Frøken Himmelblå skrev:Thomas31 skrev:Sørgeligt med den mangel på respekt for UK. De har været et foregangsland i århundreder. Vi ville ikke eksistere, hvis ikke for dem. Deres demokratiske værdier går 1000 år tilbage. Det vi kalder vestlige værdier er reelt britiske værdier. Resten af EU var kommunister, facister eller nazister indtil sent i sidste uge. Ellrr forsvarsløse småstater. Det gør mere ondt på briter, at se folk uden demokratisk mandat formulere politik. For alle andre er det bare business as usual.
Hele verden forsøger at lære deres sprog, og London er vel den mest globaliserede storby i verden. Og så skal UK kaldes isolationister? Af hvem?
England er det eneste land i EU, der handler mere med Ikke-EU end med EU. De er det eneste land, hvis primære allierede ikke er i EU.
UK er ikke et tilfældigt land, og derfor behøver brexit heller ikke være en katastrofe for hverken EU eller UK. Jeg tror ikke det spreder sig. Der er ikke andre, der tør forlade EU. De bliver i stedet inde, men vil i mange tilfælde bare ignorere kravene. Hvis EU går i opløsning, kommer det til at ske indefra.
Jeg er enig i, at Storbritannien tidligere var en foregangsland, det er jeg ikke sikker på, at de er i så høj grad i dag.
Har lige tjekket op på det og kan se, at det er omtrent 50-50 med Storbritanniens handel med hhv. ikke-EU lande og EU. Det kan sandsynligvis spores tilbage til deres særstatus i form af at være den tidligere suverænt største kolonimagt. Det har klart givet dem en handelsmæssig fordel. Jeg er dog overbevist om, at de vil blive kede af at miste EU som handelspartner. Samtidig er jeg sikker på, at Storbritannien - trods deres EU modvilje - stadig ser EU-landene som deres primære allierede. Ikke mindst på baggrund af geografi.
For de fleste lande, hvis ikke alle, handler det ikke om at turde melde sig ud. Der er ikke opbakning til at melde sig ud af EU. Rigtig mange lande har haft meget synlige gevinster ved at være en del af EU. Og heldigvis har rigtig mange lande været bedre end Storbritannien (og Danmark) til at påpege at de fremskridt man har set bl.a. er sket på grund af EU.
EU er ikke UKs nærmeste allierede. UK ved udmærket godt, at de i en skarp krise aldrig kan regne med Belgien eller spanien. Helt formelt har de jo et efterretningssamarbejde med fire andre lande, det tætteste og stærkeste af sin slags i verden. Det definerer om noget, hvem man stoler på.Ingen af de andre er i EU. Det gør selvfølgelig ikke EU til en fjende, men det har bare betydning for UK, og er med til at komplicere et alt for dybt forhold til en snævrr regional alliance.
Der er også det britiske paradoks. De er på sin vis større i verden, end de er i europa. De er i udpræget grad kørt ud på et sidespor i EU. Tyskland styrer EU. De har landegrænse til en masse små lande, der ofte er underleverandør til tysk industri og dermed i rt slags afhængighedsforhold. Frankrig har entydigt satset alt på at omklamreTyskland. UK er ligegyldige. Omvendt skal man virkelig ikke undervurdere UKs relationer ude i verden. Nogle opgørelser sætter UK som den næststærkeste magt i form af evne til agere globalt pga økonomisk og militær formåen i kombination med tætte relationer, kulturel soft power mv. Lande som Australien og Japan håber udpræget på, at UK vil involvere sig i området.
Ja handelsmønsteret er måske tæt på 50/50 men tendensen er tydelig. EU kommer utvivlsomt til at betyde stadig mindre.
UK bliver også snydt i EU. De har gigantisk handelsunderskud med EU. Det er helt vildt, ofte 500- 1000 milliarder hvert år. Den eneste grund til, at det kan lade sig gøre er, at UK har overskud med resten af verden, samt tiltrækker store udenlandske investeringer, hvilket i vidt omfang skyldes historiske relationer til mange af de steder, der i dag ser voldsom vækst. UK tiltrækker penge fra hele verden og pumper dem derefter ind i EU.
Men hvorfor har de så stort underskud med EU. Primært fordi deres store styrke - tjenesteydelser - saboteres i EU. Der er reelt kun fri bevægelighed for varer. Tyskland bestemmer, og de sørger for at sylte forsøg på at udvikle markedet for tjenesteydelser. Man snakker om, hvor slemt det er, at "stå udenfor" som om det er et helt begreb i sig selv og uden beyydning, hvad man egentlig står udenfor. Når UK kan eksportere lige så meget til USA som til EU på et så kompliceret område som finansielle tjenesteydelser, så siger det jo noget om, at så godt fungerer EU-markedet ikke, og omvendt, at så svært er det heller ikke at handle globalt.