Hvornår forventer du at gå på pension

[fisken80]

Jeg tror mere det handler om, at du selv har svært ved at se, hvad du skulle bruge din tid på, hvis du ikke arbejdede, fordi dit arbejde også er din hobby. Men det er altså meget langt fra alle, der har det sådan. Heller ikke selvom de arbejder med noget, der interesserer dem og som de synes er sjovt.

Altid med at jeg ikke kan se ud over min egen næsetip... Nå, men så tror jeg at dit synspunkt handler om at du selv har svært ved at se at mennesker kan være glade for at arbejde, fordi du ikke selv er det.

De fleste mennesker har brug for at have værdi i verden, at der er nogen der har brug for dem. Så kan man have frivilligt arbejde som du siger, men hvor meget er der af det? Og hvorfor skulle frivilligt arbejde være mere attraktivt end betalt arbejde? Frivilligt arbejde forpligter vel også, man kan ikke bare løbe fra aftaler fordi man ikke får løn, så hvad vinder man ved at skifte løn ud med frivillighed?

Så må du altså lige forklare mig, hvorfor både efterløn og pension er så enormt populært. Og hvorfor så mange også planlægger at spare op for at gå tidligere på pension.
Hvis der virkelig var så mange, hvor arbejdet var deres identitet, så ville hverken efterløn eller pension være populært. Men det er det.

Jeg er da slet ikke i tvivl om, at der findes mennesker, der er dybt dedikerede til deres arbejde og ikke kan forestille sig ikke at arbejde, men jeg tvivler på det er flertallet.

[abcd]

Jeg tror mere det handler om, at du selv har svært ved at se, hvad du skulle bruge din tid på, hvis du ikke arbejdede, fordi dit arbejde også er din hobby. Men det er altså meget langt fra alle, der har det sådan. Heller ikke selvom de arbejder med noget, der interesserer dem og som de synes er sjovt.

Altid med at jeg ikke kan se ud over min egen næsetip... Nå, men så tror jeg at dit synspunkt handler om at du selv har svært ved at se at mennesker kan være glade for at arbejde, fordi du ikke selv er det.

De fleste mennesker har brug for at have værdi i verden, at der er nogen der har brug for dem. Så kan man have frivilligt arbejde som du siger, men hvor meget er der af det? Og hvorfor skulle frivilligt arbejde være mere attraktivt end betalt arbejde? Frivilligt arbejde forpligter vel også, man kan ikke bare løbe fra aftaler fordi man ikke får løn, så hvad vinder man ved at skifte løn ud med frivillighed?

Så må du altså lige forklare mig, hvorfor både efterløn og pension er så enormt populært. Og hvorfor så mange også planlægger at spare op for at gå tidligere på pension.
Hvis der virkelig var så mange, hvor arbejdet var deres identitet, så ville hverken efterløn eller pension være populært. Men det er det.

Jeg er da slet ikke i tvivl om, at der findes mennesker, der er dybt dedikerede til deres arbejde og ikke kan forestille sig ikke at arbejde, men jeg tvivler på det er flertallet.

Artiklen i oplægget handler jo om at der i øjeblikket sker et skifte imod at flere arbejder længere, og at det ser ud til at de yngre generationer i endnu højere grad vil gøre det.

[Ubiquitous]

Jeg har, om nogen, nydt godt af det danske velfærdssamfund. Blandt andet har de givet mig en gratis uddannelse, som er i høj kurs på verdensplan. Det er jeg meget taknemmelig for.

Jeg har dog valgt ikke at arbejde længere i Danmark. Blandt andet fordi jeg ikke er interesseret i at være tvunget til at arbejde til jeg er over 70. Desuden vil jeg gerne have mulighed for at komme til lægen indenfor rimelig tid i stedet for at vente måneder og nogle gange år. Den sociale kontrakt, der er imellem borgerne, er efter min mening blevet udvandet til et niveau, hvor det jeg betaler i skat ikke længere er rimeligt i forhold til de services jeg modtager.

Opgørelsen over verdens lykkeligste lande er lige udkommet igen, og medmindre du er udvandret til Finland, bor du i et mindre lykkeligt land end Danmark.
Og uanset hvor du bor, er det mere korrupt end Danmark.

Det er aldrig helt klart, hvordan lykke måles, men jeg er da glad for at mange åbenbart er lykkelige i Danmark og at det er, hvis ikke det mindst korrupte land i verden, så et af verdens absolut mindst korrupte lande.

En af de ting, der gør mig lykkelig er at have det, der på godt dansk hedder FU money. Det betyder, at man selv kan vælge om man vil arbejde eller ej. Eller man kan helt frit vælge, om man vil have et arbejde man får løn for eller ej. Samtidigt sætter jeg pris på at kunne komme til læge, inklusiv speciallæge, i ordentlig tid.

