8,8% mere i løn til de statsansatte

[Bergen]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jamen det er de højtlønnede da også udsat for? Jeg har folk i mit netværk, der har mistet 25 procent af deres kollegaer det seneste år. OG er gået ned i løn.

Så de er nede på en pædagogløn eller lign offentlig ansats løn, mister kolleger i flæng som det sker idet offentlige og bliver bedt om for fællesskabets skyld at priotere kolleger fremfor løn? Eller fortsætte med latterlige arbejdsvilkår, knokle røven ud af bukserne og en minimal lønstigning?

Så kan man jo konstatere, at hele samfundet er doomed.

[Tux]

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Undskyld, men jeg bliver simpelthen SÅ træt af den form for antagelser.
Ja selvfølgelig vil vi have ordentligt arbejdsvilkår, normeringer, tid, faglig udvikling m.v. SELVFØLGELIG, hvem vil IKKE det?
Men jeg synes du taler ind i et narrativ om at det er "de bløde værdier" der vægter tungest i disse faggrupper, - og jeg synes det vejer lige tungt.
Det er jo bl.a. ved lønkomisionen påvist at disse faggrupper faktisk ER for lavt indplaceret.
Hvorfor skulle lønnen, et par tusinde om måneden, IKKE være vigtig for SOSU'en, pædagogen, sygeplejersken, læreren etc
Jeg vil selvfølgelig gerne have et job, hvor jeg er glad, trives osv. Men jeg vil sgu også ha en okay løn for det, - jeg har da ikke lyst til at halte markant bagud på liv-indkomst fordi min interesse lå inden for de såkaldte "varme hænder" Jeg vil da ha de samme levevilkår som så mange andre med tilsvarende uddannelsesniveau. Et par tusinde har sgu ærligt talt en ret stor betydning på både den korte og den lange bane.

Der er et bekymrende lavt optag på uddannelser som sygeplejerske og pædagog, - faggrupper der allerede nu har stor personalemangel.
Og det er både vilkår OG løn der har indflydelse på det. Unge mennesker i dag har blik for at uddanne sig til en indtægt der kan sikre dem gode livsvilkår, her er løn en væsentlig del.

Du må vælge.
Vil du have mere løn
Eller en ekstra kollega

Det er da klart der ikke er nogen der vil have et arbejde med dårlig løn og dårlige vilkår, men begge ting bliver ikke ordnet i år.
Og man bliver godt nok lidt træt at høre sygeplejersker tale om Tjenestemandsreformen og at tillæg ikke skal tælles med, jeg kan godt forstå der ikke er nogen der vil være sygeplejerske, jeg kender ikke nogen medarbejder gruppe der er så offentlig utilfreds med deres arbejde-

Altså, i den bedste af alle verdener fik de lavtlønnede (som jeg for god ordens skyld ikke mener er sygeplejerskerne) BÅDE mere i løn OG flere kollegaer. Det gælder ikke mindst pædagoger og SOSU'er.

Men som økonomien ser ud lige nu, er det ikke realistisk. Og igen er mit bud, at de fleste pædagoger og SOSU'er ville vælge flere kollegaer, hvis de kunne.

Statsfinanserne har nærmest aldrig haft det bedre, at henvise til “økonomien” som argument et utrolig dovent.

Kommuner og regioner står med nogle ganske store udfordringer, som gør det svært at forestille sig, at der skulle være økonomi til normerende aftaler i overenskomstforhandlingerne. Det er voldsomt dyrt - og bindende i år fremover. Samtidig er økonomien usikker, og forventningerne til både inflation og lønudvikling er... ja, svingende.

At jeg personligt mener, at vi burde investere langt mere i velfærd, er et andet spørgsmål. Så på den måde er jeg enig med dig i, at pengene BURDE være der.

Jeg forholder mig ikke til om pengene skal bruges på at give offentlig ansatte mere i løn - det mener jeg ikke nødvendigvis. Men vi kunne sagtens, hvis det var det man ville.

