Nonfirmation?

[LadyFox]

Ja selvfølgelig. Jeg kan bare ikke se hvorfor det skulle være at fejre ingenting blot fordi man tager vielsen ud af et borgerligt bryllup - da vielsen i mange tilfælde handler om jura - og til borgerlige bryllupper virker det sjældent som om at det er juraen folk vil fejre.

Jamen, til en kærlighedsfest synes jeg heller ikke at man ikke fejrer noget. Der fejrer man jo kærligheden til hinanden Hvis man holder en kærlighedsfest, holder man jo ikke et ikke-bryllup. Hvilket vel også er derfor man vælger at sige en Kærlighedsfest og ikke et non-bryllup.
For mig er en nonfirmation det samme som hvis man fejrede at man blev gift - uden at blive gift. En kærlighedsfest synes jeg tilgengæld er det sammen som hvis mine børn i stedet for en konfirmation valgte at fejre deres 15-års fødselsdag i stedet for.

Men er det så ikke bare ordet "nonfirmation" du er imod? Jeg kan da i hvert fald ikke se den store forskel på at fejre kærligheden uden et ritual i kirken/rådhuset og så at fejre overgangen fra barn til "voksen" uden et ritual i kirken/rådhuset.
Men jeg vil godt medgive at jeg synes ordet "nonfirmation" er super kikset, og jeg ville nok give mit fiktive barns fest et andet ord, men i daglig tale er det jo bare nemmest at bruge nonfirmatipn så folk ved hvad man taler om.

[Animi]

Men er det så ikke bare ordet "nonfirmation" du er imod? Jeg kan da i hvert fald ikke se den store forskel på at fejre kærligheden uden et ritual i kirken/rådhuset og så at fejre overgangen fra barn til "voksen" uden et ritual i kirken/rådhuset.
Men jeg vil godt medgive at jeg synes ordet "nonfirmation" er super kikset, og jeg ville nok give mit fiktive barns fest et andet ord, men i daglig tale er det jo bare nemmest at bruge nonfirmatipn så folk ved hvad man taler om.

Nej. Jeg er imod at holde den slags fest, bare for at holde en fest. Fx for at barnet ikke føler sig holdt udenfor. Det kommer jeg ikke til at betale for.

[Myresluger]

I min familie bliver man ikke konfirmeret hvis ikke man tror på Gud. I min optik er det hyklerisk. Mine unger gik til konfirmationsforberedelse, fravalgte st blive konfirmeret, da de ikke tror på gud. Vi holdt en ungdomsfest - som markerer overgangen fra barndom til ungdom. Er det st fejre ingenting, at man er i stand til at træffe et valg og går ind i en ny fase af sit liv??

Jeg forstår kun argumentationen hvis man er meget religiøs, for mig er der mindre at fejre hvis man blot følger strømmen og gør som de andre uden, at have troen med!

[Animi]

I min familie bliver man ikke konfirmeret hvis ikke man tror på Gud. I min optik er det hyklerisk. Mine unger gik til konfirmationsforberedelse, fravalgte st blive konfirmeret, da de ikke tror på gud. Vi holdt en ungdomsfest - som markerer overgangen fra barndom til ungdom. Er det st fejre ingenting, at man er i stand til at træffe et valg og går ind i en ny fase af sit liv??

Jeg forstår kun argumentationen hvis man er meget religiøs, for mig er der mindre at fejre hvis man blot følger strømmen og gør som de andre uden, at have troen med!

Jeg synes ikke der er noget at fejre, fordi man vælger ikke at blive konfirmeret. Ellers kan man jo komme til at holde mange fester, hvis man skal fejrer hver gang nogen træffer et større valg
Hvis mine børn ikke vil konfirmeres, men gerne vil fejre overgangen til en ny fase, kan det passende gøres på deres fødselsdag i stedet

[DetSorteCirkus]

Hvis mit barn valgte at blive konfirmeret for traditionen og hyggens skyld, ville det egentlig for mig svare til, at de meldte sig ind i et ungdomsparti, som jeg ikke selv kunne forestille mig at blive medlem af.
Det kan jeg personligt ikke forsvare at modsætte mig.

Hvad andre har det bedst med som forælder, er op til dem. Det kunne jeg ikke drømme om at anfægte.

[godtnavn]

Som en navngivningsfest fremfor en dåb?

Eller er det bare navnet? Så navngivningsfest er OK, men hvis jeg holdte en "fåb", så er det mærkeligt? :p

Jeg går ikke så.meget op i, hvad man kalder det. Det er jo det samme - en fest man holder i traditionens navn, men moderniseret efter ens ønske og behov.