Hvis jeg tog til Danmark i morgen, ville jeg formentlig kunne pensionere mig omkring 70 år - måske 65 år med lidt god vilje. Hvis jeg bliver hvor jeg er, har jeg, hvis alt går vel, mulighed for at gå på pension 10-15 år før.

Så jeg prioriterer min (og mine nærmestes) lykke over andres. Det er muligvis ikke det mest socialt bevidste, men sådan er det. Jeg synes personligt at være tvunget til at være et mindst årti mere på arbejdsmarkedet er for høj en pris at betale for samfundets skyld.

Jeg tror i øvrigt ikke et sekund på, at Mette Frederiksen bliver på arbejdmarkedet til hun er 71, og jeg er ikke interesseret i at være med til betale hendes løn og ministerpension. Hun kan få mere end 40k om måneden fra hun fylder 60 år og hende nuværende årsløn er omkring 1.7 millioner kroner. Fint for hende, men det ville nok klæde hende at holde lidt lav profil

[Marengs]

Jeg medgiver at jeg nok har misforstået dine indlæg, vi er nok ikke så uenige endda. Jeg er hundrede procent på frivillighedens vej, og hvis nogen selv vælger at arbejde længere, så skal de bare køre på.
Jeg forholder mig mest til den virkelighed vi lever i, og tror det vil køre videre i samme spor. Jeg stiller mig yderst tvivlende overfor om viljen er der til at gå en anden vej. Jeg håber, at virkeligheden også når politikernes bord en dag, så de bliver nødt til at rulle nogle af de planer tilbage, når realiteten overhaler regnearkene, men jeg har ikke meget tiltro til at det kommer til at ske. Politikerne er udenfor rækkevidde.
Når jeg læser tråden her, er det ret tankevækkende for mig, at de som har råd til at spare op for manges vedkommende har tanker om at stoppe allerede i start 60erne.

Der er så også bare nogle af dem der fortryder. Det er ikke så længe siden jeg læste en historie om en kvinde der var gået på pension i start-60'erne, men hurtigt indså at det var det forkerte træk. Hvis man er sund og rask og skarp, og har udsigt til at leve 25-30 år mere, bliver man så ikke hurtigt træt af at drive rundt? Det tror jeg mange gør. Det er ikke sikkert at de så kravler tiggende tilbage til deres arbejdsgiver, men der er mange måder at arbejde på, og der bliver vel næppe færre måder i fremtiden.

Jeg er optimistisk i forhold til de fremtidige ældres mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Min mor var 63 da hun stoppede med at arbejde og hun har ikke kedet sig et sekund i de 6 år der er gået siden. Hun har et hav af interesser, masser af venner, sin kæreste, sit frivillige arbejde, sine børnebørn, rejser og udflugter og at fylde hverdagen er ikke et problem, nærmest tværtimod.
Men altså jo, hvis man er typen uden nogen fritidsinteresser og omgangskreds kommer man sikkert til bare at drive rundt og blive træt af det.

Er hun ligeglad med at bidrage til verden? Er det nok for hende med ting, der handler om hende selv på den måde?

Overså du frivilligt arbejde?
Men bortset fra det, så øh JA. Hun har bidraget det hun føler hun skulle. Nu handler det om hende.

Jeg arbejder i øvrigt heller ikke selv for at bidrage til verden eller til samfundet.

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

[Pølsemix]

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

Er det dig Mette?

Hvis ja, så synes jeg lige du skal samle minkregningen op selv før du svinger pisken over os andre.

[Pølsemix]

Det er aldrig helt klart, hvordan lykke måles, men jeg er da glad for at mange åbenbart er lykkelige i Danmark og at det er, hvis ikke det mindst korrupte land i verden, så et af verdens absolut mindst korrupte lande.

En af de ting, der gør mig lykkelig er at have det, der på godt dansk hedder FU money. Det betyder, at man selv kan vælge om man vil arbejde eller ej. Eller man kan helt frit vælge, om man vil have et arbejde man får løn for eller ej. Samtidigt sætter jeg pris på at kunne komme til læge, inklusiv speciallæge, i ordentlig tid.

Hvis jeg tog til Danmark i morgen, ville jeg formentlig kunne pensionere mig omkring 70 år - måske 65 år med lidt god vilje. Hvis jeg bliver hvor jeg er, har jeg, hvis alt går vel, mulighed for at gå på pension 10-15 år før.

Så jeg prioriterer min (og mine nærmestes) lykke over andres. Det er muligvis ikke det mest socialt bevidste, men sådan er det. Jeg synes personligt at være tvunget til at være et mindst årti mere på arbejdsmarkedet er for høj en pris at betale for samfundets skyld.

