RavenClaw skrev:Frøken Himmelblå skrev:RavenClaw skrev:LaScrooge skrev:RavenClaw skrev:
Skolegoder. Behandling af ikke akut- eller livstruende tilfælde. For at nævne lidt.
Med brugerbetaling er der folk, der vil udskyde lægebesøg så længe, at sygdom ikke bliver taget i opløbet, eller ikke bliver opdaget. Det vil blive dyrere i længden og det vil koste liv. Man ved jo ikke hvor alvorligt noget er, før man faktisk er blevet undersøgt. Og hvor langt tilbage skal der refunderes for et forløb, hvis man fx kan kæde symptomer, der har vist sig år tidligere, sammen med en sygdom, som konstateres langt senere - og hvor lange og besværlige kampe tænker du, at syge mennesker har mulighed for at tage med sundhedssystemet mhbp refusion?
Når det kan fungere i det meste af Europa, så kan det også fungere i DK.
I Finland betaler man fx €11 for en tur til en almen praktiserende læge og €22 for et hospitalsophold inkl. forplejning. Kommer man op på en årlig betaling på €590, er al behandling efterfølgende skattebetalt. I Finland (år 2000) er 88 % af befolkningen tilfredse med deres sundhedsvæsen. Det er over dobbelt så mange procentpoint som det europæiske gennemsnit.
I Tyskland betaler ens arbejdsgiver til alle ansattes sundhedsforsikring. Der er også private forsikringer, man kan tilkøbe, hvis man fx er selvstændig. Prisen på de private forsikringer er reguleret af alder og indtægt. Tyskland er desuden et af de førende lande i Europa i behandlingen af kræft.
I Irland betaler man €50 for en tur til lægen.
I Holland betaler man for læge- og hospitalsbesøg gennem private forsikringer. Her betaler forsikringstageren selv 45% af udgiften til forsikringen. Staten og arbejdsgiver betaler resten.
I Schweiz er der obligatorisk sundhedsforsikring for alle, der har boet i landet mere end 3 måneder. Det er muligt at tilkøbe en udvidet forsikring.
Og alligevel er der ikke flere, der dør i disse lande end i DK.
Man kan ikke lave en én til én sammenligning landene imellem. Der er store forskelle hvordan landene generelt er opbygget. Tyskland er f.eks. også præget af en stejlt voksende andel af arbejdere der er working poor.
Er man ude i at ville brgrænse omkostningerne for borgerne i forhold til sundhed, er der også meget der taler imod private sundhedsforsikringer. I USA betaler de f.eks. langt mere pr. person for deres sundhedsforsikring end vi gør gennem skatten herhjemme.
Hvornår begyndte antallet af arbejdende borgere at have indflydelse på kvaliteten af sygdomsbehandlinger? Det er fakta, at lande som Tyskland, Finland og Norge har et sundhedssystem, der er langt foran Danmark.
Sidst jeg tjekkede, lå USA ikke i Europa. Jeg har på intet tidspunkt nævnt, at det skal fungere som i USA, de er en liga for sig selv. Et amerikansk B-hold, som I så fint kalder det, vil give mennesker, der bliver behandlet som dyr og deporteret, skudt på gaden, you name it. Og det er trods alt kun Paludans vælgere, der muligvis støtter op om fuld deportation.
En symbolsk betaling hos lægen fører ikke til, at folk rådner på gadehjørnerne, uanset hvordan I vender og drejer det. Et voksent menneske burde desuden være intelligent nok til at kunne foretage prioriteringer. Ellers ender vi ligeledes hurtigt med folk, der nasser på statens goder, fordi ingen trækker en grænse for dem.
Det har en indflydelse, for med private sundhedsforsikringer risikerer man, at nogle folk tvinges ud i at tage ekstra job, da de skal finde penge til sundhedsforsikringen. Dermed kan vi gå mod et arbejdsmarked der som i Tyskland, bliver præget af working poor.
Jeg vil gerne se de rapporter der viser, at andre europæiske sundhedssystemer er langt foran det danske. Man er nemlig nødt til at sammenligne æbler med æbler. Jeg siger ikke, at det ikke er sandt. Det er meget muligt, at andre landes sundhedssystemer er bedre end det danske. Jeg vil bare gerne se lidt bevis på det.
For et andet problem med privat sundhedsforsikring kan være, at privathospitaler kun tager imod patienter, de ved, de kan håndtere. Dermed vil nogle hospitaler have en bedre succesrate end andre, men de er ikke nødvendigvis sammenlignelige.
Det er korrekt, at voksne mennesker bør være i stand til at prioritere. Desværre er der bare studier der viser, at de svageste i samfundet simpelthen ikke har det overskud det kræver, at tage langsigtede beslutninger. Nu kan jeg selvfølgelig ikke lige finde rapporten, men jeg mener, at det endda var nogle danskere, der gik i dybden med problemstillingen.
Og igen. Jeg siger ikke, at det ikke kan være i orden, at indføre en eller anden form for brugerbetaling. Man skal bare gøre sig alle konsekvenserne klart og tage dem med i overvejelserne. For, igen, vi risikerer, at nogle mennesker falder igennem systemet og at systemet generelt bliver dyrere for os alle.
Privatisering og konkurrence giver ikke i alle tilfælde den bedste pris og behandling for alle.