Angelina skrev:Artem skrev:ajnaM skrev:Jeg tror, de fleste unge er klar over, at det er ulovligt at dele den slags. Debatten om digital dannelse er ret tydelig, også i skoler og ungdomsinstitutioner, og der har været mange sager fremme.
Det bliver blandt andet delt på grupper på Facebook - grupper som offensimentum, der simpelthen går ud på noget så åndssvagt som at dele ekstreme videoer med eksempelvis hævnporno eller vold, og hvor formålet er at genere andre mennesker mest muligt. Nogle af dem er inddelt i regioner/postnumre, så vidt jeg forstår, så man kan søge på nogen fra sit eget område. Virkelig ubehageligt.
Men derudover er det selvfølgelig noget, der kommer rundt i omgangskredsen - og så risikerer man, at det pludselig ligger overalt på nettet, hvis den forkerte sender det videre til den forkerte.
Det er jo sådan noget jeg intet ved om, og er nok lidt naiv der. For det giver jo ingen mening at folk er medlemmer af grupper der handler om at være onde ved andre. Det er sådan noget jeg virkelig har svært ved at forstå.
Og de her 1000vis af elever der har delt det her opslag har jo netop været med på den bølgen, det har udelukkende været for at være onde og lede ved andre ... og som man kan se/høre på den unge kvinde der stillede op på TV2, så er det jo et problem der går tilbage til hendes forældre, der ikke har lært hende helt basis om hvordan man opfører sig overfor andre mennesker, at den slags opførsel ALDRIG er i orden - hendes forældre støtter jo op om at det er ih og åh så synd for hendes datter at den slags ondsindede handlinger har konsekvenser.
Der er, og har altid været, en masse forældre der synes det er helt a-okay at deres børn er ondskabsfulde overfor andre, for de kan jeg jo bare lade være med at [indsæt selv her hvad det er man mener vedkommende har gjort forkert - og det er alt fra at blive udsat for et seksuelt overgreb til at være født med rødt hår] ... og så kan de jo også lade være med at tage sådan på vej "det er jo bare for sjov" .... og det er jo det der foregår her, de unge mennesker har gen-krænket en ung pige ti-tusindvis af gange, og forældre (og en hel del i denne tråd) synes ikke det er noget der skal have konsekvenser, "det var jo bare for sjov" (virkelig sjovt at dele videoer af en mindreårig der bliver udsat for et overgreb) "de vidste ikke det var ulovligt" (selvfølgelig gjorde de det), "det får konsekvenser for deres liv" (men ikke konsekvenser der bare minder om hvad barnet der bliver udsat for et overgreb og gen-krænket titusindvis af gange af de her modbydelige unge mennesker).
Det er meget interessant, hvad det er, der gør, at unge mennesker hopper med på de her bølger.
Jeg tænker, at det handler rigtig meget om (manglende) opdragelse på nettet. Rigtig mange børn får lov at agere alene på internettet - mange forældre forstår ikke, hvad det er, børnene laver, og de kan ikke finde ud af at blande sig på en ordentlig måde. Derfor opstår der sådan nogle helt 'rogue' fællesskaber.
Jeg tror ikke, forældre synes, det er okay, at deres børn er ondskabsfulde over for andre. Jeg tror bare ikke, de opdager, at deres børn er det, når de er det digitalt. Og jeg tror ikke, at børnene formår af sig selv at drage paralleller mellem deres digitale færden og deres 'virkelige verden'.