Jeg tror i øvrigt ikke et sekund på, at Mette Frederiksen bliver på arbejdmarkedet til hun er 71, og jeg er ikke interesseret i at være med til betale hendes løn og ministerpension. Hun kan få mere end 40k om måneden fra hun fylder 60 år og hende nuværende årsløn er omkring 1.7 millioner kroner. Fint for hende, men det ville nok klæde hende at holde lidt lav profil

Med den rette prioritering og en sundhedsforsikring(som er meget almindelig i dag), er de præferencer da ikke uoverstigelige bjerge at opnå. Altså man skal nok virkelige ville det for at opnå de 55 år som pensionsalder, men i begyndelsen af 60`erne med en fornuftig opsparing er da muligt for mange.

[fisken80]

Jeg medgiver at jeg nok har misforstået dine indlæg, vi er nok ikke så uenige endda. Jeg er hundrede procent på frivillighedens vej, og hvis nogen selv vælger at arbejde længere, så skal de bare køre på.
Jeg forholder mig mest til den virkelighed vi lever i, og tror det vil køre videre i samme spor. Jeg stiller mig yderst tvivlende overfor om viljen er der til at gå en anden vej. Jeg håber, at virkeligheden også når politikernes bord en dag, så de bliver nødt til at rulle nogle af de planer tilbage, når realiteten overhaler regnearkene, men jeg har ikke meget tiltro til at det kommer til at ske. Politikerne er udenfor rækkevidde.
Når jeg læser tråden her, er det ret tankevækkende for mig, at de som har råd til at spare op for manges vedkommende har tanker om at stoppe allerede i start 60erne.

Der er så også bare nogle af dem der fortryder. Det er ikke så længe siden jeg læste en historie om en kvinde der var gået på pension i start-60'erne, men hurtigt indså at det var det forkerte træk. Hvis man er sund og rask og skarp, og har udsigt til at leve 25-30 år mere, bliver man så ikke hurtigt træt af at drive rundt? Det tror jeg mange gør. Det er ikke sikkert at de så kravler tiggende tilbage til deres arbejdsgiver, men der er mange måder at arbejde på, og der bliver vel næppe færre måder i fremtiden.

Jeg er optimistisk i forhold til de fremtidige ældres mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Min mor var 63 da hun stoppede med at arbejde og hun har ikke kedet sig et sekund i de 6 år der er gået siden. Hun har et hav af interesser, masser af venner, sin kæreste, sit frivillige arbejde, sine børnebørn, rejser og udflugter og at fylde hverdagen er ikke et problem, nærmest tværtimod.
Men altså jo, hvis man er typen uden nogen fritidsinteresser og omgangskreds kommer man sikkert til bare at drive rundt og blive træt af det.

Er hun ligeglad med at bidrage til verden? Er det nok for hende med ting, der handler om hende selv på den måde?

Overså du frivilligt arbejde?
Men bortset fra det, så øh JA. Hun har bidraget det hun føler hun skulle. Nu handler det om hende.

Jeg arbejder i øvrigt heller ikke selv for at bidrage til verden eller til samfundet.

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

Så fordi man efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet vælger at fylde sit liv med de ting der interesserer en så har man nok i sig selv...
Mmmmkayyyy...
Og du skal simpelthen ikke bilde mig ind, at din motivationsfaktor for at gå på arbejde er at bidrage til verden. Du står hundrede procent ikke dagligt op og tænker ååååh jeg er så glad for at jeg skal bidrage til verden i dag.

[fisken80]

I øvrigt er det under alle omstændigheder en virkelig dårlig strategi at satse på, at folk arbejder længere fordi de så føler, at de bidrager til verden...
Det er nok den mindste motovationsfaktor hos flertallet på arbejdsmarkedet.
Der må jeg give abcd ret, der er noget mere sandsynlighed for, at folk bliver, hvis deres arbejde er en passion hos dem.
Jeg tror så bare ikke det er tilfældet hos flertallet på arbejdsmarkedet. Og slet ikke blandt folk i de jobfunktioner vi især kommer til at mangle.
Det er i hvert fald rimelig sjældent forekommende, at man hører en SOSU eller en folkeskolelærer udtale den slags...

[.Magic.]

Jeg kan gå på pension når jeg er 71. Jeg håber min krop gør det muligt for vil gerne arbejde så længe jeg kan.

