150.000 kr. for at reklamere for folkekirken

[BlueBunny]

Hvis man ønsker at tiltrække et nyt klientel så er det nødvendigt med nye metoder.
At reklamer virker er ingen vist i tvivl om.

Selv bryder jeg mig ikke om religion. Religion er blevet så adskillende. I min barndom var den samlende.

Hvis nogle tiltag kan fokusere på det gode i en forening og oplyse om det, så må medlemmerne selv om det.

Generelt er jeg dog ikke fortaler for reklamer af proaktive handlinger der får flere tilhængere til at udøve religion.

Så længe det er lovligt, så forstår jeg at reklamer anvendes. Og jeg ville synes 150000 kr er okay hvis jeg var medlem og bakkede op om folkekirken. Positivt med lidt nytænkning

[abcd]

Danmark er blevet mindre og mindre religiøst i mange år. Er vores værdier blevet dårligere? Vi er f.eks. meget tolerante over for homoseksualitet og andre seksuelle niche-grupper. Det synes de fleste af os er en god ting, og det er vel noget hvor religion har modarbejdet mere end hjulpet. Når man ser på indvandring fra mere religiøse grupper, er intolerance over for homoseksualitet omvendt et problem.

Tilsvarende med kvinders rettigheder og fri abort, det vil de fleste af os forsvare, men de ting har også skullet trodse religion, de har ikke fået hjælp af den.

Er der noget konkret du er bange for sker? Man kunne måske frygte at moderate religioner erstattes af mere radikale, så vi får et hop tilbage i tiden, men det synes ikke at ske. De fleste danske kulturkristne synes at drive imod en "jeg tror der er mere imellem himmel og jord"-livsanskuelse, hvor sammenhængen til den kristne kirke virker lidt tilfældig.

Det er vigtigt for landets sammenhængskraft at vi har et fællesskab og nogle fælles ritualer. Så vi identificerer os med, og føler stolthed og forpligtelse ved, at være danskere. Men det mener jeg også stadig vi har, og jeg mener ikke det kræver religion. Tag f.eks. Kong Frederiks indsættelse på tronen. Her blev det tydeligt at begrebet "Danmark" stadig er et stærkt fællesskab. Og når danske sportsstjerner klarer sig godt ude i verden, sidder store dele af befolkningen limet til skærmen. Jeg ser ikke nogen tegn på at det fællesskab er på vej væk.

Ja, Danmark er blevet mindre religiøst, som du skriver. Fint nok. Men det er heller ikke det, som jeg tror måske kan blive problemet. Du nævner selv ordet/betegnelsen ”kulturkristen”. Det skrives og bruges i ét ord, fordi det hænger sammen. Lige siden Harald Blåtand (år 911) har vi opbygget en kultur som har hentet sine værdier fra kristendommen, og langsomt, på alle samfundsområder, er de gledet ind i, og formet vores kultur, med sine værdier. De kan ikke adskilles. De værdier, har skabt en fælles norm for vores samfund. De ti bud f.eks, har formet nærmest alle aspekter af vores kultur. Selv straffeloven, er præget af det.
Jeg taler her ikke om den 'folkekirkelige kristendom', og personkulten omkring Jesus, men netop den kulturkristne del. Det vi er fælles om. En slags fællesskab eller fælles overenskomst om, at sådan er det i Danmark. Modsat f.eks. autoritære lovreligioner, som er kommet til landet.

Mht. kulturkristendommen, er bardunerne blevet slækket en del, i tidens løb, og tilpasset vores nuværende livsstil, på næsten alle områder, men den er der stadig, i vidt omfang. Det er bare en så naturlig del af det hele, at vi ikke bemærker det – fordi den er blevet en del af vores kultur – har opbygget vores kultur – er blevet de piller det hele hviler på.

Der hvor jeg ser en potentiel 'fare', om man vil - er den omsiggribende individualisering. ”Mig, Mig, Mig”. ”Jeg synes”, ”Jeg vil”, influencere og deres værdier etc (for blot at nævne nogle få). Vores kultur centrerer sig mere og mere om den enkelte, og den enkeltes værdier, og meninger, tenderende egoisme.

