To sider af samme sag: Skal sygemeldte politikere kontrolleres på samme måde som alle andre?

[Slettet bruger]

Hvis jeg skulle vælge mellem at skulle involvere jobcentret i min sygdom eller at skulle have grundlaget for min sygdom tygget igennem avisernes mølle og tråde som denne er jeg ret overbevist om at jobcentret ville være mit valg. Dem jeg har været involveret i som leder med medarbejdere med længere sygdom og håndtering af jobcentre har været ganske positive - som et tjek på at der var styr på processen. Medarbejderne har også synes at det var ok.

Jeg kunne muligvis være enig, hvis der ikke var tale om en sygemelding på baggrund af 'blufærdighedskrænkelse'. Jeg gad nødig komme ned på jobcenteret og forsøge at sygemelde mig i +4 måneder, fordi jeg havde ligget i en seng, mens der var en anden, der blev voldtaget. Jeg ved godt, hun blev rørt på hoften og brystet også, men jeg tvivler på, det er noget, sagsbehandlerne på jobcenteret ville tage specielt alvorligt.

Hvad sker der hvis Jobcenteret bare får præsenteret en lægeerklæring sammen med information om at hun har haft en "ubehagelig voldtægtsoplevelse"? Begynder de så at grave i præcis hvad den oplevelse har været? Og mister hun retten til dagpenge hvis hun bare svarer "jeg har ikke lyst til at tale om det"?

Jeg håber da ikke vi har et system som kræver at kvinder sidder og beskriver seksuelle overgreb i stor detalje for jobkonsulenter.

[ajnaM]

Hvis jeg skulle vælge mellem at skulle involvere jobcentret i min sygdom eller at skulle have grundlaget for min sygdom tygget igennem avisernes mølle og tråde som denne er jeg ret overbevist om at jobcentret ville være mit valg. Dem jeg har været involveret i som leder med medarbejdere med længere sygdom og håndtering af jobcentre har været ganske positive - som et tjek på at der var styr på processen. Medarbejderne har også synes at det var ok.

Jeg kunne muligvis være enig, hvis der ikke var tale om en sygemelding på baggrund af 'blufærdighedskrænkelse'. Jeg gad nødig komme ned på jobcenteret og forsøge at sygemelde mig i +4 måneder, fordi jeg havde ligget i en seng, mens der var en anden, der blev voldtaget. Jeg ved godt, hun blev rørt på hoften og brystet også, men jeg tvivler på, det er noget, sagsbehandlerne på jobcenteret ville tage specielt alvorligt.

Jeg tænker også, at man ville skulle have en historie med traume pga overgreb mod en selv, som brød op igen og en udtalelse fra læge/psykiater, hvis det skulle anerkendes.

Ikke nødvendigvis, hvis oplevelsen i sin karakter i sig selv har virket traumatisk på hende. Alene det at nogle venner og mennesker hun har tillid til (og måske har haft det i årevis) pludselig foretager et seksuelt overgreb lige ved siden af hende, kan godt være et chok der får hende til at miste tilliden til alt og alle omkring hende, og udløse en nærmest eksistentiel krise for personen.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis overgebets fysiske karakter, der er det afgørende (eller kan være det).

Jeg kender naturligvis ikke de faktiske forhold, omkring hvad der er sket. Men det er, rent psykisk, ikke så simpelt at der nødvendigvis skal være en proportionalitet mellem fysisk overgreb og traumets dybde (eller psykiske indvirkning)

Jeg håber, at jobcenterkonsulenterne er lige så nuancerede som dig, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.

[Lys]

Hvis jeg skulle vælge mellem at skulle involvere jobcentret i min sygdom eller at skulle have grundlaget for min sygdom tygget igennem avisernes mølle og tråde som denne er jeg ret overbevist om at jobcentret ville være mit valg. Dem jeg har været involveret i som leder med medarbejdere med længere sygdom og håndtering af jobcentre har været ganske positive - som et tjek på at der var styr på processen. Medarbejderne har også synes at det var ok.

Jeg kunne muligvis være enig, hvis der ikke var tale om en sygemelding på baggrund af 'blufærdighedskrænkelse'. Jeg gad nødig komme ned på jobcenteret og forsøge at sygemelde mig i +4 måneder, fordi jeg havde ligget i en seng, mens der var en anden, der blev voldtaget. Jeg ved godt, hun blev rørt på hoften og brystet også, men jeg tvivler på, det er noget, sagsbehandlerne på jobcenteret ville tage specielt alvorligt.

Jeg tænker også, at man ville skulle have en historie med traume pga overgreb mod en selv, som brød op igen og en udtalelse fra læge/psykiater, hvis det skulle anerkendes.

