Anmelder revser Gyldendal for at fjerne 'hottentot'-børnerim

[annellaII]

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/anmelder-revser-gyldendal-fjerne-hottentot-boernerim-det-er-et-nonsens

Rimene er racistiske, men vi skal forholde os til dem, mener litteraturanmelder.

Når Weekendavisens litteraturanmelder, Lars Bukdahl, sidder med sin et-årige søn på skødet og læser op af Halfdan Rasmussens bøger, springer han let og elegant over rim med ord som "neger".

Men han mener, at rimene skal blive i bøgerne og erklærer sig uenig med forlaget Gyldendal, der har valgt at fjerne otte af dem i en ny udgivelse i to bind med den populære digters klassikere.

- Når man gør sig så umage og laver en samlet udgave af Halfdan Rasmussens børnerim, så skal man lave en samlet udgave. Og så kan man på alle mulige måder advare og forholde sig til, at der er disse ord i nogle af digtene.

- Når det handler om børnelitteratur, kan man overlade det til forældrene at forholde sig til, om det er noget, der skal snakkes om eller bare springes over, siger Lars Bukdahl.

Et af digtene, Gyldendal har fjernet, er "Hittehattehættehuer". Her optræder ordet 'hottentot', der i kolonitiden blev brugt på en nedladende måde om afrikanere.

- Der er i den grad brug for at snakke om de her ord og pege på dem og også pege fingre af dem som ord, der er blevet grimme i vores mund. Sorte mennesker i de her digte repræsenterer det naturlige og autentiske på den lidt muntre og kulturradikale, men stadig racistiske måde.

- Sorte mennesker render rundt uden tøj på, for de ved jo ikke bedre. Det kan man lave en negativ version af. De er primitive vilde, men det kan også være de ædle vilde, som det er hos Halfdan Rasmussen. Det skal man da pege på og pege fingre af. Men man skal ikke censurere det, siger Lars Bukdahl.

Hvad mener du om, at censurere, udelade eller ændre ord og dermed ændre på klassisk børneliteratur?


Jeg bryder mig absolut ikke om det, 'vi' skal ikke ændre på originalteksterne i gamle klassikere om børne- eller voksenliteratur er underordnet, det næste bliver vel H. C. Andersen's eventyr, der akribisk skal undersøges for racistiske ukvemsord og skrives om? - nej tak lad nu fordums literatur være som den nu engang blev skrevet.

[DenBruneMunk]

Jeg venter bare på at man synes de 10 bud bliver dømt dikatoriske og biblen en hetz mod andre, og man fjerner citater fra den andre steder.

Gyldendal skal ikke være dommer over vores fortid, og skal ikke lege "fahrenheit 451" med os, så må man gå udenom deres bøger, og de skal lide konkursen af deres valg.

[Madam]

Halfdan Rasmussens datter var også uenig med Gyldendals forlægger i Aftenshowet i går aftes, og jeg bryder mig heller ikke om det.

Den oprindelige tekst og ALLE vers skal med, men censuren griber om sig, af frygt for at støde dem vi har budt velkommen her...og deres bagland.

[icelady]

Jeg synes det er noget fis.


Man kunne i forordet have skrevet "Vi bringer dem i oprindelig form og gør opmærksom på, at da de blev skrevet var det sådan man omtalte andre"





Man kan også blive for politisk korrekt...eller hvad korrekthed det her lige hører under.

[ajnaM]

Jeg synes, det er helt forkert at censurere.

Jeg taler med mine drenge om ord som 'neger' og 'hottentot' - og om hvordan ord og sprog ændrer sig og spiller sammen med samfundet. Det ser jeg som fuldstændig naturligt, og her er børnelitteraturen en dejligt neutral måde at tage de samtaler på.

Det giver i øvrigt et udgangspunkt, der gør, at min 6-årige kan have en relativt fornuftig og kritisk tilgang til folk som Paludan og Vermund. At vi har haft samtaler om etnicitet, racisme og retorik, og at han forstår, at det, man siger, har betydning for andre mennesker. Det er med til, at jeg kan opdrage ham i den retning, jeg gerne vil - nemlig til at være et menneske, der tænker på andre.