Hvis vores samfund gå fra nogle fælles, nedarvede i generationer, værdier til 6 mio forskellige ditto, så frygter jeg at alt går op i limningen. Måske ikke i morgen, men på sigt.Og for lige at slå det fast igen: jeg taler ikke om den folkekirkelige kristendom – men om den tilhørende, udviklede kultur (kristendommen som et fælles værdisæt af kulturel, ikke-religiøs beskaffenhed)

Vi har filtreret ret hårdt i religionen. F.eks. beder den kvinder adlyde deres mænd. Hvordan har vi besluttet hvilke dele af religionen er gode, og hvilke ikke er gode? Det tyder jo på at der findes nogle bevægelser der også former religionen - at religionen ikke er stammen i vores kultur.

[Madam Pomfrey]

Jeg synes umiddelbart det virker lidt forrykt at bruge et så stort beløb på at reklamere for kirken, jeg er med på at visse influencere rammer lige præcis den målgruppe som kirken her har interesse i, nemlig nybagte mødre/familier, som måske har en tvivl om hvorvidt de vil lade deres barn døbe eller ej, og der har influencere for nogle en ret stor påvirkningskraft.

Jeg er vel selv kulturkristen, - jeg tror ikke på gud som sådan, men jeg har alligevel en fornemmelse af at der er "noget større"
jeg kan egentlig godt li at komme i kirken, men alligevel gør jeg ikke rigtig brug af den, kirken er ikke en del af min bevidsthed på den måde, for mig er det nok mest et sted vi kommer for at fejre nogle af livets store begivenheder, eller for at tage afsked.
Men det handler også om at jeg ikke synes kirken "taler til mig" - kultur og traditioner har en stor værdi, men jeg tror også at kirken ville komme langt ved at forny sig, så den rammer en bredere målgruppe. Og det forsøger man jo også mange steder, med mini konfirmander, familie/spaghetti gudstjenester, baby salme sang, m.v. - Men for mig, og min goodwill, ville pengene være bedre brugt på at skabe fællesskabs aktiviteter i lokalområdet, femfor reklame via influencere.

Jeg var for nylig i kirke med min kommende konfirmand, vores præsts sidste gudstjeneste inden hendes otium - foruden at hun følger konfirmanderne til dørs. Det var sat om som en musik gudstjeneste, og jeg var virkelig positivt overrasket. Det var sjovt, hyggeligt, rart, opløftende.
Kirkesangeren sang flere sange selv, i gospel genren, nogle med pep og energi i. Og de salmer vi alle var med til at synge var også at nyere dato, og med et helt andet tempo, en anden energi, end de typiske samler, og hvor man kunne synge ordentligt med, fordi tonerne hverken var for høje eller dybe. Min søn var også virkelig begejstret og syntes faktisk det var fedt.
og jeg tror faktisk vi ville være tilbøjelige til at bruge kirken mere, hvis den gav den form for energi og glæde, og det ville i langt højere grad lokke mig derhen, end at en influencer reklamerer for kirken.
Men det strider nok også imod den måde andre bruger kirken på

[paint]

Ja, Danmark er blevet mindre religiøst, som du skriver. Fint nok. Men det er heller ikke det, som jeg tror måske kan blive problemet. Du nævner selv ordet/betegnelsen ”kulturkristen”. Det skrives og bruges i ét ord, fordi det hænger sammen. Lige siden Harald Blåtand (år 911) har vi opbygget en kultur som har hentet sine værdier fra kristendommen, og langsomt, på alle samfundsområder, er de gledet ind i, og formet vores kultur, med sine værdier. De kan ikke adskilles. De værdier, har skabt en fælles norm for vores samfund. De ti bud f.eks, har formet nærmest alle aspekter af vores kultur. Selv straffeloven, er præget af det.
Jeg taler her ikke om den 'folkekirkelige kristendom', og personkulten omkring Jesus, men netop den kulturkristne del. Det vi er fælles om. En slags fællesskab eller fælles overenskomst om, at sådan er det i Danmark. Modsat f.eks. autoritære lovreligioner, som er kommet til landet.

