Afblæs tiggerloven – den straffer fredelige mennesker

Hvad sker der lige for verden?! Diskutér det her!
Brugeravatar
annellaII
Indlæg: 2507
Tilmeldt: 17. nov 2017, 13:17
Kort karma: 42
Geografisk sted: Europa
Likede indlæg: 950

Afblæs tiggerloven – den straffer fredelige mennesker

Indlægaf annellaII » 17. jan 2018, 07:50

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/josephinefock/ECE10206240/afblaes-tiggerloven-den-straffer-fredelige-mennesker/

Den skærpede tiggerlov bør afskaffes, fordi den er et klassisk eksempel på en lovændring, der skulle få regeringen til at fremstå hurtig og handlekraftig, men ender med at være sjusket og straffe uskyldige mennesker.

Der sidder en mand i en slidt dunjakke og hullede cowboybukser ved indgangen til supermarkedet. Han har en kop stående ved siden af sig og et papir, hvor der på engelsk står, at han er sulten. Han fryser tydeligvis og ser træt ud, men han smiler alligevel tilbage, da du nikker til ham og går ind for at handle. Mens du er i supermarkedet kommer du i tanke om, at du faktisk har en femmer på dig, som han da godt kan få. Men da du kommer ud igen, er politiet kommet og er i færd med at arrestere ham og konfiskere hans småmønter. De henviser til den nye tiggerlov, men manden har svært ved at forstå, hvad de siger. Han forsøger at protestere, men de tager fat i ham og slæber ham væk. Han skal højst sandsynligt i fængsel i 14 dage, for med den nye tiggerlov er dét straffen for at tigge – også selvom man har siddet helt fredsommeligt og i øvrigt ikke var klar over, at tiggeri ved supermarkeder siden i sommer er blevet ulovligt. Politiet skal ikke engang advare om fængselsstraffen først. De kan bare slæbe én med på stationen. Du ser politibilen køre væk med manden, kigger ned i jorden og lægger femmeren tilbage i lommen.

Ovenstående situation er selvfølgelig fiktiv, men den kunne ligeså vel være ægte. For med den nye tiggerlov, som Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet vedtog i sommer, er det nu realiteten: Alle mennesker, der tigger foran supermarkeder, på stationer, på gågader og i offentlige transportmidler, kan nu straffes med 14 dages fængsel. Uden advarsel og uden at have gjort nogen noget.

Hvordan er det dog gået til, at Danmark på en sommer har fået så politistatslignende tilstande, spørger du? Hvordan gik fredelige tiggere fra at være nogen, vi har ondt af, til at være nogen, vi jagter?



Hvad mener du, burde tiggerloven afskaffes?


Jeg er i syv sind, jeg ved det ikke om man kan sige, at den straffer fredelige mennesker, jeg har vistnok aldrig mødt, set eller oplevet en aggressiv tigger, alle de tiggere, jeg har set, har alle på mig virket rolige og fredelige, selvom jeg absolut ikke bryder mig om at se tiggere, nok fordi de på en eller anden måde appellerer til min dårlige samvittighed, da jeg alrdig giver så meget som en øre til dem, der tigger heller ikke til tiggende børn.
0
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Afblæs tiggerloven – den straffer fredelige mennesker

Indlægaf hotlips » 17. jan 2018, 08:18

Jeg tror det hører under ting der er nemme at mene er uretfærdige, så længe det ikke er en selv der har en flok rumænere boende ved bagtrappen som skider i opgangen og tager alt hvad der ikke er naglet fast.

Det lyder helt sikkert skidt men det nytter bare heller ikke noget at vi fortsætter som nu hvor tiggerne er mangedoblet på en ret kort periode og problemerne med dem bare bliver større og mere massive.

Det er også for mig noget uforståeligt at hvis man ikke har noget job og ikke noget hjem men man er i stand til at komme omkring over større afstande.. Hvorfor vælger man så at gøre tingene endnu sværere ved at tage til et land hvor man ikke forstår sproget og hvor det er meget sværere at bo på gaden i en stor del af året end alle mulige andre steder.

Selv for folk man vil betragte som ressource stærke vil det være en hård omgang at stå af toget i et fremmed land hvor man ikke kan kommunikere, hvor man ikke har noget netværk, at skaffe sig en permanent bolig og et arbejde.
2

Tilbage til "Politik, kultur og samfund"