Ikke nødvendigvis, hvis oplevelsen i sin karakter i sig selv har virket traumatisk på hende. Alene det at nogle venner og mennesker hun har tillid til (og måske har haft det i årevis) pludselig foretager et seksuelt overgreb lige ved siden af hende, kan godt være et chok der får hende til at miste tilliden til alt og alle omkring hende, og udløse en nærmest eksistentiel krise for personen.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis overgebets fysiske karakter, der er det afgørende (eller kan være det).

Jeg kender naturligvis ikke de faktiske forhold, omkring hvad der er sket. Men det er, rent psykisk, ikke så simpelt at der nødvendigvis skal være en proportionalitet mellem fysisk overgreb og traumets dybde (eller psykiske indvirkning)

Jeg håber, at jobcenterkonsulenterne er lige så nuancerede som dig, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.

Men stiller jobkonsulentet spørgsmålstegn ved en lægeerklæring? Det kan da ikke være deres opgave at tage stilling til, om man er “syg nok”, hvis en læge vil skrive under på, at man er uarbejdsdygtig pga sygdom.

[ajnaM]

Hvis jeg skulle vælge mellem at skulle involvere jobcentret i min sygdom eller at skulle have grundlaget for min sygdom tygget igennem avisernes mølle og tråde som denne er jeg ret overbevist om at jobcentret ville være mit valg. Dem jeg har været involveret i som leder med medarbejdere med længere sygdom og håndtering af jobcentre har været ganske positive - som et tjek på at der var styr på processen. Medarbejderne har også synes at det var ok.

Jeg kunne muligvis være enig, hvis der ikke var tale om en sygemelding på baggrund af 'blufærdighedskrænkelse'. Jeg gad nødig komme ned på jobcenteret og forsøge at sygemelde mig i +4 måneder, fordi jeg havde ligget i en seng, mens der var en anden, der blev voldtaget. Jeg ved godt, hun blev rørt på hoften og brystet også, men jeg tvivler på, det er noget, sagsbehandlerne på jobcenteret ville tage specielt alvorligt.

Jeg tænker også, at man ville skulle have en historie med traume pga overgreb mod en selv, som brød op igen og en udtalelse fra læge/psykiater, hvis det skulle anerkendes.

Ikke nødvendigvis, hvis oplevelsen i sin karakter i sig selv har virket traumatisk på hende. Alene det at nogle venner og mennesker hun har tillid til (og måske har haft det i årevis) pludselig foretager et seksuelt overgreb lige ved siden af hende, kan godt være et chok der får hende til at miste tilliden til alt og alle omkring hende, og udløse en nærmest eksistentiel krise for personen.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis overgebets fysiske karakter, der er det afgørende (eller kan være det).

Jeg kender naturligvis ikke de faktiske forhold, omkring hvad der er sket. Men det er, rent psykisk, ikke så simpelt at der nødvendigvis skal være en proportionalitet mellem fysisk overgreb og traumets dybde (eller psykiske indvirkning)

Jeg håber, at jobcenterkonsulenterne er lige så nuancerede som dig, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.

Men stiller jobkonsulentet spørgsmålstegn ved en lægeerklæring? Det kan da ikke være deres opgave at tage stilling til, om man er “syg nok”, hvis en læge vil skrive under på, at man er uarbejdsdygtig pga sygdom.

Det gør de da i høj grad. Jobcentrene har blandt andet deres egne 'lægekonsulenter' og 'sundhedskoordinatorer' ansat, der vurderer lægeerklæringerne og kan trumfe dem, hvis de ikke mener, der er truffet de rigtige beslutninger. Disse konsulenter er ikke nødvendigvis læger, og der har været mange historier fremme om, hvordan deres primære formål er at spare.

Naturligvis kommer disse konsulenter ikke ind over alle sager - hvis du brækker benet og melder dig syg, tror jeg ikke, der er nogen ko på isen. Men jeg kunne forestille mig, at en langtidssygemelding på grund af blufærdighedskrænkelse ville sætte dig i en anden situation.

[vibbsen]

Og der er sammenligningen generelt ret enkel, for modtager man sygedagpenge under længerevarende sygdom, er vilkårene de samme for alle, uanset om man er ansat offentligt eller privat og hvad lønnen er.

En privat arbejdsgiver kan så vælge at lade være at søge refusionen og på den måde spare sig selv noget papirarbejde og medarbejderen en forfærdelig masse besvær. Det må den private virksomhed selv om, for det er deres penge.

Og det er så det, politikerne har valgt at bevilge sig selv for skatteborgernes penge.