Mht. kulturkristendommen, er bardunerne blevet slækket en del, i tidens løb, og tilpasset vores nuværende livsstil, på næsten alle områder, men den er der stadig, i vidt omfang. Det er bare en så naturlig del af det hele, at vi ikke bemærker det – fordi den er blevet en del af vores kultur – har opbygget vores kultur – er blevet de piller det hele hviler på.

Der hvor jeg ser en potentiel 'fare', om man vil - er den omsiggribende individualisering. ”Mig, Mig, Mig”. ”Jeg synes”, ”Jeg vil”, influencere og deres værdier etc (for blot at nævne nogle få). Vores kultur centrerer sig mere og mere om den enkelte, og den enkeltes værdier, og meninger, tenderende egoisme.

Hvis vores samfund gå fra nogle fælles, nedarvede i generationer, værdier til 6 mio forskellige ditto, så frygter jeg at alt går op i limningen. Måske ikke i morgen, men på sigt.Og for lige at slå det fast igen: jeg taler ikke om den folkekirkelige kristendom – men om den tilhørende, udviklede kultur (kristendommen som et fælles værdisæt af kulturel, ikke-religiøs beskaffenhed)

Vi har filtreret ret hårdt i religionen. F.eks. beder den kvinder adlyde deres mænd. Hvordan har vi besluttet hvilke dele af religionen er gode, og hvilke ikke er gode? Det tyder jo på at der findes nogle bevægelser der også former religionen - at religionen ikke er stammen i vores kultur.

Ja, der er givetvis en slags dialektisk samspil mellem kulturkristendommen og vores værdier. Førstnævnte tilpasses tiden/tidsånden - i modsætning til visse andre religioner, som er ret statiske.
Men ikke desto mindre, mener jeg at kulturkristendommen er en slags 'ankerpunkt', hvorom store dele af vores kultur drejer - ikke i kirkelig /religiøs forstand. Det har vi forladt for længst, og det er fint nok - men i kulturel. Jeg synes jeg ser begyndende splittelse og revner i vores fælles normer, som hidtil har båret vores samfund. Og jo mere kristendommen udfases, desto større tror jeg at sammenhængskraften vil fordampe.
Vi ser også mere angst og depression, og mangel på mening - hos et stigende antal mennesker.

[DetSorteCirkus]

Jeg synes umiddelbart det virker lidt forrykt at bruge et så stort beløb på at reklamere for kirken, jeg er med på at visse influencere rammer lige præcis den målgruppe som kirken her har interesse i, nemlig nybagte mødre/familier, som måske har en tvivl om hvorvidt de vil lade deres barn døbe eller ej, og der har influencere for nogle en ret stor påvirkningskraft.

Jeg er vel selv kulturkristen, - jeg tror ikke på gud som sådan, men jeg har alligevel en fornemmelse af at der er "noget større"
jeg kan egentlig godt li at komme i kirken, men alligevel gør jeg ikke rigtig brug af den, kirken er ikke en del af min bevidsthed på den måde, for mig er det nok mest et sted vi kommer for at fejre nogle af livets store begivenheder, eller for at tage afsked.
Men det handler også om at jeg ikke synes kirken "taler til mig" - kultur og traditioner har en stor værdi, men jeg tror også at kirken ville komme langt ved at forny sig, så den rammer en bredere målgruppe. Og det forsøger man jo også mange steder, med mini konfirmander, familie/spaghetti gudstjenester, baby salme sang, m.v. - Men for mig, og min goodwill, ville pengene være bedre brugt på at skabe fællesskabs aktiviteter i lokalområdet, femfor reklame via influencere.

