Flere og flere solomødre, og de bliver yngre og yngre

[catnip]

Jeg kan ikke se der noget i vejen med ønske sit barn en god uddannelse og et godt job. Jeg ville ikke ønske mit barn blev buschauffør simpelthen, fordi jeg synes arbejdsvilkårene er for dårlige og lønnen for lav.

Men det er en højt uddannet far jo ikke nogen som helst garanti for.

[1234]

Jeg kan ikke se der noget i vejen med ønske sit barn en god uddannelse og et godt job. Jeg ville ikke ønske mit barn blev buschauffør simpelthen, fordi jeg synes arbejdsvilkårene er for dårlige og lønnen for lav.

Men det er en højt uddannet far jo ikke nogen som helst garanti for.

Næ overhovedet ikke. Den enkeltstående faktor der har størst betydning for unges uddannelsesvalg er moren og som solomor er den faktors nok bare blevet større.

Jeg skriver det mest, fordi det i tråden bare virker som om den holdning ikke er i orden at have.

Hvis jeg hypotetisk skulle vælge en sæddonor ville jeg da også lade erhverv være et faktor og hvis det ikke var muligt uddannelsesniveau.

[Slettet bruger]

Jeg kan ikke se der noget i vejen med ønske sit barn en god uddannelse og et godt job. Jeg ville ikke ønske mit barn blev buschauffør simpelthen, fordi jeg synes arbejdsvilkårene er for dårlige og lønnen for lav.

Men det er en højt uddannet far jo ikke nogen som helst garanti for.

Der er heller ingen garanti for at man får et højt barn hvis man vælger en far på 2 meter. Men de fleste kan vel enes om at det er væsentligt mere sandsynligt end hvis man vælger en mand på 1,6 meter.

[catnip]

Jeg kan ikke se der noget i vejen med ønske sit barn en god uddannelse og et godt job. Jeg ville ikke ønske mit barn blev buschauffør simpelthen, fordi jeg synes arbejdsvilkårene er for dårlige og lønnen for lav.

Men det er en højt uddannet far jo ikke nogen som helst garanti for.

Der er heller ingen garanti for at man får et højt barn hvis man vælger en far på 2 meter. Men de fleste kan vel enes om at det er væsentligt mere sandsynligt end hvis man vælger en mand på 1,6 meter.

Jeg synes det er væsentligt at skille arv og miljø ad. Den mentale udvikling er langt mere plastisk og meget mere influeret af miljø, end en parameter som højde.

[Wizzze]

Det betyder at der er større chance for at man får et højtuddannet barn hvis man vælger en højtuddannet mand - også selv om manden aldrig ser barnet. Det er definitionen på arvelighed.

Haha… Nej! Det er ikke definitionen på arvelighed. Jeg tror ikke du har slået ordet op. Hvis du har, har du ikke forstået det. Arveanlæg og gener er ikke direkte arv. Vi arver ikke høj IQ fra vores forfædre. Vi arver anlægget for høj IQ - dvs. muligheden for selv at få høj IQ.

Arvelighed og gener medfødt. Uddannelse er tillært efter man er født. Fordelingen af højt og lavt intelligente er nogenlunde ens fordelt procentvist fra land til land, men der er stor forskel fra land til land, på hvor mange højtuddannede der er procentvist. Der er mange andre faktorer, bl.a. økonomi, incitament, struktur, om landet ligger i borgerkrig, osv..

Jeg prøver med en simpel udgave af spørgsmålet i stedet så jeg kan undgå at komme ud i en ordkløverdiskussion om hvad arvelighed betyder:

Kvinde ønsker at få kunstig befrugtning, og hun ønsker at maksimere chancen for at hendes barn ender med en længere videregående uddannelse. Hun kan vælge imellem to sæddonorer. Den ene er buschauffør, den anden har en kandidatgrad i jura. Hvilken sæddonor bør hun vælge?

a) Buschaufføren
b) Jura-kandidaten
c) Det er ligegyldigt

Mit bud er b). Er du uenig? Og ændrer svaret sig hvis hun i stedet kan vælge imellem en mand med en IQ på 100 og en mand med en IQ på 130, men hun ikke får noget at vide om uddannelsesniveau? Hvad hvis hun får begge dele at vide?

Hvordan er moderen uddannet og hvad laver hun selv? og hvordan er hendes netværk sammensat?
Det er i den grad social arv og miljø, som afgør hvad børn vokser op til, og vælger af uddannelse og job/karriere.

Skulle jeg vælge donorsæd, ville jeg i den grad fokusere på donor og donors families sygdomshistorik, ikke IQ eller uddannelse.

[Slettet bruger]

Jeg kan ikke se der noget i vejen med ønske sit barn en god uddannelse og et godt job. Jeg ville ikke ønske mit barn blev buschauffør simpelthen, fordi jeg synes arbejdsvilkårene er for dårlige og lønnen for lav.

