Thomas31 skrev:Konsensa skrev:annellaII skrev:Konsensa skrev:Confucius skrev:Wizzze skrev:Confucius skrev:Wizzze skrev:Det er sjovt som at alle er for solidaritet og fælles løsninger indenfor Danmark, men solidaritet og fælles løsningen på Europæisk plan er djævlen selv
Det jeg altid spørger dem der vil forlade EU om, hvad vil du så?
Præcis det samme som vi har gjort i hele vores historie indtil 1972: Klare os uden!
Man kan godt være solidariske og lave fælles løsninger uden at være i union sammen.
Verden er bare ikke den samme som før 1972. Kina er ankommet på scenen. Verdensøkonomien er globaliseret. Virksomheder og banker er blevet multinationale. Der er en gal spradebasse i det Hvide Hus. Klimaet er under omvæltning. Lokale og regionale konflikter er blevet internationale. Den fattige verden er på march.
LOL. Alle de der ting skete dels også før 1972, dels sker det i mange andre lande i dag, selvom de ikke er medlem af EU. Vi klarede os og de klarer sig. Så det er et dårligt argument.Wizzze skrev:Vi har brug for EU og et tæt forpligtigende samarbejde, vi kan ikke klare problemerne med enkelte bilaterale aftaler.
Nej, vi har ikke og jo vi kan. Vi kan - og gør/har gjort - lave meget tætte aftaler med andre, også før i tiden, uden at vi er i Union med dem. Det var nøjagtigt det samme skræmmebillede EU-tilhængere forsøgte at bilde os ind, da det gjaldt EU-retsforbeholdet. "Hvis vi ikke fjerner forbeholdet, kommer vi til at stå uden for Europol, og så vælter vores muligheder for internationalt politisamarbejde i Europa." "Europol/EU vil ikke samarbejde med os, når vi ikke er fuldgyldige medlemmer." De samme tilhængere har været sært tavse siden april 2017, hvor det viste sig at alle EUs medlemmer og EU-Parlamentet var 100 % fjong med at Danmark fik en særaftale, som vi nu nyder godt af. Norge har også en aftale med Europol om adgang til opslag i deres databaser, selvom Norge slet ikke er medlem af EU. Det beviser at vi den dag i dag, kan lave aftaler og klare os uden at være medlemmer af EU.
Der er kun 28 lande i EU, men næsten 200 i verden. Langt de fleste af de lande indgår aftaler med, og det virker fint uden at vi er i union med dem. Nævn nogle opgaver som vi ikke ville kunne klare med aftaler/samarbejde udenom EU?
Det er absurd at påstå, at verden idag og for halvtreds år siden er samme, hvad angår økonomiske, politiske og sociale forhold, samt klimakrise og - vil jeg tilføje; de omvæltninger internettet har skabt på godt og ondt. Er det derfor du lægger ud med LOL i et barnligt forsøg på at latterliggøre andre? Dette, sammen med din usaglige måde at debattere på, for mig til at tænke på trolls, uden jeg dog vil beskylde dig for at være sådan en. Tror bare, at du naivt fremmaner en virkelighed og beskrivelse af historien, som afspejler af din modstand mod EU, fremfor at du forholder dig til facts.
Forudsætningen for at Danmark og andre EU lande (herunder UK) og lande i Europa uden for EU har kunnet få særaftaler med EU, er netop at der findes et EU. Dette har gjort at flere lande end de der på et givet tidspunkt var medlem af EU (og før EF), har været knyttede sammen gennem en række afgørende aftaler og traktater. Uden et EU skulle disse aftaler og dem der gælder inden for rammerne af EU erstattes af især bilaterale aftaler, hvilket ville betyde kaos, hvis man forestillede sig, at EU pludselig ophørte med at eksistere. Det er korrekt, at vi og tidligere i historien lave "tætte aftaler med andre". Men da vi har en helt anderledes verden i dag er det ikke rigtigt noget argument, især ikke da du ikke nævner hvad du tænker på. Du tænker vel ikke på Kalmarunionen eller vores meget bindende aftale med Napoleon, der gjorde at vi fik futtet vores flåde af?
Nu lægger jeg ud med LOL - Kalmarunionen eksisterede ca. 125 år, og så var den Union fortid, og det er over 500 år siden, det skete. Og det samme kan ske med Den Europæiske Union, at den på et tidspunkt også kommer til at høre fortiden til.
Ja, selvfølgelig. Håber at du forstod jeg var ironisk. Men en alvorlig pointe er at Danmark reelt aldrig har klaret sig alene, hvis man ser tilbage i historien 200+ år. De til enhver tid rådende stormagter har bestemt det meste. Fx at vi fik lov til at beholde Grønland efter at vi mistede Norge, at vi fik lov til at få Sønderjylland tilbage efter første verdenskrig, at vi skulle besættes under anden verdenskrig, at vi blev medlem af NATO, osv. Jeg mener er der er meget galt med EU, men ser ikke noget alternativ i den nærmeste fremtid, især ikke nu hvor den vestlige blok er under pres.
Men hvad er den vestlige blok? Når UK smutter er der en blok engelsktalende lande med 500 millioner indbyggere, der både økonomisk og militært er større end EU og også bedre demokratisk funderet.
Der er alt for mange illussionrr om EU. Er der andet end intern splid? Grækenland, der blev fornedret som følge af den nærmest permanente euro-krise. Migrantkonfliktrrne. Polen og især Ungarn har nærmest erklæret sig som modstandere af det liberale demokrati, som EU angiveligt beskytter. Man kan ikke bare lade som om EU er noget, det ikke er.
"Når UK smutter er der en blok engelsktalende lande med 500 millioner indbyggere, der både økonomisk og militært er større end EU og også bedre demokratisk funderet." Nå, men så må vi da straks melde os ud af EU og ind i den engelsktalende blok. Hvor ligger deres kontor? Hvor godt engelsk skal man tale for at blive medlem?
"Der er for mange illusionrr om EU". Hvorfor så fortsætte med at udbrede dem? At EU er skyld i Grækenlands nedtur, er skyld i migrantkrisen i verden og højrenationale tendenser i østeuropa. Du glemte klimakrisen. Den er EU vel også skyld i? Husk at lade Trump vide, at det faktisk er EU's skyld at USA bliver invaderet af voldtægtsforbrydere og kriminelle latinoer sydfra.
"Man kan ikke bare lade som om EU er noget, det ikke er". Nææ, men det går da meget godt for dig med det forehavende. Hvad med bare et minimum af omtanke, før du rammer tastaturet?