Jeg var for nylig i kirke med min kommende konfirmand, vores præsts sidste gudstjeneste inden hendes otium - foruden at hun følger konfirmanderne til dørs. Det var sat om som en musik gudstjeneste, og jeg var virkelig positivt overrasket. Det var sjovt, hyggeligt, rart, opløftende.
Kirkesangeren sang flere sange selv, i gospel genren, nogle med pep og energi i. Og de salmer vi alle var med til at synge var også at nyere dato, og med et helt andet tempo, en anden energi, end de typiske samler, og hvor man kunne synge ordentligt med, fordi tonerne hverken var for høje eller dybe. Min søn var også virkelig begejstret og syntes faktisk det var fedt.
og jeg tror faktisk vi ville være tilbøjelige til at bruge kirken mere, hvis den gav den form for energi og glæde, og det ville i langt højere grad lokke mig derhen, end at en influencer reklamerer for kirken.
Men det strider nok også imod den måde andre bruger kirken på

Det er en rigtig god pointe, at produktets værdi skal ligge i produktet og ikke i reklamen, hvilket det netop ofte synes at gøre i influenceland. Prime var et førsteklasses eksempel på dette. Og det forstår jeg ikke, at folkekirken ønsker at få deres produkt associeret med. Det er jo ikke de to influencere, der står klar henne i kirken; som jeg forstår det, reklamerer de ikke engang for nye tiltag i konkrete kirker, blot barnedåb. Og så kan forældrene ellers komme hen til en random kirke i stiftet, der måske har noget nyt i stil med det, du oplevede, at byde på, måske ikke.

[Moe]

Danmark er blevet mindre og mindre religiøst i mange år. Er vores værdier blevet dårligere? Vi er f.eks. meget tolerante over for homoseksualitet og andre seksuelle niche-grupper. Det synes de fleste af os er en god ting, og det er vel noget hvor religion har modarbejdet mere end hjulpet. Når man ser på indvandring fra mere religiøse grupper, er intolerance over for homoseksualitet omvendt et problem.

Tilsvarende med kvinders rettigheder og fri abort, det vil de fleste af os forsvare, men de ting har også skullet trodse religion, de har ikke fået hjælp af den.

Er der noget konkret du er bange for sker? Man kunne måske frygte at moderate religioner erstattes af mere radikale, så vi får et hop tilbage i tiden, men det synes ikke at ske. De fleste danske kulturkristne synes at drive imod en "jeg tror der er mere imellem himmel og jord"-livsanskuelse, hvor sammenhængen til den kristne kirke virker lidt tilfældig.

Det er vigtigt for landets sammenhængskraft at vi har et fællesskab og nogle fælles ritualer. Så vi identificerer os med, og føler stolthed og forpligtelse ved, at være danskere. Men det mener jeg også stadig vi har, og jeg mener ikke det kræver religion. Tag f.eks. Kong Frederiks indsættelse på tronen. Her blev det tydeligt at begrebet "Danmark" stadig er et stærkt fællesskab. Og når danske sportsstjerner klarer sig godt ude i verden, sidder store dele af befolkningen limet til skærmen. Jeg ser ikke nogen tegn på at det fællesskab er på vej væk.

Ja, Danmark er blevet mindre religiøst, som du skriver. Fint nok. Men det er heller ikke det, som jeg tror måske kan blive problemet. Du nævner selv ordet/betegnelsen ”kulturkristen”. Det skrives og bruges i ét ord, fordi det hænger sammen. Lige siden Harald Blåtand (år 911) har vi opbygget en kultur som har hentet sine værdier fra kristendommen, og langsomt, på alle samfundsområder, er de gledet ind i, og formet vores kultur, med sine værdier. De kan ikke adskilles. De værdier, har skabt en fælles norm for vores samfund. De ti bud f.eks, har formet nærmest alle aspekter af vores kultur. Selv straffeloven, er præget af det.
Jeg taler her ikke om den 'folkekirkelige kristendom', og personkulten omkring Jesus, men netop den kulturkristne del. Det vi er fælles om. En slags fællesskab eller fælles overenskomst om, at sådan er det i Danmark. Modsat f.eks. autoritære lovreligioner, som er kommet til landet.

Mht. kulturkristendommen, er bardunerne blevet slækket en del, i tidens løb, og tilpasset vores nuværende livsstil, på næsten alle områder, men den er der stadig, i vidt omfang. Det er bare en så naturlig del af det hele, at vi ikke bemærker det – fordi den er blevet en del af vores kultur – har opbygget vores kultur – er blevet de piller det hele hviler på.

