Side 15 af 16

Re: De rødes politik og finansiering?

: 11. jun 2019, 18:25
af Delfin
Jeg forstår ikke rigtigt ideen i brugerbetaling. Om jeg, som kronisk syg, betaler 8000 kr om året direkte til lægen, eller jeg betaler 8000 årligt i skat, kan vel komme ud på et, eller handler det om, at dem der ikke er syge slipper for at betale til os, der har "vundet" i sygdomslotto?

Sundhedsvæsenet vil altid være en prioritering, og man sorterer allerede kraftigt i hvilke behandlinger, der tilbydes den enkelte, men det skal give mening på den lange bane. Jeg får en type medicin som koster omkring 200.000 om året (+ alt det andet). Den dyre medicin kunne man selvfølgelig spare væk og sige bare ærligt for dig, du må klare dig med den billigere. Denne virker ikke tilstrækkeligt for mit vedkommende, og resultatet af et stop kan blive, at jeg ender som plejekrævende tidligt, og så koster det bare et andet sted i regnskabet.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 11. jun 2019, 21:22
af Artem
Spændende Clement til aften. Som besvarede mange af mine spørgsmål til de rødes politik og finansiering.

Pernille Skipper var der inde og blev noget grillet for hendes krav til klima, velfærd osv. Som alt sammen var til forhandling, og selv om hun sagde at de denne gang godt kunne finde på at vælte en Soc regering. Blev man efterlagt med troen på at det kan de ikke i praksis. For der er tradition for at den økonomiske politik vil blive ført hen over midten som den forsat vil blive. Det er jo også midterpartierne som er blevet styrket ved valget, og ikke yderfløjene, der modsat er gået tilbage.

Bjarne Corydon var også der inde og konklusion blev lidt at med den nedadgående vækst vi ser for tiden, hvor vi nok er på vej ind i en ny krise, så vil en ny rød regering blive tunget til at føre en poltik meget lig Thorning.

Det var også sjovt at Alex Vanopslagh, han er virkelig en ny stjerne på himlen, som totalt overmatchede Clement.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 11. jun 2019, 21:24
af MrMister
Delfin skrev:Jeg forstår ikke rigtigt ideen i brugerbetaling. Om jeg, som kronisk syg, betaler 8000 kr om året direkte til lægen, eller jeg betaler 8000 årligt i skat, kan vel komme ud på et, eller handler det om, at dem der ikke er syge slipper for at betale til os, der har "vundet" i sygdomslotto?

Sundhedsvæsenet vil altid være en prioritering, og man sorterer allerede kraftigt i hvilke behandlinger, der tilbydes den enkelte, men det skal give mening på den lange bane. Jeg får en type medicin som koster omkring 200.000 om året (+ alt det andet). Den dyre medicin kunne man selvfølgelig spare væk og sige bare ærligt for dig, du må klare dig med den billigere. Denne virker ikke tilstrækkeligt for mit vedkommende, og resultatet af et stop kan blive, at jeg ender som plejekrævende tidligt, og så koster det bare et andet sted i regnskabet.


Det handler netop IKKE om, at du skal betale mere. Tværtimod. Du får givetvis al din medicin gratis (hvad jeg iøvrigt også selv gør). Samme ville ske med læge. Som i Norge.

Det handler om, at dem, der misbruger, ikke fremmøde osv, skal betale. Så sparer vi alle penge, modarbejder lægemanglen, mindsker omkostningerne til spildt undersøgelsestid. Og meget andet.

Det andet aspekt ift omkostninger til medicin er svært. Ville jeg give min sjæl for mit barn? JA! Men der er jo sygdomme, hvor den marginale effektforbedring ikke står mål med udgiften. Typisk ny/forsøgsmedicin. Særligt kræft er et diskussionsområde, hvor livskvalitet ofte står i kontrast til kvantitet.

Der er vist også kræftformer, hvor perspektiverne for behandling er nærmest nul - og hvor man kan leve fint uden i mange tilfælde. Tror det var prostatakræft, der ikke nødvendigvis krævede behandling. Husker det ikke på stående fod. Men hvordan den beslutning skal træffes, er svært...

Re: De rødes politik og finansiering?

: 11. jun 2019, 21:32
af LadyFox
RavenClaw skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
RavenClaw skrev:
LaScrooge skrev:
RavenClaw skrev:
Skolegoder. Behandling af ikke akut- eller livstruende tilfælde. For at nævne lidt.