Så jeg laver ikke om i ordene, når vi læser Strudsen Rasmus eller Børnerim. Til gengæld lærer jeg dem, hvordan de ord er opstået, og forklarer hvorfor mange mennesker stadig bliver kede af det, når man bruger dem. Og det gør forhåbentlig, at de selv vælger deres ord med omhu - hvilket har været tilfældet indtil videre.

[paint]

Gyldendal, sælger stadig den oprindelige 'neger/hottentot' version af Halfdan Rasmussens bog. Der er med andre ord, frit valg om man vil købe den éne eller den anden version af bogen.

Det er selvfølgelig problematisk, at man ændrer 'censurerer' i bøger, der er skrevet i en anden tidsalder, hvor de nævnte betegnelser var almindelige og gængse betegnelser. Det vil jo f.eks give historikere lidt af en opgave om 200 eller 500 år, hvis de skal sidde og analysere tiden omkring 2019, og man så finder en redigeret udgave af virkeligheden, hvor ting er skrevet ud af historien.

Ved nyudgivelser, synes jeg det er helt rimeligt at man undlader, det der i dag betegnes som nedladende. Udgivelser, som nu Halfdan Rasmussen, var ikke nedladende tænkt da de blev udgivet - derfor synes jeg egentlig at Gyldendals løsning, med at begge versioner er tilgængelige, efter eget valg - er en fin løsning. (rent historisk, vil man så også kunne se om 200 eller 500 år, at det var et issue i 2019)

[kidkomb]

Jeg synes, det er helt forkert at censurere.

Jeg taler med mine drenge om ord som 'neger' og 'hottentot' - og om hvordan ord og sprog ændrer sig og spiller sammen med samfundet. Det ser jeg som fuldstændig naturligt, og her er børnelitteraturen en dejligt neutral måde at tage de samtaler på.

Det giver i øvrigt et udgangspunkt, der gør, at min 6-årige kan have en relativt fornuftig og kritisk tilgang til folk som Paludan og Vermund. At vi har haft samtaler om etnicitet, racisme og retorik, og at han forstår, at det, man siger, har betydning for andre mennesker. Det er med til, at jeg kan opdrage ham i den retning, jeg gerne vil - nemlig til at være et menneske, der tænker på andre.

Så jeg laver ikke om i ordene, når vi læser Strudsen Rasmus eller Børnerim. Til gengæld lærer jeg dem, hvordan de ord er opstået, og forklarer hvorfor mange mennesker stadig bliver kede af det, når man bruger dem. Og det gør forhåbentlig, at de selv vælger deres ord med omhu - hvilket har været tilfældet indtil videre.

Det tror jeg virkelig også er den eneste rigtige måde at gøre det på.
Da jeg var barn var det mest hensynsfulde at sige neger (sort var til gengæld meget slemt) og jeg har haft svært ved omstillingen da neger blev slemt.
Jeg tror at jeg ville have haft nemmere ved det, hvis man havde talt om sproget og forandring som du siger.

[Bergen]

Gyldendal, sælger stadig den oprindelige 'neger/hottentot' version af Halfdan Rasmussens bog. Der er med andre ord, frit valg om man vil købe den éne eller den anden version af bogen.

Det er selvfølgelig problematisk, at man ændrer 'censurerer' i bøger, der er skrevet i en anden tidsalder, hvor de nævnte betegnelser var almindelige og gængse betegnelser. Det vil jo f.eks give historikere lidt af en opgave om 200 eller 500 år, hvis de skal sidde og analysere tiden omkring 2019, og man så finder en redigeret udgave af virkeligheden, hvor ting er skrevet ud af historien.

Ved nyudgivelser, synes jeg det er helt rimeligt at man undlader, det der i dag betegnes som nedladende. Udgivelser, som nu Halfdan Rasmussen, var ikke nedladende tænkt da de blev udgivet - derfor synes jeg egentlig at Gyldendals løsning, med at begge versioner er tilgængelige, efter eget valg - er en fin løsning.