Der hvor jeg ser en potentiel 'fare', om man vil - er den omsiggribende individualisering. ”Mig, Mig, Mig”. ”Jeg synes”, ”Jeg vil”, influencere og deres værdier etc (for blot at nævne nogle få). Vores kultur centrerer sig mere og mere om den enkelte, og den enkeltes værdier, og meninger, tenderende egoisme.

Hvis vores samfund gå fra nogle fælles, nedarvede i generationer, værdier til 6 mio forskellige ditto, så frygter jeg at alt går op i limningen. Måske ikke i morgen, men på sigt.Og for lige at slå det fast igen: jeg taler ikke om den folkekirkelige kristendom – men om den tilhørende, udviklede kultur (kristendommen som et fælles værdisæt af kulturel, ikke-religiøs beskaffenhed)

Mener du virkelig, at vi har et værdisæt, der kan siges at være kristent, når næsten alt i kulturen er det modsatte af kristendommen?

Hvilken indflydelse har islam ikke på vores kultur?

Er det ikke bare et ord for den vestlige kulturarv, som engang var forankret i kristendommen, men som i dag er liberal demokratisk?

[paint]

Danmark er blevet mindre og mindre religiøst i mange år. Er vores værdier blevet dårligere? Vi er f.eks. meget tolerante over for homoseksualitet og andre seksuelle niche-grupper. Det synes de fleste af os er en god ting, og det er vel noget hvor religion har modarbejdet mere end hjulpet. Når man ser på indvandring fra mere religiøse grupper, er intolerance over for homoseksualitet omvendt et problem.

Tilsvarende med kvinders rettigheder og fri abort, det vil de fleste af os forsvare, men de ting har også skullet trodse religion, de har ikke fået hjælp af den.

Er der noget konkret du er bange for sker? Man kunne måske frygte at moderate religioner erstattes af mere radikale, så vi får et hop tilbage i tiden, men det synes ikke at ske. De fleste danske kulturkristne synes at drive imod en "jeg tror der er mere imellem himmel og jord"-livsanskuelse, hvor sammenhængen til den kristne kirke virker lidt tilfældig.

Det er vigtigt for landets sammenhængskraft at vi har et fællesskab og nogle fælles ritualer. Så vi identificerer os med, og føler stolthed og forpligtelse ved, at være danskere. Men det mener jeg også stadig vi har, og jeg mener ikke det kræver religion. Tag f.eks. Kong Frederiks indsættelse på tronen. Her blev det tydeligt at begrebet "Danmark" stadig er et stærkt fællesskab. Og når danske sportsstjerner klarer sig godt ude i verden, sidder store dele af befolkningen limet til skærmen. Jeg ser ikke nogen tegn på at det fællesskab er på vej væk.

Ja, Danmark er blevet mindre religiøst, som du skriver. Fint nok. Men det er heller ikke det, som jeg tror måske kan blive problemet. Du nævner selv ordet/betegnelsen ”kulturkristen”. Det skrives og bruges i ét ord, fordi det hænger sammen. Lige siden Harald Blåtand (år 911) har vi opbygget en kultur som har hentet sine værdier fra kristendommen, og langsomt, på alle samfundsområder, er de gledet ind i, og formet vores kultur, med sine værdier. De kan ikke adskilles. De værdier, har skabt en fælles norm for vores samfund. De ti bud f.eks, har formet nærmest alle aspekter af vores kultur. Selv straffeloven, er præget af det.
Jeg taler her ikke om den 'folkekirkelige kristendom', og personkulten omkring Jesus, men netop den kulturkristne del. Det vi er fælles om. En slags fællesskab eller fælles overenskomst om, at sådan er det i Danmark. Modsat f.eks. autoritære lovreligioner, som er kommet til landet.

Mht. kulturkristendommen, er bardunerne blevet slækket en del, i tidens løb, og tilpasset vores nuværende livsstil, på næsten alle områder, men den er der stadig, i vidt omfang. Det er bare en så naturlig del af det hele, at vi ikke bemærker det – fordi den er blevet en del af vores kultur – har opbygget vores kultur – er blevet de piller det hele hviler på.

