Seksuelle krænkelser nærmest i enhver afskygning

[Marengs]

Jeg ved ikke hvorfor den ide om, at man ikke kan finde sammen uden at det potentielt har betydet, at der ligger krænkede mennesker tilbage i slipstrømmen før man fandt én, der var interesseret.

Jeg véd godt, at jeg har nævnt det mange gange nu, men jeg tillader mig altså at bringe den op igen. Vores helt spritnye MTU. Hvor under 1% har oplevet uønsket seksuel kontakt. Og vi snakker en arbejdsplads, hvor der er en god blanding af begge køn. En meget stor alderspredning. Personalefester, hvor folk både drikker og danser.
Under 1%!
Så ja, mange kvinder, mig selv inklusiv, oplever uønsket seksuel kontakt. Men kan vi ikke godt blive enige om, at der er tale om et meget lille fåtal af mennesker, der ikke forstår spillereglerne? Og at det rigtig ofte opstår i bestemte situationer - og at de situationer altså næppe er i forbindelse med, at en person forsøger at vise interesse for en anden person. Selv dét kan langt langt flertallet af mennesker faktisk også godt finde ud af at gøre på en ikke-krænkende måde.

Problemet er, at der ikke findes en definition på 'en ikke-krænkende måde'. Det er individuelt, hvad man synes er sjovt, krænkende, frækt, uønsket, spændende. Det er relativiteten, der gør det svært at navigere i.

Den MTU du henviser til står i skærende kontrast til de sociale medier, hvor jeg synes at mange kvinder beretter om tilråb, gramsen, piften, krænkelser mv. Jeg kan slet ikke se det for mig! At en kvinde kommer gående og mænd bare råber og krænker og gramser i flæng en almindelig tirsdag formiddag. Måske glor de, hvis det er en supermodel, hvis skønhed de aldrig før har set eller hvis der kommer en flot dame i stramt tøj. Men hvorfor skulle de give den type opmærksomhed til helt almindelige kvinder. Det giver ingen mening.

Men de ting sker jo ikke på arbejdspladsen?

Jeg har aldrig oplevet, mine grænser er blevet overskredet på arbejdspladsen. Jeg har oplevet helt almindeligt flinke og rare mænd. Alligevel har jeg oplevet følgende, uden at lede længe i gemmerne:

- to mænd der efter to forskellige fester har trukket mig til side og undskyldt det, de selv oplevede som for nærgående opførsel over for mig
- mig, der var chokeret over mandlige kollegaers seksuelle diskussion om en oplægsholder - og dem, der var lige så chokeret over, jeg forestillede mig, det ikke var normalt. Og at lignende samtaler ikke også havde udspillet sig omkring mig
- rygte om mig og en chef

Oplever du aldrig at blive råbt af på gaden? Det synes jeg omvendt lyder vildt. Og som om du ikke bevæger dig meget rundt alene.

Jeg synes bare det at tage en taxa efter flere akavede situationer gør, jeg lige tager mig sammen og passer på, jeg ikke smiler til manden eller andet, der gør, jeg skal afvise en invitation til senere. Så sidder jeg og stirrer på min telefon og virker voldsomt ubehøvlet, fordi et par chauffører har været ubehagelige. Og nej. Ikke andet ud over en invitation. Og to, der jo vidste, hvor jeg boede og altid forsøgte at svare hurtigst… det gør jo ingen skade, at man får en taxa hurtigt. Og alligevel er det nok til, jeg ikke længere uden omtanke sætter mig i en taxa. Og det er vel en del af essensen af alt det her - få dårlige oplevelser kan sætte sig og betyde, man er i større alarmberedskab ved lignende oplevelser, fordi de også har mulighed for at eskalere til noget, man ikke har lyst til.

[Kaffe]

Det er egentlig begge dele.

Det fortæller, at der ikke er en universel reaktion eller følelse i forhold til at blive gramset på af en næsten-fremmed. Nogle vil blive vrede og krænkede, og andre vil synes, det er sjovt eller ligegyldigt. Dermed kan man ikke lave en altid-gældende regel for, hvad der er ok og ikke ok. Både i denne konkrete situation og i andre relaterede. Og det er jo dér, det bliver svært for mænd, tænker jeg. Som andre er inde på, så tror jeg det er sådan, at den ikke-lækre mand lynhurtigt opfattes som en krænker, hvorimod den lækre mand får lov at gå langt. Dette tilfører endnu et lag af relativitet.

