paint skrev:Præcis! Problemet er, at de unge millennials mv aldrig oplevet, at ting har en konsekvens - eller konceptet 'at rette ind'. Menge (men heldigvis ikke alle) er vokset op med, at der ingen grænser er, og hvis der er, kan de overskrides uden at det har synderlige konsekvenser, hvis nogen overhovedet. De har aldrig oplevet at skulle give afkald på noget. Og hvis de undtagelsesvist har skullet det, har de smækket med døren til teenageværelset og råbt op derinde, og så har de fået deres vilje alligevel. Modgang, afkald, rette ind og ubehagelige konsekvenser er en by i Rusland, for mange af dem.
Når de holder piratfester eller på anden måde overskrider vores midlertidige restriktioner, er det fordi det umuligt kan gælde for dem. De forstår simpelthen ikke konceptet eller ideen, fordi de aldrig har mødt den før.
Det lyder sikkert som om, jeg er 300 år gammel. Men jeg er faktisk ikke ældre end, at jeg i min (meget) tidlige ungdom sagtens kan huske, alle de advarsler og 'restriktioner' som kom i kølvandet på HIV/AIDS udbredelsen. Der var kondomer alle vegne, der var ungdomsprogrammer med alverdens advarsler om, hvad man absolut ikke måtte og hvad man for enhver pris skulle passe på osv. "Sikker sex" og det modsatte, hørte man overalt - selvom jeg som et barn på 8 år ikke havde det store sexliv i starten af firserne. Men for dem der var ældre og unge, har det stensikkert været noget af en indskrænkning af friheden, som man så bare måtte leve med.
Generationer før det, har også oplevet kriser og modgang. Atomtrusler, oliekriser med rationering af benzin og kørselsforbud osv. Alt dette er ukendt land for dem der er helt unge i dag. Derfor er mit bedste bud, at de simpelthen ikke forstår det.
Jeg er på flere områder uenig i din analyse.
Du skriver, at dem, der er unge i dag, aldrig har oplevet konsekvenser. Det har jeg svært ved at få til at passe med, at skole- og uddannelsesområdet gradvist er blevet mere autoritært og præget af bedømmelse, præstation og karakterkrav fra ca. 2000 og frem. Det bygger jeg både på konkrete tiltag (læringsmål (også for børnehaver og 0. klasse), den udvidede uddannelsesparathedsvurdering, forhøjede karakterkrav ved ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelse, fremdriftsreformen, mm.), andres forskning i elever og studerendes trivsel, der flere gange har påvist stigende stress, fokus på perfektion og frygt for at fejle og ikke levere hver gang, samt mine egne erfaringer som henholdsvis skoleelev i 90'erne og lærer i 10'erne.
Alt det viser en tilstedeværelse af og opmærkomhed på konsekvens, der selvfølgelig også mange steder har smittet af på opdragelse og definitionen på, hvornår man har succes.
Et andetområde, man kan og bør trække frem, er klimadebatten, hvor mange unge er engagerede og i en højere sags tjeneste lader deres hverdag forme eller inspirere af de begrænsninger, som det kræver at vælge en mere grøn livsstil midt i et samfund, der lægger stor vægt på forbrug og økonomisk vækst. Selvfølgelig er der unge, som er ligeglade, og også dem, som kun gider tænke på miljøet, når det kan bruges i en selviscenesættende kontekst; min pointe er bare, at hvis de unge årgange anno 2020 virkelig over en bred kan var i særklasse egoistiske, forkælede og ude af stand til at behovsudsætte, ville deres markante repræsentation på klimaområdet ikke være mulig.
Historisk er der ikke meget, der peger i retning af, at et stærkt behov for fest og fornøjelse er et nyt fænomen. Et godt eksempel herpå er myndighedernes gentagende indgreb mod julestuer, maskerader, nytårs- og fastelavnsløjer, vilde bryllupper og andre sociale og festlige arrangementer og traditioner med særlig appel til unge. I 1600- og 1700-tallet mente magthaverne, med udgangspunkt i teologisk vejledning fra landets førende biskopper, at den enkeltes synd faldt tilbage på hele samfundet og derfor kunne nedkalde kollektiv guddommelig straf. Synet på unge (og andre i den brede befolkning), der ikke ville rette ind på dydens smalle sti, kan derfor sammenlignes med den aktuelle frustration over piratfester, mm. Det blev opfattet som en egoistisk tilsidesættelse af fællesskabet og offentligt fordømt - og også ofte drakonisk straffet -; alligevel blev det en sej, årelang kamp.
Besættelsens nattefester er et andet eksempel. Til dels tilpasset reglerne for mørklægning, men med den indbyggede risiko for uansvarlighed og flydende rammer, som et højt indtag af alkohol altid medfører. Ingen tvivl om at det helt korrekte ville have været at blive derhjemme.
Fra kilderne til pesten i midten af 1300-tallet kendes i øvrigt også store fester, hvor værterne uden omsvøb gav udtryk for at være ligeglade med alt.
Jeg vil mene, at når mange i dag klassificerer "de unge" som værende mere egoistiske og grænsesøgende end nogensinde før, er kodeordet "velstand". Det er simpelthen i dag økonomisk muligt for en langt højere procentdel af unge at feste hver wekkend og i det hele taget have et ungdomsliv, end det var før i tiden, hvor de fleste i forhold til livsstil og forventninger gik direkte fra barn til voksen (senest) ved konfirmationen og fx. aldrig blev en del af byernes studentermiljø..
Du trækker kampen mod HIV/AIDS frem, og det er klart, at hvis ingen havde rettet ind efter myndighedernes anvisninger, havde kondomer, test, osv. ikke hjulpet en dyt. Når jeg i det store billede betragter generation X og Ys ageren, fx. i dag i forhold til klimaet, får jeg dog en betydelig mistanke om, at vores motivation til at have sikker sex primært bundede i hensynet til eget og de nærmestes helbred og dødelighed. Samtidig med at jeg godt kan rive mig i håret over piratfester, men altså ikke mener, at letsindet bag så meget er et spørgsmål om epoke og generation som om modning og ungdomskultur generelt, mener jeg, at myndighederne i nogen grad ligger, som de selv har redt, efter at corona i foråret, på et spinkelt grundlag, blev klassificeret som ufarlig for børn og unge. Nærmest ikke mulig at blive smittet med.
Jeg er, sjovt nok, ikke overrasket over de festende unges adfærd - og heller ikke over at myndighedernes appeller og løftede pegefingre ikke gør den store forskel. Enten må der slås hårdere ned, eller også må man komme med pragmatisk vejledning i forhold til, hvordan du sikrer andre, hvis du fester uden at tage hensyn til restriktionerne.
. Hvis tidligere kriser havde medført sådanne konsekvenser, så havde de unge også opsøgt hinanden på samme måde.