Der hvor jeg ser en potentiel 'fare', om man vil - er den omsiggribende individualisering. ”Mig, Mig, Mig”. ”Jeg synes”, ”Jeg vil”, influencere og deres værdier etc (for blot at nævne nogle få). Vores kultur centrerer sig mere og mere om den enkelte, og den enkeltes værdier, og meninger, tenderende egoisme.

Hvis vores samfund gå fra nogle fælles, nedarvede i generationer, værdier til 6 mio forskellige ditto, så frygter jeg at alt går op i limningen. Måske ikke i morgen, men på sigt.Og for lige at slå det fast igen: jeg taler ikke om den folkekirkelige kristendom – men om den tilhørende, udviklede kultur (kristendommen som et fælles værdisæt af kulturel, ikke-religiøs beskaffenhed)

Mener du virkelig, at vi har et værdisæt, der kan siges at være kristent, når næsten alt i kulturen er det modsatte af kristendommen?

Hvilken indflydelse har islam ikke på vores kultur?

Er det ikke bare et ord for den vestlige kulturarv, som engang var forankret i kristendommen, men som i dag er liberal demokratisk?

Jo. Det kan man også kalde det. Og den bygger eller er udsprunget af kristne værdier. Men har i dag mere karakter af kultur end direkte religion. Den er blevet integreret.

[Moe]

Danmark er blevet mindre og mindre religiøst i mange år. Er vores værdier blevet dårligere? Vi er f.eks. meget tolerante over for homoseksualitet og andre seksuelle niche-grupper. Det synes de fleste af os er en god ting, og det er vel noget hvor religion har modarbejdet mere end hjulpet. Når man ser på indvandring fra mere religiøse grupper, er intolerance over for homoseksualitet omvendt et problem.

Tilsvarende med kvinders rettigheder og fri abort, det vil de fleste af os forsvare, men de ting har også skullet trodse religion, de har ikke fået hjælp af den.

Er der noget konkret du er bange for sker? Man kunne måske frygte at moderate religioner erstattes af mere radikale, så vi får et hop tilbage i tiden, men det synes ikke at ske. De fleste danske kulturkristne synes at drive imod en "jeg tror der er mere imellem himmel og jord"-livsanskuelse, hvor sammenhængen til den kristne kirke virker lidt tilfældig.

Det er vigtigt for landets sammenhængskraft at vi har et fællesskab og nogle fælles ritualer. Så vi identificerer os med, og føler stolthed og forpligtelse ved, at være danskere. Men det mener jeg også stadig vi har, og jeg mener ikke det kræver religion. Tag f.eks. Kong Frederiks indsættelse på tronen. Her blev det tydeligt at begrebet "Danmark" stadig er et stærkt fællesskab. Og når danske sportsstjerner klarer sig godt ude i verden, sidder store dele af befolkningen limet til skærmen. Jeg ser ikke nogen tegn på at det fællesskab er på vej væk.

Ja, Danmark er blevet mindre religiøst, som du skriver. Fint nok. Men det er heller ikke det, som jeg tror måske kan blive problemet. Du nævner selv ordet/betegnelsen ”kulturkristen”. Det skrives og bruges i ét ord, fordi det hænger sammen. Lige siden Harald Blåtand (år 911) har vi opbygget en kultur som har hentet sine værdier fra kristendommen, og langsomt, på alle samfundsområder, er de gledet ind i, og formet vores kultur, med sine værdier. De kan ikke adskilles. De værdier, har skabt en fælles norm for vores samfund. De ti bud f.eks, har formet nærmest alle aspekter af vores kultur. Selv straffeloven, er præget af det.
Jeg taler her ikke om den 'folkekirkelige kristendom', og personkulten omkring Jesus, men netop den kulturkristne del. Det vi er fælles om. En slags fællesskab eller fælles overenskomst om, at sådan er det i Danmark. Modsat f.eks. autoritære lovreligioner, som er kommet til landet.

