Den værste fest du har været til?

[Santa]

På opfordring laver jeg nu tråden om din værste fest! En spin-off tråd på en debat om mad fra Kokken og Jomfruen

(Disclaimer: tråden er oprettet med humor for øje, og bør ikke støde nogen, da den ikke er rettet med nogen af debattens brugere i tankerne. Jeg er sikker på, at I alle holder fantastiske fester og er brillante værter for jeres gæster )

Jeg lægger ud med min søsters 40 års fødselsdag. Hold fast, det bliver nok langt. Men jeg sværger, alt er sandt.

Festen blev holdt i en lokal idrætshal, dvs i kantinen. Det var en meget varm dag med strålende sol og temperaturer over 30 grader. Jeg bor i den anden ende af landet, så jeg var på weekend hos min mor, og kunne så køre med hende, som kun boede en time væk. Min kæreste var naturligvis osse inviteret, men han var desværre blevet syg dagen før, og kunne ikke komme med.

Jeg har astma og tåler ikke ret godt cigaretrøg, så min søde søster har på forhånd spurgt mig om det var okay, hvis folk måtte ryge derinde? Det var et stort lokale med mulighed for gennemtræk, så jeg sagde ja det går nok. (12 år siden, der var en anden holdning til rygning, især der ude på landet).

Da vi ankommer kl 13 som vi er inviteret til, er der virkelig varmt inde i lokalet, så alle er udenfor og en del af gæsterne (hendes mands venner af bodegatypen) har allerede fået hældt ret mange øl indenbords. Da vi går til bords viser det sig, at jeg skulle have siddet ved siden af min kæreste, men kuverten er ikke fjernet, og jeg har derfor blot en tom plads som sidemand. Til den anden side er nemlig det inderste hjørne af hesteskoen, som bordene er opstillet i. Bordene er dog ret brede, så samtale til bordet på tværs af mit er ikke rigtig mulig.
Men pyt, der sidder jo nogen overfor osse. Et lidt ældre ægtepar, som dog ikke siger så meget. Nok fordi deres munde er travlt optaget med at spise og ...ryge. Samtidig! Deres cigaretter ligger seriøst og ryger i askebægeret, mens de spiser...
Det er mere end min astma kan klare i ret lang tid, så jeg beder dem om at slukke mens vi spiser. Det gør de, men så er stemningen da osse ødelagt, de svarer fra nu af kun med enstavelsesord på mine venlige forsøg på samtale.
Jeg forsøger så at falde ind i samtalen med gæsterne til højre for mig, henover den tomme plads. De er ret unge, men dog kun en 8-10 år yngre end mig og voksne. De kender hinanden godt, og snakken går lystigt.
Altså, undtagen når jeg siger noget. Jeg får klart fornemmelsen af at jeg, som i deres øjne er københavner, ikke skal komme og tro at jeg er noget.
Så det lykkes heller ikke at få gang i en hyggelig samtale der.

Nu er vi efterhånden kommet igennem forret og hovedret - maden er i Kokken og Jomfruen-stil, så den er ikke værd at skrive om. Men aldrig har en sovs formået at være så tyk, så klumpet og så smagløs samtidig. Middagen er trukket i langdrag af alt for mange, virkelig ringe hjemmebryggede sange og selvfede talere - fx min idiot farbror, der i sin tale lige måtte nævne at min søster jo ikke er min fars biologiske barn, et faktum som hun ALDRIG selv nævner (eller andre, eftersom det er helt ligegyldigt). Det vidste størstedelen af selskabet ikke, så der blev lidt uro, og ikke mindst for min mor er det en meget privat og smertefuld historie. Flot, onkel Narrøv.
I øvrigt var min mor jo placeret ved hovedbordet, lige ved siden af min søsters mand. Vores far var ikke med til festen, han var kaptajn og sad på den anden side af jorden. Min mors bordherre var en af min søsters mands bedste venner. Han var i stiveste puds, i den gode lædervest og træskoene var skiftet ud med gamle gummisko. Han havde fået så rigeligt af de gratis øl, så kort efter hovedretten faldt han i søvn. Ved bordet. Med hovedet på min mors skulder. Efter at have lagt uhæmmet og upassende an på hende under hele middagen.
Han vågende dog brat op, da det nu var blevet tid til at hylde kokken, åbenbart en lokal legende ....som kom ud fra køkkenet i sine ternede (grå af snavs) kokkebukser, wifebeater undertrøje (ligeledes synligt snavset) og træsko. Behåret og svedende som SuperMario, med smøgen i mundvigen og et snavset viskestykke i bæltet modtog han klapsalverne.