[Marengs]

Jeg medgiver at jeg nok har misforstået dine indlæg, vi er nok ikke så uenige endda. Jeg er hundrede procent på frivillighedens vej, og hvis nogen selv vælger at arbejde længere, så skal de bare køre på.
Jeg forholder mig mest til den virkelighed vi lever i, og tror det vil køre videre i samme spor. Jeg stiller mig yderst tvivlende overfor om viljen er der til at gå en anden vej. Jeg håber, at virkeligheden også når politikernes bord en dag, så de bliver nødt til at rulle nogle af de planer tilbage, når realiteten overhaler regnearkene, men jeg har ikke meget tiltro til at det kommer til at ske. Politikerne er udenfor rækkevidde.
Når jeg læser tråden her, er det ret tankevækkende for mig, at de som har råd til at spare op for manges vedkommende har tanker om at stoppe allerede i start 60erne.

Der er så også bare nogle af dem der fortryder. Det er ikke så længe siden jeg læste en historie om en kvinde der var gået på pension i start-60'erne, men hurtigt indså at det var det forkerte træk. Hvis man er sund og rask og skarp, og har udsigt til at leve 25-30 år mere, bliver man så ikke hurtigt træt af at drive rundt? Det tror jeg mange gør. Det er ikke sikkert at de så kravler tiggende tilbage til deres arbejdsgiver, men der er mange måder at arbejde på, og der bliver vel næppe færre måder i fremtiden.

Jeg er optimistisk i forhold til de fremtidige ældres mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Min mor var 63 da hun stoppede med at arbejde og hun har ikke kedet sig et sekund i de 6 år der er gået siden. Hun har et hav af interesser, masser af venner, sin kæreste, sit frivillige arbejde, sine børnebørn, rejser og udflugter og at fylde hverdagen er ikke et problem, nærmest tværtimod.
Men altså jo, hvis man er typen uden nogen fritidsinteresser og omgangskreds kommer man sikkert til bare at drive rundt og blive træt af det.

Er hun ligeglad med at bidrage til verden? Er det nok for hende med ting, der handler om hende selv på den måde?

Overså du frivilligt arbejde?
Men bortset fra det, så øh JA. Hun har bidraget det hun føler hun skulle. Nu handler det om hende.

Jeg arbejder i øvrigt heller ikke selv for at bidrage til verden eller til samfundet.

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

Så fordi man efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet vælger at fylde sit liv med de ting der interesserer en så har man nok i sig selv...
Mmmmkayyyy...
Og du skal simpelthen ikke bilde mig ind, at din motivationsfaktor for at gå på arbejde er at bidrage til verden. Du står hundrede procent ikke dagligt op og tænker ååååh jeg er så glad for at jeg skal bidrage til verden i dag.

Jeg reagerede egentlig bare på din sviner, som jeg syntes var voldsomt upassende.

[fisken80]

Jeg medgiver at jeg nok har misforstået dine indlæg, vi er nok ikke så uenige endda. Jeg er hundrede procent på frivillighedens vej, og hvis nogen selv vælger at arbejde længere, så skal de bare køre på.
Jeg forholder mig mest til den virkelighed vi lever i, og tror det vil køre videre i samme spor. Jeg stiller mig yderst tvivlende overfor om viljen er der til at gå en anden vej. Jeg håber, at virkeligheden også når politikernes bord en dag, så de bliver nødt til at rulle nogle af de planer tilbage, når realiteten overhaler regnearkene, men jeg har ikke meget tiltro til at det kommer til at ske. Politikerne er udenfor rækkevidde.
Når jeg læser tråden her, er det ret tankevækkende for mig, at de som har råd til at spare op for manges vedkommende har tanker om at stoppe allerede i start 60erne.

Der er så også bare nogle af dem der fortryder. Det er ikke så længe siden jeg læste en historie om en kvinde der var gået på pension i start-60'erne, men hurtigt indså at det var det forkerte træk. Hvis man er sund og rask og skarp, og har udsigt til at leve 25-30 år mere, bliver man så ikke hurtigt træt af at drive rundt? Det tror jeg mange gør. Det er ikke sikkert at de så kravler tiggende tilbage til deres arbejdsgiver, men der er mange måder at arbejde på, og der bliver vel næppe færre måder i fremtiden.

Jeg er optimistisk i forhold til de fremtidige ældres mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Min mor var 63 da hun stoppede med at arbejde og hun har ikke kedet sig et sekund i de 6 år der er gået siden. Hun har et hav af interesser, masser af venner, sin kæreste, sit frivillige arbejde, sine børnebørn, rejser og udflugter og at fylde hverdagen er ikke et problem, nærmest tværtimod.
Men altså jo, hvis man er typen uden nogen fritidsinteresser og omgangskreds kommer man sikkert til bare at drive rundt og blive træt af det.

Er hun ligeglad med at bidrage til verden? Er det nok for hende med ting, der handler om hende selv på den måde?

Overså du frivilligt arbejde?
Men bortset fra det, så øh JA. Hun har bidraget det hun føler hun skulle. Nu handler det om hende.

Jeg arbejder i øvrigt heller ikke selv for at bidrage til verden eller til samfundet.