Mht. kulturkristendommen, er bardunerne blevet slækket en del, i tidens løb, og tilpasset vores nuværende livsstil, på næsten alle områder, men den er der stadig, i vidt omfang. Det er bare en så naturlig del af det hele, at vi ikke bemærker det – fordi den er blevet en del af vores kultur – har opbygget vores kultur – er blevet de piller det hele hviler på.

Der hvor jeg ser en potentiel 'fare', om man vil - er den omsiggribende individualisering. ”Mig, Mig, Mig”. ”Jeg synes”, ”Jeg vil”, influencere og deres værdier etc (for blot at nævne nogle få). Vores kultur centrerer sig mere og mere om den enkelte, og den enkeltes værdier, og meninger, tenderende egoisme.

Hvis vores samfund gå fra nogle fælles, nedarvede i generationer, værdier til 6 mio forskellige ditto, så frygter jeg at alt går op i limningen. Måske ikke i morgen, men på sigt.Og for lige at slå det fast igen: jeg taler ikke om den folkekirkelige kristendom – men om den tilhørende, udviklede kultur (kristendommen som et fælles værdisæt af kulturel, ikke-religiøs beskaffenhed)

Mener du virkelig, at vi har et værdisæt, der kan siges at være kristent, når næsten alt i kulturen er det modsatte af kristendommen?

Hvilken indflydelse har islam ikke på vores kultur?

Er det ikke bare et ord for den vestlige kulturarv, som engang var forankret i kristendommen, men som i dag er liberal demokratisk?

Jo. Det kan man også kalde det. Og den bygger eller er udsprunget af kristne værdier. Men har i dag mere karakter af kultur end direkte religion. Den er blevet integreret.

I Danmark er der over 250.000 muslimer, som kommer med en anden kultur, i Tyskland næsten 6 millioner.

Hvordan tænker du, at kulturen ser ud i fremtiden, f.eks. om 20 og 50 år? Vil det fortsat være en kristen kulturarv, eller vil islam reelt have større værdimæssig indflydelse - uanset religion? Med andre ord, forventer du, at muslimerne bliver kulturmuslimer eller fastholder de deres religion, og hvordan vil et stadig stigende antal påvirke samfundet og dets normer?

[catnip]

Jo. Det kan man også kalde det. Og den bygger eller er udsprunget af kristne værdier. Men har i dag mere karakter af kultur end direkte religion. Den er blevet integreret.

Paint, jeg er simpelthen nødt til at spørge. Alt den her snak om kriste værdier og ankerpunkter der forsvinder. De nordiske lande er dem i verden der har den laveste tilslutning til religion, men jeg vil mene at vi stadig fungerer rimelig hæderligt udfra et moralsk og etisk perspektiv. Så jeg forstår ikke hvorfor samfundet ikke burde kunne fungere uden en synlig folkekirke eller børn der bliver døbt - det har vi gjort længe?

Derudover, så skurrer udtrykket kristne værdier altid i mine ører, for hvad menes der egentlig med det? At man bør være et godt og næstekærligt menneske? Det har kristendommen, eller andre religioner, ikke patent på. Basal etik og moral opstod længe før kristendommen. Sociale samfund og konstellationer kan ikke eksitere uden visse spilleregler og normer, end ikke i deres mest simple former.

[AFK]

Vi har filtreret ret hårdt i religionen. F.eks. beder den kvinder adlyde deres mænd. Hvordan har vi besluttet hvilke dele af religionen er gode, og hvilke ikke er gode? Det tyder jo på at der findes nogle bevægelser der også former religionen - at religionen ikke er stammen i vores kultur.

Vi vedtager den slags på økumeniske konciler.

[Thomas31]

Jeg kan ikke se problemet, og jeg forstår ikke al den kritik af folkekirken. Flertallet af befolkningen er formentlig at betragte som noget i retning af abstrakt troende kulturkristne. Det rummes fint i folkekirken. Hvis folkekirken blev afskaffet ville alle mulige andre kirker givetvis overtage en stor del af befolkningen, og så ville der måske komme flere forskellige dagsordener og mere påvirkning af politik.

Folkekirken er ateistens bedste ven. Medmindre ateisten er fundamentalist.