[LadyFox]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jamen det er de højtlønnede da også udsat for? Jeg har folk i mit netværk, der har mistet 25 procent af deres kollegaer det seneste år. OG er gået ned i løn.

Så de er nede på en pædagogløn eller lign offentlig ansats løn, mister kolleger i flæng som det sker idet offentlige og bliver bedt om for fællesskabets skyld at priotere kolleger fremfor løn? Eller fortsætte med latterlige arbejdsvilkår, knokle røven ud af bukserne og en minimal lønstigning?

Så kan man jo konstatere, at hele samfundet er doomed.

Jeg synes egentlig også at det er er træls når dårlige arbejdsforhold bliver brugt som argument mod at ønske mere i løn.
I bund og grund synes jeg ikke det er en den enkelte medarbejders ansvar når de arbejder på et presset område - at der er rekruttereringsproblemer, at arbejdsopgaverne bliver tungere og mere komplekse, at der i årevis ikke er gjort tilstrækkeligt for at løse de problemer som medarbejderne har råbt op om i årevis.
Det bliver selvfølgelig medarbejdernes problem da det selvfølgelig kan mærkes når man har flere opgaver på mindre tid - og løsningen jo lidt har været at så må alle jo bare løbe lidt hurtigere og være lidt mere fleksible. Men at det skal gøres til et valg om man ønsker bedre arbejdsvilkår eller bedre løn - øhm. Tak for lort...
Jeg kan med god samvittighed sige at jeg synes helt oprigtigt at jeg fortjener en højere løn end den jeg får for mit arbejde.

Men i mit fag tror jeg der er lang vej - for min oplevelse er at selv blandt folk indenfor faget er der stadig en stor del af den opfattelse at faget er lidt "et kald" og det derfor er det lidt fy at nogle af os primært arbejder for at få løn - og os der gør det er jo sådan lidt dårligere til vores arbejde end dem der nærmest arbejder af deres gode hjerte.

[ajnaM]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jamen det er de højtlønnede da også udsat for? Jeg har folk i mit netværk, der har mistet 25 procent af deres kollegaer det seneste år. OG er gået ned i løn.

Så de er nede på en pædagogløn eller lign offentlig ansats løn, mister kolleger i flæng som det sker idet offentlige og bliver bedt om for fællesskabets skyld at priotere kolleger fremfor løn? Eller fortsætte med latterlige arbejdsvilkår, knokle røven ud af bukserne og en minimal lønstigning?

Så kan man jo konstatere, at hele samfundet er doomed.

Jeg synes egentlig også at det er er træls når dårlige arbejdsforhold bliver brugt som argument mod at ønske mere i løn.
I bund og grund synes jeg ikke det er en den enkelte medarbejders ansvar når de arbejder på et presset område - at der er rekruttereringsproblemer, at arbejdsopgaverne bliver tungere og mere komplekse, at der i årevis ikke er gjort tilstrækkeligt for at løse de problemer som medarbejderne har råbt op om i årevis.
Det bliver selvfølgelig medarbejdernes problem da det selvfølgelig kan mærkes når man har flere opgaver på mindre tid - og løsningen jo lidt har været at så må alle jo bare løbe lidt hurtigere og være lidt mere fleksible. Men at det skal gøres til et valg om man ønsker bedre arbejdsvilkår eller bedre løn - øhm. Tak for lort...
Jeg kan med god samvittighed sige at jeg synes helt oprigtigt at jeg fortjener en højere løn end den jeg får for mit arbejde.

Men i mit fag tror jeg der er lang vej - for min oplevelse er at selv blandt folk indenfor faget er der stadig en stor del af den opfattelse at faget er lidt "et kald" og det derfor er det lidt fy at nogle af os primært arbejder for at få løn - og os der gør det er jo sådan lidt dårligere til vores arbejde end dem der nærmest arbejder af deres gode hjerte.