Ja, og jeg er enig i at det er bedst ikke at gemme løn væk i alle mulige særlige goder, men i det her tilfælde med sygemeldt borgmester synes jeg det er tæt på en bagatel. Hun kunne give afkald på de 18.000 af sin løn om måneden og stadig have 72.000. Værdien af at få de 18.000 ekstra om måneden under sygdom er en meget lille del af hendes samlede løn. Hvis der f.eks. lægges 3 borgmesterårsværk for hver gang en borgmester er langtidssygemeldt i en måned, udgør det 100 * 18000 / (90000 * 36) = 0,6% af de samlede lønudgifter. Peanuts.

Jeg har ikke det fjerneste problem med at hun opretholder sin løn. Jeg anfægter at hun - som andre sygemeldte politikere - let og elegant dribler uden om det rædselsfulde kontrolregime, de har sat op for os almindelige mennesker.

Det handler ikke om pengene for mig.

Men det "rædselsfulde kontrolregime" er jo en del af sygedagpengesystemet....som er en offentlig forsørgelsesydelse....Det vederlag som vores politikere modtager er IKKE en offentlig ydelse....Det er løn for det arbejde de udfører som medlem af kommunalbestyrelsen....

I min tid i kommunalpolitik havde vi et almindeligt medlem - som iøvrigt var pensionist - som var på sygeorlov i en længere periode hvor der var indkaldt en stedfortræder....Som almindelig medlem fik vi små 7000 kroner om måneden i vederlag. Skulle man have brugt tid og ressourcer på at sætte kontrol-regimet i aktion på hende ??? Det mener jeg bestemt ikke.....

Jeg synes at det er vigtigt at vi i denne her debat husker på, at det er langt fra alle politikere som er på Sass-Larsen og Ninna niveau....

[Lys]

Hvis jeg skulle vælge mellem at skulle involvere jobcentret i min sygdom eller at skulle have grundlaget for min sygdom tygget igennem avisernes mølle og tråde som denne er jeg ret overbevist om at jobcentret ville være mit valg. Dem jeg har været involveret i som leder med medarbejdere med længere sygdom og håndtering af jobcentre har været ganske positive - som et tjek på at der var styr på processen. Medarbejderne har også synes at det var ok.

Jeg kunne muligvis være enig, hvis der ikke var tale om en sygemelding på baggrund af 'blufærdighedskrænkelse'. Jeg gad nødig komme ned på jobcenteret og forsøge at sygemelde mig i +4 måneder, fordi jeg havde ligget i en seng, mens der var en anden, der blev voldtaget. Jeg ved godt, hun blev rørt på hoften og brystet også, men jeg tvivler på, det er noget, sagsbehandlerne på jobcenteret ville tage specielt alvorligt.

Jeg tænker også, at man ville skulle have en historie med traume pga overgreb mod en selv, som brød op igen og en udtalelse fra læge/psykiater, hvis det skulle anerkendes.

Ikke nødvendigvis, hvis oplevelsen i sin karakter i sig selv har virket traumatisk på hende. Alene det at nogle venner og mennesker hun har tillid til (og måske har haft det i årevis) pludselig foretager et seksuelt overgreb lige ved siden af hende, kan godt være et chok der får hende til at miste tilliden til alt og alle omkring hende, og udløse en nærmest eksistentiel krise for personen.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis overgebets fysiske karakter, der er det afgørende (eller kan være det).

Jeg kender naturligvis ikke de faktiske forhold, omkring hvad der er sket. Men det er, rent psykisk, ikke så simpelt at der nødvendigvis skal være en proportionalitet mellem fysisk overgreb og traumets dybde (eller psykiske indvirkning)

Jeg håber, at jobcenterkonsulenterne er lige så nuancerede som dig, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.

Men stiller jobkonsulentet spørgsmålstegn ved en lægeerklæring? Det kan da ikke være deres opgave at tage stilling til, om man er “syg nok”, hvis en læge vil skrive under på, at man er uarbejdsdygtig pga sygdom.

Det gør de da i høj grad. Jobcentrene har blandt andet deres egne 'lægekonsulenter' og 'sundhedskoordinatorer' ansat, der vurderer lægeerklæringerne og kan trumfe dem, hvis de ikke mener, der er truffet de rigtige beslutninger. Disse konsulenter er ikke nødvendigvis læger, og der har været mange historier fremme om, hvordan deres primære formål er at spare.

Naturligvis kommer disse konsulenter ikke ind over alle sager - hvis du brækker benet og melder dig syg, tror jeg ikke, der er nogen ko på isen. Men jeg kunne forestille mig, at en langtidssygemelding på grund af blufærdighedskrænkelse ville sætte dig i en anden situation.