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

Så fordi man efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet vælger at fylde sit liv med de ting der interesserer en så har man nok i sig selv...
Mmmmkayyyy...
Og du skal simpelthen ikke bilde mig ind, at din motivationsfaktor for at gå på arbejde er at bidrage til verden. Du står hundrede procent ikke dagligt op og tænker ååååh jeg er så glad for at jeg skal bidrage til verden i dag.

Jeg reagerede egentlig bare på din sviner, som jeg syntes var voldsomt upassende.

Øh, hvilken sviner?
Hvis det er delen med, at man kan være uden omgangskreds eller interesser er det ikke en sviner, men en konstatering. Hvis man ikke har nogen af delene så er det klart man kommer til at kede sig.
Jeg er selv typen uden ret stor omgangskreds, sådan kan man jo sagtens have det.

[Marengs]

Jeg medgiver at jeg nok har misforstået dine indlæg, vi er nok ikke så uenige endda. Jeg er hundrede procent på frivillighedens vej, og hvis nogen selv vælger at arbejde længere, så skal de bare køre på.
Jeg forholder mig mest til den virkelighed vi lever i, og tror det vil køre videre i samme spor. Jeg stiller mig yderst tvivlende overfor om viljen er der til at gå en anden vej. Jeg håber, at virkeligheden også når politikernes bord en dag, så de bliver nødt til at rulle nogle af de planer tilbage, når realiteten overhaler regnearkene, men jeg har ikke meget tiltro til at det kommer til at ske. Politikerne er udenfor rækkevidde.
Når jeg læser tråden her, er det ret tankevækkende for mig, at de som har råd til at spare op for manges vedkommende har tanker om at stoppe allerede i start 60erne.

Der er så også bare nogle af dem der fortryder. Det er ikke så længe siden jeg læste en historie om en kvinde der var gået på pension i start-60'erne, men hurtigt indså at det var det forkerte træk. Hvis man er sund og rask og skarp, og har udsigt til at leve 25-30 år mere, bliver man så ikke hurtigt træt af at drive rundt? Det tror jeg mange gør. Det er ikke sikkert at de så kravler tiggende tilbage til deres arbejdsgiver, men der er mange måder at arbejde på, og der bliver vel næppe færre måder i fremtiden.

Jeg er optimistisk i forhold til de fremtidige ældres mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Min mor var 63 da hun stoppede med at arbejde og hun har ikke kedet sig et sekund i de 6 år der er gået siden. Hun har et hav af interesser, masser af venner, sin kæreste, sit frivillige arbejde, sine børnebørn, rejser og udflugter og at fylde hverdagen er ikke et problem, nærmest tværtimod.
Men altså jo, hvis man er typen uden nogen fritidsinteresser og omgangskreds kommer man sikkert til bare at drive rundt og blive træt af det.

Er hun ligeglad med at bidrage til verden? Er det nok for hende med ting, der handler om hende selv på den måde?

Overså du frivilligt arbejde?
Men bortset fra det, så øh JA. Hun har bidraget det hun føler hun skulle. Nu handler det om hende.

Jeg arbejder i øvrigt heller ikke selv for at bidrage til verden eller til samfundet.

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

Så fordi man efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet vælger at fylde sit liv med de ting der interesserer en så har man nok i sig selv...
Mmmmkayyyy...
Og du skal simpelthen ikke bilde mig ind, at din motivationsfaktor for at gå på arbejde er at bidrage til verden. Du står hundrede procent ikke dagligt op og tænker ååååh jeg er så glad for at jeg skal bidrage til verden i dag.

Jeg reagerede egentlig bare på din sviner, som jeg syntes var voldsomt upassende.

Øh, hvilken sviner?
Hvis det er delen med, at man kan være uden omgangskreds eller interesser er det ikke en sviner, men en konstatering. Hvis man ikke har nogen af delene så er det klart man kommer til at kede sig.
Jeg er selv typen uden ret stor omgangskreds, sådan kan man jo sagtens have det.

Det er fuldstændig samme grad af tåbelighed som at kalde bogen egoist, hvis de vil gå på pension før andre.

Fritidsinteresser og veninder vil for nogen voksne føles lidt som at lege teenager og lade noget af det, der også gør en voksen og engageret samfundsborger forsvinde. For nogen betyder det faktisk noget med den forskel de gør via deres arbejde. Arbejdet er ikke en tung byrde eller en vel til løn - men en måde at bidrage til samfundet ved at bruge sine evner bedst muligt. Hvis man er heldig arbejder man også sammen med nogle af sine yndlingsmennesker. Og får god frokost hver dag.