Det har jo altid været et valg i forbindelse med overenskomstforhandlingerne? Man kan bruge penge på alt muligt - så hvad vælger man? Det er de enkelte medlemsorganisationer, der bestemmer, hvilke krav, de stiller.

[LadyFox]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jamen det er de højtlønnede da også udsat for? Jeg har folk i mit netværk, der har mistet 25 procent af deres kollegaer det seneste år. OG er gået ned i løn.

Så de er nede på en pædagogløn eller lign offentlig ansats løn, mister kolleger i flæng som det sker idet offentlige og bliver bedt om for fællesskabets skyld at priotere kolleger fremfor løn? Eller fortsætte med latterlige arbejdsvilkår, knokle røven ud af bukserne og en minimal lønstigning?

Så kan man jo konstatere, at hele samfundet er doomed.

Jeg synes egentlig også at det er er træls når dårlige arbejdsforhold bliver brugt som argument mod at ønske mere i løn.
I bund og grund synes jeg ikke det er en den enkelte medarbejders ansvar når de arbejder på et presset område - at der er rekruttereringsproblemer, at arbejdsopgaverne bliver tungere og mere komplekse, at der i årevis ikke er gjort tilstrækkeligt for at løse de problemer som medarbejderne har råbt op om i årevis.
Det bliver selvfølgelig medarbejdernes problem da det selvfølgelig kan mærkes når man har flere opgaver på mindre tid - og løsningen jo lidt har været at så må alle jo bare løbe lidt hurtigere og være lidt mere fleksible. Men at det skal gøres til et valg om man ønsker bedre arbejdsvilkår eller bedre løn - øhm. Tak for lort...
Jeg kan med god samvittighed sige at jeg synes helt oprigtigt at jeg fortjener en højere løn end den jeg får for mit arbejde.

Men i mit fag tror jeg der er lang vej - for min oplevelse er at selv blandt folk indenfor faget er der stadig en stor del af den opfattelse at faget er lidt "et kald" og det derfor er det lidt fy at nogle af os primært arbejder for at få løn - og os der gør det er jo sådan lidt dårligere til vores arbejde end dem der nærmest arbejder af deres gode hjerte.

Det har jo altid været et valg i forbindelse med overenskomstforhandlingerne? Man kan bruge penge på alt muligt - så hvad vælger man? Det er de enkelte medlemsorganisationer, der bestemmer, hvilke krav, de stiller.

Ja! Og der er vi nogle (en del er mit indtryk) der gerne vil have mere i løn.

Du skrev tidligere i citaterne:
"Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden."

Og det er netop sådan noget der gør mig lidt træt. På trods af ikke at arbejde i nogle af de fag, så er det det samme jeg har hørt mange gange når snakken hat været om mit fag- og jeg må indrømme at det er lidt at tale os ned.

Dels forstår jeg ikke hvorfor at os der arbejder på pressede områder med stigende rekrutteringsproblemer skulle være mindre interesserede i vores løn end alle mulige andre.
Det giver mig lidt en følelse af at det ses som lidt utaknemmeligt hvis man egentlig synes at bedre vilkår OG bedre løn er rimeligt nok at bede om, når nu man ikke BARE vil have bedre vilkår.
For nogle af os så er et par tusinde om måneden faktisk rigtige penge.

Og dels forstår jeg ikke at det på den måde skal blandes sammen. Som jeg ser det så burde det slet ikke være nødvendigt at tage stilling til om man helst vil have mere i løn eller tid til at udfører sit arbejde - at have tid til at udføre det stykke arbejde man er ansat til er for mig at se et minimum af hvad man burde kunne forvente, og ikke noget man skal føle sig heldig hvis man har.
Så kan det godt være at virkeligheden er at man mange steder ikke har den tid, men igen, det burde da være nogle andres ansvar at sikre at arbejdsforholdene i det mindste er rimelige.

Det er da ellers smart hvis man bare kan give folk så tilpas dårlige arbejdsforhold at de stopper med at være utilfredse med deres løn og blot vil være taknemmelige hvis der blev rettet lidt op på forholdene.