Ok, min egen erfaring med det system er heldigvis begrænset. Og den ene længerevarende sygemelding jeg har haft (ca 2,5 måned), gav ikke anledning til nogle møder med det offentlige - måske er reglerne strammet siden. Jeg søgte endda andet job i perioden (med min læges velsignelse).

Det hører da ingen steder hjemme, at en jobkonsulent skal udfordre en læges diagnose - herunder om man reagerer “passende” på en oplevelse. Det overrasker mig, at jobkonsulenterne får så mange oplysninger om sygdommen, hvis det er tilfældet i alle sager.

For mig er løsningen så ikke at mase de folkevalgte ned i et håbløst system, men at ændre systemet til noget mindre håbløst.

[ajnaM]

Hvis jeg skulle vælge mellem at skulle involvere jobcentret i min sygdom eller at skulle have grundlaget for min sygdom tygget igennem avisernes mølle og tråde som denne er jeg ret overbevist om at jobcentret ville være mit valg. Dem jeg har været involveret i som leder med medarbejdere med længere sygdom og håndtering af jobcentre har været ganske positive - som et tjek på at der var styr på processen. Medarbejderne har også synes at det var ok.

Jeg kunne muligvis være enig, hvis der ikke var tale om en sygemelding på baggrund af 'blufærdighedskrænkelse'. Jeg gad nødig komme ned på jobcenteret og forsøge at sygemelde mig i +4 måneder, fordi jeg havde ligget i en seng, mens der var en anden, der blev voldtaget. Jeg ved godt, hun blev rørt på hoften og brystet også, men jeg tvivler på, det er noget, sagsbehandlerne på jobcenteret ville tage specielt alvorligt.

Jeg tænker også, at man ville skulle have en historie med traume pga overgreb mod en selv, som brød op igen og en udtalelse fra læge/psykiater, hvis det skulle anerkendes.

Ikke nødvendigvis, hvis oplevelsen i sin karakter i sig selv har virket traumatisk på hende. Alene det at nogle venner og mennesker hun har tillid til (og måske har haft det i årevis) pludselig foretager et seksuelt overgreb lige ved siden af hende, kan godt være et chok der får hende til at miste tilliden til alt og alle omkring hende, og udløse en nærmest eksistentiel krise for personen.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis overgebets fysiske karakter, der er det afgørende (eller kan være det).

Jeg kender naturligvis ikke de faktiske forhold, omkring hvad der er sket. Men det er, rent psykisk, ikke så simpelt at der nødvendigvis skal være en proportionalitet mellem fysisk overgreb og traumets dybde (eller psykiske indvirkning)

Jeg håber, at jobcenterkonsulenterne er lige så nuancerede som dig, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.

Men stiller jobkonsulentet spørgsmålstegn ved en lægeerklæring? Det kan da ikke være deres opgave at tage stilling til, om man er “syg nok”, hvis en læge vil skrive under på, at man er uarbejdsdygtig pga sygdom.

Det gør de da i høj grad. Jobcentrene har blandt andet deres egne 'lægekonsulenter' og 'sundhedskoordinatorer' ansat, der vurderer lægeerklæringerne og kan trumfe dem, hvis de ikke mener, der er truffet de rigtige beslutninger. Disse konsulenter er ikke nødvendigvis læger, og der har været mange historier fremme om, hvordan deres primære formål er at spare.

Naturligvis kommer disse konsulenter ikke ind over alle sager - hvis du brækker benet og melder dig syg, tror jeg ikke, der er nogen ko på isen. Men jeg kunne forestille mig, at en langtidssygemelding på grund af blufærdighedskrænkelse ville sætte dig i en anden situation.

Ok, min egen erfaring med det system er heldigvis begrænset. Og den ene længerevarende sygemelding jeg har haft (ca 2,5 måned), gav ikke anledning til nogle møder med det offentlige - måske er reglerne strammet siden. Jeg søgte endda andet job i perioden (med min læges velsignelse).

Det hører da ingen steder hjemme, at en jobkonsulent skal udfordre en læges diagnose - herunder om man reagerer “passende” på en oplevelse. Det overrasker mig, at jobkonsulenterne får så mange oplysninger om sygdommen, hvis det er tilfældet i alle sager.

For mig er løsningen så ikke at mase de folkevalgte ned i et håbløst system, men at ændre systemet til noget mindre håbløst.

Jeg er meget enig i det hele!