Man kan argumentere for, at så bør alle måske lade helt være med at tilnærme, gramse, flirte. Men hvordan kan folk finde sammen så? Og i mine øjne bliver det en grå og trist verden.

Jeg ved ikke hvad det er der skulle være så svært. Det handler jo typisk om situationsfornemmelse, manglende selvkontrol og egoisme. Dvs. noget der ikke har med den det går ud over at gøre, men den der gør det.

Er man eks. i byen eller med offentlig transport kan man godt gå ud fra at fremmede ikke synes det er vildt fedt at blive befamlet ud af det blå. Hvad gramser man på dem for? Tror man de synes det er vildt dejligt eller ophidsende? Eller hvad tjener det udover at behage gramseren?

Flirter man med en date eller en man har mødt i byen er man nødt til at prøve sig frem. Småkysser man kun vil det være en mere naturlig overgang at begynde at nusse den anden, og formode den anden vil være okay med det, fremfor at gå direkte til at befamle og gramse som var det en bolledej man æltede. Der er selvfølgelig nuancer i det og forskellige udgangspunkter der besværliggør at lave eksempler på skrift, ligesom der er forskel på hvor godt man evner at forstå/mærke og sætte egne grænser.

Jeg er enig. Det kunne være interessant at høre fra en gramser, hvad de mener, retfærdiggør den form for opførsel. Det kunne også være interessant at høre, om de overhovedet interesserer sig for, hvad de mennesker, de begramser, synes om det.

Den type ser ikke kvinder som rigtige mennesker. Mere som en slags tilbehør til manden. Et objekt for deres begær.

Jeg mener ikke, man på den måde kan tillægge andre motiver. Jeg ved ikke, om du faktisk mener det seriøst.

Jeg tror altid det bedste om andre indtil det modsatte er bevist. Så jeg ville aldrig nå frem til et sådant motiv uden solid viden.

[Misantropen]

Det er egentlig begge dele.

Det fortæller, at der ikke er en universel reaktion eller følelse i forhold til at blive gramset på af en næsten-fremmed. Nogle vil blive vrede og krænkede, og andre vil synes, det er sjovt eller ligegyldigt. Dermed kan man ikke lave en altid-gældende regel for, hvad der er ok og ikke ok. Både i denne konkrete situation og i andre relaterede. Og det er jo dér, det bliver svært for mænd, tænker jeg. Som andre er inde på, så tror jeg det er sådan, at den ikke-lækre mand lynhurtigt opfattes som en krænker, hvorimod den lækre mand får lov at gå langt. Dette tilfører endnu et lag af relativitet.

Man kan argumentere for, at så bør alle måske lade helt være med at tilnærme, gramse, flirte. Men hvordan kan folk finde sammen så? Og i mine øjne bliver det en grå og trist verden.

Jeg ved ikke hvad det er der skulle være så svært. Det handler jo typisk om situationsfornemmelse, manglende selvkontrol og egoisme. Dvs. noget der ikke har med den det går ud over at gøre, men den der gør det.

Er man eks. i byen eller med offentlig transport kan man godt gå ud fra at fremmede ikke synes det er vildt fedt at blive befamlet ud af det blå. Hvad gramser man på dem for? Tror man de synes det er vildt dejligt eller ophidsende? Eller hvad tjener det udover at behage gramseren?

Flirter man med en date eller en man har mødt i byen er man nødt til at prøve sig frem. Småkysser man kun vil det være en mere naturlig overgang at begynde at nusse den anden, og formode den anden vil være okay med det, fremfor at gå direkte til at befamle og gramse som var det en bolledej man æltede. Der er selvfølgelig nuancer i det og forskellige udgangspunkter der besværliggør at lave eksempler på skrift, ligesom der er forskel på hvor godt man evner at forstå/mærke og sætte egne grænser.

Jeg er enig. Det kunne være interessant at høre fra en gramser, hvad de mener, retfærdiggør den form for opførsel. Det kunne også være interessant at høre, om de overhovedet interesserer sig for, hvad de mennesker, de begramser, synes om det.

Den type ser ikke kvinder som rigtige mennesker. Mere som en slags tilbehør til manden. Et objekt for deres begær.

