Giver I gave ved afbud til konfirmation?

[Bergen]

Det kommer an på hvor tæt man er på dem

Hvis man er tæt nok på til at blive inviteret, er man vel også tæt nok på til som minimum at sende et telegram med penge i?
Eller en gave?

Bare tanken om at jeg skulle føle mig forpligtet til at sende et telegram med penge i…



Det bekræfter mine værste fordomme om konfirmationen som noget, der primært finder sted for pengenes skyld. Hvor det ikke handler om den kristne tro, men om at et ungt menneske skal have penge, gaver eller fester.

Det er lidt i stil med den der frygtelige tradition med, at konfirmanderne skal køres fra kirken i dyre køretøjer. Jeg har ser forældre uden ret mange penge bruge absurde summer på at leje sportsvogne til deres børn, fordi ‘ellers stod de uden for fællesskabet’.

Hver gang får jeg lyst til at spørge, hvad det er for er fællesskab. Og hvordan det på nogen måde hænger sammen med den kristne tro, som man skulle forestille at fejre.

(Sorry, skal nok stoppe mit antikommercielle rant nu…)

Men det er sgu surt at være det unge menneske, der ikke er som de andre.
Spørgsmålet er om det nu er flertallet, der gør det. Vi var til konfirmation 1/5 og ingen blev hentet på særlig vis.
Men ok jeg forventer ikke at skulle holde konfirmation, men velsagtens en 14-15 års fødselsdag. Jeg formoder venner og familie giver samme gave uanset anledningen.

[K.toldam]

Det kommer an på hvor tæt man er på dem

Hvis man er tæt nok på til at blive inviteret, er man vel også tæt nok på til som minimum at sende et telegram med penge i?
Eller en gave?

Bare tanken om at jeg skulle føle mig forpligtet til at sende et telegram med penge i…



Det bekræfter mine værste fordomme om konfirmationen som noget, der primært finder sted for pengenes skyld. Hvor det ikke handler om den kristne tro, men om at et ungt menneske skal have penge, gaver eller fester.

Det er lidt i stil med den der frygtelige tradition med, at konfirmanderne skal køres fra kirken i dyre køretøjer. Jeg har ser forældre uden ret mange penge bruge absurde summer på at leje sportsvogne til deres børn, fordi ‘ellers stod de uden for fællesskabet’.

Hver gang får jeg lyst til at spørge, hvad det er for er fællesskab. Og hvordan det på nogen måde hænger sammen med den kristne tro, som man skulle forestille at fejre.

(Sorry, skal nok stoppe mit antikommercielle rant nu…)

Men det er sgu surt at være det unge menneske, der ikke er som de andre.
Spørgsmålet er om det nu er flertallet, der gør det. Vi var til konfirmation 1/5 og ingen blev hentet på særlig vis.
Men ok jeg forventer ikke at skulle holde konfirmation, men velsagtens en 14-15 års fødselsdag. Jeg formoder venner og familie giver samme gave uanset anledningen.

Den sidste konfirmation jeg var til blev konfirmanten kørt fra kirken i en ladcykel.
Hvis barnet ikke holder konfirmation, giver jeg samme gave det år hvor der er konfirmation.

[Kanga]

...

Det er lidt i stil med den der frygtelige tradition med, at konfirmanderne skal køres fra kirken i dyre køretøjer. Jeg har ser forældre uden ret mange penge bruge absurde summer på at leje sportsvogne til deres børn, fordi ‘ellers stod de uden for fællesskabet’...

Det er vel mere nuanceret end det? Hvem siger, at alle betaler mange penge for kørsel? Efterhånden tror jeg, der er mange, som kender nogen, der kender nogen.

Vi har selv en speciel bil og kører gerne til studentergalla, konfirmation osv. Men kun for folk vi kender, og vi vil ikke have noget for det. Heller ikke benzinpenge, netop fordi det ikke skal komme an på pengene.
Når det så er sagt, så så jeg i dag en, der blev hentet i trillebør. Jeg kender en, der blev hentet i cykeltaxi og en, som gerne bare ville cykle. Jeg kender også en, som blev 'kørt' til studentergalla i helikopter. Den var ikke lejet, men en man havde i familien. Så langt henad vejen tror jeg bare, manga bruger deres forbindelser.