[Myresluger]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jamen det er de højtlønnede da også udsat for? Jeg har folk i mit netværk, der har mistet 25 procent af deres kollegaer det seneste år. OG er gået ned i løn.

Så de er nede på en pædagogløn eller lign offentlig ansats løn, mister kolleger i flæng som det sker idet offentlige og bliver bedt om for fællesskabets skyld at priotere kolleger fremfor løn? Eller fortsætte med latterlige arbejdsvilkår, knokle røven ud af bukserne og en minimal lønstigning?

Så kan man jo konstatere, at hele samfundet er doomed.

Jeg synes det er problematisk at kalde en pædagog eller sygeplejerskes lavtlønnede. Jeg er med på at de ikke er højtlønnede, men der er altså mange der tjener mindre: Timelønnede, kassedamer, soldater, buschauffører..

[Lys]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jeg synes det er ærgerligt at gøre det til en konkurrence om hvem der har det værst. Men jeg synes måske nok at akademikere (og særligt de samfundsøkonomiske) i det offentlige oplever at blive talt ned. “Kolde hænder” og “djøffere” bliver sjældent brugt rosende…

[ajnaM]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jeg synes det er ærgerligt at gøre det til en konkurrence om hvem der har det værst. Men jeg synes måske nok at akademikere (og særligt de samfundsøkonomiske) i det offentlige oplever at blive talt ned. “Kolde hænder” og “djøffere” bliver sjældent brugt rosende…

I øvrigt kommer akademikerne i den offentlige sektor reelt til at betale for sygeplejerskernes, pædagogernes og SOSU'ernes lønstigninger. Finansieringen af treparten ligger i høj grad i 'afbureaukratisering', hvilket konkret betyder, at der skal spares 3 milliarder på administration i kommuner og regioner.

Så det er et eksempel på, at lønnen ender med at betyde, at der bliver mindre tid til at løse opgaverne.

Og altså - 'kolde hænder' løser jo også opgaver, der er nødvendige. På skoleområdet risikerer man eksempelvis, at skolesekretærer bliver afskediget for at spare penge, ligesom også socialrådgivere bliver set som 'administration'. Deres opgaver forsvinder ikke, fordi medarbejderne forsvinder. Det betyder bare, at de 'varme hænder' får endnu mindre tid til kerneopgaven. Og så er vi tilbage ved det grundlæggende problem...

[ajnaM]

(Selvfølgelig kunne man optimistisk tro på, at der bliver ryddet op i lovgivningen, så der bliver mindre at administrere, og at man på den måde sparede på administration på en fornuftig måde. Så optimistisk er jeg desværre ikke. )

[Lys]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jeg synes det er ærgerligt at gøre det til en konkurrence om hvem der har det værst. Men jeg synes måske nok at akademikere (og særligt de samfundsøkonomiske) i det offentlige oplever at blive talt ned. “Kolde hænder” og “djøffere” bliver sjældent brugt rosende…

I øvrigt kommer akademikerne i den offentlige sektor reelt til at betale for sygeplejerskernes, pædagogernes og SOSU'ernes lønstigninger. Finansieringen af treparten ligger i høj grad i 'afbureaukratisering', hvilket konkret betyder, at der skal spares 3 milliarder på administration i kommuner og regioner.

Så det er et eksempel på, at lønnen ender med at betyde, at der bliver mindre tid til at løse opgaverne.

Og altså - 'kolde hænder' løser jo også opgaver, der er nødvendige. På skoleområdet risikerer man eksempelvis, at skolesekretærer bliver afskediget for at spare penge, ligesom også socialrådgivere bliver set som 'administration'. Deres opgaver forsvinder ikke, fordi medarbejderne forsvinder. Det betyder bare, at de 'varme hænder' får endnu mindre tid til kerneopgaven. Og så er vi tilbage ved det grundlæggende problem...

