Frøken Himmelblå skrev:Thomas31 skrev:Frøken Himmelblå skrev:annellaII skrev:thomassneum skrev:annellaII skrev:
Det kan jeg ikke modsige, alene i 2018 indleder EU-Kommissionen sanktioner mod Polen og Ungarn, og truer nu Italien med sanktioner pga Italiens budget for 2019.
Hvis de ikke gjorde det, ville jeg mene vi burde nedlægge EU.
Italien kan ikke lægge et budget - det er en ommer.
De to andre lande er en skændsel når det kommer til demokrati, og menneskerettigheder. Naturligvis skal EU reagerer - og jeg glæder mig til det tager effekt.
Hvis Italien ikke selv kan lægge et budget, hvem skal/kan så - Kommissionen i Bruxelles, eller regeringen i Berlin eller en helt tredje?
Det er simpelthen en mærkelig og uberettiget kritik af EU. Italien har selv været med til at skrive lovgivningen omkring budgetter og statsgæld. De har udemærket været klar over, at deres budget ikke holder. Deres statsgæld i forhold til BNP er i forvejen for høj, nu vil de gerne forøge den. Det har de hele tiden vidst, at EU ikke vil godkende.
Og EU skal selvfølgelig være inde over, for i dag gambler man ikke bare med sin egen økonomi men med hele fællesskabets økonomi.
Og Polen og Ungarn kan heller ikke komme bag på nogen. De har i årevis forsøgt at nedbryde deres eget demokrati. Det kan EU ikke sidde overhørigt, da det er et grundelement for at blive optaget i fællesskabet.
Og italien har set fx Frankrig have et for stort underskud 10 år i træk, men sådan er det jo. Vi er alle lige, men nogen er mere lige end andre.
Hvem bryder absolut flest EU-regler? Tyskland. For dem er EU-regler højest vejledende. De bliver ikke opfattet som euro-skeptiske, men det er fordi Tyskland mere ser det som legitimt, atde agerer på EUs vegne.
Tysklands handelsoverskud er også i strid med reglerne. Desværre opfattes et overskud som noget imponerende, men det er det her ikke. Det er underinvestering og underforbrug, der er med til at holde væksten i nabolandene tilbage. Det er reelt en fej småstats scrooge-agtig politik, hvor andre holdes nede. Lande som Italien befinder sig i en umulig situation. De kan ikke blive ved med at spare sig ihjel. Men de må omvendt ikke forsøge at sparke væksten igang pga euro-reglerne, der kun må brydes på tysk initiativ, og Tyskland vil ikke selv gøre noget vækst-skabende. Tyskland vil kun sælge. Der burde være mere forståelse for lande som USA og UK, der jo rent faktisk køber. Der er brug for nogen, der vil købe.
Tyskland har reelt også syltet en udvikling af markedet for tjenesteydelser, formelt en del af EU-markedet, hvad der givetvis har spillet en rolle i UKs farvel. I sidste ende kan det kun ende galt. Euroen er en fejlkonstruktion. De enkelte lande har mistet både penge- og finanspolitiske handlingsmuligheder, fordi man ellers risikerer reelt at flytte gæld mellem lande. Og det kan ikke erstattes af en egentlig europæisk overbygning, der vil være decideret føderalisme. Det er håbløst. Som skibe, der er bundet sammen og ikke kan navigere. Når stormen kommer, kan det kun gå galt.
Der er mange lande der kører med store underskud. Det springende punkt er her, at de ikke forsøger at nedbringe underskuddet. Og så endda i en opsvingsperiode. Det nytter ikke, at de under et opsving forsøger at føre ekspansiv økonomisk politik der forøger statsgælden. I stedet bør de føre restriktiv politik for at få nedbragt gælden, nu hvor økonomien kører på skinner og folk er i arbejde.
Frankrig har også fået reprimander og de ville heller ikke få lov til at øge et underskud der i forvejen er for stort.
Tyskland har mange problemer men two wrongs don't make a right. Jeg køber den ikke, at Tyskland er hævet over Europæisk lov. Der er masser af lande der er kritiske overfor Tyskland og de har på ingen måde enevælde i det europæiske system. Derudover er jeg sikker på, at Tyskerne ikke følte sig forfærdeligt heldige da de fik lov til at redde hele Sydeuropa.
Man kan ikke bare spare sig ud af store underskud, da det ødelægger den vækst, underskudet måles i forhold til. Når først man begynder at se massearbejdsløshed er de langsigtede skadevirkninger voldsomme. Da krisen ramte begyndte nationalbankerne i USA og UK at lave nye penge i milliardvis og opkøbe aktiver, der holdte gang i bankerne og økonomien. En logisk politik for et normalt land med egen pengepolitik. I euroland var den slags ikke muligt. Ingen havde kompetencen til det. De enkelte lande har afgivet kompetencen og euro-banken må ikke ift vedtægterne, der forbød den politik, fordi Tyskland er panisk bange for at der opkøbes for mewget tvivlsom sydeuropæisk gæld.
Der er absolut ingen solidaritet. Tyskland profiterer voldsomt på euroen, fordi sydeuropa trækker den ned i værdi, uden at Tyskland omvendt har forpligtelser for sydeuropa. Det er en meget kunstig situation, der skaber en enorm ubalance som Tyskland intet gør for at udbedre. Det er ikke fordi de skal give gaver, men det der normalt sker for et land med så store overskud er at deres valuta stiger. Det kan så ikke ske for Tyskland. Herudover ville der komme stigende lønninger osv, indtil der opstår en form for balance igen. Men det ø sker Tyskland ikke. Tænk, hvis flere arbejdere begyndte at holde ferie i Italien
Tyskland trækker en enorm købekraft ud af europa. Deres handelsoverskud påtvinger andre underskud. Det er et sørgeligt paradoks, at de kan slippe afsted med det, endda med en opbakning gerne fra venstreorienterede, der om nogen burde se det katastrofale i den politik. De ses som redningen fra kaos, men reelt skaber de det kaos.
Migrantkrisen er et oplagt yderligere eksempel på ekstrem tysk arrogance. På et så følsomt område satte Merkel bare EU-regler ud af kraft, og forventede derefter at andre ville rydde op efter hende. Det er om noget magtfuldkommenhed. Tyskland har også flest sager mod sig for ikke at inkorporere eu-regler