Men det er en højt uddannet far jo ikke nogen som helst garanti for.

Der er heller ingen garanti for at man får et højt barn hvis man vælger en far på 2 meter. Men de fleste kan vel enes om at det er væsentligt mere sandsynligt end hvis man vælger en mand på 1,6 meter.

Jeg synes det er væsentligt at skille arv og miljø ad. Den mentale udvikling er langt mere plastisk og meget mere influeret af miljø, end en parameter som højde.

Det er den sikkert, men jeg synes ikke det virker plausibelt at alle kan blive Phd i matematik f.eks., det kræver et medfødt potentiale. Når man har taget en lang uddannelse, har man vist at man har potentiale som man har udnyttet. Det har buschaufføren ikke vist i samme grad, og derfor mener jeg det er mindre sandsynligt at hans afkom har potentiale til at tage lange uddannelser.

[catnip]

Jeg kan ikke se der noget i vejen med ønske sit barn en god uddannelse og et godt job. Jeg ville ikke ønske mit barn blev buschauffør simpelthen, fordi jeg synes arbejdsvilkårene er for dårlige og lønnen for lav.

Men det er en højt uddannet far jo ikke nogen som helst garanti for.

Der er heller ingen garanti for at man får et højt barn hvis man vælger en far på 2 meter. Men de fleste kan vel enes om at det er væsentligt mere sandsynligt end hvis man vælger en mand på 1,6 meter.

Jeg synes det er væsentligt at skille arv og miljø ad. Den mentale udvikling er langt mere plastisk og meget mere influeret af miljø, end en parameter som højde.

Det er den sikkert, men jeg synes ikke det virker plausibelt at alle kan blive Phd i matematik f.eks., det kræver et medfødt potentiale. Når man har taget en lang uddannelse, har man vist at man har potentiale som man har udnyttet. Det har buschaufføren ikke vist i samme grad, og derfor mener jeg det er mindre sandsynligt at hans afkom har potentiale til at tage lange uddannelser.

Naturligvis kan alle ikke få en PhD. Det ville også være virkelig skidt for samfundet hvis alle gjorde det.

Jeg har en naturvidenskabelig PhD og ingen af mine forældre har en længere videregående uddannelse. Faktisk har de ikke en gang gået i gymnasiet. Og jeg er langt fra et unikt tilfælde. Har de så haft et potentiale de ikke har vist, men som de har videregivet til mig, eller hvordan hænger det sammen?

[Slettet bruger]

Jeg kan ikke se der noget i vejen med ønske sit barn en god uddannelse og et godt job. Jeg ville ikke ønske mit barn blev buschauffør simpelthen, fordi jeg synes arbejdsvilkårene er for dårlige og lønnen for lav.

Men det er en højt uddannet far jo ikke nogen som helst garanti for.

Der er heller ingen garanti for at man får et højt barn hvis man vælger en far på 2 meter. Men de fleste kan vel enes om at det er væsentligt mere sandsynligt end hvis man vælger en mand på 1,6 meter.

Jeg synes det er væsentligt at skille arv og miljø ad. Den mentale udvikling er langt mere plastisk og meget mere influeret af miljø, end en parameter som højde.

Det er den sikkert, men jeg synes ikke det virker plausibelt at alle kan blive Phd i matematik f.eks., det kræver et medfødt potentiale. Når man har taget en lang uddannelse, har man vist at man har potentiale som man har udnyttet. Det har buschaufføren ikke vist i samme grad, og derfor mener jeg det er mindre sandsynligt at hans afkom har potentiale til at tage lange uddannelser.

Naturligvis kan alle ikke få en PhD. Det ville også være virkelig skidt for samfundet hvis alle gjorde det.

Jeg har en naturvidenskabelig PhD og ingen af mine forældre har en længere videregående uddannelse. Faktisk har de ikke en gang gået i gymnasiet. Og jeg er langt fra et unikt tilfælde. Har de så haft et potentiale de ikke har vist, men som de har videregivet til mig, eller hvordan hænger det sammen?

Jeg har også lavtuddannede forældre, de gik begge ud af 7. klasse. Jeg har ikke taget en naturvidenskabelig Phd, men jeg har da en cand. scient. i datalogi. Det har min bror i øvrigt også. I vores tilfælde er forklaringen ligefor. Mine forældre er åbenlyst godt begavede, men de er født i 40'erne på landet, og det var ud og tjene efter 7. klasse. Det svarer til at være født med potentiale til at blive høj, men at ende med at være lav fordi man har fået utilstrækkelig kost. På den måde kan opvæksten ødelægge muligheder. Men det er svært for den at skabe muligheder. Et barn uden potentiale for at blive høj, bliver aldrig høj, uanset hvor meget havregryn man fodrer det med. Jeg mener det er det samme med det mentale. Man kan spilde medfødt potentiale, men man kan ikke kompensere for manglende potentiale med et godt miljø.

