Bomber. børn, der skriger. Larm. Jeg kan se ødelagte huse, lig, min datters blod, sprængte lemmer spredt over det hele. Pludselig er det forbi.
Der er børn, der griner, fordi deres land vandt. De synes, det er sjovt.
Der bliver leget krig i min datters børnehave i Rudersdal Kommune – sat i gang af pædagogerne. Børnehavens pædagoger argumenterer for, at ’verden er, som den er’, og at krig er en del af den.
Jeg har det svært med, at min datter kommer hjem og siger: ’Mit land vandt’, efter de har leget krig. Som 5-årig er hun slet ikke klar til at se resultaterne af krig: bunker af briller og tøj, tandproteser, skaldede hoveder, massegrave og forvredne nøgne kroppe. Det er resultatet af krigsførelse, som jeg ser det for mit indre blik.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor voldsom krigslegen/e er i børnehaven, det faren beskriver om krig, kan jeg dårligt tro, at børnene bliver konfronteret med, men jeg ved det naturligvis ikke.
Skal vores børn ikke opdrages i overensstemmelse med det danske samfunds værdier, således at de ikke forbinder vold, voldtægt, knivstikkeri og lignende med leg?
Skal vi ikke gøre alt for at undgå, at krig og vold anses som en sjov konkurrence på linje med ’Den store bagedyst’?
Hvordan og baseret på hvilke værdier, kære politikere, skal vores børn opdrages i offentlige institutioner?
Din mening?