Med brugerbetaling er der folk, der vil udskyde lægebesøg så længe, at sygdom ikke bliver taget i opløbet, eller ikke bliver opdaget. Det vil blive dyrere i længden og det vil koste liv. Man ved jo ikke hvor alvorligt noget er, før man faktisk er blevet undersøgt. Og hvor langt tilbage skal der refunderes for et forløb, hvis man fx kan kæde symptomer, der har vist sig år tidligere, sammen med en sygdom, som konstateres langt senere - og hvor lange og besværlige kampe tænker du, at syge mennesker har mulighed for at tage med sundhedssystemet mhbp refusion?


Når det kan fungere i det meste af Europa, så kan det også fungere i DK.

I Finland betaler man fx €11 for en tur til en almen praktiserende læge og €22 for et hospitalsophold inkl. forplejning. Kommer man op på en årlig betaling på €590, er al behandling efterfølgende skattebetalt. I Finland (år 2000) er 88 % af befolkningen tilfredse med deres sundhedsvæsen. Det er over dobbelt så mange procentpoint som det europæiske gennemsnit.

I Tyskland betaler ens arbejdsgiver til alle ansattes sundhedsforsikring. Der er også private forsikringer, man kan tilkøbe, hvis man fx er selvstændig. Prisen på de private forsikringer er reguleret af alder og indtægt. Tyskland er desuden et af de førende lande i Europa i behandlingen af kræft.

I Irland betaler man €50 for en tur til lægen.

I Holland betaler man for læge- og hospitalsbesøg gennem private forsikringer. Her betaler forsikringstageren selv 45% af udgiften til forsikringen. Staten og arbejdsgiver betaler resten.

I Schweiz er der obligatorisk sundhedsforsikring for alle, der har boet i landet mere end 3 måneder. Det er muligt at tilkøbe en udvidet forsikring.

Og alligevel er der ikke flere, der dør i disse lande end i DK.


Man kan ikke lave en én til én sammenligning landene imellem. Der er store forskelle hvordan landene generelt er opbygget. Tyskland er f.eks. også præget af en stejlt voksende andel af arbejdere der er working poor.

Er man ude i at ville brgrænse omkostningerne for borgerne i forhold til sundhed, er der også meget der taler imod private sundhedsforsikringer. I USA betaler de f.eks. langt mere pr. person for deres sundhedsforsikring end vi gør gennem skatten herhjemme.


Hvornår begyndte antallet af arbejdende borgere at have indflydelse på kvaliteten af sygdomsbehandlinger? Det er fakta, at lande som Tyskland, Finland og Norge har et sundhedssystem, der er langt foran Danmark.

Sidst jeg tjekkede, lå USA ikke i Europa. Jeg har på intet tidspunkt nævnt, at det skal fungere som i USA, de er en liga for sig selv. Et amerikansk B-hold, som I så fint kalder det, vil give mennesker, der bliver behandlet som dyr og deporteret, skudt på gaden, you name it. Og det er trods alt kun Paludans vælgere, der muligvis støtter op om fuld deportation.

En symbolsk betaling hos lægen fører ikke til, at folk rådner på gadehjørnerne, uanset hvordan I vender og drejer det. Et voksent menneske burde desuden være intelligent nok til at kunne foretage prioriteringer. Ellers ender vi ligeledes hurtigt med folk, der nasser på statens goder, fordi ingen trækker en grænse for dem.


Det synes jeg er en naiv tilgang at have til samfundets svageste. "De burde kunne", muligvis. Men det endte ikke på at det er ikke alle der evner det. Sådan er det bare, og uanset hvor meget man mener at voksne burde kunne, så ændre det ikke på at vi har en del der ikke bliver mere i stand til at tage vare på livet, uanset hvad andre så synes.

Jeg "arbejder" med nogen af de svageste i samfundet, og i min fritid bruger jeg også en del tid på en gruppe af de mest udsatte - og altså, jeg synes det er meget forsimplet at mene at de bare skal tage sig sammen og blive "voksne". Det vidner om at man enten er så priviligeret at slippe for at tage stilling til de her mennesker, eller manglende evner til at forstå hvilke skyggesider livet også kan byde på, hvor dårlige kort nogle bare har haft eller fået igennem livet. Hvor lidt priviligerede mennesker der findes i det her land, uden det er fordi at de vågnede op en morgen og indså hvor fed en fidus det er ikke at kunne mestre sin egen hverdag.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 11. jun 2019, 22:52
af Delfin
MrMister skrev:
Delfin skrev:Jeg forstår ikke rigtigt ideen i brugerbetaling. Om jeg, som kronisk syg, betaler 8000 kr om året direkte til lægen, eller jeg betaler 8000 årligt i skat, kan vel komme ud på et, eller handler det om, at dem der ikke er syge slipper for at betale til os, der har "vundet" i sygdomslotto?

