Antallet af opkald, der tikker ind hos BørneTelefonen, fra børn og unge, der henvender sig med selvmordstanker stiger. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Fra 2013 til 2017 modtog telefonen, en rådgivningstjeneste hos Børns Vilkår, flere end 10.000 henvendelser om selvmordstanker fra børn og unge.
I samme periode er henvendelserne fra 10 til 12-årige mere end fordoblet. Det kommer ikke bag på Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Børns Vilkår.
- Det bekymrer mig selvfølgelig en hel del, at vi ser et stigende antal unge og også ret små børn helt nede i 10-års alderen, som går og har meget tunge og alvorlige selvmordstanker.
- Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de lidt ældre har de her problemer. Men at det allerede starter nede i 10 års alderen, det bør give os alle grund til meget stor bekymring, siger han til Ritzau.
Ifølge direktøren er overgreb, vold eller ydmygende behandling ofte noget, som børn og unge med selvmordstanker har været udsat for.[
Men han oplever også, at børn og unge, der henvender sig til telefonen, fortæller mere om ensomhed og angst end tidligere.
Hvad er din mening som omtalt i artiklen om børn og unges selvmordstanker?
Det er bekymrende og sørgeligt, at børn og unge går med sådanne tanker og må henvende sig til Børne Telefonen og ikke til forældrene eller bare til en forælder, jeg selv har ingen børn, så jeg kan ikke tale med om, hvilke tanker børn går med, og hvad der forårsager selvmordstanker hos børn, jeg kan ikke forestille mig, at børn ned til 10-års alderen er bevidste om, hvad det vil sige at begå selvmord.