Og det er Enhedslisten jo i øvrigt også. Jeg synes på mange måder, vejen frem er, at man kan få lov at sygemelde sig, uden at der bliver gjort et stort nummer ud af det - lidt som Ninna Hedeager har gjort (minus den offentlige opmærksomhed). Men det kan borgerne jo så desværre langt fra. Og så skal Enhedslistens politikere heller ikke gøre det.

[vibbsen]

Hvis jeg skulle vælge mellem at skulle involvere jobcentret i min sygdom eller at skulle have grundlaget for min sygdom tygget igennem avisernes mølle og tråde som denne er jeg ret overbevist om at jobcentret ville være mit valg. Dem jeg har været involveret i som leder med medarbejdere med længere sygdom og håndtering af jobcentre har været ganske positive - som et tjek på at der var styr på processen. Medarbejderne har også synes at det var ok.

Jeg kunne muligvis være enig, hvis der ikke var tale om en sygemelding på baggrund af 'blufærdighedskrænkelse'. Jeg gad nødig komme ned på jobcenteret og forsøge at sygemelde mig i +4 måneder, fordi jeg havde ligget i en seng, mens der var en anden, der blev voldtaget. Jeg ved godt, hun blev rørt på hoften og brystet også, men jeg tvivler på, det er noget, sagsbehandlerne på jobcenteret ville tage specielt alvorligt.

Jeg tænker også, at man ville skulle have en historie med traume pga overgreb mod en selv, som brød op igen og en udtalelse fra læge/psykiater, hvis det skulle anerkendes.

Ikke nødvendigvis, hvis oplevelsen i sin karakter i sig selv har virket traumatisk på hende. Alene det at nogle venner og mennesker hun har tillid til (og måske har haft det i årevis) pludselig foretager et seksuelt overgreb lige ved siden af hende, kan godt være et chok der får hende til at miste tilliden til alt og alle omkring hende, og udløse en nærmest eksistentiel krise for personen.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis overgebets fysiske karakter, der er det afgørende (eller kan være det).

Jeg kender naturligvis ikke de faktiske forhold, omkring hvad der er sket. Men det er, rent psykisk, ikke så simpelt at der nødvendigvis skal være en proportionalitet mellem fysisk overgreb og traumets dybde (eller psykiske indvirkning)

Jeg håber, at jobcenterkonsulenterne er lige så nuancerede som dig, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.

Men stiller jobkonsulentet spørgsmålstegn ved en lægeerklæring? Det kan da ikke være deres opgave at tage stilling til, om man er “syg nok”, hvis en læge vil skrive under på, at man er uarbejdsdygtig pga sygdom.

Det gør de da i høj grad. Jobcentrene har blandt andet deres egne 'lægekonsulenter' og 'sundhedskoordinatorer' ansat, der vurderer lægeerklæringerne og kan trumfe dem, hvis de ikke mener, der er truffet de rigtige beslutninger. Disse konsulenter er ikke nødvendigvis læger, og der har været mange historier fremme om, hvordan deres primære formål er at spare.

Naturligvis kommer disse konsulenter ikke ind over alle sager - hvis du brækker benet og melder dig syg, tror jeg ikke, der er nogen ko på isen. Men jeg kunne forestille mig, at en langtidssygemelding på grund af blufærdighedskrænkelse ville sætte dig i en anden situation.

Her synes jeg dog at det er ret vigtigt at huske på, at mange af de sager som vi hører om, handler om hvorvidt sygedagpengene skal forlænges udover de 22 uger....Når de 22 uger er gået, så skal der foretages en ny-vurdering af sagen. Til den indhentes der er ny lægeerklæring. Og det er her at man begynder at skrue bissen på er mit indtryk.....

Hvis vi tager udgangspunkt i "Borgmesteren fra København", så synes jeg at det er værd at huske, at havde hun været almindelig lønmodtager, så ville hun på nuværende tidspunkt reelt ikke engang være i nærheden af de 22 uger.......I forbindelse med starten af sygemeldingen, jamen så ville hendes læge have skulle udarbejde en lægeerklæring hvor det angives hvor længe sygdomsforløbet forventes at vare.....Og med "forventes" så er det faktisk så tilpas "flydende" at det sagtens kan ske at det tager længere tid.....Da jeg var sygemeldt 2.gang var meldingen at jeg kunne forventes at være tilbage på fuld tid i december måned. Sådan kom det desværre ikke til at gå. Men først da vi ramme 22 ugers sygemelding blev der anmodet om en ny lægeerklæring....I den mellemlæggende periode havde jeg telefonmøde med min sagsbehandler 1 gang om måneden hvor vi diskuterede status....Stille og roligt....på INTET tidspunkt blev der stilles spørgsmålstegn til validiteten af min sygemelding....