Præcis. Og det er en afbureaukratisering oven i adskillige andre afbureaukratiseringer - i min organisation er der virkelig ikke (længere) noget tykt akademisk/administrativt fedtlag. Selv hjælper jeg “bare” med at sikre at vi overholder loven Men man kunne selvfølgelig fjerne en masse regler og lovgivning og gøre os overflødige på den måde

[Tux]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jeg synes det er ærgerligt at gøre det til en konkurrence om hvem der har det værst. Men jeg synes måske nok at akademikere (og særligt de samfundsøkonomiske) i det offentlige oplever at blive talt ned. “Kolde hænder” og “djøffere” bliver sjældent brugt rosende…

I øvrigt kommer akademikerne i den offentlige sektor reelt til at betale for sygeplejerskernes, pædagogernes og SOSU'ernes lønstigninger. Finansieringen af treparten ligger i høj grad i 'afbureaukratisering', hvilket konkret betyder, at der skal spares 3 milliarder på administration i kommuner og regioner.

Så det er et eksempel på, at lønnen ender med at betyde, at der bliver mindre tid til at løse opgaverne.

Og altså - 'kolde hænder' løser jo også opgaver, der er nødvendige. På skoleområdet risikerer man eksempelvis, at skolesekretærer bliver afskediget for at spare penge, ligesom også socialrådgivere bliver set som 'administration'. Deres opgaver forsvinder ikke, fordi medarbejderne forsvinder. Det betyder bare, at de 'varme hænder' får endnu mindre tid til kerneopgaven. Og så er vi tilbage ved det grundlæggende problem...

Det er jo et politisk valg, det er ikke en naturlov at det skal hænge sådan sammen. Man kunne sagtens bare have sat de penge af på finansloven og finansiere det via råderummet (eller på 1000 andre måder).

Ret beset kan de administrative medarbejdere vel egentlig bare undlade at “løbe hurtigere”, hvis opgavemængden er konstant selv om bemandingen skæres ned. Ikke på vilkår om jeg ville lukke et hul der er skabt af ledelse/politikere.

Vi har faktisk lige haft en fyringsrunde, og jeg kommer ikke til at lukke hullet efter dem der ikke er der mere, så kommer vi bare til at levere tilsvarende mindre.

[Tux]

(Selvfølgelig kunne man optimistisk tro på, at der bliver ryddet op i lovgivningen, så der bliver mindre at administrere, og at man på den måde sparede på administration på en fornuftig måde. Så optimistisk er jeg desværre ikke. )

Den del er jeg til gengæld enig i, politikerne snakker altid om at der skal afbureaukratiseres - men det sker reelt aldrig..

[ajnaM]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jeg synes det er ærgerligt at gøre det til en konkurrence om hvem der har det værst. Men jeg synes måske nok at akademikere (og særligt de samfundsøkonomiske) i det offentlige oplever at blive talt ned. “Kolde hænder” og “djøffere” bliver sjældent brugt rosende…

I øvrigt kommer akademikerne i den offentlige sektor reelt til at betale for sygeplejerskernes, pædagogernes og SOSU'ernes lønstigninger. Finansieringen af treparten ligger i høj grad i 'afbureaukratisering', hvilket konkret betyder, at der skal spares 3 milliarder på administration i kommuner og regioner.

Så det er et eksempel på, at lønnen ender med at betyde, at der bliver mindre tid til at løse opgaverne.

Og altså - 'kolde hænder' løser jo også opgaver, der er nødvendige. På skoleområdet risikerer man eksempelvis, at skolesekretærer bliver afskediget for at spare penge, ligesom også socialrådgivere bliver set som 'administration'. Deres opgaver forsvinder ikke, fordi medarbejderne forsvinder. Det betyder bare, at de 'varme hænder' får endnu mindre tid til kerneopgaven. Og så er vi tilbage ved det grundlæggende problem...

Det er jo et politisk valg, det er ikke en naturlov at det skal hænge sådan sammen. Man kunne sagtens bare have sat de penge af på finansloven og finansiere det via råderummet (eller på 1000 andre måder).