Sundhedsvæsenet vil altid være en prioritering, og man sorterer allerede kraftigt i hvilke behandlinger, der tilbydes den enkelte, men det skal give mening på den lange bane. Jeg får en type medicin som koster omkring 200.000 om året (+ alt det andet). Den dyre medicin kunne man selvfølgelig spare væk og sige bare ærligt for dig, du må klare dig med den billigere. Denne virker ikke tilstrækkeligt for mit vedkommende, og resultatet af et stop kan blive, at jeg ender som plejekrævende tidligt, og så koster det bare et andet sted i regnskabet.


Det handler netop IKKE om, at du skal betale mere. Tværtimod. Du får givetvis al din medicin gratis (hvad jeg iøvrigt også selv gør). Samme ville ske med læge. Som i Norge.

Det handler om, at dem, der misbruger, ikke fremmøde osv, skal betale. Så sparer vi alle penge, modarbejder lægemanglen, mindsker omkostningerne til spildt undersøgelsestid. Og meget andet.

Det andet aspekt ift omkostninger til medicin er svært. Ville jeg give min sjæl for mit barn? JA! Men der er jo sygdomme, hvor den marginale effektforbedring ikke står mål med udgiften. Typisk ny/forsøgsmedicin. Særligt kræft er et diskussionsområde, hvor livskvalitet ofte står i kontrast til kvantitet.

Der er vist også kræftformer, hvor perspektiverne for behandling er nærmest nul - og hvor man kan leve fint uden i mange tilfælde. Tror det var prostatakræft, der ikke nødvendigvis krævede behandling. Husker det ikke på stående fod. Men hvordan den beslutning skal træffes, er svært...


Jeg ønsker sådan set ikke at betale mindre, jeg har det fint med at betale min skat og min del af gildet, så alle kan få del i gratis lægebehandling uden at skele til, om de nu også har råd til det i dag. Det ved jeg med sikkerhed, at nogle af vores beboere her på stedet ville gøre.

Det giver ikke særlig meget mening for mig at ændre det til en gebyrordning, men jeg er enig i, at der skal gøres noget ved det manglende fremmøde. Der findes mulighed for at tilmelde sig påmindelse på sms, og det kan man jo bare benytte sig af, eller man kan selv lave det på sin telefon, så det må for min skyld gerne koste et gebyr. Unødvendige lægebesøg er lidt sværere at komme til livs, da det sommetider kan være svært at vurdere om lægebesøg er nødvendigt.

Ja jeg får indgivet den dyre medicin på hospitalet. Resten betaler jeg selv for efter de sædvanlige regler for tilskud. For mit eget vedkommende er det ikke et problem, når et tilskudsår skifter, men jeg har hørt mange som har svært ved at klare det. Det har jeg bla. læst om i en gruppe for psykisk syge på FB, hvor mange af dem er økonomisk svage. Der er desværre nogle, som ligefrem fravælger medicin i starten af et nyt tilskudsår, hvis de ikke lige har råd til at betalt den fulde pris, og det samme kunne meget nemt blive tilfældet, hvis man havde en lignende måde at administrere lægegebyr på.


Der bliver allerede prioriteret i stor stil, men jeg er faktisk enig med dig i, at man måske godt kunne nedprioritere nogle behandlinger, men det er en meget svær balancegang, da man ikke altid kan forudsige, hvordan en behandling vil virke.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 12. jun 2019, 04:13
af Wizzze
Skal vi gå efter Mistermors tråd, så er der ikke mange der betaler skat, så de røde får da i den grad problemer med at finansiere alle deres planer :D

Lidt mere seriøst, så tror jeg at de seneste tal, vil få de radikale til at fokusere mere på at der føres en "ansvarlig økonomisk politik", og nu Sass ikke skal være finansminister så tror jeg også at en anden socialdemokratisk finansminister vil være mere åben / venlig stemt overfor de radikale. Så jeg tror mere og mere på at retningen bliver at gøre kagen større, så der er mere at fordele. Frem for at fordele kagen anderledes, som S-SF-EL ellers har talt meget om. Men vi er stadig kun en uge efter valget, og vi ser stadig kun de indledende forhandlinger.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 12. jun 2019, 06:17
af MrMister
Delfin skrev:
MrMister skrev:
Delfin skrev:Jeg forstår ikke rigtigt ideen i brugerbetaling. Om jeg, som kronisk syg, betaler 8000 kr om året direkte til lægen, eller jeg betaler 8000 årligt i skat, kan vel komme ud på et, eller handler det om, at dem der ikke er syge slipper for at betale til os, der har "vundet" i sygdomslotto?