Jeg synes der er forskel - ved en navngivningsfest er der jo netop sket noget man fejrer. Man har fået et navn. Så ja, jeg ville synes det var mærkeligt hvis man holdt en fest og kaldte det en dåb fremfor en navngivningsfest, hvis ingen er blevet døbt.
Hvis nu man fx rent faktisk blev borgerligt konfirmeret, ville jeg ikke synes det var mærkeligt at holde en borgerlig konfirmationsfest - fordi man så fejrer at man er blevet borgerligt konfirmeret.
Men at fejre noget der ikke er sket? Ja, det synes jeg er lidt spøjst

Men folk der ikke blvier konfirmeret har jo netop taget et valg, et valg om at fravælge religion, så det kan man da godt fejre? De har taget et velovervejet valg om de tror eller ej, og ikke som konfirmander der ofte bare gør som naboen. Faktisk er der mere at fejre ved en nonfirmation end ved de fleste konfirmationer.

[Animi]

Som en navngivningsfest fremfor en dåb?

Eller er det bare navnet? Så navngivningsfest er OK, men hvis jeg holdte en "fåb", så er det mærkeligt? :p

Jeg går ikke så.meget op i, hvad man kalder det. Det er jo det samme - en fest man holder i traditionens navn, men moderniseret efter ens ønske og behov.

Jeg synes der er forskel - ved en navngivningsfest er der jo netop sket noget man fejrer. Man har fået et navn. Så ja, jeg ville synes det var mærkeligt hvis man holdt en fest og kaldte det en dåb fremfor en navngivningsfest, hvis ingen er blevet døbt.
Hvis nu man fx rent faktisk blev borgerligt konfirmeret, ville jeg ikke synes det var mærkeligt at holde en borgerlig konfirmationsfest - fordi man så fejrer at man er blevet borgerligt konfirmeret.
Men at fejre noget der ikke er sket? Ja, det synes jeg er lidt spøjst

Men folk der ikke blvier konfirmeret har jo netop taget et valg, et valg om at fravælge religion, så det kan man da godt fejre? De har taget et velovervejet valg om de tror eller ej, og ikke som konfirmander der ofte bare gør som naboen. Faktisk er der mere at fejre ved en nonfirmation end ved de fleste konfirmationer.

Det synes jeg nu ikke Hvis man skulle fejre hver gang nogen tager et større valg om ikke at gøre noget bestemt, kunne man holde mange mange fester.

Plus, en der vælger en nonfirmation behøver ikke ligefrem at have taget et velovervejet valg - ikke mere end en konfirmand. Hvis de alligevel ved at de får en fest uanset hvad, behøver valget om ikke at skulle bruge tid på konfirmationsforberedelse være særlig velovervejet.
Plus, at få en fest uanset hvad, er vel præcis som at gøre som naboen - at holde en fest, fordi alle andre gør det.

[godtnavn]

Så det er bedre at fejre at et barn følger strømmen end at et barn tager stilling til religion? For de fleste konfirmander følger jo bre strømmen... Etbarn går (i teorien) fra barn til voksen ved konfirmationen, og det sker vel uanset om man tager hvid kjole på og løber i kirke eller ej. Når man ser på hvor mange menneskeliv religion koster i verden vil jeg da langt hellere fejre nonfirmation end konfirmation.

Jeg holder dåb til sommer (man er jo to forældre, bestemte jeg alene var det blevet navngivning) og håber at holde nonfirmation om 14 års tid..

[Animi]

Så det er bedre at fejre at et barn følger strømmen end at et barn tager stilling til religion? For de fleste konfirmander følger jo bre strømmen... Etbarn går (i teorien) fra barn til voksen ved konfirmationen, og det sker vel uanset om man tager hvid kjole på og løber i kirke eller ej. Når man ser på hvor mange menneskeliv religion koster i verden vil jeg da langt hellere fejre nonfirmation end konfirmation.

Jeg holder dåb til sommer (man er jo to forældre, bestemte jeg alene var det blevet navngivning) og håber at holde nonfirmation om 14 års tid..

For er det sådan at langt de flester der bliver konfirmeret bare følger strømmen, og langt de fleste nonfirmander tager et velovervejet valg? Mon ikke langt de fleste non- eller konfirmander følger strømmen, når nu de ved at deres forældre vil give dem en fest uanset hvad.

[godtnavn]

Så det er bedre at fejre at et barn følger strømmen end at et barn tager stilling til religion? For de fleste konfirmander følger jo bre strømmen... Etbarn går (i teorien) fra barn til voksen ved konfirmationen, og det sker vel uanset om man tager hvid kjole på og løber i kirke eller ej. Når man ser på hvor mange menneskeliv religion koster i verden vil jeg da langt hellere fejre nonfirmation end konfirmation.

Jeg holder dåb til sommer (man er jo to forældre, bestemte jeg alene var det blevet navngivning) og håber at holde nonfirmation om 14 års tid..