[fisken80]

Jeg medgiver at jeg nok har misforstået dine indlæg, vi er nok ikke så uenige endda. Jeg er hundrede procent på frivillighedens vej, og hvis nogen selv vælger at arbejde længere, så skal de bare køre på.
Jeg forholder mig mest til den virkelighed vi lever i, og tror det vil køre videre i samme spor. Jeg stiller mig yderst tvivlende overfor om viljen er der til at gå en anden vej. Jeg håber, at virkeligheden også når politikernes bord en dag, så de bliver nødt til at rulle nogle af de planer tilbage, når realiteten overhaler regnearkene, men jeg har ikke meget tiltro til at det kommer til at ske. Politikerne er udenfor rækkevidde.
Når jeg læser tråden her, er det ret tankevækkende for mig, at de som har råd til at spare op for manges vedkommende har tanker om at stoppe allerede i start 60erne.

Der er så også bare nogle af dem der fortryder. Det er ikke så længe siden jeg læste en historie om en kvinde der var gået på pension i start-60'erne, men hurtigt indså at det var det forkerte træk. Hvis man er sund og rask og skarp, og har udsigt til at leve 25-30 år mere, bliver man så ikke hurtigt træt af at drive rundt? Det tror jeg mange gør. Det er ikke sikkert at de så kravler tiggende tilbage til deres arbejdsgiver, men der er mange måder at arbejde på, og der bliver vel næppe færre måder i fremtiden.

Jeg er optimistisk i forhold til de fremtidige ældres mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Min mor var 63 da hun stoppede med at arbejde og hun har ikke kedet sig et sekund i de 6 år der er gået siden. Hun har et hav af interesser, masser af venner, sin kæreste, sit frivillige arbejde, sine børnebørn, rejser og udflugter og at fylde hverdagen er ikke et problem, nærmest tværtimod.
Men altså jo, hvis man er typen uden nogen fritidsinteresser og omgangskreds kommer man sikkert til bare at drive rundt og blive træt af det.

Er hun ligeglad med at bidrage til verden? Er det nok for hende med ting, der handler om hende selv på den måde?

Overså du frivilligt arbejde?
Men bortset fra det, så øh JA. Hun har bidraget det hun føler hun skulle. Nu handler det om hende.

Jeg arbejder i øvrigt heller ikke selv for at bidrage til verden eller til samfundet.

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

Så fordi man efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet vælger at fylde sit liv med de ting der interesserer en så har man nok i sig selv...
Mmmmkayyyy...
Og du skal simpelthen ikke bilde mig ind, at din motivationsfaktor for at gå på arbejde er at bidrage til verden. Du står hundrede procent ikke dagligt op og tænker ååååh jeg er så glad for at jeg skal bidrage til verden i dag.

Jeg reagerede egentlig bare på din sviner, som jeg syntes var voldsomt upassende.

Øh, hvilken sviner?
Hvis det er delen med, at man kan være uden omgangskreds eller interesser er det ikke en sviner, men en konstatering. Hvis man ikke har nogen af delene så er det klart man kommer til at kede sig.
Jeg er selv typen uden ret stor omgangskreds, sådan kan man jo sagtens have det.

Det er fuldstændig samme grad af tåbelighed som at kalde bogen egoist, hvis de vil gå på pension før andre.

Fritidsinteresser og veninder vil for nogen voksne føles lidt som at lege teenager og lade noget af det, der også gør en voksen og engageret samfundsborger forsvinde. For nogen betyder det faktisk noget med den forskel de gør via deres arbejde. Arbejdet er ikke en tung byrde eller en vel til løn - men en måde at bidrage til samfundet ved at bruge sine evner bedst muligt. Hvis man er heldig arbejder man også sammen med nogle af sine yndlingsmennesker. Og får god frokost hver dag.

Jeg forstår ikke en dyt af, hvad du skriver.
Det er vel rimelig logisk, at hvis man stopper med et arbejde, der har fyldt stort set hele ens liv og hverdag og man ikke udover det har andre interesser eller omgangskreds så kommer man til at kede sig.
Hvis arbejdet derimod har været sekundært i ens liv, hvilket det unægteligt har for rigtig mange mennesker, og man har mange interesser og venner man kan bruge tiden på, så kommer man ikke til at kede sig.

Derfor giver det lige præcis nul mening at mene, at jeg kom med en sviner. Jeg konstaterede, at det bestemt ikke er alle, der vil opleve at kede sig, fordi de stopper med at arbejde.