Lokalet var efterhånden godt tilrøget - parret overfor mig røg lystigt under alle pauser i spisningen, og jeg var ret plaget af min astma, så jeg bad om at få åbnet så der blev lidt gennemtræk.....men det varede kun i ganske få minutter, så lukkede min søsters mand den, fordi det jo fik de tændte stearinlys til at dryppe på dugene - af nervøst velour, selvfølgelig!
Jeg måtte i stedet forlade selskabet ca hver halve time og få lidt ren luft. Ikke at det gjorde så meget, for der var virkelig varmt, ingen gad tale med mig og maden var elendig. Og nu satte en plage mere ind.
Orgelspilleren!
Den helt klassiske type, som spiller ringe, højt, kommer med upassende afbrydelser, og råber skål i mikrofonen, så man tror han leder Slaget på Fælleden! Han besluttede sig for at NU skulle festen sparkes i gang, så han skruede op for lydniveauet og herefter var samtale kun muligt ved at råbe ind i øret på de nærmeste. Hvilket alle osse gjorde, henover Himmelhunden.

Endelig blev alle bedt om at strække ben udendørs, mens der blev ryddet af og dækket op til kaffe og dans. Pyh....nu kunne jeg nemlig sætte mig sammen med min mor, moster og resten af familien, som under middagen havde siddet på hesteskoens andet ben, langt fra mig. Og vi kunne få grinet lidt sammen af hele scaneriet, ganske diskret.
Resten af selskabet gik til kaffen, eller rettere til avec’en, med stor appetit, og der var gang i den. I det ene hjørne stod en lille flytbar bar med fadøl. Har hang svogers venner ud, stadig på benene i deres brandert. Eller dvs en af dem havde brug for at læne sig så meget op ad baren, at dens hjullås pludselig gav efter, og KLASK! Så lå han så lang han var, mens baren rullede væk...absolut festens højdepunkt.

Herefter besluttede vi at køreturen hjem til mor var lang, og nok måtte sættes i gang. Vi takkede min søster for en dejlig fest - hun var glad og træt, og synes selv at det var gået forrygende. Dejligt for hende. Vi spiste hotdogs på vej hjem, min mor og jeg. Og grinte.



Min søster og jeg er vanvittig forskellige, men der skal ikke herske tvivl om, at selvom festen for mig var skrækkelig, så var min søster glad og tilfreds med sin fest. Og jeg har naturligvis aldrig fortalt hende hvad jeg synes. Og det er stadig en ret god historie


Kan I toppe den?

[Ado]

Dette bliver mine nye yndlingstråd!

[Ado]

Festanledning: Min faster fyldte rundt, og ville for første gang i mange år (mindst 15 år), samle hele familien. Søskende, ægtefæller, børn, nye medlemmer af familien - hele familien. Så vi mødte op i forsamlingshuset.
Jeg blev placeret sammen med mine brødre og en bunke fætre og kusiner. Over os var der en ret stor loftlem, som min fætter insisterede på at åbne, fordi han svedte. Resultat: Vi sad i iskold træk hele aftenen.

Ved et andet bord sad en anden kusine. Hun havde sin nye kæreste med. En københavner. Og det provokerede åbenbart min idiotiske fætter så meget, at han -mens han serverede mad (han er søn af min faster) - hvislede nedsættende kommentarer til københavneren. Jo mere fuld han blev, jo mere provinstræls og provokerende blev han.
Middagen blev færdig, og så skulle der være fri bar. Det ville min faster gerne. Og herfra gik alt så galt.