Sundhedsvæsenet vil altid være en prioritering, og man sorterer allerede kraftigt i hvilke behandlinger, der tilbydes den enkelte, men det skal give mening på den lange bane. Jeg får en type medicin som koster omkring 200.000 om året (+ alt det andet). Den dyre medicin kunne man selvfølgelig spare væk og sige bare ærligt for dig, du må klare dig med den billigere. Denne virker ikke tilstrækkeligt for mit vedkommende, og resultatet af et stop kan blive, at jeg ender som plejekrævende tidligt, og så koster det bare et andet sted i regnskabet.


Det handler netop IKKE om, at du skal betale mere. Tværtimod. Du får givetvis al din medicin gratis (hvad jeg iøvrigt også selv gør). Samme ville ske med læge. Som i Norge.

Det handler om, at dem, der misbruger, ikke fremmøde osv, skal betale. Så sparer vi alle penge, modarbejder lægemanglen, mindsker omkostningerne til spildt undersøgelsestid. Og meget andet.

Det andet aspekt ift omkostninger til medicin er svært. Ville jeg give min sjæl for mit barn? JA! Men der er jo sygdomme, hvor den marginale effektforbedring ikke står mål med udgiften. Typisk ny/forsøgsmedicin. Særligt kræft er et diskussionsområde, hvor livskvalitet ofte står i kontrast til kvantitet.

Der er vist også kræftformer, hvor perspektiverne for behandling er nærmest nul - og hvor man kan leve fint uden i mange tilfælde. Tror det var prostatakræft, der ikke nødvendigvis krævede behandling. Husker det ikke på stående fod. Men hvordan den beslutning skal træffes, er svært...


Jeg ønsker sådan set ikke at betale mindre, jeg har det fint med at betale min skat og min del af gildet, så alle kan få del i gratis lægebehandling uden at skele til, om de nu også har råd til det i dag. Det ved jeg med sikkerhed, at nogle af vores beboere her på stedet ville gøre.

Det giver ikke særlig meget mening for mig at ændre det til en gebyrordning, men jeg er enig i, at der skal gøres noget ved det manglende fremmøde. Der findes mulighed for at tilmelde sig påmindelse på sms, og det kan man jo bare benytte sig af, eller man kan selv lave det på sin telefon, så det må for min skyld gerne koste et gebyr. Unødvendige lægebesøg er lidt sværere at komme til livs, da det sommetider kan være svært at vurdere om lægebesøg er nødvendigt.

Ja jeg får indgivet den dyre medicin på hospitalet. Resten betaler jeg selv for efter de sædvanlige regler for tilskud. For mit eget vedkommende er det ikke et problem, når et tilskudsår skifter, men jeg har hørt mange som har svært ved at klare det. Det har jeg bla. læst om i en gruppe for psykisk syge på FB, hvor mange af dem er økonomisk svage. Der er desværre nogle, som ligefrem fravælger medicin i starten af et nyt tilskudsår, hvis de ikke lige har råd til at betalt den fulde pris, og det samme kunne meget nemt blive tilfældet, hvis man havde en lignende måde at administrere lægegebyr på.


Der bliver allerede prioriteret i stor stil, men jeg er faktisk enig med dig i, at man måske godt kunne nedprioritere nogle behandlinger, men det er en meget svær balancegang, da man ikke altid kan forudsige, hvordan en behandling vil virke.


Ift gebyrer hos lægen er de primært tiltænkt til at mindske misbrug / manglende fremmøde og sikre egen prioritering, så lægemanglen ikke bliver for kritisk. Det er lidt som “tast 9” via 1813 hvis man er meget trængende.

Men du påpeger faktisk et reelt problem i nuværende system: nulstilling af tilskud. Det burde ikke være svært at køre rullende 12 mdr og sikre mod nulstillingens ubehagelige konsekvenser. Lige præcis dét kræver nærmest en PhD i matematik at udregne på den udleverede bon med skriftstr “blind”.