[Akehurst2]

Og der er sammenligningen generelt ret enkel, for modtager man sygedagpenge under længerevarende sygdom, er vilkårene de samme for alle, uanset om man er ansat offentligt eller privat og hvad lønnen er.

En privat arbejdsgiver kan så vælge at lade være at søge refusionen og på den måde spare sig selv noget papirarbejde og medarbejderen en forfærdelig masse besvær. Det må den private virksomhed selv om, for det er deres penge.

Og det er så det, politikerne har valgt at bevilge sig selv for skatteborgernes penge.

Ja, og jeg er enig i at det er bedst ikke at gemme løn væk i alle mulige særlige goder, men i det her tilfælde med sygemeldt borgmester synes jeg det er tæt på en bagatel. Hun kunne give afkald på de 18.000 af sin løn om måneden og stadig have 72.000. Værdien af at få de 18.000 ekstra om måneden under sygdom er en meget lille del af hendes samlede løn. Hvis der f.eks. lægges 3 borgmesterårsværk for hver gang en borgmester er langtidssygemeldt i en måned, udgør det 100 * 18000 / (90000 * 36) = 0,6% af de samlede lønudgifter. Peanuts.

Jeg har ikke det fjerneste problem med at hun opretholder sin løn. Jeg anfægter at hun - som andre sygemeldte politikere - let og elegant dribler uden om det rædselsfulde kontrolregime, de har sat op for os almindelige mennesker.

Det handler ikke om pengene for mig.

Men det "rædselsfulde kontrolregime" er jo en del af sygedagpengesystemet....som er en offentlig forsørgelsesydelse....Det vederlag som vores politikere modtager er IKKE en offentlig ydelse....Det er løn for det arbejde de udfører som medlem af kommunalbestyrelsen....

I min tid i kommunalpolitik havde vi et almindeligt medlem - som iøvrigt var pensionist - som var på sygeorlov i en længere periode hvor der var indkaldt en stedfortræder....Som almindelig medlem fik vi små 7000 kroner om måneden i vederlag. Skulle man have brugt tid og ressourcer på at sætte kontrol-regimet i aktion på hende ??? Det mener jeg bestemt ikke.....

Jeg synes at det er vigtigt at vi i denne her debat husker på, at det er langt fra alle politikere som er på Sass-Larsen og Ninna niveau....

Politikere får ikke sygedagpenge, fordi de har besluttet for sig selv at det er lettere hvis de bare får løn. Ikke fordi, der er en særlig velbegrundet årsag til det.

Og det kan da godt være, man skal differentiere lidt i politikere, for der er forskel på menige byrådsmedlemmer og så borgmestre/folketingsmedlemmer, hvor det for sidstnævnte jo er et fuldtidsjob.

[vibbsen]

Iøvrigt så synes jeg at der er KÆMPE forskel på Ninna Hedeager....og så Henrik "skamplet" Sass Larsen.....I sidstnævntes tilfælde så er det jo helt tydeligt at der er noget galt med systemet, når man som folkevalgt bare kan meddele at man ikke er "til disposition". Og så ellers bare køre på frihjul..For fuldt vederlag......Og uden at ens pligter bliver overtaget af en anden......Det synes jeg er fuldstændig vanvittigt....Og DET system kunne jeg godt tænke mig at vi fik gjort op med.

For det er den slags sager som er med til at skabe politikerlede.....Også hos undertegnede......Jeg har ingen beef med Ninna Hedeager's sygemelding og ser reelt ikke nogen grund til at vi ændrer på proceduren "fordi der gælder andre regler for sygemeldte borgere"....Men jeg har eddermame en KÆMPE beef med at en folkevalgt bare kan sige at han ikke er til disposition. Og så stadig hæve pengene.....Især fordi der i forbindelse med hvervet som folketingspolitiker udover det almindelige vederlag, også ydes en helt række andre vederlag som har direkte forbindelse med udførelsen af jobbet. F.eks. det vederlagsfrie udgiftvederlag, tog-kort ect. ect....Og dem bør man efter min mening IKKE have hvis man ikke er til disposition....Nøjagtig ligesom jeg mener at det er betænkeligt, at man kan meddele at at ikke er til disposition til at udføre sit hverv, uden at en anden tager over.....Det synes jeg sådan helt grundlæggende er uheldigt.......Det svarer til at jeg melder mig syg/ferie/andet fravær uden at der er andre som påtager sig mine opgaver.....At de bare får lov til at ligge på mit bord uden at nogen tager sig af dem....Iøvrigt så gad jeg godt se en arbejdsgiver i hovedet hvis man sendte ham en mail hvor der stod "Jeg er desværre ikke til disposition i øjeblikket"....