[Juki]

Hun bør da i hvert fald overhovedet ikke vælge udfra hvad andre synes er det oplagte valg. Det vinder hverken hun eller barnet da på i længden. Og slet ikke hvis ikke moderen har eller giver barnet mulighederne for at det kan udvikle de egenskaber.

Derudover er det at være højtuddannet slet ikke lig med at man har andre gode kvaliteter eller er dygtig til sit job og en god kollega. Du kan sagtens være bogligt dygtig og blive læge, men det gør dig ikke til en god læge i sig selv hvis ikke du fungerer i kontakten med patienterne.

Det kan også bare være at du ikke kan få et job, trods kvalifikationer, så du ikke har mulighed for at vise at du ikke kun er bogligt stærk.

Jeg vil ikke bestemme hvad kvinderne skal gøre, eller hvad der er det rigtige at gøre, men jeg gætter på at der vil være en tendens til at hvis kvinder får lov at vælge frit på sæd-hylden, vil de foretrække højtuddannede kandidater over f.eks. buschauffører. Og hvis man accepterer præmissen om at det også øger chancen for at afkommet får en længerevarende uddannelse, vil det betyde flere højtuddannede med tiden. Hvis man ikke accepterer præmissen, falder konklusionen selvfølgelig også til jorden.

Det er ærgerligt at negligere buschaufførers job og kvalifikationer på den måde.

Jeg prøver ikke at negligere nogens job, jeg gætter bare på hvordan kvinder vælger sæddonor til deres barn. Er du uenig i at solomødre vil være tilbøjelige til at foretrække højtuddannede mænd hvis de kan vælge frit?

Jeg taler ikke om dig, men overordnet/generelt om dem der måtte gøre det. Du har jo selv skrevet du ikke vil bestemme det.

[ajnaM]

Jeg kender en håndfuld kvinder, der har valgt at blive solomødre, og der er den gennemgående tendens, at de ikke har ret meget lyst til at indordne sig. Det er bestemt ikke noget, de har gjort, fordi de ikke kunne finde en kæreste - eller jo, måske fordi de ikke kunne finde en kæreste, der var med på at gøre alting på deres måde - donorbarnet er noget, de har valgt til. Aktivt.

De vil gerne undgå at skulle være afhængige af en far og kunne aldrig drømme om at vælge en 'regnbuemodel'. De vil selv have kontrollen over deres liv og deres barns opdragelse. De er alle ret karrieremindede og har ret meget styr på deres shit.


Jeg har helt overordnet ikke noget imod det. Jeg tror også, deres børn vokser op og har det fint. Men jeg synes, det er en interessant tendens, at vi (eller nogle af os) går mindre og mindre på kompromis. Jeg tror egentlig, det er ret sundt at gå på kompromis, og at være afhængig af/underlagt/ansvarlig for andre mennesker - især når man skal til at have et barn, for det er da om noget et langt kompromis...

[vibbsen]

Er det ikke også noget med at ledere, chefer, direktører og lignende tit har sociopatiske eller psykopatiske træk?

Nej, det er gravide, du tænker på.

Nå, potato/potato..

Ja, det er faktisk helt rigtigt......For når man ( og med man mener jeg faktisk jeg) bliver gravid så falder det en rimelig nemt at påtage sig (her mener jeg faktisk Mig) rollen som leder/chef/direktør for ApS Vi skal have en baby.......Og hvis man tror at mandlige ledere kan være barske, så skal man ( og her mener jeg så hr.vibbsen) bare prøve at være under ledelse af Hormonella på Preggo Hormoner...Snak om mangel på empati, pædagogisk ledelsesstil, rummelighed og double up på socio- og psykopatiske træk

[Viskelæder]

Man kan ikke arve psykopati, og det er ikke et personlighedstræk, som det ellers siges i et af de første indlæg i denne tråd.

Men herudover synes jeg da, abcd har en pointe - den er ikke rar at indrømme, men selvfølgelig ville størstedelen da vælge en højtuddannet donorfar fremfor en, der ikke var.

[Juki]

Man kan ikke arve psykopati, og det er ikke et personlighedstræk, som det ellers siges i et af de første indlæg i denne tråd.

Men herudover synes jeg da, abcd har en pointe - den er ikke rar at indrømme, men selvfølgelig ville størstedelen da vælge en højtuddannet donorfar fremfor en, der ikke var.

Folk må have de kriterier de vil når de er lavet på et oplyst grundlag. Det synes jeg bare ikke er tilfældet her i tråden. Høj intelligens og at være højtuddannet går ikke nødvendigvis hånd i hånd, men det ene udelukker selvfølgelig heller ikke det andet.