Både og. Jeg tør bestemt ikke købe den som gave efter det her. Det var ellers en ok gave til dåb og navngivning i omgangskredsen. Nu skal man jo ligefrem til at overveje, hvad man signalerer, hvis man køber den ene eller anden udgave af en klassiker. Så er Sigurd Barrets bøger lige pludselig mere tiltalende.

[paint]

Gyldendal, sælger stadig den oprindelige 'neger/hottentot' version af Halfdan Rasmussens bog. Der er med andre ord, frit valg om man vil købe den éne eller den anden version af bogen.

Det er selvfølgelig problematisk, at man ændrer 'censurerer' i bøger, der er skrevet i en anden tidsalder, hvor de nævnte betegnelser var almindelige og gængse betegnelser. Det vil jo f.eks give historikere lidt af en opgave om 200 eller 500 år, hvis de skal sidde og analysere tiden omkring 2019, og man så finder en redigeret udgave af virkeligheden, hvor ting er skrevet ud af historien.

Ved nyudgivelser, synes jeg det er helt rimeligt at man undlader, det der i dag betegnes som nedladende. Udgivelser, som nu Halfdan Rasmussen, var ikke nedladende tænkt da de blev udgivet - derfor synes jeg egentlig at Gyldendals løsning, med at begge versioner er tilgængelige, efter eget valg - er en fin løsning.

Både og. Jeg tør bestemt ikke købe den som gave efter det her. Det var ellers en ok gave til dåb og navngivning i omgangskredsen. Nu skal man jo ligefrem til at overveje, hvad man signalerer, hvis man køber den ene eller anden udgave af en klassiker. Så er Sigurd Barrets bøger lige pludselig mere tiltalende.

Der står jo som forord i den censurerede udgave, at den netop er censureret. Men man kan jo købe begge versioner, hvis man vil være historisk korrekt

[hotlips]

Jeg anser det for historieforfalskning og det kan jeg selvfølgelig ikke gå ind for.

Når vi læser bøger fra en anden tid, så er det noget af det vigtigste at man får en viden om den verden det udspiller sig i og det er selvfølgelig med at man så fortæller hvad der end er nødvendigt for at børnene forstår historien og dens præmisser.

Jeg synes ikke der er forskel på at forklare at der er ord man ikke bruger mere fordi de bliver anset for grimme og nedsættende og så på at forklare at sådan så man på det dengang når man læser robin hood og må forklare at lady Marion ikke selv kunne bestemme fordi kvinder ikke har haft meget selvbestemmelse, at fredløs betød at alle andre bare kunne straffe forbryderen eller at man selvfølgelig ikke kan give krybskytter tæv i stedet for at melde dem til politiet som det bliver fortalt om som noget godt når man læser mester pind.

Det følger med og jeg synes det er latterligt at man tror det gør en forskel, hvis ikke man har fattet at man skal forklare at de ikke skal sige den slags når de læser de bøger så gør de det jo alligevel ikke i alle mulige andre forbindelser og så er der ingen forskel i sidste ende, børnene skal nok høre dem fra lidt fra andre børn.

[fisken80]

Altså hvis man mener det er historieforfalskning skulle man måske kaste et blik på Grimms Eventyr. Jeg kan afsløre, at der er relativt stor forskel på graden af voldsomhed i de nye versioner og i de oprindelige. Er det så også historieforfalskning?

Og historieforfalskning? Man har ikke ændret på digtene, man har udeladt dem. Digtene findes stadig og man kan stadig købe versionen hvor de alle er med. Så mere historieforfalskning er vi da vist heller ikke ude i...

[Dane]

Man kan også bare blæse den omsiggribende politiske korrekthed et langt stykke og købe den uforfalskede udgave

[Slettet bruger]

Jeg synes begge dele har berettigelse. Selvfølgelig skal vi ikke glemme de oprindelige historier og deres kontekst, og selvfølgelig skal vores børn lære om de ord. Men sådan en almindelig onsdag aften hvor der skal læses godnathistorie, har jeg det også fint med at nogen har skrevet ordet neger ud af historien for mig.

Et hurtigt overslag siger at jeg har sunget elefantens vuggevise måske 1.500 gange, og alle gangene med en kokosnød, det skammer jeg mig ikke over, og jeg håber at forfatteren ikke er nødt til at vende sig i sin grav.