Jeg er ikke sikker på hvordan det forholder sig med folketingsmedlemmer og mødepligt....Men jeg ved at man som medlem af kommunalbestyrelsen har PLIGT til at deltage i de politiske møder med mindre man er lovligt forhindret. Både i selve kommunalbestyrelsen og i de stående udvalg. Hvis man IKKE deltager, så skal det meddeles fra gang til gang. Og hvis man forventer ikke at deltage i en periode som strækker sig længere end 4 uger, så skal man meddele dette til formanden for kommunalbestyrelsen, som så skal sætte proceduren omkring indkaldelse af stedfortræder i gang.....
Det kunne jeg faktisk også godt tænke mig at vi fik indført for vores folketingspolitikere.....At de rent faktisk skal DELTAGE i folkestyret og de møder som afholdes i direkte forbindelse hermed. D.v.s. møder i folketingssalen og møder i udvalgene....

[paint]

Ikke nødvendigvis, hvis oplevelsen i sin karakter i sig selv har virket traumatisk på hende. Alene det at nogle venner og mennesker hun har tillid til (og måske har haft det i årevis) pludselig foretager et seksuelt overgreb lige ved siden af hende, kan godt være et chok der får hende til at miste tilliden til alt og alle omkring hende, og udløse en nærmest eksistentiel krise for personen.
Det er med andre ord ikke nødvendigvis overgebets fysiske karakter, der er det afgørende (eller kan være det).

Jeg kender naturligvis ikke de faktiske forhold, omkring hvad der er sket. Men det er, rent psykisk, ikke så simpelt at der nødvendigvis skal være en proportionalitet mellem fysisk overgreb og traumets dybde (eller psykiske indvirkning)

Jeg håber, at jobcenterkonsulenterne er lige så nuancerede som dig, men jeg må indrømme, at jeg tvivler.

Det er de sikkert ikke. Jeg har arbejdet som psykologisk konsulent i det system, engang. Der var en årsag til at jeg droppede det. Men nu talte jeg ikke om, hvordan et jobcenter ville vurdere det, men udelukkende om hændelsens evt. psykiske impact.

[avdotja]

...

Her synes jeg dog at det er ret vigtigt at huske på, at mange af de sager som vi hører om, handler om hvorvidt sygedagpengene skal forlænges udover de 22 uger....Når de 22 uger er gået, så skal der foretages en ny-vurdering af sagen. Til den indhentes der er ny lægeerklæring. Og det er her at man begynder at skrue bissen på er mit indtryk.....

Hvis vi tager udgangspunkt i "Borgmesteren fra København", så synes jeg at det er værd at huske, at havde hun været almindelig lønmodtager, så ville hun på nuværende tidspunkt reelt ikke engang være i nærheden af de 22 uger.......I forbindelse med starten af sygemeldingen, jamen så ville hendes læge have skulle udarbejde en lægeerklæring hvor det angives hvor længe sygdomsforløbet forventes at vare.....Og med "forventes" så er det faktisk så tilpas "flydende" at det sagtens kan ske at det tager længere tid.....Da jeg var sygemeldt 2.gang var meldingen at jeg kunne forventes at være tilbage på fuld tid i december måned. Sådan kom det desværre ikke til at gå. Men først da vi ramme 22 ugers sygemelding blev der anmodet om en ny lægeerklæring....I den mellemlæggende periode havde jeg telefonmøde med min sagsbehandler 1 gang om måneden hvor vi diskuterede status....Stille og roligt....på INTET tidspunkt blev der stilles spørgsmålstegn til validiteten af min sygemelding....

Jeg kan afsløre at jeg personligt blev udsat for ekstra kontrol ret tidligt i processen - på trods af at jeg allerede var i gang med at trappe op på arbejdet.

Beslutningen om at jeg skulle i et jobafklaringsforløb blev i øvrigt også taget før jeg reelt havde været (deltids) sygemeldt i 22 uger - og det betød ingenting i den forbindelse at jeg rent faktisk allerede arbejdede 30 timer/ugen på det tidspunkt.

[kidkomb]

Borgmesteren har lige raskmeldt sig og møder på arbejde på mandag åbenbart.

[ajnaM]

Meget lidt overraskende... desværre.

https://www.berlingske.dk/politik/er-he ... em-det-vil

Efter Henrik Sass Larsens Facebook-opslag i onsdags har Berlingske forsøgt at få en kommentar fra både Henriks Sass Larsen og Socialdemokratiet uden held. I et skriftligt svar har Socialdemokratiets gruppeformand, Flemming Møller Mortensen, oplyst, at han »er glad for, at Henrik har fået det bedre og at vi igen kan nyde godt af hans virke«, og han bekræfter endvidere, at Henrik Sass Larsen særligt vil beskæftige sig med Socialdemokratiets historie.