Det startede med, at jeg skulle på toilettet. Da jeg kom ud i gangen før toiletterne, stødte jeg ind i min kusine, som stod og græd, mens hendes københavnske kæreste sad ved siden af med blodet piskende ud af næsen.
Hvad var der mon sket?
Jo, pisse-irriterende fætter var fortsat med at provokere københavneren. Og så fik han nok. Så da fætter gik ud for at tisse, gik københavneren efter og gik ud på toilettet og sparkede fætter i skridtet, mens han stod og tissede. Herefter stak fætter så københavneren en på snuden. Og så brød helvede løs. Jeg har den dag i dag stadig ikke styr på detaljerne. Jeg valgte at sætte mig i et andet rum med en anden fætter, hvor vi valgte at drikke og grine af det hele. Så jeg har fået genfortalt en del.
Men det eskalerede. En del.
Nogen blev sur på fætter, og ville banke ham. Andre blev sur på københavneren og ville banke ham, men han og min kusine valgte at forlade festen.
Fætter var stadig oppe at køre, og fik smadret foldedøren inde i salen i forsamlingshuset. Og nu vågnede min debile fætter. Dette er en ny fætter i fortællingen. Han ER debil. Han og forældrene vælger blot, at det taler man ikke om. Debil fætter ville også banke nogen. Min far valgte så at forsøge at tysse på ham, og få ham til at falde ned.

Debil fætter slår ud efter min far.
Farbror tænder af og råber af debil fætter.
Min storebror råber af debil fætter.
Debil fætter vil nu "smadre alle" og begynder at slå og baske ud med armene i bedste tegnefilmstil.
Hans mor kommer løbende og råber: "I må ikke slå min søn ihjel".
Debil fætter flygter ud i mørket. Ingen har slået ud efter ham. Men han har nok indset, at denne kamp er tabt. Så han forsvinder og vi ser ham ikke mere den aften. Forsamlingshuset lå langt ude på landet. Så mit gæt er at han er gået den lange vej tilbage til byen.

Faster (fødselaren) græder.

Min svigerinde, min mor, min (normale fætter) og jeg er så paf og chokerede, at vores reaktion bliver et krampelatteranfald.

Festen stopper før tid. Men imponerende nok fortsætter den trods alt nogle timer efter ovenstående.


Jeg har ikke rigtig kontakt til den del af familien mere. Kun min far (sjovt nok) og et par kusiner.

[Santa]

Uh, Ado, der fik jeg kamp til stregen!
Men jeg har endnu ikke fortalt om dengang min ekssvigermor slog mig og smed mig ud fra en familiefest.....det er osse en lang og underholdende historie!

[Ado]

Uh, Ado, der fik jeg kamp til stregen!
Men jeg har endnu ikke fortalt om dengang min ekssvigermor slog mig og smed mig ud fra en familiefest.....det er osse en lang og underholdende historie!

Wtf?

Jeg har desværre/heldigvis ikke flere i samme genre.

[MrMister]

Værste må have været ... husker ikke deciderede forfærdelige fester. Mere akavede/pinlige festøjeblikke. Intet er mere akavet end et stofmisbrugene barnebarns situationsfornemmelse til begravelse af meget gamle, ældre, konservative bedsteforældre. Sjældent har en selvkomponeret heavysang med growling haft et mere undrende publikum

[Mi55y]

Jeg var til familiefest hos min ekskærestes familie. Hans fætter (eller et eller andet) havde åbenbart spillet sækkepibe for Infernal og ville give et nummer. Det var da rigtig fint. Hvis ikke det var fordi, han blev ved og ved. Sådan en sækkepibe i et lavloftet festlokale larmer virkelig meget! Så ingen kunne føre en samtale i løbet af de 20 min, hvor han pustede og pumpede. Hver gang han holdt inde, kunne man se lettelsen brede sig - lige indtil han begyndte igen. Det var rimeligt akavet med de spredte klapsalver bagefter.

Derudover var min svigerfar kvartalsdranker, så svigermor, svigerinde og min eks tilbragte hele festen på pinde, da sådanne selskaber altid satte gang i et par dages druk. Det var lige før, at man faktisk blev lettet, da han knappede den første øl op, for så var skaden sket og man behøvede ikke være nervøs for det mere.

