Konsensa skrev:Hele idéen om at anerkende eller ikke anerkende trossamfund, burde være en ikke-sag i et samfund der bygger på fornuft, selv om denne selvfølgelig ikke altid sejrer i det politiske kulturelle spil. Hvorfor skal man på nogen måde anerkende, endsige støtte, organisationer der postulerer imaginære væsener? Når sådanne vrangforestillinger forekommer uden for en såkaldt "anerkendt religion", så begynder vi at tale om for tynde sølvpapirshatte eller for lidt psykofarmaka.
Religioner og tro i alle afskygninger kan skabe oplevet mening og mindre angst hos individet og skabe social sammenhængskraft i det nære og for hele kulturer, som fx Islam. På den måde kan man sige at det er nyttigt, men det bliver jo ikke mere rationelt af den grund. Desuden skaber religioner i lige så høj grad modsætninger mellem mennesker, som de skaber oplevet sammenhæng i de enkelte religioner. Dræb de vantro! De kommer i helvede osv. Rent gakkaliguk. Staten skal være helt neutral i forhold til disse vrangforestillinger, med mindre de begynder at have påviselige destruktive konsekvenser for samfundet. Da bør man gribe ind med lovgivning og retsefterfølgelse.
Enig.
Kan se argumenter for at staten skal være med til at opretholde fx kirker og kirkegårde, fordi de har en praktisk betydning og er en del af vores historie, men det bør ske på på lige fod med fx. andre historiske bygninger.
Men hvad folk tror på og hvordan de samler sig i foreninger, trossamfund mv. Det synes jeg ikke staten skal blandes ind i.
Det må folk selv rode med, så længe de holder sig inde for lovgivningen.