Intelligens er jo heller ikke altid lig med at man kan gennemføre en høj uddannelse og der er mange andre måder at være intelligent på end hvad der fx kan måles i en test.

Men jo, selvfølgelig ville jeg da også gå efter en donor der matchede mine overbevisninger bedst, selvom det sandsynligvis er irrelevant for kvaliteten af sæden og barnet der kommer ud af det. Jeg ville aldrig bevidst gå efter en minkavler fx, hvis der var frit valg på alle hylder. Der er dog andre ting der er vigtigere for mig end længde på studietiden.

[hotlips]

Jeg har været ligeglad med hans fars uddannelse, men jeg havde ikke valgt en far der havde været dårligt begavet.

Det betyder ingenting for mig hvad min dreng får af jobs eller uddannelse, men det betyder rigtig meget for mig at han får de bedste muligheder for selv at vælge som jeg overhovedet kan give ham. Der vil utvivlsomt være ting der er sværere for ham end andre at lære men jeg lægger stor vægt på at lære ham selve det at lære og at det er noget godt og positivt at have evner og viden, og jeg gør et stort nummer ud af det her med at have noget man ikke kunne og så være kommet på den anden side og have fået det som noget der er vildt nemt.

Jeg er førtidspensionist, som den eneste i min familie, vi har en del med lange uddannelser og en del der reelt ikke har nogen men som så enten er selvstændige eller som har niche jobs de så har specialiseret sig i, min farfar var den med den højeste iq det år han var på session, han har ingen uddannelse men har været med til at udvikle slægtsforskningsprogrammerne og det er stadig ham der tester de nye versioner, min morbror er uddannet sergent men han har en af de største frøfirmaer på nettet . Og de der har de sære jobs er fagnørder og elsker deres arbejde.

Men statistikkerne er jo meget tydelige omkring hvad den sociale arv betyder, men de er ligeså tydelige omkring hvad ting som læsning og engagement i skolen betyder og jeg bestræber mig meget på at gøre hvad jeg kan for at det ikke skal give min dreng færre valgmuligheder at hans mor er syg.

Det er ikke fordi jeg gør så meget anderledes end jeg havde gjort ellers men jeg gør det mere og går mere op i at det bliver gjort, for det gør selvfølgelig en forskel i sidste ende at det kun er en persons viden og færdigheder han har adgang til og kun en persons fantasi til at finde på måder at gøre det sjovt og spændende at lære og jeg sætter også rigtig meget pris på at have en stor familie der gerne vil give ham hvad de kan og som gerne kører på når der er noget han gerne vil lære som jeg ikke kan hjælpe ham med.

Helt generelt så tror jeg at det er en stor fejl hvis man tror det ikke rigtig gør nogen forskel at man kun er en, om ikke andet så i forhold til alle de børn og senere voksne der har to, der er en del ting som man kommer til at lægge sig mere i selen for, og det er ikke kun rent praktisk men jeg tror at især i disse år hvor man som forælder bliver målt og vejet på alle parametre, så bliver man nødt til at have evnen til at være fuldstændig ligeglad med hvad fremmede tænker og mener, ellers risikerer man at spilde en masse af den energi man har brug for til konstruktive ting på ligegyldigheder og folk der sikkert vil finde noget man gør forkert uanset hvordan man så end gør tingene.

[Slettet bruger]

Men jo, selvfølgelig ville jeg da også gå efter en donor der matchede mine overbevisninger bedst, selvom det sandsynligvis er irrelevant for kvaliteten af sæden og barnet der kommer ud af det. Jeg ville aldrig bevidst gå efter en minkavler fx, hvis der var frit valg på alle hylder. Der er dog andre ting der er vigtigere for mig end længde på studietiden.

De ting der normalt er vigtigst for kvinder når de skal vælge mænd, er ikke noget de kan vælge efter når de skal have en sæddonor. Og det synes jeg også er et af problemerne. Kvinder "i naturen" vælger efter mændenes personlighed, hvordan de gebærder sig socialt, og en subjektiv opfattelse af hvilke evner de har, men de ting er svære at beskrive på papir, så når de skal vælge en sæddonor, må de vælge efter uddannelse, højde, hårfarve og den slags. Der er en betragtelig risiko for at sæden de vælger, kommer fra en mand som de aldrig ville have sex med hvis de mødte ham i byen. Det erstatter den naturlige filtrering af hvilket arvemateriale der kommer videre til de næste generationer, med en filtrering der er baseret på nogle andre parametre.

Nogle vil så mene at det kan være ligegyldigt fordi personlighed kun i ringe grad er afhængig af medfødte egenskaber. Det er jeg uenig i. Og her mener jeg ikke kun psykopati som en anden siger ikke er arveligt, jeg mener personlighed generelt. Om man er indadvendt eller udadvendt, om man er neurotisk, om man er behagesyg eller konfliktsøgende, osv.