Og så selvfølgelig omtanke. Eks koster noget medicin MERE for 1xdosis pr tablet end 2xhalv dosis pr tablet. Det er helt åndssvagt som Pharma ikke er tilstrækkeligt konkurrenceudsat

Re: De rødes politik og finansiering?

: 12. jun 2019, 12:53
af Fru Himmelblå
RavenClaw skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
RavenClaw skrev:
LaScrooge skrev:
RavenClaw skrev:
Skolegoder. Behandling af ikke akut- eller livstruende tilfælde. For at nævne lidt.


Med brugerbetaling er der folk, der vil udskyde lægebesøg så længe, at sygdom ikke bliver taget i opløbet, eller ikke bliver opdaget. Det vil blive dyrere i længden og det vil koste liv. Man ved jo ikke hvor alvorligt noget er, før man faktisk er blevet undersøgt. Og hvor langt tilbage skal der refunderes for et forløb, hvis man fx kan kæde symptomer, der har vist sig år tidligere, sammen med en sygdom, som konstateres langt senere - og hvor lange og besværlige kampe tænker du, at syge mennesker har mulighed for at tage med sundhedssystemet mhbp refusion?


Når det kan fungere i det meste af Europa, så kan det også fungere i DK.

I Finland betaler man fx €11 for en tur til en almen praktiserende læge og €22 for et hospitalsophold inkl. forplejning. Kommer man op på en årlig betaling på €590, er al behandling efterfølgende skattebetalt. I Finland (år 2000) er 88 % af befolkningen tilfredse med deres sundhedsvæsen. Det er over dobbelt så mange procentpoint som det europæiske gennemsnit.

I Tyskland betaler ens arbejdsgiver til alle ansattes sundhedsforsikring. Der er også private forsikringer, man kan tilkøbe, hvis man fx er selvstændig. Prisen på de private forsikringer er reguleret af alder og indtægt. Tyskland er desuden et af de førende lande i Europa i behandlingen af kræft.

I Irland betaler man €50 for en tur til lægen.

I Holland betaler man for læge- og hospitalsbesøg gennem private forsikringer. Her betaler forsikringstageren selv 45% af udgiften til forsikringen. Staten og arbejdsgiver betaler resten.

I Schweiz er der obligatorisk sundhedsforsikring for alle, der har boet i landet mere end 3 måneder. Det er muligt at tilkøbe en udvidet forsikring.

Og alligevel er der ikke flere, der dør i disse lande end i DK.


Man kan ikke lave en én til én sammenligning landene imellem. Der er store forskelle hvordan landene generelt er opbygget. Tyskland er f.eks. også præget af en stejlt voksende andel af arbejdere der er working poor.

Er man ude i at ville brgrænse omkostningerne for borgerne i forhold til sundhed, er der også meget der taler imod private sundhedsforsikringer. I USA betaler de f.eks. langt mere pr. person for deres sundhedsforsikring end vi gør gennem skatten herhjemme.


Hvornår begyndte antallet af arbejdende borgere at have indflydelse på kvaliteten af sygdomsbehandlinger? Det er fakta, at lande som Tyskland, Finland og Norge har et sundhedssystem, der er langt foran Danmark.

Sidst jeg tjekkede, lå USA ikke i Europa. Jeg har på intet tidspunkt nævnt, at det skal fungere som i USA, de er en liga for sig selv. Et amerikansk B-hold, som I så fint kalder det, vil give mennesker, der bliver behandlet som dyr og deporteret, skudt på gaden, you name it. Og det er trods alt kun Paludans vælgere, der muligvis støtter op om fuld deportation.

En symbolsk betaling hos lægen fører ikke til, at folk rådner på gadehjørnerne, uanset hvordan I vender og drejer det. Et voksent menneske burde desuden være intelligent nok til at kunne foretage prioriteringer. Ellers ender vi ligeledes hurtigt med folk, der nasser på statens goder, fordi ingen trækker en grænse for dem.


Det har en indflydelse, for med private sundhedsforsikringer risikerer man, at nogle folk tvinges ud i at tage ekstra job, da de skal finde penge til sundhedsforsikringen. Dermed kan vi gå mod et arbejdsmarked der som i Tyskland, bliver præget af working poor.
Jeg vil gerne se de rapporter der viser, at andre europæiske sundhedssystemer er langt foran det danske. Man er nemlig nødt til at sammenligne æbler med æbler. Jeg siger ikke, at det ikke er sandt. Det er meget muligt, at andre landes sundhedssystemer er bedre end det danske. Jeg vil bare gerne se lidt bevis på det.
For et andet problem med privat sundhedsforsikring kan være, at privathospitaler kun tager imod patienter, de ved, de kan håndtere. Dermed vil nogle hospitaler have en bedre succesrate end andre, men de er ikke nødvendigvis sammenlignelige.