[Marengs]

Jeg medgiver at jeg nok har misforstået dine indlæg, vi er nok ikke så uenige endda. Jeg er hundrede procent på frivillighedens vej, og hvis nogen selv vælger at arbejde længere, så skal de bare køre på.
Jeg forholder mig mest til den virkelighed vi lever i, og tror det vil køre videre i samme spor. Jeg stiller mig yderst tvivlende overfor om viljen er der til at gå en anden vej. Jeg håber, at virkeligheden også når politikernes bord en dag, så de bliver nødt til at rulle nogle af de planer tilbage, når realiteten overhaler regnearkene, men jeg har ikke meget tiltro til at det kommer til at ske. Politikerne er udenfor rækkevidde.
Når jeg læser tråden her, er det ret tankevækkende for mig, at de som har råd til at spare op for manges vedkommende har tanker om at stoppe allerede i start 60erne.

Der er så også bare nogle af dem der fortryder. Det er ikke så længe siden jeg læste en historie om en kvinde der var gået på pension i start-60'erne, men hurtigt indså at det var det forkerte træk. Hvis man er sund og rask og skarp, og har udsigt til at leve 25-30 år mere, bliver man så ikke hurtigt træt af at drive rundt? Det tror jeg mange gør. Det er ikke sikkert at de så kravler tiggende tilbage til deres arbejdsgiver, men der er mange måder at arbejde på, og der bliver vel næppe færre måder i fremtiden.

Jeg er optimistisk i forhold til de fremtidige ældres mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Min mor var 63 da hun stoppede med at arbejde og hun har ikke kedet sig et sekund i de 6 år der er gået siden. Hun har et hav af interesser, masser af venner, sin kæreste, sit frivillige arbejde, sine børnebørn, rejser og udflugter og at fylde hverdagen er ikke et problem, nærmest tværtimod.
Men altså jo, hvis man er typen uden nogen fritidsinteresser og omgangskreds kommer man sikkert til bare at drive rundt og blive træt af det.

Er hun ligeglad med at bidrage til verden? Er det nok for hende med ting, der handler om hende selv på den måde?

Overså du frivilligt arbejde?
Men bortset fra det, så øh JA. Hun har bidraget det hun føler hun skulle. Nu handler det om hende.

Jeg arbejder i øvrigt heller ikke selv for at bidrage til verden eller til samfundet.

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

Så fordi man efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet vælger at fylde sit liv med de ting der interesserer en så har man nok i sig selv...
Mmmmkayyyy...
Og du skal simpelthen ikke bilde mig ind, at din motivationsfaktor for at gå på arbejde er at bidrage til verden. Du står hundrede procent ikke dagligt op og tænker ååååh jeg er så glad for at jeg skal bidrage til verden i dag.

Jeg reagerede egentlig bare på din sviner, som jeg syntes var voldsomt upassende.

Øh, hvilken sviner?
Hvis det er delen med, at man kan være uden omgangskreds eller interesser er det ikke en sviner, men en konstatering. Hvis man ikke har nogen af delene så er det klart man kommer til at kede sig.
Jeg er selv typen uden ret stor omgangskreds, sådan kan man jo sagtens have det.

Det er fuldstændig samme grad af tåbelighed som at kalde bogen egoist, hvis de vil gå på pension før andre.

Fritidsinteresser og veninder vil for nogen voksne føles lidt som at lege teenager og lade noget af det, der også gør en voksen og engageret samfundsborger forsvinde. For nogen betyder det faktisk noget med den forskel de gør via deres arbejde. Arbejdet er ikke en tung byrde eller en vel til løn - men en måde at bidrage til samfundet ved at bruge sine evner bedst muligt. Hvis man er heldig arbejder man også sammen med nogle af sine yndlingsmennesker. Og får god frokost hver dag.

Jeg forstår ikke en dyt af, hvad du skriver.
Det er vel rimelig logisk, at hvis man stopper med et arbejde, der har fyldt stort set hele ens liv og hverdag og man ikke udover det har andre interesser eller omgangskreds så kommer man til at kede sig.
Hvis arbejdet derimod har været sekundært i ens liv, hvilket det unægteligt har for rigtig mange mennesker, og man har mange interesser og venner man kan bruge tiden på, så kommer man ikke til at kede sig.

Derfor giver det lige præcis nul mening at mene, at jeg kom med en sviner. Jeg konstaterede, at det bestemt ikke er alle, der vil opleve at kede sig, fordi de stopper med at arbejde.

Din evne til at sætte dig i andres sted er skræmmende dårlig.

Man kan sagtens have et rigt arbejdsliv med interesser og venner OG ikke ønske at gå på pension tidligt.

[fisken80]

Jeg medgiver at jeg nok har misforstået dine indlæg, vi er nok ikke så uenige endda. Jeg er hundrede procent på frivillighedens vej, og hvis nogen selv vælger at arbejde længere, så skal de bare køre på.
Jeg forholder mig mest til den virkelighed vi lever i, og tror det vil køre videre i samme spor. Jeg stiller mig yderst tvivlende overfor om viljen er der til at gå en anden vej. Jeg håber, at virkeligheden også når politikernes bord en dag, så de bliver nødt til at rulle nogle af de planer tilbage, når realiteten overhaler regnearkene, men jeg har ikke meget tiltro til at det kommer til at ske. Politikerne er udenfor rækkevidde.
Når jeg læser tråden her, er det ret tankevækkende for mig, at de som har råd til at spare op for manges vedkommende har tanker om at stoppe allerede i start 60erne.

