Op til hver tredje folkeskole elev dumper 9. klasse

[Artem]

Og du tror simpelthen at tingene er som da du blev uddannet?

Jeg tror ikke de er dumme og jeg er helt enig i, at der er store problemer med meget af det der foregår i folkeskolen. Men uden et vist niveau i skrivning, læsning og forståelse kommer du bare ikke ret langt i dag.

Næ der er skam sket mange ting med min uddannelse. Man kan feks springe fra efter den halve tid og blive It-supporter.
Og ellers har de lavet 2 linjer i dag hvor man enten kan blive datatekniker med speciale i infrastruktur, eller datatekniker med speciale i programmering.
Hvilket giver meget god mening da det har udviklet sig meget og alt ligger på nettet i dag.

Men jeg mener ikke at kvalifikationsniveauet på uddannelsen er blevet hævet som vil er det du påstår?

[Stars]

Hvis du ikke kan bestå dansk i dag så får du det umanerligt svært på en uddannelse, uanset hvilken én der er tale om.

Hvorfor tænker du det er mere svært i dag?
For jeg tænker modsat at det nærmest må være nemmere i dag med de hjælpemidler der er nu, hvor man feks kan få en chat robot til at sætte kommaer for en.

Du kan ikke få en chatbot til at læse og forstå komplicerede manualer for dig. Tror du helt seriøst, at dansk kun handler om at sætte kommaer korrekt?

Stort set alle uddannelser kræver, at du kan læse og forstå fagligt stof. Meget byggeri, meget mekanik og meget teknik er blevet markant mere kompliceret de seneste 20 år. Hvis du ikke kan læse og forstå en faglig tekst så kommer du altså bare ikke ret langt.

Og undskyld men: shit det er dumt at tro at en chatbot gør ting nemmere.

Du må selv undskylde, men nu er jeg selv oprindeligt uddannet datamekaniker som er en 5 årig lærlige uddannelse. Som nok er den faglige uddannelse med det højeste niveau. Men der er som sådan ingen komplicerede manualer at forstå, for ud fra ens interesse for it så lærer man at forstå hvordan det hele hænger sammen, og hvis der er noget man ikke ved søger man viden om det på nettet.
Hvor programmering nok er den sværeste del, både med at lære selve programmeringssproget, og siden at være en kreativ problem løser som kan omsætte det til lave programmer som kan løse den opgave man står over for.

Faglige uddannelser er jo lærlige uddannelse, hvor man lærer af andre med hvordan man gør ting. Men jo man kan da godt blive udsat for at skulle bruge et nyt produkt, og følge deres anvisninger.
Men når jeg skriver at mange ting er nemmere i dag er fordi der feks findes videoer på nettet med hvordan man gør det.
Lad os feks sige at man skal lave et LIP Thermodyn gulv for første gang. Så i stedet for at læse deres manual om hvordan man gør det, kan man i stedet se en 3 min video med det. Det er noget nærmest alle producenter at byggematerialer gør i dag.

Jeg er skam helt med på at der er nogle som er så svært ordblinde at de har svært ved at læse og forstå, og det er jeg enig i at der vil være en stor udfordring ved de fleste uddannelser. Men det er mit indtryk at det ofte mere er det skriftlige der er udfordringen, som ikke fylder så meget på faglige uddannelser, og som der findes hjælpemidler til i dag.

Du får det bare til at virke som om at de her unge mennesker er dumme, hvilket jeg tror der sjældent er tilfældet, de er bare ikke blevet undervist på en måde som har motiveret dem, hvorfor de følgende ikke har fuldt med, lavet deres lektier osv, hvorfor de følgende har klaret sig dårligt til eksamen.
Men med en mere praktisk tilgang til tingene og med noget de interesserer sig for, vil de fleste af dem sagtens kunne tage en uddannelse.

Det er det altså ikke i dag.
Der er ganske meget læsestof i skoleperioderne. OG skiftlige opgaver.
Mesterlæren er - desværre for disse elever - afskaffet. (Altså - jeg vil ikke udelukke, det stadig findes som et tilbud, man kan visiteres til)

[fisken80]

Og du tror simpelthen at tingene er som da du blev uddannet?

Jeg tror ikke de er dumme og jeg er helt enig i, at der er store problemer med meget af det der foregår i folkeskolen. Men uden et vist niveau i skrivning, læsning og forståelse kommer du bare ikke ret langt i dag.

Næ der er skam sket mange ting med min uddannelse. Man kan feks springe fra efter den halve tid og blive It-supporter.
Og ellers har de lavet 2 linjer i dag hvor man enten kan blive datatekniker med speciale i infrastruktur, eller datatekniker med speciale i programmering.
Hvilket giver meget god mening da det har udviklet sig meget og alt ligger på nettet i dag.

