Organ donation, hvor står du?

[D.itsen]

Jeg bryder mig ikke nødvendigvis om en opt-out-model, så i min optik er tvungen stillingtagen vejen frem.

Hvordan tænker du man kan lave tvungen stillingstagen? Jeg kan ikke se hvordan det skulle fungerer, men ville ønske jeg kunne, for det ville jeg synes var den bedste løsning

[JoyNips]

Jeg bryder mig ikke nødvendigvis om en opt-out-model, så i min optik er tvungen stillingtagen vejen frem.

Hvordan tænker du man kan lave tvungen stillingstagen? Jeg kan ikke se hvordan det skulle fungerer, men ville ønske jeg kunne, for det ville jeg synes var den bedste løsning

Henvendelse i e-boks og så rykkere til der kommer svar eller hver gang man er i kontakt med det offentlige. Adresseskift? Tag stilling før du trykker ok. Barselsdagpenge? Tag stilling før du trykker ok.

Eller i forbindelse med lægeundersøgelse når man tager kørekort. 88 % af alle voksne danskere har kørekort, så hvis man i forbindelse med at udfylde attest hos lægen lige skal slå et kryds i “organdonation ja/nej” vil det få langt de fleste til at tage stilling.

[abcd]

Jeg bryder mig ikke nødvendigvis om en opt-out-model, så i min optik er tvungen stillingtagen vejen frem.

Hvordan tænker du man kan lave tvungen stillingstagen? Jeg kan ikke se hvordan det skulle fungerer, men ville ønske jeg kunne, for det ville jeg synes var den bedste løsning

Henvendelse i e-boks og så rykkere til der kommer svar eller hver gang man er i kontakt med det offentlige. Adresseskift? Tag stilling før du trykker ok. Barselsdagpenge? Tag stilling før du trykker ok.

Eller i forbindelse med lægeundersøgelse når man tager kørekort. 88 % af alle voksne danskere har kørekort, så hvis man i forbindelse med at udfylde attest hos lægen lige skal slå et kryds i “organdonation ja/nej” vil det få langt de fleste til at tage stilling.

Jeg tror det ville være både billigere og mere effektivt at give folk et par hundrede kroner for at logge ind og tage stilling.

[avdotja]

Jeg bryder mig hverken om antagelsen om formodet samtykke* eller om tvungen stillingstagen.

Jeg synes det er uhyggeligt at høre udtalelser fra folk på venteliste eller fra pårørende som har mistet og om hvordan de føler sig berettiget til andres kroppe. Som om de er solen, resten af verdenen drejer om, og alle andre mennesker bare er et reservelager, de burde have (haft) fri adgang til.

Derudover synes jeg det er dobbeltmoralsk ud over alle grænser. Hvis man mener det er moralsk forkert, ikke at donere sine organer, fordi folk dør; må det da være endnu mere forkert at (mange flere) folk dør, fordi der ikke doneres nok penge til mad/rent drikkevand/vacciner/basal sundhedspleje/mm.

Det ville redde langt flere mennesker, hvis man i stedet automatisk antog, at folk nok gerne så at deres formue gik til verdens fattige, fremfor partneren/børnene/hvem der nu måtte være nærmeste pårørende. Eller konfronterede folk med muligheden for at testementere til nødhjælp ved hver pasudstedelse/borgerhenvendelse/hvad der ellers har været foreslået.

*og undrer mig meget over, at vi overhovedet har den diskussion, når vi nu ellers endelig var nået frem til, at et manglede ja, ikke betyder at andre har fri adgang til ens krop.

[paint]

Det er nok lidt blandet, hvor mange etiske hensyn der tages til donerede kroppe. Et grelt eksempel, var den ansatte på tandlægehøjskolen i Aarhus, som havde smidt et hoved (eller rettere et halvt hoved) i en offentlig skraldespand. Han var ansvarlig på området, og hovedet havde fået skimmelsvamp, udtalte han i retten.
Han blev straffet for det, fordi det ikke var i overensstemmelse med retningslinjerne - som han dog aldrig havde fået noget at vide om.
Men der har også været sager på Panum i København. Og uden at op i detaljer, havde man brugt et par donerede ben til at lave sjov med.

Måske ville det være list lettere at få folk med på at donere, hvis der blev strammet godt op på håndhævelsen af disse 'etiske' retningslinjer.

https://www.bt.dk/krimi/66-aarig-doemt- ... e-i-aarhus

Det har da ikke noget med organdonation at gøre

Det er ikke organdonation, men det handler om etiske retningslinjer, og hvorvidt de bliver overholdt.

[icelady]

At folk vil vælge fra i trods, hvis der indføres aktivt fravalg, undrer mig ikke. Danskerne har generelt ikke den store tiltro til stataen og kommer selvsamme så med denne lov skal folk nok sige fra, for staten skal dælme ikke bestemme mere end højst nødvendigt over os

Jeg så i et indslag på News i går (mener jeg) hvor en overlæge udtalte at i andre lande med samme system havde det ikke medført flere donorer, ved at indføre aktivt fravalg.

Jeg så hellere at der kom mail/brev med passende mellemrum, så man kan blive opfordret til at tage stilling, såvel som det kan være en god opfordring til at tale med ens pårørende om det.

Jeg er selv fuld donor, og det ved mine børn og svigerbørn. Vi har så heller aldrig været bange for at tale om døden og hvad der skal ske med ens krop efter ens død.
Jeg synes man burde snakke med sine børn om det, så de kan blive forberedt på det.

[Dane]

Jeg bryder mig hverken om antagelsen om formodet samtykke* eller om tvungen stillingstagen.

Jeg synes det er uhyggeligt at høre udtalelser fra folk på venteliste eller fra pårørende som har mistet og om hvordan de føler sig berettiget til andres kroppe. Som om de er solen, resten af verdenen drejer om, og alle andre mennesker bare er et reservelager, de burde have (haft) fri adgang til.

