Siden 2012 er syv procent af alle fredninger på bygninger blevet ophævet, mens der er nyfredet meget lidt. Også huse, industriområder og bymiljøer, der ”blot” er bevaringsværdige, rives ned i stor stil.
Maribos sidste firlængede købmandsgård, et havnemiljø med pakhuse og siloer i Odense, Munkekroen i Skanderborg. Det er bare tre eksempler på dansk historie og kulturarv, som i øjeblikket står til nedrivning. Nedrivningsbølgen, der har fat i hele landet, skyldes, at det atter er opgangstider, at investorer står klar med nye projekter, og at kommunerne gerne vil have flere penge i kassen. Men også at regeringen og partierne bag finans-loven ikke prioriterer området, mener Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
”Det er en skændsel og et tab for os alle, at den fælles kulturhistorie ikke prioriteres,” siger hun.
Indtil 2012 var det ”meget undtagelsesvist”, at der blev affredet bygninger, som det hedder, når en fredning ophæves, men siden er der altså kommet fart over feltet. Fredningsgennemgangen blev iværksat af Folketinget i 2010 for at få et overblik. Affredning sker typisk, når ombygninger har ødelagt den oprindelige kvalitet. Ejerne stilles i øvrigt sjældent til ansvar for utilsigtede til- og ombygninger.
”I øjeblikket bliver rigtig mange gamle bygninger revet ned i næsten alle dele af landet. Senest slagterhusene på Vesterbro i København, tre fine huse med baggårde, som nu er jævnet med jorden, så der kan bygges 83 nye boliger – ene og alene fordi værdien af historie og kulturmiljø ikke står i mål med den hurtige værdi af at bygge nyt,” siger Karen Margrethe Olsen.
”Bygningerne fortæller om det liv og den tid, der har været. Det er vigtigt både for vores identitet og for de næste generationer. Når først de er revet ned og kørt på lossepladsen, er den fysiske historie væk. Og befolkningen vil jo gerne identiteten. Der er jo ikke nogen, der tager til Ribe for at se på en Matas.”
Hvordan har du det med nedrivning af kulturhistoriske bygninger?
Jeg synes det er en skændsel og er gået over gevind, hvad der bliver revet ned bl.a. for at give plads til grimme boligblokke og parkeringspladser, selvom jeg selvfølgelig må indrømme, at det er ikke alt gammelt, der absolut skal bevares, men det var synd og skam at slagtehusene på Vesterbro i København er blevet revet ned og Storm P´s barndomshjem på Enghavevej 10, som nærmest stod uændret siden opførelsen sidst i 1860´erne.