Jeg mener ikke, man på den måde kan tillægge andre motiver. Jeg ved ikke, om du faktisk mener det seriøst.

Jeg tror altid det bedste om andre indtil det modsatte er bevist. Så jeg ville aldrig nå frem til et sådant motiv uden solid viden.

Hvorfor tror du at de (gramserne) agerer som de gør i det konkrete eksempel?

[Galoldriel]

Det er egentlig begge dele.

Det fortæller, at der ikke er en universel reaktion eller følelse i forhold til at blive gramset på af en næsten-fremmed. Nogle vil blive vrede og krænkede, og andre vil synes, det er sjovt eller ligegyldigt. Dermed kan man ikke lave en altid-gældende regel for, hvad der er ok og ikke ok. Både i denne konkrete situation og i andre relaterede. Og det er jo dér, det bliver svært for mænd, tænker jeg. Som andre er inde på, så tror jeg det er sådan, at den ikke-lækre mand lynhurtigt opfattes som en krænker, hvorimod den lækre mand får lov at gå langt. Dette tilfører endnu et lag af relativitet.

Man kan argumentere for, at så bør alle måske lade helt være med at tilnærme, gramse, flirte. Men hvordan kan folk finde sammen så? Og i mine øjne bliver det en grå og trist verden.

Jeg ved ikke hvad det er der skulle være så svært. Det handler jo typisk om situationsfornemmelse, manglende selvkontrol og egoisme. Dvs. noget der ikke har med den det går ud over at gøre, men den der gør det.

Er man eks. i byen eller med offentlig transport kan man godt gå ud fra at fremmede ikke synes det er vildt fedt at blive befamlet ud af det blå. Hvad gramser man på dem for? Tror man de synes det er vildt dejligt eller ophidsende? Eller hvad tjener det udover at behage gramseren?

Flirter man med en date eller en man har mødt i byen er man nødt til at prøve sig frem. Småkysser man kun vil det være en mere naturlig overgang at begynde at nusse den anden, og formode den anden vil være okay med det, fremfor at gå direkte til at befamle og gramse som var det en bolledej man æltede. Der er selvfølgelig nuancer i det og forskellige udgangspunkter der besværliggør at lave eksempler på skrift, ligesom der er forskel på hvor godt man evner at forstå/mærke og sætte egne grænser.

Jeg er enig. Det kunne være interessant at høre fra en gramser, hvad de mener, retfærdiggør den form for opførsel. Det kunne også være interessant at høre, om de overhovedet interesserer sig for, hvad de mennesker, de begramser, synes om det.

Den type ser ikke kvinder som rigtige mennesker. Mere som en slags tilbehør til manden. Et objekt for deres begær.

Jeg mener ikke, man på den måde kan tillægge andre motiver. Jeg ved ikke, om du faktisk mener det seriøst.

Jeg tror altid det bedste om andre indtil det modsatte er bevist. Så jeg ville aldrig nå frem til et sådant motiv uden solid viden.

Hvem taler du til?

[fisken80]

Det er egentlig begge dele.

Det fortæller, at der ikke er en universel reaktion eller følelse i forhold til at blive gramset på af en næsten-fremmed. Nogle vil blive vrede og krænkede, og andre vil synes, det er sjovt eller ligegyldigt. Dermed kan man ikke lave en altid-gældende regel for, hvad der er ok og ikke ok. Både i denne konkrete situation og i andre relaterede. Og det er jo dér, det bliver svært for mænd, tænker jeg. Som andre er inde på, så tror jeg det er sådan, at den ikke-lækre mand lynhurtigt opfattes som en krænker, hvorimod den lækre mand får lov at gå langt. Dette tilfører endnu et lag af relativitet.

Man kan argumentere for, at så bør alle måske lade helt være med at tilnærme, gramse, flirte. Men hvordan kan folk finde sammen så? Og i mine øjne bliver det en grå og trist verden.

Jeg ved ikke hvad det er der skulle være så svært. Det handler jo typisk om situationsfornemmelse, manglende selvkontrol og egoisme. Dvs. noget der ikke har med den det går ud over at gøre, men den der gør det.

Er man eks. i byen eller med offentlig transport kan man godt gå ud fra at fremmede ikke synes det er vildt fedt at blive befamlet ud af det blå. Hvad gramser man på dem for? Tror man de synes det er vildt dejligt eller ophidsende? Eller hvad tjener det udover at behage gramseren?