Men jeg mener ikke at kvalifikationsniveauet på uddannelsen er blevet hævet som vil er det du påstår?

Der er altså ret store krav til skrivning, læsning og forståelse af det læste også på faglige uddannelser. Det er simpelthen naivt at tro, at man kan komme igennem en uddannelse, uanset hvilken en, der så er tale om, uden at man har et vist niveau i at kunne skrive, læse og forstå det man læser.

Det er lidt ærgerligt, at du åbenbart gerne vil nedgradere de faglige uddannelser til at være sådan lidt andenrangs. Som uddannelser, hvor det ikke er nødvendigt, at man har et vist fagligt niveau i dansk og matematik.

[fisken80]

Hvis du ikke kan bestå dansk i dag så får du det umanerligt svært på en uddannelse, uanset hvilken én der er tale om.

Hvorfor tænker du det er mere svært i dag?
For jeg tænker modsat at det nærmest må være nemmere i dag med de hjælpemidler der er nu, hvor man feks kan få en chat robot til at sætte kommaer for en.

Du kan ikke få en chatbot til at læse og forstå komplicerede manualer for dig. Tror du helt seriøst, at dansk kun handler om at sætte kommaer korrekt?

Stort set alle uddannelser kræver, at du kan læse og forstå fagligt stof. Meget byggeri, meget mekanik og meget teknik er blevet markant mere kompliceret de seneste 20 år. Hvis du ikke kan læse og forstå en faglig tekst så kommer du altså bare ikke ret langt.

Og undskyld men: shit det er dumt at tro at en chatbot gør ting nemmere.

Du må selv undskylde, men nu er jeg selv oprindeligt uddannet datamekaniker som er en 5 årig lærlige uddannelse. Som nok er den faglige uddannelse med det højeste niveau. Men der er som sådan ingen komplicerede manualer at forstå, for ud fra ens interesse for it så lærer man at forstå hvordan det hele hænger sammen, og hvis der er noget man ikke ved søger man viden om det på nettet.
Hvor programmering nok er den sværeste del, både med at lære selve programmeringssproget, og siden at være en kreativ problem løser som kan omsætte det til lave programmer som kan løse den opgave man står over for.

Faglige uddannelser er jo lærlige uddannelse, hvor man lærer af andre med hvordan man gør ting. Men jo man kan da godt blive udsat for at skulle bruge et nyt produkt, og følge deres anvisninger.
Men når jeg skriver at mange ting er nemmere i dag er fordi der feks findes videoer på nettet med hvordan man gør det.
Lad os feks sige at man skal lave et LIP Thermodyn gulv for første gang. Så i stedet for at læse deres manual om hvordan man gør det, kan man i stedet se en 3 min video med det. Det er noget nærmest alle producenter at byggematerialer gør i dag.

Jeg er skam helt med på at der er nogle som er så svært ordblinde at de har svært ved at læse og forstå, og det er jeg enig i at der vil være en stor udfordring ved de fleste uddannelser. Men det er mit indtryk at det ofte mere er det skriftlige der er udfordringen, som ikke fylder så meget på faglige uddannelser, og som der findes hjælpemidler til i dag.

Du får det bare til at virke som om at de her unge mennesker er dumme, hvilket jeg tror der sjældent er tilfældet, de er bare ikke blevet undervist på en måde som har motiveret dem, hvorfor de følgende ikke har fuldt med, lavet deres lektier osv, hvorfor de følgende har klaret sig dårligt til eksamen.
Men med en mere praktisk tilgang til tingene og med noget de interesserer sig for, vil de fleste af dem sagtens kunne tage en uddannelse.

Det er det altså ikke i dag.
Der er ganske meget læsestof i skoleperioderne. OG skiftlige opgaver.
Mesterlæren er - desværre for disse elever - afskaffet. (Altså - jeg vil ikke udelukke, det stadig findes som et tilbud, man kan visiteres til)

Man kan stadig komme i mesterlære, men man slipper ikke for også at gå i skole. Det er bare senere i forløbet i stedet for at man starter med det.

[fisken80]

Jeg læste på et tidspunkt en artikel, der var skrevet i forbindelse med, at 02 blev adgangskrav til teknisk skole. I artiklen snakkede journalisten bl.a. med en mekaniker, der gjorde det helt klart, at man ikke kunne blive mekaniker i dag, hvis man ikke havde et vist niveau i forhold til at læse og forstå tekster. At man var god til at "rode med biler" var bare ikke længere nok, selvom det var sådan tidligere. Det var pinedød nødvendigt at man kunne læse og forstå indviklede og tekniske manualer for de biler man skulle arbejde med.

Jeg tvivler på det kun gælder for mekaniker-uddannelsen.