Derudover synes jeg det er dobbeltmoralsk ud over alle grænser. Hvis man mener det er moralsk forkert, ikke at donere sine organer, fordi folk dør; må det da være endnu mere forkert at (mange flere) folk dør, fordi der ikke doneres nok penge til mad/rent drikkevand/vacciner/basal sundhedspleje/mm.

Det ville redde langt flere mennesker, hvis man i stedet automatisk antog, at folk nok gerne så at deres formue gik til verdens fattige, fremfor partneren/børnene/hvem der nu måtte være nærmeste pårørende. Eller konfronterede folk med muligheden for at testementere til nødhjælp ved hver pasudstedelse/borgerhenvendelse/hvad der ellers har været foreslået.

*og undrer mig meget over, at vi overhovedet har den diskussion, når vi nu ellers endelig var nået frem til, at et manglede ja, ikke betyder at andre har fri adgang til ens krop.

Jeg synes det er langt mere uhyggeligt at man i den grad kan finde på at nedgøre mennesker der sørger over familie el. venners død - uanset om et organ kunne have reddet vedkommende eller ej.
Med den indstilling burde man naturligvis selv afstå fra at modtage et organ hvis man havnede i den frygtelige liv el død situation, men jeg tror desværre hykleriet vinder så man hellere end gerne vil modtage, men ikke give ?

[RavenClaw]

Jeg meldte mig fra organdonation som 18-årig, samtidig med at jeg sagde nej tak til livsforlængende behandling, hvis det betyder, at jeg ikke længere vil kunne tage vare på mig selv.

Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan jeg reagerer, hvis jeg en dag skulle få brug for at modtage et organ, men på nuværende tidspunkt ønsker jeg heller ikke at modtage.

[RavenClaw]

Desuden har jeg absolut ingen anelse om, om min nærmeste familie har taget stilling, og hvad de i så fald har valgt.

[EmoJanice]

Ja. Hvis der er en eller andet vigtig person som kommer til at mangle en reservedel som de mener at finde hos mig, så kan det være at jeg kommer ud for et "uheld", men jeg siger at de bliver skuffet for jeg har ikke passet godt på mig selv. De må tage hvad de kan finde, men det bliver svært for dem.

[Akehurst2]

Jeg bryder mig hverken om antagelsen om formodet samtykke* eller om tvungen stillingstagen.

Jeg synes det er uhyggeligt at høre udtalelser fra folk på venteliste eller fra pårørende som har mistet og om hvordan de føler sig berettiget til andres kroppe. Som om de er solen, resten af verdenen drejer om, og alle andre mennesker bare er et reservelager, de burde have (haft) fri adgang til.

Derudover synes jeg det er dobbeltmoralsk ud over alle grænser. Hvis man mener det er moralsk forkert, ikke at donere sine organer, fordi folk dør; må det da være endnu mere forkert at (mange flere) folk dør, fordi der ikke doneres nok penge til mad/rent drikkevand/vacciner/basal sundhedspleje/mm.

Det ville redde langt flere mennesker, hvis man i stedet automatisk antog, at folk nok gerne så at deres formue gik til verdens fattige, fremfor partneren/børnene/hvem der nu måtte være nærmeste pårørende. Eller konfronterede folk med muligheden for at testementere til nødhjælp ved hver pasudstedelse/borgerhenvendelse/hvad der ellers har været foreslået.

*og undrer mig meget over, at vi overhovedet har den diskussion, når vi nu ellers endelig var nået frem til, at et manglede ja, ikke betyder at andre har fri adgang til ens krop.

Der tænker jeg mest, at det er sorgen, der taler - for det er jo på alle måder ikke rationelt. Det er jo ikke gjort med at flere melder sig, de skal også dø på en måde og et tidspunkt, hvor det bliver relevant for dem at donere.

[Bergen]

Bliver det indført, melder jeg mig omgående fra.

Staten ejer ikke min krop og skal ikke forhåndsbestemme at jeg vil dele ud af mine kropsdele.

This. Og jeg er for organdonation.

[Pjeps]

Det gør ingen forskel for mig, jeg har allerede givet mit tilsagn og kunne ikke drømme om at trække det tilbage.

Vi ville jo ikke have denne debat hvis størstedelen af den voksne befolkning havde gidet at tage stilling.

[Selma156]

Jeg er organdonor og meldte mig vist i registeret for 5-6 år siden. Det rører mig ikke at donere et organ, hvis et levende menneske kan få glæde af det.

Jeg kender dog flere, som ikke er organdonorer, fordi de ikke kan lide tanken om ikke at blive begravet "hele".

[Akehurst2]

Jeg er enig i forslaget om, at man aktivt skal framelde dig, og jeg mener ikke det signalere at staten ejer ens krop, da man jo netop stadig har valget om at sige nej, og dermed fuld medbestemmelse til hvad der skal ske med ens krop efter man er død. For 10+ år siden havde jeg den diametralt modsatte holdning, men eftersom folk ikke kan nosse sig sammen til at bruge 5 min på at tage stilling, trods mange kampagner og opråb om dette, så må det være sådan.
Jeg kan personligt ikke acceptere at flere og flere skal vente forgæves på organer og dø fordi folk ikke har taget stilling. Her må hensynet til dem der står og skal bruge et nyt organ simpelthen vægte tungere.

Kan folk ikke have taget stilling, selvom det ikke står i registret? Og kan der ikke være grunde til ikke at tage stilling, som ikke er 'har ikke fået nosset sig sammen'?

Måske bryder de sig ikke om at forholde sig til en pludselig død? Eller til deres egen død i det hele taget? Skal de så tvinges?