time at skrive, så jeg skriver meget sjældent så lange indlæg
Den såkaldte seniorpension er nogle politikere er de i fuld gang med at forringe, så den er heller ikke noget, man kan hænge sin hat på, hvis man ikke er i stand til at levere varen. Den kræver desuden mod til at kaste håndklædet og sygemelde sig, for man er på ingen måde sikret at få bevilget den, selvom man kun kan arbejde 15 timer om ugen. Så man slæber sig afsted og forsøger at overleve hverdagen og forsøger at undgå de mest belastende opgaver. (Som så hænger på kollegerne, det æder samvittigheden og ens ens tilfredshed ved at levere et godt stykke arbejde). Det er nok heller ikke så vigtigt, at der også er kræfter til at lave noget i fritiden, så man kan lave noget af det, der giver livet værdi.
Det er selvfølgelig en persolig case, som man ikke kan dømme hele arbejdsstyrken efter, men jeg kan love dig for, at jeg har hørt mange lignende historier. Også fra yngre kolleger.
Der findes enkelte dryp mht til senioraftaler. Inden for flere overenskomster findes seniordage, men de rækker ikke særlig langt, når man er udbrændt. I min egen overenskomst er det lavet en lokalaftale mellem min fagforening og kommunen, hvor 60+ kan gå på lavere timetal i en begrænset periode, hvor de første år er med fuld løn, 50% løn og det sidste år med ingen løn for de timer. Den har jeg selv benyttet mig af. Aftalen ophører i 2026, så vi skal op i tid igen om nogle år, medmindre parterne aftaler en forlængelse.
