vibbsen skrev:Santa skrev:vibbsen skrev:avdotja skrev:abcd skrev:Er det ikke ret standard at få løn under sygdom? Og så kan arbejdsgiveren bede om en lægeerklæring. Hvilket hun nu har leveret.
Jo. Men job eller ej; normale mennesker undgår ikke jobcenterets indblanding, hvis sygemeldingen strækker sig over mere end 4 uger.
Det er jo så faktisk ikke korrekt.....Hvis ikke ens arbejdsgiver søger om sygedagpengerefusion, så kan man sagtens slippe for jobcentrets indblanding....
Som politiker er man IKKE berettiget til sygedagpenge hvis man bliver syg...Hvis en politiker bliver syg, så kan der ikke opnås sygedagpengerefusion, ergo så er jobcentret ikke inde over....
Kommunalpolitikere er rent organisatorisk de ansattes chefer....Og det vil være fuldstændig urimeligt at jobcentret eller nogen som helst andre skal tage stilling til deres leders sygemelding.....
Så, summa summarum, Vibbsen: det er i orden at politikerne ikke skal dokumentere deres sygdom/fravær på nogen måde og at de modtager fuld løn samtidig på ubestemt tid?
Jeg er slet ikke enig med dig i din udlægning - jeg er sikker på, at der godt kan laves en procedure for poltikeres langtidssfravær og en aftale om "løn under sygdom".
Men de VIL ikke (ligesom de ikke ville ændre på deres lukrative pension eller deres lave pensionsalder), og derfor kommer disse forklaringer om "vælgerne er vores arbejdsgiver, og derfor kan vi ikke blabla".
Det behøver jo ikke at være eksakt samme model som på arbejdsmarkedet, men blot en tilkendegivelse af ærlighed, gennemsigtighed og fairness.
Som det er nu, stinker det af pamperi.
Men der ER jo allerede en procedure omkring langtidsfravær. Og man kan ikke opbære vederlag på ubestemt tid. Ved orlov som følge af sygdom kan man max. opbære vederlag i 9 måneder (sådan er det ihvertfald for kommunalpolitikere som er det område jeg er mest ind i). I forbindelse med sygefravær som forventes at være mere end 1 mdr, så skal det meddeles kommunalbestyrelsen formanden at man forventer at være fraværende, og herefter er det op til kommunalbestyrelsen at vurderer om der er tale om lovligt fravær f.eks. som følge af sygdom. Og hvis der er det, jamen så bevilges der orlov, og så skal suppleanten indkaldes. Hvis man bare "bliver væk"eller kommunalbestyrelsen ikke vurderer at der er tale om "lovligt fravær"...Jamen, så vil ens vederlag bortfalde efter 3 måneder.
I de sager som jeg har kendskab til, jamen så er der rent faktisk en dialog mellem det sygemeldte medlem og kommunalbestyrelsen. Og det er den dialog som ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af om der kan bevilliges "orlov" eller ej. Og selvom det måske ikke altid ser sådan ud, så er er der også løbende dialog under orloven.....
Jeg stejler en lille smule på tendensen til at sparke nedad i sager som f.eks. den med Enhedslistens borgmester i København. Jeg synes at den der "Hvorfor skal hun ikke når vi andre skal" stemning som præger hele den her sag er ganske uklædelig. Og MEGA ærgerlig. Jeg synes ikke at de regler der gælder for sygefravær når man er medlem af kommunalbestyrelsen er særlig pamper-agtige....Og jeg bliver ærlig talt lidt irriteret over at folk ikke stiller sig lidt mere kritisk til pressens dækning af sagen.....Som efter min mening er alt andet end saglig...Og i mine øjne tydeligvis kun har et formål : At puste til politiker-lede bålet.
Dette bål har jeg som sådan IKKE noget imod at vi smækker noget mere brænde på. Efter min mening så er der masser af brændværdi i det bål. Jeg synes bare vi skal fyre op med det rigtige brænde......
Det kan virke som om, der sparkes ned af, når man kritiserer en sygemeldt - og der er måske noget dialog med kommunalbestyrelsen som du beskriver. Men det er bare stadig en grel modsætning til det, sygemeldte ikke-politikere i alt, alt for mange tilfælde oplever - og derfor reagerer folk. fordi jobcentrenes ageren overfor sygemeldte er så grotesk med sengepraktikker og arbejdsprøvning ud over al rimelighed og imod udtalelser fra utallige læger, der uden videre fejes til side.
Min mor var deltidssygemeldt, da hun var i kemobehandling. Hun havde brug for at være sygemeldt hver tredje uge, som var den uge hun modtog behandling og var mest ramt af bivirkninger, men hun kæmpede for at kunne arbejde de næste to uger inden behandlingen gik i gang igen. Hun skulle stille til samtaler, aflevere redegørelser, og blev udspurgt på det mest ydmygende om, hvorfor hun dog skulle være sygemeldt og belært om, at det var meget nødvendigt med tiltag for at sikre hendes tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Der var tale om en kvinde, der på det tidspunkt var 64 år og tre måneder, og således 9 måneder fra folkepensionsalderen, der ihærdigt forsøgte at arbejde mest muligt på trods af hendes terminale kræft. Hun ville aboslut have foretrukket lidt 'dialog med kommunalbestyrelsen' frem for jobcenteret.