[Suzan]

Jeg husker ikke festen som det værste nogensinde, men denne episode gjorde et stort og voldsomt indtryk :

Personalefest i selskabslokaler.
En afdelingsleder valgte at optræde med sin hobby mavedans.
Hun var omkring 1,65 høj og vejede langt over 100 kg.
Som i : langt langt langt over 100 kg.
Da vi så havde siddet der med store runde øjne og set hende svinge alt rundt råbte hun :
- Så er det jeres tur!
Og fordi hun jo var leder, måtte vi rejse os op og lade som om vi syntes det var det skønneste i hele verden at stå der og vride og vrikke os.

Hold kæft det var akavet.

[Kanga]

Uha, der er vist ingen, der slår jeres. Den der falder mig først ind er et bryllup jeg var til engang. Eller barnedåb. Anyway...

Der dumper en invitation til barnedåb ind. Invitationen er ikke en typisk barnedåbsinvitation, mere drukfest-agtig, så da jeg melder til, spørger jeg værterne, om der er en anden anledning qua invitationen. Men det er der ikke, lyder det. Nuvel.

Tiden går, og ca. en uge inden festen ringer en af værterne. Hun vil bare sige, at det altså også er bryllup, og de ville holde det hemmeligt, men nu vidste halvdelen af selskabet det, så synes de, at alle skulle vide det.. efterfulgt af 'Jeg sender lige en ønskeseddel på sms.' Så med en ugens varsel skal man så både til dåb og bryllup, OG finde på en bryllupsgave!

Dagen oprinder. Jeg møder op i kirken og kender heldigvis en, som jeg slår mig sammen med. Vi får overstået dåb og bryllup. Efterfølgende skal familien have taget billeder i kirken, mens alle gæster står og fryser på kirkegården. Det var januar måned, bidende koldt og vi stod bare der.
Efter billeder bliver vi heldigvis guidet til at køre hjem til parret, hvor 'festen' skal stå. Maden leveres fra Kokken og Jomfruen, der var ingen hjælpere, så bruden måtte selv varme mad i ovnen, mens hun skulle amme, åbne gaver og underholde gæster. Jeg tror, vi havde været der i 1½ time, før vi blev budt en lunken øl eller en kop kaffe. Jeg drikker ingen af delene. Og vi stod op hele tiden.
Da vi skulle spise, sad jeg sammen med min bekendte skråt overfor, en sur eller utilpas nevø til gommen overfor, børneenden på min venstre side og en meget tavs onkel på venstre side. Den utilpasse nevø så bare skidesur ud. Jeg prøvede at smalltalke med ham, men fik enstavelsesord tilbage, mens han sad med armene over kors, hovedet let bøjet og nedadvednte mundvige. Jeg fik ud af ham, at han skulle på arbejde senere, that's it.
Til forret på pladserne var der en STOR forret... som man bare skulle have spist. For der var ikke nok hovedret. Kartoflerne rakte ikke bordet rundt! Desserten mindede mest af alt om ris alamande med jordbærmarmelade pøset på i mængder jeg aldrig har set før.
Der blev holdt et par taler som jeg ikke husker videre af.
Min bekendte og jeg kørte hjem kl. 23 hvortil bruden kommenterede, at vi jo slet ikke havde haft brudevals endnu. Men vi kunne simpelthen ikke mere. Det var så kikset.

[Santa]

Så kom Kokken og Jomfruen ind i tråden! Godt Kanga!
Manglede osse bare.

Jeg prøver lige om jeg skrive historien om min ekssvigermor senere i dag. Cliffhanger.....

[Dirtylittledevil]

Julefrokost på en kvindearbejdsplads, jeg var helt ung og alle de andre var vist gået i overgangsalderen.
Aftenens højdepunkt som alle åbenbart så frem til var "Rundesang" hvor alle om bordet skiftedes til at synge en sang. Aldrig har min hjerne stået så stille som da jeg sad der og skulle finde på en sang
Resten af aftenen var én lang konkurrence om hvem af kvinderne der havde oplevet den værste og mest langtrukne og smertefulde fødsel.
(Jeg var den eneste uden børn)

[Kanga]

Så var der et andet bryllup... Inviteret på fineste vis, parret lavede alt selv og gjorde det SÅ godt.