Det er korrekt, at voksne mennesker bør være i stand til at prioritere. Desværre er der bare studier der viser, at de svageste i samfundet simpelthen ikke har det overskud det kræver, at tage langsigtede beslutninger. Nu kan jeg selvfølgelig ikke lige finde rapporten, men jeg mener, at det endda var nogle danskere, der gik i dybden med problemstillingen.

Og igen. Jeg siger ikke, at det ikke kan være i orden, at indføre en eller anden form for brugerbetaling. Man skal bare gøre sig alle konsekvenserne klart og tage dem med i overvejelserne. For, igen, vi risikerer, at nogle mennesker falder igennem systemet og at systemet generelt bliver dyrere for os alle.
Privatisering og konkurrence giver ikke i alle tilfælde den bedste pris og behandling for alle.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 12. jun 2019, 12:54
af Fru Himmelblå
Falstria skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
Wizzze skrev:Ja, så kan de kære politikere godt rive alle planerne itu og starte forfra
Både radikale, socialdemokrater og de borgerlige baserede deres økonomiske planer på det økonomiske råderum, og det er der så ikke....
http://nyheder.tv2.dk/business/2019-06- ... l-beregnet

Trump jokker rundt i spinaten, Europas vækst er gået i stå, Tyskland har fået 60.000 nye arbejdsløse på en måned. Hvorfor tror politikerne altid at de da bare kan bruge fremtidige penge nu? :gruble:


Fordi det altid går fint for nogle regeringer. Men det er da super at få bekræftet, at den sidste regering har formøblet et opsving væk i stedet for at forberede samfundet på den næste recession.

Det kan jo ikke undre. Med en recession i gennemsnit hvert 7. år og med 10 år siden sidste recession, må det jo siges, at der har været en hvis sandsynlighed for denne situation.

Men lad os nu se om ikke verdensøkonomien kan klare sig lidt længere tid. Det er jo også muligt, at det bliver en kortvarig nedbremsning af økonomien.


Er det ikke også vedtaget, at det er den sidste finanslov hvor man kan bruge pengene på forhånd (råderummet)?

Det mener jeg da blå blok har fået rettet op på igen, med virkning fra 2020.


Aner det ikke. Står man i en recession kan det dog give mening at låne nogle penge for at sætte gang i økonomien igen.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 12. jun 2019, 15:45
af MrMister
Falstria skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
Falstria skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
Wizzze skrev:Ja, så kan de kære politikere godt rive alle planerne itu og starte forfra
Både radikale, socialdemokrater og de borgerlige baserede deres økonomiske planer på det økonomiske råderum, og det er der så ikke....
http://nyheder.tv2.dk/business/2019-06- ... l-beregnet

Trump jokker rundt i spinaten, Europas vækst er gået i stå, Tyskland har fået 60.000 nye arbejdsløse på en måned. Hvorfor tror politikerne altid at de da bare kan bruge fremtidige penge nu? :gruble:


Fordi det altid går fint for nogle regeringer. Men det er da super at få bekræftet, at den sidste regering har formøblet et opsving væk i stedet for at forberede samfundet på den næste recession.

Det kan jo ikke undre. Med en recession i gennemsnit hvert 7. år og med 10 år siden sidste recession, må det jo siges, at der har været en hvis sandsynlighed for denne situation.

Men lad os nu se om ikke verdensøkonomien kan klare sig lidt længere tid. Det er jo også muligt, at det bliver en kortvarig nedbremsning af økonomien.


Er det ikke også vedtaget, at det er den sidste finanslov hvor man kan bruge pengene på forhånd (råderummet)?

Det mener jeg da blå blok har fået rettet op på igen, med virkning fra 2020.


Aner det ikke. Står man i en recession kan det dog give mening at låne nogle penge for at sætte gang i økonomien igen.


Det er lidt federe at være blandt dem som låner penge ud under sådan en recession, den position har vi haft muligheden for at bringe os selv i.


Som en lille åben økonomi, er vi pænt på skideren, hvis recessionen kommer nu. Renten er i minus og inflationen tæt derpå. Det håndtag behøver man blot se til Japan, for at se hvor dét kan ende.