Flirter man med en date eller en man har mødt i byen er man nødt til at prøve sig frem. Småkysser man kun vil det være en mere naturlig overgang at begynde at nusse den anden, og formode den anden vil være okay med det, fremfor at gå direkte til at befamle og gramse som var det en bolledej man æltede. Der er selvfølgelig nuancer i det og forskellige udgangspunkter der besværliggør at lave eksempler på skrift, ligesom der er forskel på hvor godt man evner at forstå/mærke og sætte egne grænser.

Jeg er enig. Det kunne være interessant at høre fra en gramser, hvad de mener, retfærdiggør den form for opførsel. Det kunne også være interessant at høre, om de overhovedet interesserer sig for, hvad de mennesker, de begramser, synes om det.

Den type ser ikke kvinder som rigtige mennesker. Mere som en slags tilbehør til manden. Et objekt for deres begær.

Jeg mener ikke, man på den måde kan tillægge andre motiver. Jeg ved ikke, om du faktisk mener det seriøst.

Jeg tror altid det bedste om andre indtil det modsatte er bevist. Så jeg ville aldrig nå frem til et sådant motiv uden solid viden.

Så altså, du tror det bedste om folk, der gramser på fremmede mennesker i offentlig transport?
Hvilke gode motiver skulle der da være bag den handling?

[Kaffe]

Det er egentlig begge dele.

Det fortæller, at der ikke er en universel reaktion eller følelse i forhold til at blive gramset på af en næsten-fremmed. Nogle vil blive vrede og krænkede, og andre vil synes, det er sjovt eller ligegyldigt. Dermed kan man ikke lave en altid-gældende regel for, hvad der er ok og ikke ok. Både i denne konkrete situation og i andre relaterede. Og det er jo dér, det bliver svært for mænd, tænker jeg. Som andre er inde på, så tror jeg det er sådan, at den ikke-lækre mand lynhurtigt opfattes som en krænker, hvorimod den lækre mand får lov at gå langt. Dette tilfører endnu et lag af relativitet.

Man kan argumentere for, at så bør alle måske lade helt være med at tilnærme, gramse, flirte. Men hvordan kan folk finde sammen så? Og i mine øjne bliver det en grå og trist verden.

Jeg ved ikke hvad det er der skulle være så svært. Det handler jo typisk om situationsfornemmelse, manglende selvkontrol og egoisme. Dvs. noget der ikke har med den det går ud over at gøre, men den der gør det.

Er man eks. i byen eller med offentlig transport kan man godt gå ud fra at fremmede ikke synes det er vildt fedt at blive befamlet ud af det blå. Hvad gramser man på dem for? Tror man de synes det er vildt dejligt eller ophidsende? Eller hvad tjener det udover at behage gramseren?

Flirter man med en date eller en man har mødt i byen er man nødt til at prøve sig frem. Småkysser man kun vil det være en mere naturlig overgang at begynde at nusse den anden, og formode den anden vil være okay med det, fremfor at gå direkte til at befamle og gramse som var det en bolledej man æltede. Der er selvfølgelig nuancer i det og forskellige udgangspunkter der besværliggør at lave eksempler på skrift, ligesom der er forskel på hvor godt man evner at forstå/mærke og sætte egne grænser.

Jeg er enig. Det kunne være interessant at høre fra en gramser, hvad de mener, retfærdiggør den form for opførsel. Det kunne også være interessant at høre, om de overhovedet interesserer sig for, hvad de mennesker, de begramser, synes om det.

Den type ser ikke kvinder som rigtige mennesker. Mere som en slags tilbehør til manden. Et objekt for deres begær.

Jeg mener ikke, man på den måde kan tillægge andre motiver. Jeg ved ikke, om du faktisk mener det seriøst.

Jeg tror altid det bedste om andre indtil det modsatte er bevist. Så jeg ville aldrig nå frem til et sådant motiv uden solid viden.

Hvem taler du til?

Det nederste indlæg, som er Kakadu. Jeg burde måske trimme (hedder det vist). Jeg har ikke prøvet det før, så det skal jeg lige undersøge hvordan man gør.

[Galoldriel]

Hvem taler du til?

Det nederste indlæg, som er Kakadu. Jeg burde måske trimme (hedder det vist). Jeg har ikke prøvet det før, så det skal jeg lige undersøge hvordan man gør.