Der er så også bare nogle af dem der fortryder. Det er ikke så længe siden jeg læste en historie om en kvinde der var gået på pension i start-60'erne, men hurtigt indså at det var det forkerte træk. Hvis man er sund og rask og skarp, og har udsigt til at leve 25-30 år mere, bliver man så ikke hurtigt træt af at drive rundt? Det tror jeg mange gør. Det er ikke sikkert at de så kravler tiggende tilbage til deres arbejdsgiver, men der er mange måder at arbejde på, og der bliver vel næppe færre måder i fremtiden.

Jeg er optimistisk i forhold til de fremtidige ældres mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Min mor var 63 da hun stoppede med at arbejde og hun har ikke kedet sig et sekund i de 6 år der er gået siden. Hun har et hav af interesser, masser af venner, sin kæreste, sit frivillige arbejde, sine børnebørn, rejser og udflugter og at fylde hverdagen er ikke et problem, nærmest tværtimod.
Men altså jo, hvis man er typen uden nogen fritidsinteresser og omgangskreds kommer man sikkert til bare at drive rundt og blive træt af det.

Er hun ligeglad med at bidrage til verden? Er det nok for hende med ting, der handler om hende selv på den måde?

Overså du frivilligt arbejde?
Men bortset fra det, så øh JA. Hun har bidraget det hun føler hun skulle. Nu handler det om hende.

Jeg arbejder i øvrigt heller ikke selv for at bidrage til verden eller til samfundet.

Hvis man er typen, der har nok i sig selv, er det nok fint

Så fordi man efter næsten 50 år på arbejdsmarkedet vælger at fylde sit liv med de ting der interesserer en så har man nok i sig selv...
Mmmmkayyyy...
Og du skal simpelthen ikke bilde mig ind, at din motivationsfaktor for at gå på arbejde er at bidrage til verden. Du står hundrede procent ikke dagligt op og tænker ååååh jeg er så glad for at jeg skal bidrage til verden i dag.

Jeg reagerede egentlig bare på din sviner, som jeg syntes var voldsomt upassende.

Øh, hvilken sviner?
Hvis det er delen med, at man kan være uden omgangskreds eller interesser er det ikke en sviner, men en konstatering. Hvis man ikke har nogen af delene så er det klart man kommer til at kede sig.
Jeg er selv typen uden ret stor omgangskreds, sådan kan man jo sagtens have det.

Det er fuldstændig samme grad af tåbelighed som at kalde bogen egoist, hvis de vil gå på pension før andre.

Fritidsinteresser og veninder vil for nogen voksne føles lidt som at lege teenager og lade noget af det, der også gør en voksen og engageret samfundsborger forsvinde. For nogen betyder det faktisk noget med den forskel de gør via deres arbejde. Arbejdet er ikke en tung byrde eller en vel til løn - men en måde at bidrage til samfundet ved at bruge sine evner bedst muligt. Hvis man er heldig arbejder man også sammen med nogle af sine yndlingsmennesker. Og får god frokost hver dag.

Jeg forstår ikke en dyt af, hvad du skriver.
Det er vel rimelig logisk, at hvis man stopper med et arbejde, der har fyldt stort set hele ens liv og hverdag og man ikke udover det har andre interesser eller omgangskreds så kommer man til at kede sig.
Hvis arbejdet derimod har været sekundært i ens liv, hvilket det unægteligt har for rigtig mange mennesker, og man har mange interesser og venner man kan bruge tiden på, så kommer man ikke til at kede sig.

Derfor giver det lige præcis nul mening at mene, at jeg kom med en sviner. Jeg konstaterede, at det bestemt ikke er alle, der vil opleve at kede sig, fordi de stopper med at arbejde.

Din evne til at sætte dig i andres sted er skræmmende dårlig.

Man kan sagtens have et rigt arbejdsliv med interesser og venner OG ikke ønske at gå på pension tidligt.

Øh ja, selvfølgelig kan man det. Jeg har aldrig påstået andet.
Det eneste jeg har skrevet er, at hvis man IKKE har andet end arbejdet i sit liv, så er der en pæn sandsynlighed for, at man kommer til at kede sig når man går på pension.
Og det var dét abcd talte om. Folk der selv vælger at gå på pension, men som kommer til at kede sig. Ikke om folk, der ikke havde noget ønske om at gå på pension som er dem du snakker om.