Kan du forbruge kultur der er lavet af et dumt svin?

[Slettet bruger]

Kom til at tænke på om folk generelt ser film, læser bøger osv der er lavet af folk der har foretaget sig nogen moralsk problematisk?

Ex hvis man hører Picasso har tæsket sine kone eller sådan noget, er folk så spdan "nu er det slut med Picasso for mig".

Der er vist mange der har det sådan.

Rent personligt er jeg ligeglad, hvis jeg kan lide et maleri af Picasso så tænker jeg ikke jeg har brug for at han har opført sig OK hele livet for at billedet er "godt nok". Eller hvis jeg kan lide noget musik, så går jeg ikke op i om det er lavet af en eller anden fucked up sindsyg rockstjerne.

[Wizzze]

Jeg kan huske at da Jønke udgav sin første bog, foretog jeg et mentalt valg om aldrig at købe, låne eller læse den. Men om en producent bag en serie jeg har set, har snydt i skat, tævet konen, eller været racistisk ved man generelt ikke, så jeg har da sikkert været med til økonomisk at støtte flere dumme svin

[dgd2007]

De fleste "store kunstnere" har været dumme svin eller raving looneys i privatlivet på den eller anden måde - så ja, det må jeg indrømme

[LaScrooge]

Jeg forholder mig til det når det sker. Problemet, som jeg ser det, opstår i fandommen. Når en fan ikke kan rumme, at deres idol har gjort noget forfærdeligt og derfor ræsonnerer, at ofret må lyve. Det er i dén bevægelse, at det bliver farligt, for det er dér det bliver blindt. Eksempler er fx Chris Brown, som helt ubetvivlsomt tæskede Rihanna gul og blå. Der er politirapporter og offentliggjorte fotos, men hans fanskare kunne ikke rumme det, så den besluttede sig for, at Rihanna selv måtte være uden om det. Eftersom den ikke kunne nægte, at det var sket, fandt den på undskyldninger for det - hvad hun dog ikke måtte have gjort for at presse stakkels Chris Brown så langt ud. Et andet eksempel er Julian Assange. Ingen af os ved om han rent faktisk voldtog de to kvinder som de har anklaget ham for, så alle burde i virkeligheden holde muligheden åben. Men for en del mennesker kan det åbenbart ikke eksistere samtidig med en næsgrus beundring for bedriften (wikileaks), så kvinderne må nødvendigvis lyve. For man kan ikke både udtænke wikileaks og voldtage kvinder?

Produktet kan godt være godt, interessant, spændende og vigtigt for verden på en eller anden måde, samtidig med, at producenten er en klam stodder, som hører til i fængslet. Filosofihistorien byder på en perlerække af mennesker - mænd, for at være præcis, eftersom de har domineret vestlig tænkning - som hverken var gode mod kvinder eller dyr eller folk de betragtede som laverestående i klasse, rang og værdi. Men deres ideer eller deres metode var indiskutabelt vigtig og det må man forholde sig til, og så må man bare lade være med at ophøje dem til guder, eller tænke, at samme ideer kun er noget værd, hvis afsenderen var ufejlbarlig.

Jeg kan blive meget forvirret over den sort-hvide tankegang overraskende mange mennesker praktiserer på det område. Børn gør det indtil de når et vist modenhedsniveau - det kaldes splitting. En opdeling i to - enten god eller ond, og der er enten ingen mellemgrund. Alt for mange voksne viderefører det i een eller anden grad, selvom livet i mine øjne gang på gang presser sig på med nuancer. Den menneskelige karakter og personlighed er hyperkompleks og jeg tror at vi alle rummer kapaciteten til nærmest det fulde spektrum af handlinger - de "rette" omstændigheder skal bare være der. Men for mange synes det at virke sådan, at én handling bliver definerende for hele menneskets karakter og så kan der ikke eksistere andet. Det er farligt.