[LadyFox]

Jeg arbejder på et helt andet område, men jeg har lige været til at fagligt arrangement med en taler fra Bornholm der bla. Fortalte om nogle af de problematikker de havde på området. Dels at Bornholm en fattig kommune, men også (og måske især) at det var en kæmpe udfordring at hvis man skal arbejde på Bornholm så bliver man næsten nødt til at flytte til Bornholm og det er der mange der ikke har lyst til.
Altså, på Bornholm må man ansætte dem der er, også i de tilfælde hvor der måske er nogle mangler i forhold til det man ønsker - så det kan godt kræve noget ekstra at lykkedes med at spille hinanden bedre.

Jeg tænker at det sagtens kan spille ind på mange andre områder end plejesektoren - og et barn i mistrivsel kan jo godt møde flere forskellige fagpersonaler i forsøget på ar få barnet tilbage på sporet igen, og hvis flere af de her områder kæmper ekstra med at skaffe nok af de rigtige hænder er der jo mange steder at indsatserne kan gå skævt, og ikke lykkedes med at få barnet tilbage til et sted hvor de er i stand til at få den læring de har brug for.

Jeg har ikke løsningen, men jeg synes det er klart det er svært på mange områder når de fattige kommuner jo også ofte er dem med et højt antal borgere der har et øget behov for støtte fra kommunen og når man så kombinerer det med et dårligere udgangspunkt for at rekruttere kompetent personale synes jeg ikke at det er svært at se at det har en effekt på den service man som borger kan forvente at få.

[DetSorteCirkus]

Folkeskolens afgangsprøve består af ni eksamener. Hvis gennemsnittet af de opnåede resultater ligger under 02, har eleven ikke bestået.
Artiklen handler specifikt om dansk og matematik, der består af henholdsvis fire og to delprøver. Retskrivning og Læsning vægter
lavere end skriftlig fremstilling. Da det, sammen med en samlet bestået afgangsprøve, er resultaterne i dansk og matematik, som er udslagsgivende for, om man kan blive optaget på en erhvervsuddannelse, gøres der ofte en særlig indsats for, at eleven lykkes med disse prøver. Selv hvis det samlede resultat ender under 02, er det trods alt vigtigst, at det går godt i dansk og matematik, fordi eleven så må formodes at stå stærkere til en kommende optagelsesprøve.

På den baggrund synes jeg, at tallene er endnu mere nedslående, end hvis det handlede om det samlede prøvegennemsnit.

Igen: Det er dansk ELLER matematik. Andelen af elever, der får under 2 i begge fag, er markant lavere (et par procent sidste gang man lavede undersøgelsen - har ikke tjekket denne).

Og ja, det er trist uanset.

Ja, det forstod jeg godt, da jeg læste artiklen. At det er enten-eller og ikke nødvendigvis både-og, men jeg finder det lige så bekymrende, da der for denne elevgruppe ofte ikke skal meget til, før det bliver en stor udfordring at komme videre i uddannelsessystemet og arbejdslivet, hvis man, hvad årsagen så end er, ikke evner at bestå dansk eller matematik efter 9. klasse. Ikke fordi alle døre er hermetisk lukkede, men fordi et sådant eksamensresultat tit er et symptom på svære kognitive, sociale og/eller faglige problemer, og det pædagogiske efterværn er magert. For nu at sige det mildt.

Jeg har afgangsklasse i år og skal sammen med en kollega fra skolens ressourcetilbud ud og overlevere til de lærere og pædagoger, som skal have vores mest sårbare elever næste år, dem, der måske dumper både afgangsprøve og dansk/matematik, og vi får at vide, at det er de færreste skoler, som har ressourcer til på den måde at hjælpe deres elever videre.. På min arbejdsplads er det kun i min klasse, at vi tilbyder det og prioriterer at lægge vores timer, så det kan lade sig gøre. Hvilket det heller ikke er alle, der har mulighed for.

[DetSorteCirkus]

I øvrigt er mit bud, at væsentligt færre ville dumpe, hvis det var almindeligt, at skolerne havde ressourcer (og i nogle tilfælde viden og vilje) til at give elever "på kanten" den støtte og de rammer ved prøverne, som anbefales. Begrebet "prøve på særlige vilkår" er en elastik, der kan fortolkes meget fleksibelt.
Der skal kæmpes for at opnå den store pakke til sine elever, kan jeg sige af erfaring.

[Madam Pomfrey]

I øvrigt er mit bud, at væsentligt færre ville dumpe, hvis det var almindeligt, at skolerne havde ressourcer (og i nogle tilfælde viden og vilje) til at give elever "på kanten" den støtte og de rammer ved prøverne, som anbefales. Begrebet "prøve på særlige vilkår" er en elastik, der kan fortolkes meget fleksibelt.
Der skal kæmpes for at opnå den store pakke til sine elever, kan jeg sige af erfaring.

