Ja som ventet erklærede Trump ”National emergency” i går for at fremskaffe økonomiske midler til sin omdiskuterede mur.
Selvom nogle jura professorer i dag har meldt ud, at præsidenten muligvis bevæger sig inden for lovgivningens rammer tvivler jeg personligt på dette er tilfældet, formentlig som flertallet af jurister vil jeg tro.
Det er muligt præsidenten har vide beføjelser til at udstikke bekendtgørelser (executive orders) og erklære national nødsituation udenom kongressen, men det er mig bekendt repræsentanternes hus der jf. forfatningen sidder på pengekassen så at sige.
Jeg tror ikke på han må finansiere et omkosteligt byggeprojekt udenom kongressen under påskud af en nødsituation, når repræsentanternes hus
selvsamme dag har forkastet det ifm. budgetforhandlingerne.
Opstår der en akut nødsituation der kommer uforudset og pludseligt og hvor der skal handles hurtigt, har han sikkert beføjelser til egenhændigt at stikke sugerøret ned i statskassen uden at vente på kongressen og en langstrakt bureaukratisk lovgivningsproces, som f.eks. ved naturkatastrofer.
Men illegal masseindvandring over den mexicanske grænse er foregået i årtier. Det er svært at føre saglig argumentation for at dette er en pludselig opstået nødsituation, det virker kreativt og som om man bevidst bøjer loven.
Ville lovgiverne gribe effektivt ind har de haft rig lejlighed til det gennem årene. Når de ikke har gjort det kan det ikke tolkes anderledes end mangel på politisk opbakning.
Det kan man som Trump være uenig i, men han må følge de parlamentariske spilleregler.
Hvorvidt domstolene ender med at erklære det forfatningsstridigt ved vi ikke. Men uanset, kan det her efter min vurdering gå hen og koste ham præsidentposten.
Muren er i sig selv ikke videre populær i befolkningen, men den er endog endnu mindre populær når den bliver forsøgt bygget udenom kongressens godkendelse viser meningsmålinger.
Samme dag som han erklærede National emergency, bekendtgjorde Massachusetts tidligere guvernør Bill Weld i går at han stiller op mod Trump ved de republikanske primærvalg.
Han skulle efter sigende være en moderat republikaner der muligvis kan tiltrække uafhængige stemmer (Man vinder ikke Guvernørposten som republikaner i Massachusetts som er USAs mest venstreorienterede delstat med mindre man er moderat).
Jeg bilder mig ikke ind han kan slå Trump, men han kan muligvis vinge skyde ham som Pat Buchanan gjorde det mod Bush senior i 1992.
Buchanan vandt ikke en eneste delstat mod bush i kampen om den republikanske nominering, men han udstillede hans upopularitet ved at løbe med 23 % af stemmerne.
Det var muligvis det der førte til at Ross Perot så sin mulighed, og besluttede sig for at opstille som uafhængig ved det rigtige valg som i praksis førte Bill Clinton til magten. Uden en Ross Perot på stemmesedlen ville Bush have slået Clinton.
President George H. W. Bush was challenged by conservative commentator Pat Buchanan, and during the early counting of the votes at the New Hampshire primary, it appeared that the President might actually lose. However, Buchanan faded by the end of the evening, and Bush won all the rest of the primaries.
Bush's margins in many of the primaries were not as large as expected, and led to the rise of Ross Perot as an independent candidate.https://en.wikipedia.org/wiki/1992_Repu ... _primaries
De seneste tre siddende præsidenter (Gerald Ford, Jimmy Carter og Bush Senior) der har skullet ud i kampvalg om nomineringen til deres genvalg har alle tabt det efterfølgende præsidentvalg. Og her tænker jeg selvfølgelig ikke på ubetydelige græsrødder eller provokatører der stiller op i en enkelt eller maksimalt en håndfuld delstater, som alle præsidenter udsættes for. Men seriøse kandidater der opstiller på alle spillepladens 50 felter. Der var vist 2 eller 3 delstater Pat Buchanan missede, men ellers var han opstillet i samtlige stater, ligesom Reagan og Ted Kennedy der udfordrede henholdsvis Gerald Ford og Jimmy Carter.
De sidste to er politiske sværvægtere der selvfølgelig slet ikke kan sammenlignes med Massachusetts tidligere guvernør Bill Weld som netop har proklameret at han stiller op mod Trump. Det er derfor jeg mest forsøger at drage parallel til Pat Buchanan i 1992.
Jeg tror ikke Trump står så stærkt som det umiddelbart giver indtryk af.
Jeg så ganske vist en måling forleden der bekræftede hans stærke position blandt registrerede republikanske vælgere. Men når man lagde de republikansk lænende uafhængige vælgere til (der kan stemme ved flere af primærvalgene) falder opbakningen til 66 % mens 33 % ikke bakker manden op.
Det betyder ikke alle 33 % vil stemme på en anden republikansk kandidat ved primærvalget. Men muligheden foreligger for at 20-25 % ved
nogle af primærvalgene gør det. Det vil være en politisk ydmygelse af rang for en siddende præsident.
Det første republikanske primærvalg finder sted i New Hampshire, og her kan de uafhængige også stemme.
Bill Weld har faktisk et hus der, og bor i nabosten Massachusetts. Trump vandt staten i 2016 men fik kun 35 % af stemmerne, resten blev spredt ud mellem alle de andre kandidater. Dvs. 65 % stemte på en anden end Trump.
Denne gang er der formentlig kun én anden end Trump på stemmesedlen til at opsamle alle de utilfredse vælgere.
Kan den halvlokale Bill Weld få en go’ start her, kan Trumps svaghed og upopularitet blive et tema i valgkampen der kan forstærke vælgerflugten også i de andre stater. Vi får se.