[Slettet bruger]

Jeg forholder mig til det når det sker. Problemet, som jeg ser det, opstår i fandommen. Når en fan ikke kan rumme, at deres idol har gjort noget forfærdeligt og derfor ræsonnerer, at ofret må lyve. Det er i dén bevægelse, at det bliver farligt, for det er dér det bliver blindt. Eksempler er fx Chris Brown, som helt ubetvivlsomt tæskede Rihanna gul og blå. Der er politirapporter og offentliggjorte fotos, men hans fanskare kunne ikke rumme det, så den besluttede sig for, at Rihanna selv måtte være uden om det. Eftersom den ikke kunne nægte, at det var sket, fandt den på undskyldninger for det - hvad hun dog ikke måtte have gjort for at presse stakkels Chris Brown så langt ud. Et andet eksempel er Julian Assange. Ingen af os ved om han rent faktisk voldtog de to kvinder som de har anklaget ham for, så alle burde i virkeligheden holde muligheden åben. Men for en del mennesker kan det åbenbart ikke eksistere samtidig med en næsgrus beundring for bedriften (wikileaks), så kvinderne må nødvendigvis lyve. For man kan ikke både udtænke wikileaks og voldtage kvinder?

Produktet kan godt være godt, interessant, spændende og vigtigt for verden på en eller anden måde, samtidig med, at producenten er en klam stodder, som hører til i fængslet. Filosofihistorien byder på en perlerække af mennesker - mænd, for at være præcis, eftersom de har domineret vestlig tænkning - som hverken var gode mod kvinder eller dyr eller folk de betragtede som laverestående i klasse, rang og værdi. Men deres ideer eller deres metode var indiskutabelt vigtig og det må man forholde sig til, og så må man bare lade være med at ophøje dem til guder, eller tænke, at samme ideer kun er noget værd, hvis afsenderen var ufejlbarlig.

Jeg kan blive meget forvirret over den sort-hvide tankegang overraskende mange mennesker praktiserer på det område. Børn gør det indtil de når et vist modenhedsniveau - det kaldes splitting. En opdeling i to - enten god eller ond, og der er enten ingen mellemgrund. Alt for mange voksne viderefører det i een eller anden grad, selvom livet i mine øjne gang på gang presser sig på med nuancer. Den menneskelige karakter og personlighed er hyperkompleks og jeg tror at vi alle rummer kapaciteten til nærmest det fulde spektrum af handlinger - de "rette" omstændigheder skal bare være der. Men for mange synes det at virke sådan, at én handling bliver definerende for hele menneskets karakter og så kan der ikke eksistere andet. Det er farligt.

Ift. Chris Brown, så er der 2 musikere der har dræbt deres kærester, Sid Vicious fra Sex Pistols og Bertrand Cantat fra Noir Désir.

[Seladon]

Det er sjældent at kultur ( du mener kunstværk her, ikke) er resultat af eet menneskes arbejde.
Tag fx en film lavet af Woody Allen. Der er et stort team der bidrager til filmens tilblivelse, ikke bare direktøren.
Det nytter ikke at straffe alle de menesker involveret fordi Allen er mistænkt for pædofili.

Og en anden ting: for mange er kunst en form for katharsis, en renselse for deres synder ( som de udmærket er klare over).

Hvorfor ikke, spørger jeg bare.

[Tobywan]

Det har jeg intet problem med.

[paint]

Hvis det pågældende 'kulturprodukt' (bøger, musik, malerier etc.) bibragte vedkommende en indtægt, ville jeg holde mig væk. Eller hvis jeg mente, at 'produktet' skulle tjene til at 'rense' vedkommende - f.eks 'Min sørgelige barndom' skrevet af Raket-Madsen, Peter Lundin eller Breivik mf. så ville jeg heller ikke røre det. Nok primært ud fra en betragtning om at 'berømmelse' med basis i diverse afskyelige gerninger, er mig imod og ikke skal kunne danne konsensus.