Det er jeg ikke uenig i - og jeg tror også at det vi ser nu er konsekvenser af skolereformen, og generel politisk rykken rundt på og med folkeskolen.

Men også en "tidens tendens" - hvor børn helt klart ER blevet mere individuelt orienteret, fremfor fællesskabs orienterede, - og jeg tænker ikke decideret curlingbørn, men børn der af en eller anden årsag bare melder pas på det hele, giver op, og ikke formår at give den en skalle, kæmpe for det.

Mine ældste blev færdige med folkeskolen for hhv 2 og 4 år siden, og kom begge ud med meget fine resultater, - jeg havde selv oplevelse og indtryk af, og har fået det bekræftet af deres lærere, at de har nemt ved at lære, de er meget intuitive, de tænker logisk, de har en god hukommelse.
Det er naturligvis til deres fordel, og de har aldrig skulle kæmpe hårdt for at lære og forstå - det gør uden tvivl skolelivet nemmere.
Og selvom jeg måske ikke i nogen videre grad kunne hjælpe dem med 9. klasse matematikken, så har jeg dog engageret mig i deres skolegang, både læringsmæssigt og socialt.
De har også, i en periode, været sårbare og pressede børn, og jeg har været en presset forælder, men vi blev også mødt med omsorg og hjælp fra skolens side, da det var nødvendigt.

Mine 2 ældste har gået i vidt forskellige klasser, når man ser på overordnede afgangsresultat, men så absolut også forældre engangement.
I den ældstes klasse var forældrene generelt meget engagerede, både i det sociale og faglige, der var en stor opbakning hjemmefra til skolelivet over den brede flade. I nr. 2's klasse, var vi meget få forældre der engagerede os i børnenes skoleliv på den måde, - der var det båret af lærerne, som gjorde en KÆMPE indsats.
Men det var også der der igen og igen og igen kom beskeder i AULA om at børnene havde brug for støtte og hjælp hjemmefra, om manglende motivation, lyst og vilje til faglig læring, budskab om mildest talt bekymrende resultater i matematik og dansk, og der blev sat ind med særlige lærings og træningsforløb for de der havde det vanskeligt fagligt. Vanskeligheder der ikke umiddelbart kunne tilskrives at børnene var ord- eller talblinde.
Min søn var også frustreret over hans klassekammeraters manglende lyst, motivation, vilje - han blev fx. sat sammen med en pige i matematik, netop fordi han så kunne udvikle sin læring ved at lære fra sig, - men han var ved at brænde totalt sammen over at hun ikke engang ville prøve, men bare konsekvent sagde "jeg gider ikke" "Jeg forstår det ikke" "Jeg kan ikke" - og derfra nægtede at arbejde. Så der måtte jeg hjælpe ham, med at fik fortalt sin lærer, at det kunne han simpelthen ikke overskue at være i.

Det er ikke fordi jeg synes at skolerne skal kræve og forvente en masse af os som forældre, - for jeg er helt enig om at der også nogle gange er alt for høje forventninger fra skolens side, og et overload af kommunikation. Men omvendt så tror jeg det er vigtigt for børnene, at mærke at vi som forældre HAR forventninger til dem, at vi intresserer sig for deres skolegang, bakker op om den, ved bl.a. at engagere os, høre hvad de har lavet i skolen, hvad de lærer om i dansk, forholde os til de emner de fordyber sig i, spørge om man må læse projektopgaven igennem, eller bare høre problemformuleringen.
Da vi her i vinter fejrede 18 års fødselsdag, kom 2 af pigerne fra hans folkeskole hen til mig, og sagde at de bare ville sige at min søn var SÅ heldig at have en mor der engagerede sig så meget i hans liv, som gjorde så meget for og med ham, og at de bare ville sige tak for alt det jeg havde gjort for deres klasse, at jeg når det havde handlet om det sociale, hyggelige og sjove, nærmest havde været hele klassens mor.
jeg blev virkelig rørt, - men det fortæller mig også at de måske faktisk selv havde manglet deres forældre i skolen, - og det var endda ikke dem med de mindst synlige forældre.

Mine 2 yngste er i specialskole, den store af dem pga. ADHD, - den anden pga. skolevægring og belastningsreaktioner.
De er også kvikke og lærenemme, og de lærer det de skal i skolen. Mit 7.klasses barn har været til terminsprøver, på 9. klasse niveau, og han ligger allerede flot i niveau der. Lærerne er på ingen måde bekymrede for hans afgangseksamen, det skal han nok klare rigtig godt og flot.
De får den nødvendige hjælp og støtte til at klare deres skolegang, og det er jeg virkelig taknemmelig for. For havde skolen ikke set, og ville kompensere, for deres respektive udfordringer, så kunne de bestemt godt være blevet tabt.