Opfindsomheden vil ingen ende tage. Danskerne søbes ind i forbud, regulering, påbud og masser af løftede pegefingre. Alt sammen for at beskytte os – mod os selv.
Det er blevet en besættelse for foreninger, organisationer og politikere at blande sig i borgernes liv. Alt fra Kræftens Bekæmpelse, Kommunernes Landsforening, Sundhedsstyrelsen og politikere fra hele spektret vil formane, bestemme og styre, hvordan du skal leve dit liv.
Listen med forslag er lang: Forbud mod rygning i eget hjem, hvis du arbejder hjemme og er kommunal ansat, påbud om at gemme cigaretter under disken i butikker, specielle kasselinjer i supermarkedet, krav om licens til detailhandlere for at sælge tobak, højere afgifter, forslag om lovpligtige cykelhjelme. Forbud og påbud i én uendelighed.
Samme kreds af sundhedsfanatikere skal hele tiden fortælle os, hvad det gode liv er.
Men hvad ved de egentlig om, hvad det gode liv er for dig og mig? Hvorfor kan de ikke bare bestemme, hvordan de selv vil leve, og så lade os andre være i fred?
Ja hvorfor egentlig ikke lade os selv bestemme, hvordan vi selv ønsker at leve?
Jeg har nu aldrig rettet mig efter sundhedsfanatikerne, men lever, som jeg ønsker at leve og føler mig bedst tilpas med min måde at leve på, for min skyld kan folk ryge, drikke og spise, hvad de vil, det kommer ikke mig ved, hvordan andre ønsker at leve, og det burde heller ikke komme politikerne, sundhedsfanatikerne eller forbudsapostlerne ved, hvordan hver især ønsker at leve deres liv, vi har love nok, vi skal leve efter og overholde, så lad os dog få lov til at leve det smule privatliv, der bliver tilovers, efter vi daglig har opfyldt vores pligter over for samfundet.