Det kan godt blive indviklet med de mange indlejrede citater, men ja, det er ikke nemt at vide, hvem der tales til, når indlægget indeholder citater fra mange personer.

[Kaffe]

Jeg kan forudse, hvad der kommer til at ske i denne meningsudveksling. Stråmændene er allerede startet. Tak for debatten.

[Modesty Blame]

Det er egentlig begge dele.

Det fortæller, at der ikke er en universel reaktion eller følelse i forhold til at blive gramset på af en næsten-fremmed. Nogle vil blive vrede og krænkede, og andre vil synes, det er sjovt eller ligegyldigt. Dermed kan man ikke lave en altid-gældende regel for, hvad der er ok og ikke ok. Både i denne konkrete situation og i andre relaterede. Og det er jo dér, det bliver svært for mænd, tænker jeg. Som andre er inde på, så tror jeg det er sådan, at den ikke-lækre mand lynhurtigt opfattes som en krænker, hvorimod den lækre mand får lov at gå langt. Dette tilfører endnu et lag af relativitet.

Man kan argumentere for, at så bør alle måske lade helt være med at tilnærme, gramse, flirte. Men hvordan kan folk finde sammen så? Og i mine øjne bliver det en grå og trist verden.

Jeg ved ikke hvad det er der skulle være så svært. Det handler jo typisk om situationsfornemmelse, manglende selvkontrol og egoisme. Dvs. noget der ikke har med den det går ud over at gøre, men den der gør det.

Er man eks. i byen eller med offentlig transport kan man godt gå ud fra at fremmede ikke synes det er vildt fedt at blive befamlet ud af det blå. Hvad gramser man på dem for? Tror man de synes det er vildt dejligt eller ophidsende? Eller hvad tjener det udover at behage gramseren?

Flirter man med en date eller en man har mødt i byen er man nødt til at prøve sig frem. Småkysser man kun vil det være en mere naturlig overgang at begynde at nusse den anden, og formode den anden vil være okay med det, fremfor at gå direkte til at befamle og gramse som var det en bolledej man æltede. Der er selvfølgelig nuancer i det og forskellige udgangspunkter der besværliggør at lave eksempler på skrift, ligesom der er forskel på hvor godt man evner at forstå/mærke og sætte egne grænser.

Jeg er enig. Det kunne være interessant at høre fra en gramser, hvad de mener, retfærdiggør den form for opførsel. Det kunne også være interessant at høre, om de overhovedet interesserer sig for, hvad de mennesker, de begramser, synes om det.

Den type ser ikke kvinder som rigtige mennesker. Mere som en slags tilbehør til manden. Et objekt for deres begær.

I princippet er det ligegyldigt, hvordan den type ser det modsatte køn. Hvis vedkommende befamler en fremmed ud af det blå, så er motivet som sådan underordnet.

Hvis man stadig insisterer på at se det bedste i folk, efter de så tydeligt har bevist (gennem befamling af random person), at deres bedste er gemt langt, langt væk, så er jeg okay med at være uenig om det. Og jeg synes ikke, at der er nogen grund til at tale om, at jeg motivfortolker negativt eller den slags vrøvl.

[HerErJeg]

Jeg ved ikke hvorfor den ide om, at man ikke kan finde sammen uden at det potentielt har betydet, at der ligger krænkede mennesker tilbage i slipstrømmen før man fandt én, der var interesseret.

Jeg véd godt, at jeg har nævnt det mange gange nu, men jeg tillader mig altså at bringe den op igen. Vores helt spritnye MTU. Hvor under 1% har oplevet uønsket seksuel kontakt. Og vi snakker en arbejdsplads, hvor der er en god blanding af begge køn. En meget stor alderspredning. Personalefester, hvor folk både drikker og danser.
Under 1%!
Så ja, mange kvinder, mig selv inklusiv, oplever uønsket seksuel kontakt. Men kan vi ikke godt blive enige om, at der er tale om et meget lille fåtal af mennesker, der ikke forstår spillereglerne? Og at det rigtig ofte opstår i bestemte situationer - og at de situationer altså næppe er i forbindelse med, at en person forsøger at vise interesse for en anden person. Selv dét kan langt langt flertallet af mennesker faktisk også godt finde ud af at gøre på en ikke-krænkende måde.