Det kiksede startede, da der skulle arrangeres polter. Der overtog en kammerat hele showet, foran søskende og veninder til bruden. Det blev dog afværget, men skabte en... særlig stemnin, da vi mødtes igen og skulle binde æresporte.

Til selve brylluppet mødte vi op i kirken, og det var så fint. Efter vielsen kunne man lige spadsere til feststedet, hvor gommens mor havde fået bryllupsfeber. Der var arrangeret en fotograf, der skulle tage par billeder. Gommens mor havde lavet et liste med rækkefølge over, hvem og hvornår. Hun pendlede frem og tilbage med sin seddel og varslede de næste to par, som skulle gøre sig klar. Og kom parrene til at bytte om på deres rækkefølge, så gik verden under. Vi fik taget bileder, spist bryllupskage, og så ankom brudeparret. Gommens mor kom igen rendende 'nu kommer de, nu kommer de', og hun hev nærmest også skeerne ud af hænderne på folk, for at få dem op af stolen. Og ingen nåede at se halvdelen af ankomsten.
Klip til middagen, hvor min kæreste og jeg blev sat ved bord med noget af min familie, som bare IKKE siger NOGET som helst. Åh gud, en lang aften. Forretten stod på pladserne, vist noget laks. Hovedretten var på buffet; tre slags kød og diverse tilbehør. Der var ikke nok! Brudeparret nåede ikke at få noget af oksekødet, kartoflerne løb tør før alle havde været oppe. I gætter ALDRIG hvor de fik maden fra
Desserten havde bruden selv lavet, og den var god.

Musikken var en DJ, som simpelthen ikke ejede selvindsigt. Han synes åbenbart selv, han sang som en drøm, og insisterede på at synge for på selskabssangene. Og hvis det var nødvendigt, skruede han bare op for sin mikrofon, for at overdøve selskabet med besked om, at 'det klarer I ikke så godt'.
Taler var der ALT for mange af, og de var lange! Folk som ikke ville holde tale, ville pludselig alligevel, uden at have forberedt sig. Toastmasteren blev stangvissen og forsøgte sig på rim, når han skulle præsentere en taler. Det var så pinligt og faldt HELT til jorden.
3/4 af selskabet var rygere, så der var mange tomme stole konstant.

Vi blev til brudevalsen, og så kørte vi med noget familie hjem kort efter midnat.

Kanga

[Santa]

En anden kandidat til mit livs værste fest er fra mine unge år, jeg var i starten af tyverne.

Jeg havde på det tidspunkt kendt min daværende kæreste i tre år, og kendte også hans nære familie ret godt. Hans forældre boede ti minutters gang fra mine forældre, og vi tilbragte ferier fra vores studier hos hver vores familie, og overnattede som regel enten hos mine eller hans forældre. Han var 6 år ældre end mig, og i gang med at læse til ingeniør. Jeg var lige blevet færdig med gymnasiet, og skulle snart til udlandet og arbejde, før jeg skulle starte på uni.
Men vores forældre var meget forskellige.
Hans var omkring 10 år ældre end mine forældre, og deres rollefordeling og livsindstilling var meget mere gammeldags end hos mine forældre. Hans mor led af et mærkværdigt mindreværdskompleks i forhold til min mor og især til min farmor, som de også kendte. Jaja, sådan er det i små byer.
Så hun var ikke udelt begejstret for mig. Heller ikke svigerfar var stor fan af mig - eller dvs han elskede når jeg var vittig og småflabet, og at jeg ikke var intimideret af ham. Men det kom virkelig an på hans humør, han var en rigtig pater familias og alt skulle gå efter hans næse.
Svigermor var hjemmegående, og havde været det i mange år. Hun var gået ret meget i stå mentalt, lavede ikke andet end at gøre rent, ordne have og lave mad, alt sammen på rutinen. Og så drak hun.
Ikke at nogen i familien synes at hun drak, men altså, damen gik rundt med en kaffekop med øl i fra kl 10 om formiddagen.