Samtidigt er det 6 mdr siden Eurozonens QE stoppede, efter at have pumpet 2.600.000.000.000 € ud på markedet. Vækst for lånte penge er næppe langtidsholdbar...

Re: De rødes politik og finansiering?

: 12. jun 2019, 16:00
af MrMister
Frøken Himmelblå skrev:
RavenClaw skrev:
Frøken Himmelblå skrev:
RavenClaw skrev:
LaScrooge skrev:
RavenClaw skrev:
Skolegoder. Behandling af ikke akut- eller livstruende tilfælde. For at nævne lidt.


Med brugerbetaling er der folk, der vil udskyde lægebesøg så længe, at sygdom ikke bliver taget i opløbet, eller ikke bliver opdaget. Det vil blive dyrere i længden og det vil koste liv. Man ved jo ikke hvor alvorligt noget er, før man faktisk er blevet undersøgt. Og hvor langt tilbage skal der refunderes for et forløb, hvis man fx kan kæde symptomer, der har vist sig år tidligere, sammen med en sygdom, som konstateres langt senere - og hvor lange og besværlige kampe tænker du, at syge mennesker har mulighed for at tage med sundhedssystemet mhbp refusion?


Når det kan fungere i det meste af Europa, så kan det også fungere i DK.

I Finland betaler man fx €11 for en tur til en almen praktiserende læge og €22 for et hospitalsophold inkl. forplejning. Kommer man op på en årlig betaling på €590, er al behandling efterfølgende skattebetalt. I Finland (år 2000) er 88 % af befolkningen tilfredse med deres sundhedsvæsen. Det er over dobbelt så mange procentpoint som det europæiske gennemsnit.

I Tyskland betaler ens arbejdsgiver til alle ansattes sundhedsforsikring. Der er også private forsikringer, man kan tilkøbe, hvis man fx er selvstændig. Prisen på de private forsikringer er reguleret af alder og indtægt. Tyskland er desuden et af de førende lande i Europa i behandlingen af kræft.

I Irland betaler man €50 for en tur til lægen.

I Holland betaler man for læge- og hospitalsbesøg gennem private forsikringer. Her betaler forsikringstageren selv 45% af udgiften til forsikringen. Staten og arbejdsgiver betaler resten.

I Schweiz er der obligatorisk sundhedsforsikring for alle, der har boet i landet mere end 3 måneder. Det er muligt at tilkøbe en udvidet forsikring.

Og alligevel er der ikke flere, der dør i disse lande end i DK.


Man kan ikke lave en én til én sammenligning landene imellem. Der er store forskelle hvordan landene generelt er opbygget. Tyskland er f.eks. også præget af en stejlt voksende andel af arbejdere der er working poor.

Er man ude i at ville brgrænse omkostningerne for borgerne i forhold til sundhed, er der også meget der taler imod private sundhedsforsikringer. I USA betaler de f.eks. langt mere pr. person for deres sundhedsforsikring end vi gør gennem skatten herhjemme.


Hvornår begyndte antallet af arbejdende borgere at have indflydelse på kvaliteten af sygdomsbehandlinger? Det er fakta, at lande som Tyskland, Finland og Norge har et sundhedssystem, der er langt foran Danmark.

Sidst jeg tjekkede, lå USA ikke i Europa. Jeg har på intet tidspunkt nævnt, at det skal fungere som i USA, de er en liga for sig selv. Et amerikansk B-hold, som I så fint kalder det, vil give mennesker, der bliver behandlet som dyr og deporteret, skudt på gaden, you name it. Og det er trods alt kun Paludans vælgere, der muligvis støtter op om fuld deportation.

En symbolsk betaling hos lægen fører ikke til, at folk rådner på gadehjørnerne, uanset hvordan I vender og drejer det. Et voksent menneske burde desuden være intelligent nok til at kunne foretage prioriteringer. Ellers ender vi ligeledes hurtigt med folk, der nasser på statens goder, fordi ingen trækker en grænse for dem.


Det har en indflydelse, for med private sundhedsforsikringer risikerer man, at nogle folk tvinges ud i at tage ekstra job, da de skal finde penge til sundhedsforsikringen. Dermed kan vi gå mod et arbejdsmarked der som i Tyskland, bliver præget af working poor.
Jeg vil gerne se de rapporter der viser, at andre europæiske sundhedssystemer er langt foran det danske. Man er nemlig nødt til at sammenligne æbler med æbler. Jeg siger ikke, at det ikke er sandt. Det er meget muligt, at andre landes sundhedssystemer er bedre end det danske. Jeg vil bare gerne se lidt bevis på det.
For et andet problem med privat sundhedsforsikring kan være, at privathospitaler kun tager imod patienter, de ved, de kan håndtere. Dermed vil nogle hospitaler have en bedre succesrate end andre, men de er ikke nødvendigvis sammenlignelige.

