I en reklame for sit nye foredrag om kunst og krænkelser har kunstneren Suste Bonnén en tegnet penis på kinden. Men den har Movia bedt om at få fjernet, før reklamen kommer ud at køre bag på bus 1A i København.
I hele november måned skulle der på rumpen af buslinje 1A i København have siddet et foto af kunstneren Suste Bonnén med en orange tegnet penis på kinden.
Fotoet er en reklame for kunstnerens foredrag om kunst og krænkelser. Men Movia har bedt det firma, der står for busreklamerne, om at fjerne den orange tegning fra kunstnerens ansigt.
»Det er jo helt vildt, at en tegnet pik bliver stoppet, når man tænker på, hvad de ellers kører rundt med. Nøgne kvindebryster for eksempel. Men det er det, hele mit foredrag handler om. Den der spontane bornerthed«, siger Suste Bonnén.
»Det er jo helt vildt, at en tegnet pik bliver stoppet«: Suste Bonnen må ikke have en tegnet penis på kinden bag på linje 1A
I en reklame for sit nye foredrag om kunst og krænkelser har kunstneren Suste Bonnén en tegnet penis på kinden. Men den har Movia bedt om at få fjernet, før reklamen kommer ud at køre bag på bus 1A i København.
I hele november måned skulle der på rumpen af buslinje 1A i København have siddet et foto af kunstneren Suste Bonnén med en orange tegnet penis på kinden.
Fotoet er en reklame for kunstnerens foredrag om kunst og krænkelser. Men Movia har bedt det firma, der står for busreklamerne, om at fjerne den orange tegning fra kunstnerens ansigt.
»Det er jo helt vildt, at en tegnet pik bliver stoppet, når man tænker på, hvad de ellers kører rundt med. Nøgne kvindebryster for eksempel. Men det er det, hele mit foredrag handler om. Den der spontane bornerthed«, siger Suste Bonnén.
Nu er den orange tegning blevet fjernet fra fotoet, fortæller direktør i Out of Home Media, Henrik Sørensen. Det er dem, der står for Movias busreklamer.
»Reklamen kommer ud at køre, der skulle bare en lille rettelse til«, som han siger.
»Vi havde det forbehold over for kunden, at Movia skulle godkende reklamen. Og Movia ville ikke have den tingest i ansigtet. De synes, den var lidt malplaceret, så de bad om, at den blev fjernet. Det er Movia, der er ansvarlig for busserne, og derfor skal de godkende i tvivlstilfælde«, siger Henrik Sørensen.
Movias kommunikationsdirektør, Camilla Struckmann, skriver i en mail til Politiken, at det ifølge Movias reklameregler er selskabets »klare praksis« at der ikke vises kønsdele på busserne. Og at det er Movias administration, der har truffet beslutning om at afvise reklamen.
Movias busser må til gengæld gerne køre rundt med fotografier af bryster i en reklame fra den plastikkirurgiske privatklinik Nygart, påpeger Suste Bonnén.
»Det her er en tegning. Og det opfatter de som krænkende. For mig er der også noget kønspolitisk i det, det er også derfor, jeg viser en pik, for de må jo ikke ses, men det må bryster gerne«.
Reklamebilledet kan ses i det indsatte link.
Hvad er din mening om reklamen, er den krænkende?
For mig er reklamen ikke krænkende, jeg synes den er dum, intetsigende og fjollet og havde den fået lov til at være på bus 1A i københavn, havde jeg som nok slet ikke lagt mærke til den, selv hvis jeg havde set bussens bagside.