Det er da fint med din undersøgelse. Og så er der en rapport som siger 70%
Der skal ikke ret mange som Sofie Linde ind i politik, før det bliver et gigant problem for alle.
Det er nok min største frygt, at de meget sarte typer der krænkes af hvad som helst, langsomt kommer ind på positioner med indflydelse.
Hvem skulle have troet at 'eskimoer' ville være et problem, bare for 5-10 år siden?

Der er noget af et spring fra oplevelser af seksuelle krænkelser til eskimo-gate.

Har du reelt oprettet tråden om oplevelser af en hvilken som helst form for krænkelse, eller specifikt om de seksuelle?

Det får mig til at tænke på de mekanismer der styrer hvad vi skal synes og mene. Hvem styrer dem?
Hvorfor gik det egentlig galt med neger, eskimo og gamle Kim Larsen sange? Hvorfor er det vi skal diskuterre små nuancer om noget er seksuelt krænkende eller ej. Pift, fløjt, dyt eller mundligt kompliment om at se godt ud.
Det er pishamrende ligegyldigt at fluekneppe mikroskopiske nuancer i en kommentar, denne debat er et skræmmende eksempel på det.
Alle kan selvfølgelig sige at det ikke hører sig til i tiden, men et eller andet sted er det hele startet, og hvem eller hvad er det som lægger den første lille snebold, der bare ruller og ruller....

[Galoldriel]

Jeg ved ikke hvorfor den ide om, at man ikke kan finde sammen uden at det potentielt har betydet, at der ligger krænkede mennesker tilbage i slipstrømmen før man fandt én, der var interesseret.

Jeg véd godt, at jeg har nævnt det mange gange nu, men jeg tillader mig altså at bringe den op igen. Vores helt spritnye MTU. Hvor under 1% har oplevet uønsket seksuel kontakt. Og vi snakker en arbejdsplads, hvor der er en god blanding af begge køn. En meget stor alderspredning. Personalefester, hvor folk både drikker og danser.
Under 1%!
Så ja, mange kvinder, mig selv inklusiv, oplever uønsket seksuel kontakt. Men kan vi ikke godt blive enige om, at der er tale om et meget lille fåtal af mennesker, der ikke forstår spillereglerne? Og at det rigtig ofte opstår i bestemte situationer - og at de situationer altså næppe er i forbindelse med, at en person forsøger at vise interesse for en anden person. Selv dét kan langt langt flertallet af mennesker faktisk også godt finde ud af at gøre på en ikke-krænkende måde.

Det er da fint med din undersøgelse. Og så er der en rapport som siger 70%
Der skal ikke ret mange som Sofie Linde ind i politik, før det bliver et gigant problem for alle.
Det er nok min største frygt, at de meget sarte typer der krænkes af hvad som helst, langsomt kommer ind på positioner med indflydelse.
Hvem skulle have troet at 'eskimoer' ville være et problem, bare for 5-10 år siden?

Der er noget af et spring fra oplevelser af seksuelle krænkelser til eskimo-gate.

Har du reelt oprettet tråden om oplevelser af en hvilken som helst form for krænkelse, eller specifikt om de seksuelle?

Det får mig til at tænke på de mekanismer der styrer hvad vi skal synes og mene. Hvem styrer dem?
Hvorfor gik det egentlig galt med neger, eskimo og gamle Kim Larsen sange? Hvorfor er det vi skal diskuterre små nuancer om noget er seksuelt krænkende eller ej. Pift, fløjt, dyt eller mundligt kompliment om at se godt ud.
Det er pishamrende ligegyldigt at fluekneppe mikroskopiske nuancer i en kommentar, denne debat er et skræmmende eksempel på det.
Alle kan selvfølgelig sige at det ikke hører sig til i tiden, men et eller andet sted er det hele startet, og hvem eller hvad er det som lægger den første lille snebold, der bare ruller og ruller....

Hvem svarer du?

Hvis det er mig, kan jeg kun sige, at jeg er gået ind i denne tråd for at diskutere det emne, du selv har bragt på bane ved at oprette tråden.

[Dane]

Man kan vel efterhånden konkludere at alle er enige om at krænkelser ikke er ok, men samtidig konkludere at vi aldrig bliver enige om den nedre krænkelses grænse fordi vi er for forskellige :-)

[HerErJeg]

Man kan vel efterhånden konkludere at alle er enige om at krænkelser ikke er ok, men samtidig konkludere at vi aldrig bliver enige om den nedre krænkelses grænse fordi vi er for forskellige :-)

Og hvis vi tror bunden er nået, så tror jeg slet ikke vi er i nærheden. I dag kan vi bare ikke forestille os hvad næste 'skridt ned' bliver.