Om det er ensbetydende med, at Henrik Sass Larsen er raskmeldt, og om han kommer til at skulle udføre parlamentarisk arbejde, er ikke muligt at få svar på.

Efter gentagne forespørgsler oplyser Socialdemokratiets presseenhed til Berlingske, at partiet ikke ønsker at kommentere yderligere og kan dermed hverken be- eller afkræfte, om Henrik Sass Larsen er tilbage på fuld tid.

På trods af at hans personlige antal stemmer reelt ikke rakte til en stol i folketingssalen, blev Sass valgt ind, fordi han står højere på partiets opstillingsliste i kredsen og dermed kom ind frem for sin partifælle Tanja Larsson, selv om hun fik flere personlige stemmer.

På nuværende tidspunkt har han ifølge Folketingets hjemmeside ikke nogle formandsposter, men han står til at sidde i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget samt Erhvervsudvalget.

Det har ikke være muligt at få uddybet, hvorvidt Henrik Sass Larsen kommer til at skulle udføre udvalgsarbejde, eller om han udelukkende skal arbejde med Socialdemokratiets historie.

Det er måske hårdt sagt, men jeg synes faktisk, det er manglende respekt for demokratiet. At man kan holde hånden under en mand, skærme ham og få ham valgt ind på listestemmerne - og når han er så er inde, nægter man at svare på fuldstændig relevante spørgsmål. Ad. Og én ting er, at Sass gør det - noget andet er, at partiet ikke bare tillader det, men selv gør det samme. Det vidner altså om en helt forkert kultur.

[vibbsen]

Meget lidt overraskende... desværre.

https://www.berlingske.dk/politik/er-he ... em-det-vil

Efter Henrik Sass Larsens Facebook-opslag i onsdags har Berlingske forsøgt at få en kommentar fra både Henriks Sass Larsen og Socialdemokratiet uden held. I et skriftligt svar har Socialdemokratiets gruppeformand, Flemming Møller Mortensen, oplyst, at han »er glad for, at Henrik har fået det bedre og at vi igen kan nyde godt af hans virke«, og han bekræfter endvidere, at Henrik Sass Larsen særligt vil beskæftige sig med Socialdemokratiets historie.

Om det er ensbetydende med, at Henrik Sass Larsen er raskmeldt, og om han kommer til at skulle udføre parlamentarisk arbejde, er ikke muligt at få svar på.

Efter gentagne forespørgsler oplyser Socialdemokratiets presseenhed til Berlingske, at partiet ikke ønsker at kommentere yderligere og kan dermed hverken be- eller afkræfte, om Henrik Sass Larsen er tilbage på fuld tid.

På trods af at hans personlige antal stemmer reelt ikke rakte til en stol i folketingssalen, blev Sass valgt ind, fordi han står højere på partiets opstillingsliste i kredsen og dermed kom ind frem for sin partifælle Tanja Larsson, selv om hun fik flere personlige stemmer.

På nuværende tidspunkt har han ifølge Folketingets hjemmeside ikke nogle formandsposter, men han står til at sidde i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget samt Erhvervsudvalget.

Det har ikke være muligt at få uddybet, hvorvidt Henrik Sass Larsen kommer til at skulle udføre udvalgsarbejde, eller om han udelukkende skal arbejde med Socialdemokratiets historie.

Det er måske hårdt sagt, men jeg synes faktisk, det er manglende respekt for demokratiet. At man kan holde hånden under en mand, skærme ham og få ham valgt ind på listestemmerne - og når han er så er inde, nægter man at svare på fuldstændig relevante spørgsmål. Ad. Og én ting er, at Sass gør det - noget andet er, at partiet ikke bare tillader det, men selv gør det samme. Det vidner altså om en helt forkert kultur.

Enig.....Sass Larsen sagen er fanden gale-mig en skændsel.....Det er fuldstændig uhørt at man kan "optage" det ene mandat som ens parti har fået i den pågældende kreds på den måde.....Det er da at pisse kredsens vælgerne op og ned af ryggen....De har sgu ikke stemt på socialdemokratiet for at se at deres stemme så bliver brugt til at skrive Socialdemokratiets historie.....Og jeg ville være RASENDE hvis var en af de vælgere i kredsen som havde stemt socialdemokratisk......Det er simpelthen noget svineri.....Og vidner netop om en helt helt forkert kultur.......