Bryllupsrelateret, men ikke mit bryllup
Vi har fået en invitation til bryllup. Den er ret formel i tonen, men brudeparret skal vies på rådhus og festen skal holdes på en campingplads (i et selskabslokale, tænker jeg). De har ikke skrevet noget om påklædning.
Så tonen siger festtøj, men setuppet siger mere afslappet, bl.a. fordi invitationen kom mindre end to måneder før brylluppet skal finde sted. Min kæreste synes ikke vi kan spørge om påklædning fordi det vil virke snobbet. Jeg gider bare heller ikke falde udenfor på hverken den ene eller den anden måde og jeg vil sådan set også gerne gøre en indsats for at brudeparret får den fest de ønsker sig.
Brudgommen er MEGET afslappet. Han møder rutinemæssigt i skovmandsskjorte, fjællrævenbukser og uplejet fuldskæg til alt fra eftermiddagskaffe hos bedsteforældrene til rund fødselsdag på fin restaurant. Jeg er dog ret sikker på at skovmandsskjorten bliver brændt før han får den ide at tage den på til sit bryllup. Bruden klæder sig efter lejligheden og sørger for at have pæn make up og hår osv. uden at overdrive.
Når det nu ikke er en mulighed at spørge, ville I så tænke at en pæn buksedragt er nok (den er lyseblå og uden noget ballade, men heller ikke plain), pæne sko osv. eller er vi mere ovre i en lang-kjole-uden-at-det-er-galla situation?
I don't think I get enough credit for doing all of this unmedicated.