For er det sådan at langt de flester der bliver konfirmeret bare følger strømmen, og langt de fleste nonfirmander tager et velovervejet valg? Mon ikke langt de fleste non- eller konfirmander følger strømmen, når nu de ved at deres forældre vil give dem en fest uanset hvad.

Jeg kender ingen kristne der vælger nonfirmation for at få en fest, men jeg kendr mange ateister der valgte konfirmationen for at få festen. Men kan da godt være det bare er i min omgangskreds og at der er mange der egentlig er kristne men ikke gider gå til præst...

[LadyFox]

Min konfirmation burde i hvert fald ikke være mere værd at fejre, end en nonfirmation. Jeg begyndte til præst fuld af gode kristne intentioner, om at det var det som jeg ville også selvom jeg ville blive fejret uanset hvad. Dagen begynder at nærme sig, vi begynder at forbedrede festen, får sendt invitationer ud - nogle uger før konfirmationen finder jeg ud af at jeg alligevel ikke er kristen. Jeg KUNNE så have valgt at trække i land og undlade ceremonien i kirken, og blot holde festen, jeg kommer ikke af en religiøs familie, der findes vist højest nogle kulturkristne og en enkelt muslim i nogle grene lidt længere ude, så der ville ingen harme være hvis jeg træk i land, det gjorde jeg dog ikke. Jeg blev konfirmeret, for det vurderede jeg var det letteste valg når nu det var det der stod på invitationen, og jeg havde brugt alt den tid til præst.

Derudover så har jeg da fejret mindre væsenlige ting end overgangen fra barn til "voksen" - f.eks. har jeg fejret at flytte ind i en ny lejebolig flere end en gang ved at holde indflytterfest. Jeg har fejret at blive færdig med nogle enkelt fag på G-niveau på KVUC. Jeg fejre fødseldag hvert år, i virkeligheden er det jo bare at jeg har overlevet endnu et år, hvilket ikke burde være den store præstation når jeg endnu er under 30.
Jeg har fejret at jeg har slået op med en nar af en fyr.
Så jeg fejre rigeligt med ting, der gør det svært at argumenterer for at det at træde ind i det voksnes rækker ved at fravælge religion ville være en for lille ting at fejre.

Tilføjelse: Jeg har også holdt flere halvårs-fødselsdage. Der har jeg vist mest fejret at jeg godt kan lide lagkage og bobler.

[Luffegås]

Mit barn får simpelthen ikke lov til at kalde det nonfirmation. Det kan hedde (forsinket/tidlig) 14 års fødselsdag som holdes på dagen, eller en udlandsferie med familien.

[Animi]

Så det er bedre at fejre at et barn følger strømmen end at et barn tager stilling til religion? For de fleste konfirmander følger jo bre strømmen... Etbarn går (i teorien) fra barn til voksen ved konfirmationen, og det sker vel uanset om man tager hvid kjole på og løber i kirke eller ej. Når man ser på hvor mange menneskeliv religion koster i verden vil jeg da langt hellere fejre nonfirmation end konfirmation.

Jeg holder dåb til sommer (man er jo to forældre, bestemte jeg alene var det blevet navngivning) og håber at holde nonfirmation om 14 års tid..

For er det sådan at langt de flester der bliver konfirmeret bare følger strømmen, og langt de fleste nonfirmander tager et velovervejet valg? Mon ikke langt de fleste non- eller konfirmander følger strømmen, når nu de ved at deres forældre vil give dem en fest uanset hvad.

Jeg kender ingen kristne der vælger nonfirmation for at få en fest, men jeg kendr mange ateister der valgte konfirmationen for at få festen. Men kan da godt være det bare er i min omgangskreds og at der er mange der egentlig er kristne men ikke gider gå til præst...

Om det er sådan ved jeg ikke. Men jeg kender da mange der har holdt en nonfirmation, hvor det ikke har været et velovervejet fravalg af religionen, men hvor der bare er blevet holdt en fest for dem, fordi sådan gør de bare i deres familie.

[Tanten]

Mine sønner fik en fest, selvom de fravalgte kirkelig konfirmation begge to.

De er ikke døbt, men de gik både til mini-konfirmand og konfirmandforberedelse, og de havde 100 % frit valg mht. om de ville døbes og bekræfte deres tro i kirken eller ej.

Vi valgte at hold en fest for dem, fordi alderen lægger op til at fejre, at barnet overgår fra at være barn til en ung voksen. Jeg tror, alle kulturer har en form for overgangsritual i den forbindelse.

[Tanten]

Personligt mener jeg, at konfirmationen burde flyttes til 9. klasse i stedet for 7. eller 8., fordi de unge er langt mere modne til at træffe en selvstændig beslutning der.

Det er egentlig ret stort at bekræfte sin tro og dåb i kirken (siger moren med de ikke-døbte sønner), og det er ikke noget, der bare bør ske pr. automatik.