Hvis der var tale om videnskabelige opdagelser eller lignende, som ville være et gode for menneskeheden, ville jeg nok bedre være i stand til at adskille produktet fra personen. (men det er så heller ikke 'kultur')

[annellaII]

Kan du forbruge kultur der er lavet af et dumt svin?

Hvis det har min interesse - helt sikkert ja.

[vibbsen]

Kan du forbruge kultur der er lavet af et dumt svin?

Hvis det har min interesse - helt sikkert ja.

x 2...

Jeg må nok bare indrømme, at jeg slet ikke er så reflekterende i forhold til den slags, at jeg sorterer på baggrund af moral....Jeg gør det udelukkende på baggrund af smag og interesse.

Men jeg deler sol & vind lige....Og kunne f.eks. aldrig nogensinde finde på at forbruge kultur som ikke faldt i min smag eller interesse fordi dette var lavet af Gode Mennesker....

Wizze nævnte tidligere Jønkes bog....Som jeg faktisk læste som ganske ung. Og fandt rigtig interessant....Til gengæld så er der flere bøger af "gode mennesker" som jeg ikke har gidet læse....Ene og alene fordi det de havde at sige ikke lige trak i mig..

Et super eksempel er faktisk min mand som kategorisk NÆGTER at se film Tom Cruise. Fordi han er medlem af scientologi Det er jeg godt nok MEGA ligeglad med...Hvis filmen ser interessant ud, så ser jeg den. Punktum. Jeg går så naturligvis i biffen og ser dem. Når han nu ikke vil se Tom Cruise film, så er der jo flere popcorn til mig. Og han kan passe barnet når han alligevel sidder hjemme....

[Slettet bruger]

k

[Flora]

Ja, sagtens. Hvis jeg kan lide filmen/musikken/bogen/whatever går jeg ikke op i hvordan producenten opfører sig privat.

[Purple Haze]

Det er forskelligt for mig.

Hvis jeg ved mit forbrug bidrager til “slynglens” status eller økonomi så prøver jeg at lade være med at “bruge” det.
Og så alligevel, for har fx set nogle af Woody Allens film i TV, men ville ikke se dem i biografen. Film af Roman Polanski tror jeg ikke engang jeg vil se i TV, selvom det ikke gør en forskel.
Hvis en rigtig nederen person stod for en film, som handlede om noget jeg rigtig gerne vil se, som oven i købet så ud til at være rigtig flot - så ved jeg ikke hvad jeg ville gøre.
Fx den fiktive men helt igennem fantastisk flotte Si-Fantasy film om Diskworld, fyldt med alle mine yndlings skuespillere - men skrevet, produceret og instrueret af Bill Cosby.....
What to do?

Hvis personen for længst er død og borte, så kan det faktisk være et ekstra incidament til fx at læse personens biografi, for at prøve at forstå hvorfor. Det kunne fx være Hirlers ‘Mein Kampf’.

[Santa]

Eftersom vores viden om verden er blevet så detaljeret, er det næsten umuligt at holde sig på den etisk korrekte side af alting.
Madvarer, tøj, møbler, transport og nu også kulturen.
Jeg må ikke se film/teater/tv med folk, som er (anklaget for, ikke dømte!) racister, sexister, religiøse (altså, de forkerte religioner!), politiske (altså, holder med de forkerte!), kødspisere, homofobiske, hvide eller mænd.....
Må man spille Uno så?

Så nej, jeg har ikke tid eller lyst til at sætte så mange barrierer op for mit liv. Jeg synes at det er forkasteligt, at #metoo kampagnen ødelægger folks karrierer på baggrund af rygter og udokumenterede påstande - især fordi det reelle, nødvendige opgør med sexismen drukner.

[Lurende Peber]

Jeg behøver generelt ikke at sympatisere med en person eller gruppe, for at kunne forbruge eller endda nyde deres arbejde/kunst.
At jeg ikke ville gide at læse om Raket-Madsens eller Lundins barndom skyldes manglende interesse.
Publikationer/produkter fra feks Daesh/ISIS eller Scientologi vil jeg så ikke støtte på nogen måde.