Nå, men vi skulle så til familiefest. Det var en nonfirmationsfest for min kærestes kusine, og festen var i København. Eller i en forstad faktisk. Vi boede på Fyn. Jeg havde kun været i København med gymnasiet, og kendte intet til byen udover centrum. Jeg aner stadigvæk ikke hvor den fest egentlig var henne, for vi kørte jo med hans forældre derover, så jeg hæftede mig ikke ved adressen.
Festen var med overnatning, og blev holdt i værternes hus og have. Vi havde soveposer med, og skulle ligge på et eller andet værelse. Fandt desværre aldrig ud af hvor.

Jeg kan ikke huske så meget af maden, bordplanen og hvad der ellers foregik længere, så vi spoler frem til kaffen. Stemingen var løftet og musikken skruet op. Her kunne man sætte sammen efter lyst, og jeg kendte jo kun kæresten, hans forældre og hans bror og søster. Min kæreste og jeg var blevet småuvenner (blev vi ofte) over et eller andet, så jeg rykkede over til det bord hvor hans mor og søster sad.
Først hyggesnakkede vi bare om alt muligt, men så pludselig fór der er djævel i svigermor, og hun begyndte at skælde mig ud og kalde mig snobbet. Der var ikke en bestemt grund, det kom ud af det blå. Søsteren bakkede hende op, men prøvede osse at stoppe hende halvhjertet. Eftersom hun var fuld, så ville jeg ikke forsvare mig og forlod bare bordet.
I stedet satte jeg mig over til bordet hvor svigerfar sad og snakkede politik med nogen andre herrer. Jeg har altid interesseret mig for politik og var vant til at debattere det hjemmefra. Så jeg deltog hurtigt i snakken. Efter jeg havde fået udfordret svigerfar et par gange med gode argumenter, blev han dog sur. Han sagde: Ti nu stille, lille pige, det har kvinder jo slet ikke forstand til at snakke med om!
Og der var ingen tvivl om at han mente det, og at det ikke var for sjov.

Nå, men min lyst til yderligere fest var helt forsvundet og jeg besluttede mig for at finde ud af hvor jeg skulle sove. Mine ting lå stadig i bilen, så jeg gik ind i huset (det meste af festen var i haven) for at finde kæresten, og bede om bilnøglerene og hjælp til hvor vi skulle sove.
Men så langt nåede jeg ikke!
Pludselig kom svigermor farende med søsteren i hælene, de råbte og skreg ad mig at jeg skulle skride! Jeg blev helt vildt forskrækket og bakkede bare væk fra dem, mens de råbte. Svigermor førte an, og hun slog ud efter mig imens og jeg måtte holde armene op foran ansigtet, for ikke at blive ramt. Sådan gik jeg baglæns, de gik fremad og vi endte ude ved hoveddøren, som jeg åbnede og gik ud af. Straks smækkede svigermor døren og låste.

Så stod jeg der, fuldstændig rystet, tudende, alene i et for mig helt ukendt parcelhuskvarter i København, midt om natten, uden hverken penge eller tlf (mobiltelefoner var stadig meget sjældne).
Efter et par minutter om min kæreste ud. Og han var rasende!
På mig.
Han var overbevist om, at jeg havde sagt eller gjort et eller andet for at hidse hans mor sådan op. Han ville overhovedet ikke høre på mig. Efter at vi havde skændtes i et stykke tid, så krævede jeg at han hentede min taske og mine ting, og så ville jeg tage hjem til Fyn, hvis han bare ville pege i retning af en busstation. Jeg anede ikke hvordan jeg skulle gennemføre det eller om jeg havde kontanter nok - ikke alle steder tog dankort dengang, men hjem ville jeg.
Han hentede mine ting og insisterede så på at følge mig til bussen. Vi gik i tavshed.
På busstationen kom der en natbus ikke så længe efter, og så beslutte kæresten at tage med tilbage til Fyn. Eller det vil sige, han talte stadig ikke til mig, men gik bare ind i bussen sammen med mig.
Vi sad i tavshed hele turen ind på Hovedbanen, mig med tårerne trillende ned af kinderne.
På Hovedbanen måtte vi vente i en del timer, for sidste tog var kørt, og det første morgentog var vist omkring kl 05.
Stadigvæk nægtede han at tale med mig, så jeg sad bare og græd, der på bænkene sammen med de hjemløse. De var nu ret søde.

