Nesnay skrev:[...]
Jeg bliver træt af sådan en reduktionistisk tankegang. Hvis det er nok til at være transkønnet, at man ikke lever op til kønsstereotyperne, er vi godt nok mange potentielle transkønnede. Min grandfætter elskede at lege med dukker, og allerhelst ville han lege sygeplejerske. Han var ikke transkønnet, til gengæld var han homosekuel. Jeg valgte aldrig frivilligt at lege med dukker som fireårig - jeg er en heteroseksuel kvinde. Min bror ville som lille altid helst have bikini og nederdel på, når vi legede med klædudtøj som børn. Han er heteroseksuel mand. Ingen af os har nogen sinde været det mindste i tvivl om vores kønsidentitet.
Der er helt sikkert nogle, der oplever kønsdysfori i en eller anden grad og ikke føler sig som deres biologiske køn, men det er altså ikke nødvendigvis potentiel transkønnethed, bare fordi lille Laura gerne vil kravle i træer og lege med biler, eller lille Hans gerne vil lege med dukkevogn. Giv nu folk plads til at udfolde sig uden for kønsstereotyperne.
Ja, det har jeg også tænkt på i forbindelse med alt det her ... altså at det ikke netop helt unødvendige, gamle stereotyper man tager udgangspunkt i, når man taler om i virkeligheden at være noget andet end sit køn?
Det er sådan lidt en tilbagerulning af de frihedsgrader der ellers var kommet i de sidste 50 år.
Her var datter fx langt den mest aktive til at klatre i træer - og senere hen absolut at skulle prøve faldskærmsudspring og sådan noget, og hun var ikke interesseret i Barbie og andet lyserødt lir. Søn var dog allerede ekspert i alle bilmærkerne da han gik i vuggestue (selv om han ikke udtalte dem alle helt rigtigt). Så lidt af hvert med at overholde og ikke overholde traditionerne. Men altså, det kan da sagtens rummes inden for de eksisterende køn.
EDIT: Noget andet er, at "bølgen" jo især kommer fra USA, hvor stereotyperne nok stadig gælder lidt mere uændret end her?
>>Kung-fu'tze si'r : Ispind i mund, er bedre end ispind i øje !<< 