[AFK]

Nej, jeg benægter ikke, at folk kan finde på at lyve, men jeg kan godt se, jeg kunne have forklaret mig tydeligere. Så:

Nogle mennesker lyver. Mange mennesker lyver. Det ér et faktum.

Hvis du kan erkende at mange mennesker lyver, så giver det heller ikke mening at eksistere på at "nej betyder ALTID nej". Der er tydeligvis situationer, hvor det ikke betyder nej. Det er bare et trin i spillet.

Du mener så, at du er i stand til at gennemskue, om en kvinde, der siger nej, i virkeligheden mener ja. Med op til 100% sikkerhed.

No shit, Sherlock. Som det fremgår af videoen, så er det jo ikke ligefrem rocket science i disse tilfælde, jeg taler om. Der er jo ikke tale om, at en person forsøger hardcore at bevare det som en hemmelighed, at personen spiller lidt hard to get. Det er ikke særligt svært at gennemskue, når personen ligger op til den slags. Der er fandeme forskel på om en person lyver om noget, som de ønsker ikke bliver opdaget eller om de lyver om noget, som de inderst inde håber modparten gennemskuer. Eksempelvis når de siger "nej" ifm. at spille hard to get, og de inderst inde ønsker at den anden skal fortsætte med kurmageriet.

Du opfører dig som om, at der ikke findes mennesker, der kan finde på at spille hard to get eller være lidt kæk eller rollespille. Som om at ALLE der siger nej, kun kan mene nej, og at de aldrig kan skifte mening. Bare vent til at det går op for dig, at der findes folk som godt kan lide at sige nej - mens de har sex - fordi det er en del af deres voldtægtsfantasi, men at de i virkeligheden ikke ønsker at deres sexpartner skal stoppe. Så falder din verden da for alvor sammen.

Dét er ikke et videnskabeligt faktum, det er en påstand.

Hvad fanden skulle jeg dog bruge "videnskabelige fakta" til, når det gælder min egen flirten? Det er empiri. Min egen empiri er mere relevant for min egen ageren, end hvad videnskaben når frem til. Nu bliver det eddermame for åndssvagt!

Og det er din holdning, at det er i orden, du tolker et nej som et ja, fordi du mener, du er ekspert i signalerne.

LOL. Ja, det er min holdning, at jeg gerne må flirte med folk og lægge an på dem, akkurat som jeg lyster. De kan jo jo bare afslå. Jeg kan godt forstå, at når "nej ikke altid betyder nej", så indebærer det også at "nej tit betyder nej", og så handler jeg efter det. Du kan derimod åbenbart ikke forstå, at selvom nej tit betyder nej, så betyder det af og til også "ja" eller "fortsæt".

Grunden til at jeg valgte at illustrere det med en video, i stedet for at skrive det på tekst, er at i videoen får du tone, mimik, kropssprog og ansigtsudtryk med. Det går tabt på skrift - hvilket præcist er hans afsluttende pointe med bad read in court. Det er ikke en skid svært - for andre end autister - at afkode en persons sande ønske, når de siger ét, men på en måde hvor alle de ting siger noget andet.

Nu er det så heldigt, at jeg normalt ikke drages mod Misse Møhge'r, som har brug for et safe-space mod mandlige tilnærmelser og interaktioner.

For mig er det uacceptabel grænseoverskridende opførsel, at et menneske bevidst overhører, at jeg siger fra, fordi vedkommende mener, han eller hun ved, hvad jeg ønsker, bedre end jeg selv gør. Og jeg ville skamme mig over at have overtrådt et andet menneskes grænser, hvis jeg ikke havde lyttet til vedkommendes nej. Og derfor mener jeg, man BØR tage et nej som et nej. Fordi alternativet ikke er okay.

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med om du finder det acceptabelt. Det er jo slet ikke relevant for mig, hvad du synes er acceptabelt. Jeg ville aldrig finde på at interagere med dig IRL, og da slet ikke flirte med dig.