[dgd2007]

Jeg synes det er helt hul i hovedet. Jeg forstår ikke behovet - og slet ikke for influencere. Men det handler nok mere om, at jeg generelt finder 98% af influencere dybt utroværdige
“Ej, produkt XX er bare helt fantastisk, jeg har brugt det i flere måneder, bla bla bla”. Klip til opslag dagen efter hvor produkter er skifter ud med et nyt.

Ja, du sætter nok fingeren på problemet! Selvfølgelig kan kirken reklamere for sig selv, men netop med sådan noget som religion er det lidt gustent at man betaler nogen for at sige at de bruger det med stor succes.

Men "influencere" er i det hele taget et irriterende fænomen, for øvrigt.

[landsbytossen]

Det er ikke værre end Ateistisk Selskab reklamerer for udmeldelse af folkekirken.

[LadyFox]

Effekten skal ikke være ret stor for at det økonomisk kan betale sig med kirkeskatten der kommer ind når de døbte bliver 18.

Tror dog ikke det virker. Det er en krampetrækning på vej imod døden. Og halleluja for det.

Lad os nu se, hvor meget Hallelujah. det medfører. Vi har brugt religion som krykker i to tusind år. Spørgsmålet er om vi/verden, kan klare os uden de faste rammer og værdier, som verden har levet efter, og som så vil forsvinde?

Hvorfor skulle det forsvinde?

Jeg vil påstå at selv hvis religion aldrig var opstået ville verden stadig bygge på nogle fælles værdier, rammer og regler.
De er simpelthen nødvendige i et hvert velfungerende fællesskab - derfor vil du også finde nogle skrevne og/eller uskrevne regler i et hvert fællesskab.
De fleste mennesker vil gerne leve i fred med deres omgivelser og kunne færdes trygt - mon ikke at vi uanset hvad havde fundet ud af at det skaber for mange problemer hvis normen var folk bare tog de andres mad fremfor at finde sit eget - og konflikter generelt blev løst igennem vold osv?

Det er jo heller ikke uset at der i en dyreflok også er nogle rammer for hvordan man indgår i fællesskabet.

[paint]

Jo. Det kan man også kalde det. Og den bygger eller er udsprunget af kristne værdier. Men har i dag mere karakter af kultur end direkte religion. Den er blevet integreret.

Paint, jeg er simpelthen nødt til at spørge. Alt den her snak om kriste værdier og ankerpunkter der forsvinder. De nordiske lande er dem i verden der har den laveste tilslutning til religion, men jeg vil mene at vi stadig fungerer rimelig hæderligt udfra et moralsk og etisk perspektiv. Så jeg forstår ikke hvorfor samfundet ikke burde kunne fungere uden en synlig folkekirke eller børn der bliver døbt - det har vi gjort længe?

Derudover, så skurrer udtrykket kristne værdier altid i mine ører, for hvad menes der egentlig med det? At man bør være et godt og næstekærligt menneske? Det har kristendommen, eller andre religioner, ikke patent på. Basal etik og moral opstod længe før kristendommen. Sociale samfund og konstellationer kan ikke eksitere uden visse spilleregler og normer, end ikke i deres mest simple former.

Jeg skriver netop - flere gange, at jeg med kristendom i Danmark - som kultur, ikke taler om den folkekirkelige kristendom. Men kristendommen som kultur. Hvilken etik eller moral vi ville have haft i den vestlige verden, uden den græske, platoniske filosofi, som kristendommen er stærkt præget af, kan jeg ikke vide. Men sandsynligvis ikke den kristne. Måske den romerske? Det vil jeg ikke gætte på.

I det hele taget bliver det lidt hypotetisk, for hvad nu hvis ikke Augustin, mere eller mindre havde dikteret hele det nye testamente osv. osv. https://denstoredanske.lex.dk/Augustin_ ... kirkefader

Men summa summarum, så mener jeg at kristendommen eller kristen tænkning, udgør skelettet i hele den vestlige kultur. Vi tænker måske ikke så meget over det, fordi det er en så integreret del af vores verdenssyn, på alle planer. Men ikke desto mindre.