Ret beset kan de administrative medarbejdere vel egentlig bare undlade at “løbe hurtigere”, hvis opgavemængden er konstant selv om bemandingen skæres ned. Ikke på vilkår om jeg ville lukke et hul der er skabt af ledelse/politikere.

Vi har faktisk lige haft en fyringsrunde, og jeg kommer ikke til at lukke hullet efter dem der ikke er der mere, så kommer vi bare til at levere tilsvarende mindre.

Det er nemmere sagt end gjort, hvis man arbejder med børn, ældre, syge og udsatte.

Det er dér, mange forlader deres fag. Det at gå på kompromis med din faglighed, mens du skal stå med de mennesker, det går ud over, dag ind og dag ud - det er der mange, der ikke har lyst til. Og jeg forstår dem godt.

(Og ja, treparten var i høj grad et politisk valg! Men det er overenskomsten ikke, i hvert fald ikke på samme måde.)

[Tux]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jeg synes det er ærgerligt at gøre det til en konkurrence om hvem der har det værst. Men jeg synes måske nok at akademikere (og særligt de samfundsøkonomiske) i det offentlige oplever at blive talt ned. “Kolde hænder” og “djøffere” bliver sjældent brugt rosende…

I øvrigt kommer akademikerne i den offentlige sektor reelt til at betale for sygeplejerskernes, pædagogernes og SOSU'ernes lønstigninger. Finansieringen af treparten ligger i høj grad i 'afbureaukratisering', hvilket konkret betyder, at der skal spares 3 milliarder på administration i kommuner og regioner.

Så det er et eksempel på, at lønnen ender med at betyde, at der bliver mindre tid til at løse opgaverne.

Og altså - 'kolde hænder' løser jo også opgaver, der er nødvendige. På skoleområdet risikerer man eksempelvis, at skolesekretærer bliver afskediget for at spare penge, ligesom også socialrådgivere bliver set som 'administration'. Deres opgaver forsvinder ikke, fordi medarbejderne forsvinder. Det betyder bare, at de 'varme hænder' får endnu mindre tid til kerneopgaven. Og så er vi tilbage ved det grundlæggende problem...

Det er jo et politisk valg, det er ikke en naturlov at det skal hænge sådan sammen. Man kunne sagtens bare have sat de penge af på finansloven og finansiere det via råderummet (eller på 1000 andre måder).

Ret beset kan de administrative medarbejdere vel egentlig bare undlade at “løbe hurtigere”, hvis opgavemængden er konstant selv om bemandingen skæres ned. Ikke på vilkår om jeg ville lukke et hul der er skabt af ledelse/politikere.

Vi har faktisk lige haft en fyringsrunde, og jeg kommer ikke til at lukke hullet efter dem der ikke er der mere, så kommer vi bare til at levere tilsvarende mindre.

Det er nemmere sagt end gjort, hvis man arbejder med børn, ældre, syge og udsatte.

Det er dér, mange forlader deres fag. Det at gå på kompromis med din faglighed, mens du skal stå med de mennesker, det går ud over, dag ind og dag ud - det er der mange, der ikke har lyst til. Og jeg forstår dem godt.

(Og ja, treparten var i høj grad et politisk valg! Men det er overenskomsten ikke, i hvert fald ikke på samme måde.)

Snakkede du ikke om de de onde “kolde hænder”?

Men lige meget hvad, så er det reelt den eneste måde politikerne kommer til at fatte hvilke konsekvenser deres beslutninger har.

[ajnaM]

Du har ret, metoden var nok ikke helt gennemtænkt, men jeg er stadig på med at få gjort noget for at mindske forskellen over tid

Det er jo sket med treparten.

Jeg tror ikke, viljen til at løfte pædagogerne - igen - er stor hos de andre grupper. Det er jo for fælles overenskomstmidler, så de vil skulle give afkald på løn eller vilkår selv, hvis enkelte grupper skal løftes. Det tror jeg ikke der er specielt stor vilje til, når de samme grupper lige har fået et lønløft.