[Marengs]

Nej, jeg benægter ikke, at folk kan finde på at lyve, men jeg kan godt se, jeg kunne have forklaret mig tydeligere. Så:

Nogle mennesker lyver. Mange mennesker lyver. Det ér et faktum.

Hvis du kan erkende at mange mennesker lyver, så giver det heller ikke mening at eksistere på at "nej betyder ALTID nej". Der er tydeligvis situationer, hvor det ikke betyder nej. Det er bare et trin i spillet.

Du mener så, at du er i stand til at gennemskue, om en kvinde, der siger nej, i virkeligheden mener ja. Med op til 100% sikkerhed.

No shit, Sherlock. Som det fremgår af videoen, så er det jo ikke ligefrem rocket science i disse tilfælde, jeg taler om. Der er jo ikke tale om, at en person forsøger hardcore at bevare det som en hemmelighed, at personen spiller lidt hard to get. Det er ikke særligt svært at gennemskue, når personen ligger op til den slags. Der er fandeme forskel på om en person lyver om noget, som de ønsker ikke bliver opdaget eller om de lyver om noget, som de inderst inde håber modparten gennemskuer. Eksempelvis når de siger "nej" ifm. at spille hard to get, og de inderst inde ønsker at den anden skal fortsætte med kurmageriet.

Du opfører dig som om, at der ikke findes mennesker, der kan finde på at spille hard to get eller være lidt kæk eller rollespille. Som om at ALLE der siger nej, kun kan mene nej, og at de aldrig kan skifte mening. Bare vent til at det går op for dig, at der findes folk som godt kan lide at sige nej - mens de har sex - fordi det er en del af deres voldtægtsfantasi, men at de i virkeligheden ikke ønsker at deres sexpartner skal stoppe. Så falder din verden da for alvor sammen.

Dét er ikke et videnskabeligt faktum, det er en påstand.

Hvad fanden skulle jeg dog bruge "videnskabelige fakta" til, når det gælder min egen flirten? Det er empiri. Min egen empiri er mere relevant for min egen ageren, end hvad videnskaben når frem til. Nu bliver det eddermame for åndssvagt!

Og det er din holdning, at det er i orden, du tolker et nej som et ja, fordi du mener, du er ekspert i signalerne.

LOL. Ja, det er min holdning, at jeg gerne må flirte med folk og lægge an på dem, akkurat som jeg lyster. De kan jo jo bare afslå. Jeg kan godt forstå, at når "nej ikke altid betyder nej", så indebærer det også at "nej tit betyder nej", og så handler jeg efter det. Du kan derimod åbenbart ikke forstå, at selvom nej tit betyder nej, så betyder det af og til også "ja" eller "fortsæt".

Grunden til at jeg valgte at illustrere det med en video, i stedet for at skrive det på tekst, er at i videoen får du tone, mimik, kropssprog og ansigtsudtryk med. Det går tabt på skrift - hvilket præcist er hans afsluttende pointe med bad read in court. Det er ikke en skid svært - for andre end autister - at afkode en persons sande ønske, når de siger ét, men på en måde hvor alle de ting siger noget andet.

Nu er det så heldigt, at jeg normalt ikke drages mod Misse Møhge'r, som har brug for et safe-space mod mandlige tilnærmelser og interaktioner.

For mig er det uacceptabel grænseoverskridende opførsel, at et menneske bevidst overhører, at jeg siger fra, fordi vedkommende mener, han eller hun ved, hvad jeg ønsker, bedre end jeg selv gør. Og jeg ville skamme mig over at have overtrådt et andet menneskes grænser, hvis jeg ikke havde lyttet til vedkommendes nej. Og derfor mener jeg, man BØR tage et nej som et nej. Fordi alternativet ikke er okay.

Jeg kunne ikke være mere ligeglad med om du finder det acceptabelt. Det er jo slet ikke relevant for mig, hvad du synes er acceptabelt. Jeg ville aldrig finde på at interagere med dig IRL, og da slet ikke flirte med dig.

Lad os antage, du har ret. Du overskrider aldrig grænsen.
Kan du forstå, man som kvinde, der oplever flere mænd, der ikke forstår et nej mener, det er et problem, når nogle mænd og kvinder advokerer for, nej ikke altid betyder nej. Fordi vi ved, at nogle mænd ikke helt fatter det der med tonen. Og vi derfor gerne så, nej-spillet kun blev spillet af folk, der har aftalt det?