Hjemturen med tog, færge (jep, Storebæltsbroen var endnu ikke færdig), tog og endelig bus var frygtelig. Jeg var dybt chokeret over svigermors angreb og over min kærestes afvisning og kulde. Og forvirret over at han rejse med.
Jeg kunne ikke holde op med at græde, og han talte fortsat ikke til mig.
Vi stod af bussen i vores hjemby midt på formiddagen på en smuk sommerdag, og gik i tavshed hjemad. Da vi nåede det punkt, hvor vi skulle hver sin vej, stoppede jeg op, tog ham i armen og spurgte om vi så ikke var kærester mere? Han vristede sig løs, og sagde næ, ikke før du siger undskyld til min mor.
Jeg vendte mig om og gik hjem.


Pyh, jeg bliver helt ked af at genleve det, det var virkelig en chokerende oplevelse for mig.
Nå, men efterspillet må hellere komme med.

Mine forældre var hjemme da jeg kom hjem, og jeg fik fortalt det hele. De var rasende over hvad jeg var udsat for, og at hans forældre bare lod mig stå der uden at bekymre sig over hvordan jeg skulle komme hjem. Det var rart få bekræftet at det ikke var mig, som var urimelig.
Jeg brugte den næste uges tid på at være sammen med gode venner, ride min hest og flirte med en ekskæreste, for lige at få rettet op på selvtilliden. Jeg var overbevist om, at mit forhold var slut.
Men en uge efter kom min kæreste pludselig over. Han var dybt ulykkelig og tiggede mig om at tage ham tilbage som kæreste. Jeg sagde at det var virkelig svært at forestille sig at jeg skulle kunne være i stue med hans mor og søster igen, men måske hvis de sagde undskyld.
Det ville han slet ikke bede dem om, for jeg havde jo selv været ude om det.
Men han kunne dog ikke svare på hvad jeg skulle have gjort eller sagt for at provokere dem sådan.
Enden på samtalen blev at vi blev kærester igen. Jeg nægtede dog at komme hos hans forældre i lang tid efter. Da jeg endelig gjorde, lod alle som ingenting.
Vi var kærester i to år efter dette. Flyttede oven i købet sammen det sidste års tid.
I dag ville jeg ønske at jeg havde droppet ham. Det ville havde sparet mig for to års opslidende skænderier og styrket min selvtillid ikke at finde mig i det.
Da vi endelig gik fra hinanden, var det dog min beslutning og han tiggede bogstaveligt talt på sine knæ om at tage ham tilbage.
Jeg sagde nej, flyttede, tabte 15 kilo og knaldede mig igennem de næste fem år.

Ikke så sjov en historie, men vild.

[Ado]

En anden kandidat til mit livs værste fest er fra mine unge år, jeg var i starten af tyverne.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Hvordan kan mennesker være sådan?

[Santa]

Tilføjelsen:
Egentlig burde jeg havde vist at der ville blive drama til den fest, for det blev der altid i deres familie. Jeg havde tidligere oplevet hvordan min kærestes storebror og moren var blevet uvenner til en anden familiefest, og opførte et kæmpe råbeskænderi foran hele familien, som sluttede med at broren råbte: “Du ser ALDRIG dine børnebørn igen, kælling! “, mens han udvandrede med begge børn i hånden og konen småløbende efter.
Broren og søsteren blev også ofte uvenner over åndssvage ting.

Og mønsteret var altid det samme: fest > alkohol > skænderi > lagt på is i 2-3 måneder og derefter lade som ingenting.
Min kæreste var dog som regel ikke en del af det. Men han greb heller aldrig ind.