kartoffelpizza skrev:Min veninde og jeg havde en klokkeklar aftale om at hjælpe med ALT praktisk ift hinandens bryllupper. Begge bryllupper blev planlagt ud fra det. Deres er afholdt og jeg KNOKLEDE løs, tog ferie osv for at hjælpe.
Nu kommer de og regner med at have en mini ny baby eller være meget højgravide til vores. Og regner ikke med at kunne hjælpe - måske kan de slet ikke komme da brylluppet er 4 timers kørsel fra deres bolig og vi ikke har babyer til festen.
Og det er da vidunderligt for dem og vi skal nok blive glade for den lille mus.
Men jeg er så skuffet og ked af det. Det var en AFTALE. Vi overholdt vores del til fulde og knoklede for at de fik deres drømmedag. Øv
(Og de er ikke 38 og sidste udkald. Så forstod jeg det bedre)
Og jeg ved godt man ikke må føle sådan, men det gør jeg. Når babyen er her kommer vi jo også til at elske den, men jeg synes det er svært at være sådan en der altid står på pinde for andre og gør ALT for dem og så kan man ikke regne med noget tilbage selv når det var en nedskrevet aftale...
En ting er din veninde som lægger krop til baby både før og efter fødsel. Men falder hendes mands arme af, fordi han bliver far?
Hvis de får en helt almindelig baby, synes jeg ærlig talt at han burde deltage i jeres bryllup som aftalt. Jeg mener, mange steder er det normalt, at far går tilbage på arbejdet efter 14 dage, jeg synes godt nok det er at stramme den, bare at melde sig helt ud på den måde.
Får hun veer mens han er afsted, så er fire timer rigelig tid. Fødslen går jo ikke rigtig i gang bare ved de første ved, særligt ikke når det er nr. 1. Jeg kan ikke forstå, de ikke prioriterer at bare én af dem stiller op.
Men ja, jeg kommer fra en social gruppe hvor man tænker ret anderledes...
De stakkels mænd kampsvedte
Be brave
Det var lidt et sats... Godt nok sidder den lidt stramt, men jeg er også 7 måneder henne med en masse vand i kroppen.