Det er korrekt, at voksne mennesker bør være i stand til at prioritere. Desværre er der bare studier der viser, at de svageste i samfundet simpelthen ikke har det overskud det kræver, at tage langsigtede beslutninger. Nu kan jeg selvfølgelig ikke lige finde rapporten, men jeg mener, at det endda var nogle danskere, der gik i dybden med problemstillingen.

Og igen. Jeg siger ikke, at det ikke kan være i orden, at indføre en eller anden form for brugerbetaling. Man skal bare gøre sig alle konsekvenserne klart og tage dem med i overvejelserne. For, igen, vi risikerer, at nogle mennesker falder igennem systemet og at systemet generelt bliver dyrere for os alle.
Privatisering og konkurrence giver ikke i alle tilfælde den bedste pris og behandling for alle.


Alle - røde som blå - er enige om, at sundhedssystemet er broken beyond repair. Skibet er ikke utæt. Eller i ukendt farvande. Det har ramt isbjerget alt imens skiftende regeringer sender badebukser til de skibbrudne..!

Lidt data:
WHO rangerer Danmark som #34. Frankrig, Italien og San Marino ligger #1-3. Dominikansk Republik #35. Island #15.

Danmark bruger 5.500 $ på sundhed pr indbygger. Frankrig 4.000 $, Italien 2.700 $, San Marino 3.200 $.

I Norden bruges (alle lande langt over os i rank af kvalitet):
Norge: 7.700 $ (verdens rigeste land).
Sverige: 5.600 $
Finland: 4.000 $
Island: 4.700 $

Konklusionen: penge er ikke problemet. Ledelse/organisering er.
- korrelation ml investering er ikke eksisterende. Sverige performer bedre for sammenligneligt beløb. Frankrig for mindre beløb. Island for mindre beløb med væsentlig mindre skalafordel.
- skat kan ikke løse det. Kun Frankrig har højere skat end os.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 13. jun 2019, 21:48
af FruitFly
MrMister skrev:Vækst for lånte penge er næppe langtidsholdbar...

Jeg troede ellers det var den eneste form for vækst, der battede? At man lånte med tiltro til at fremtiden ville kunne betale tilbage med renter? Du kan da ikke kun vækste ved at bruge de værdier du har? Eller bliver det for langhåret nu?

Re: De rødes politik og finansiering?

: 14. jun 2019, 06:10
af MrMister
FruitFly skrev:
MrMister skrev:Vækst for lånte penge er næppe langtidsholdbar...

Jeg troede ellers det var den eneste form for vækst, der battede? At man lånte med tiltro til at fremtiden ville kunne betale tilbage med renter? Du kan da ikke kun vækste ved at bruge de værdier du har? Eller bliver det for langhåret nu?


Det er slet ikke langhåret. Ordet “langtidsholdbar” er nøglen. QE i moderat omfang er fint og rentabel belåning det samme. Men vækst for lånte penge er næppe langtidsholdbart uden man besidder klodens største militære magt. For alle andre er det farligt (se Grækenland for et eksempel).

Det sagt, er EUs budgetregler latterlige. I krisetid skulle man netop kunne afvige med større underskud for at booste økonomien igennem eks anlægsarbejde og andre offentlige investeringer. Hvem ved, om det havde været billigere og bedre.

Re: De rødes politik og finansiering?

: 14. jun 2019, 12:09
af DenBruneMunk
Det her er da helt på sin plads. Så den skal hun da have thumbs up, for der.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette ... nsdrengene

Men om det skal give hende et fører sæde, well......

Re: De rødes politik og finansiering?

: 15. jun 2019, 12:29
af A 7
Falstria skrev:
FruitFly skrev:
MrMister skrev:Vækst for lånte penge er næppe langtidsholdbar...

Jeg troede ellers det var den eneste form for vækst, der battede? At man lånte med tiltro til at fremtiden ville kunne betale tilbage med renter? Du kan da ikke kun vækste ved at bruge de værdier du har? Eller bliver det for langhåret nu?


Hvis man kunne spare renterne, får man noget mere ud af væksten.
Alternativt hvis man er den der låner ud, så tjener man (renter) på andres vækst.


Renterne er historisk lave.