Det er meget interessant, at bogen også i 2013 'henvendte sig til "Alle, der så sig selv om kvinder"' og at det vakte så lidt opmærksomhed på det tidspunkt.
Jeg ved ikke, om det kan skyldes, at emnet generelt fylder langt mere nu, og at det derfor ikke på samme måde kunne gå under radaren.
Jeg ved, at jeg for ti år siden var langt mere afslappet ift. transkvinders plads i kvinderum - sådan, at 'der jo skal være plads til alle og der går ikke noget fra mig ved at kalde dem kvinder', hvor jeg i dag er blevet langt mere opmærksom på de konsekvenser det har, når man ikke reflekterer nærmere over, hvad det konkret indebærer, når man anerkender at alle, der ser sig som kvinder, er kvinder. Jeg er derfor også meget mere følsom over for udvidelse af kvindebegrebet, så den biologiske kvinde pludselig er en slags underafdeling af massebegrebet kvinder og overfor den ændring af sproget, det har medført, og de konsekvenser det har haft for konkrete kvinder ift. fx sport, kvindefængsler, krisecentre og seksualitet.