Du har fuldstændig ret i forhold til at det ikke kommer til at ske via overenskomsterne, jeg startede også ud med at skrive, at det er utopi.

Jeg har til gode at se, hvad vi præcist får ud af treparten. Lommepenge tænker jeg, når de er smurt ud over de grupper, som man vil løfte

Jeg husker det som, at pædagogerne vil stige gennemsnitligt 1300 om måneden. Det, sammen med en lønstigning på omkring 7,5 pct over to år (hvis det følger det private), er da med til at skubbe lønnen godt deropad?

Men grundlæggende tror jeg stadig, pædagogerne (og lærerne og sygeplejerskerne) hellere ville undvære noget lønhop, hvis de bare fik bedre arbejdsvilkår. Bedre normeringer, bedre tid til at gøre sit arbejde ordentligt. Det tror jeg er langt vigtigere end et par tusinde mere om måneden.

Hvad med at spørge de højtlønnede om det samme?
De kan vel undvære kolleger eller løn på samne vis?

Det er lige præcis det narrativ der, der gør at jeg fraråder unge at blive lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver etc. og råder til gå efter et job, hvor både ressourcer/arbejdsmiljø og løn prioteres og ikke konstant tales ned

Jeg synes det er ærgerligt at gøre det til en konkurrence om hvem der har det værst. Men jeg synes måske nok at akademikere (og særligt de samfundsøkonomiske) i det offentlige oplever at blive talt ned. “Kolde hænder” og “djøffere” bliver sjældent brugt rosende…

I øvrigt kommer akademikerne i den offentlige sektor reelt til at betale for sygeplejerskernes, pædagogernes og SOSU'ernes lønstigninger. Finansieringen af treparten ligger i høj grad i 'afbureaukratisering', hvilket konkret betyder, at der skal spares 3 milliarder på administration i kommuner og regioner.

Så det er et eksempel på, at lønnen ender med at betyde, at der bliver mindre tid til at løse opgaverne.

Og altså - 'kolde hænder' løser jo også opgaver, der er nødvendige. På skoleområdet risikerer man eksempelvis, at skolesekretærer bliver afskediget for at spare penge, ligesom også socialrådgivere bliver set som 'administration'. Deres opgaver forsvinder ikke, fordi medarbejderne forsvinder. Det betyder bare, at de 'varme hænder' får endnu mindre tid til kerneopgaven. Og så er vi tilbage ved det grundlæggende problem...

Det er jo et politisk valg, det er ikke en naturlov at det skal hænge sådan sammen. Man kunne sagtens bare have sat de penge af på finansloven og finansiere det via råderummet (eller på 1000 andre måder).

Ret beset kan de administrative medarbejdere vel egentlig bare undlade at “løbe hurtigere”, hvis opgavemængden er konstant selv om bemandingen skæres ned. Ikke på vilkår om jeg ville lukke et hul der er skabt af ledelse/politikere.

Vi har faktisk lige haft en fyringsrunde, og jeg kommer ikke til at lukke hullet efter dem der ikke er der mere, så kommer vi bare til at levere tilsvarende mindre.

Det er nemmere sagt end gjort, hvis man arbejder med børn, ældre, syge og udsatte.

Det er dér, mange forlader deres fag. Det at gå på kompromis med din faglighed, mens du skal stå med de mennesker, det går ud over, dag ind og dag ud - det er der mange, der ikke har lyst til. Og jeg forstår dem godt.

(Og ja, treparten var i høj grad et politisk valg! Men det er overenskomsten ikke, i hvert fald ikke på samme måde.)

Snakkede du ikke om de de onde “kolde hænder”?

Men lige meget hvad, så er det reelt den eneste måde politikerne kommer til at fatte hvilke konsekvenser deres beslutninger har.

Jo, men det er blandt andet dem, der i sidste ende bliver presset, når deres ‘koldhåndede’ kollegaer forsvinder.