DetSorteCirkus skrev:Jeg mener hverken, at alder i sig selv kvalificerer til hjælp, eller at man har krav på ydelser, alene fordi man har betalt skat i mange år; det er ligesom ideen ved omfordeling, at systemet ikke fungerer på den måde, men jeg synes så heller ikke, at den vinkel lader til at være i centrum her. Tværtimod fremstår det bare som endnu en historie om en borger, der er blevet vurderet berettiget til hjælp for derefter at blive spist af med et mangelfuldt tilbud (et kvarters rengøring om ugen samlet som 45 minutter hver tredje uge).
Jeg er bestemt tilhænger af hjælp til selvhjælp, hvor det giver mening, men jeg har generelt ikke fidus til det, når de samme politikere, som i årevis har udhulet hjemmehjælpen, står som afsender på den slags nye tiltag. Det kan efter min mening hurtigt blive en alt for belejlig spareøvelse og ligeledes en chance for at forringe plejepersonalets arbejdsvilkår yderligere.
Min skepsis hænger helt sikkert også sammen med, at jeg ikke selv har mødt de her ældre mennesker, som efter et kig på egen fødselsattest skulle sætte sig hen og mimre helt uden en fysisk og/eller mental årsag, samt at jeg faktisk ikke finder det videre glorværdigt, når borgere overlades til at kæmpe for at holde deres hjem nogenlunde rent. Det er i mine øjne ikke et tegn på et aktivt seniorliv, når mennesker med store smerter til følge får gennemført den ugentlige rengøring; det tager jeg primært som et udtryk for et spareramt ældreområde.
Det er jeg sådan set enig i.
Og jeg mener også rigtig mange burde have hjemmehjælp før de får det, og mere hjemmehjælp end de får.
Jeg synes bare hurtigt tråden dels blev drejet over på alder, hvilket jeg synes er off. Alder siger meget lidt om hvad man egentlig kan. Og dels også at alder, smerter og hjælpemidler skulle fratage en fra ting, så som træning. Og det er jeg uenig i.
Jeg går ind for selvbestemmelsesretten, så selvfølgelig skal ingen tvinges til fitness, men jeg går ind for at motivere til at få ældre til træning/motion tilpasset dem, også selvom de er i rollator.
Som sagt, så går jeg også ind for mere og hurtigere hjemmepleje, men stadig hvor indsatsen er at klare opgaverne i hjemmet i fællesskab sammen med den ældre hvor de opgaver der falder på den ældre selvfølgelig er tilpasset der hvor den ældre er, det er i høj grad det rehabiliterende jeg gerne så mere tid til.
For jeg er helt enig i at ældreområdet bliver underprioriteret, at det overhovedet ikke er tilfredsstillende som det fungerer nu. Det er mere når snakken kommer på hvad man kan i sådan en alder, eller når sygdom i sig bliver en undskyldning, uden at kigge på hvordan man egentlig bedst lever med sygdommen og eller alderdommen.
Har man KOL er det f.eks. meget normalt at man mister lysten til at være aktiv, og det forstår jeg så sandelig godt at man gør, det er bare en rigtig god idé at dyrke motion og ikke synke hen med den sygdom.