Der er da klart sket en udvikling, hvordan man holder fester. Men det gør der jo. Både da jeg blev konfirmeret og blev student/galla kørte vi bare i vores egen bil. Det særlige den dag var, at jeg måtte sidde foran.

[TinaW]

...

Det er lidt i stil med den der frygtelige tradition med, at konfirmanderne skal køres fra kirken i dyre køretøjer. Jeg har ser forældre uden ret mange penge bruge absurde summer på at leje sportsvogne til deres børn, fordi ‘ellers stod de uden for fællesskabet’...

Det er vel mere nuanceret end det? Hvem siger, at alle betaler mange penge for kørsel? Efterhånden tror jeg, der er mange, som kender nogen, der kender nogen.

Vi har selv en speciel bil og kører gerne til studentergalla, konfirmation osv. Men kun for folk vi kender, og vi vil ikke have noget for det. Heller ikke benzinpenge, netop fordi det ikke skal komme an på pengene.
Når det så er sagt, så så jeg i dag en, der blev hentet i trillebør. Jeg kender en, der blev hentet i cykeltaxi og en, som gerne bare ville cykle. Jeg kender også en, som blev 'kørt' til studentergalla i helikopter. Den var ikke lejet, men en man havde i familien. Så langt henad vejen tror jeg bare, manga bruger deres forbindelser.

Der er da klart sket en udvikling, hvordan man holder fester. Men det gør der jo. Både da jeg blev konfirmeret og blev student/galla kørte vi bare i vores egen bil. Det særlige den dag var, at jeg måtte sidde foran.

Vi havde bestemt os for, ikke at finde et eller andet fancy køretøj, til at køre sønnen fra kirken, efter konfirmationen. Det var faktisk hans egen beslutning.
Da vi så var ude i kirken nogle dage før, så står præsten og siger “at hun glæder sig til at se, hvad folk har fundet på med transport fra kirken”.
Vi kørte stadig væk i egen bil, mens de to andre blev hentet af henholdsvis veteranbil og på motorcykel.

[Anlewi]

Jeg anser mig selv for at være kulturkristen. Jeg er medlem af folkekirken og betaler til den. Jeg benytter mig af den i forhold til dåb, bryllup, konfirmation og enkle højtider som påske og jul.

Mine drenge er opdraget som kulturkristne og har begge efter 2/3 endt konfirmandundervisning valgt konfirmationen til, med det der hører til af fest og traditioner (2017 og 2020)

Mine drengens konfirmationen har været stille og rolige uden det store hype. Ca 30 gæster, god mad, taler og sange. Ingen af mine drenge har fået pengebeløb i de størrelser som der bliver skrevet om herinde, men har fået skønne gaver de kan bruge i livet.

Jeg kunne ikke drømme om at dømme hvordan andre holder konfirmationer, men er jeg inviteret er det jo fordi konfirmanden ønsker min tilstedeværelse. Derfor vil jeg give gave ved afbud. Gaven afstemmes efter relationerne.

Jeg ville i øvrigt også give gave til andre store livsbegivenheder som bryllup, runde fødselsdage og kobberbryllup/sølvbryllup/guldbryllup hvis jeg var inviteret med forhindret i at deltage.

[fisken80]

Jeg anser mig selv for at være kulturkristen. Jeg er medlem af folkekirken og betaler til den. Jeg benytter mig af den i forhold til dåb, bryllup, konfirmation og enkle højtider som påske og jul.

Mine drenge er opdraget som kulturkristne og har begge efter 2/3 endt konfirmandundervisning valgt konfirmationen til, med det der hører til af fest og traditioner (2017 og 2020)

Mine drengens konfirmationen har været stille og rolige uden det store hype. Ca 30 gæster, god mad, taler og sange. Ingen af mine drenge har fået pengebeløb i de størrelser som der bliver skrevet om herinde, men har fået skønne gaver de kan bruge i livet.

Jeg kunne ikke drømme om at dømme hvordan andre holder konfirmationer, men er jeg inviteret er det jo fordi konfirmanden ønsker min tilstedeværelse. Derfor vil jeg give gave ved afbud. Gaven afstemmes efter relationerne.

Jeg ville i øvrigt også give gave til andre store livsbegivenheder som bryllup, runde fødselsdage og kobberbryllup/sølvbryllup/guldbryllup hvis jeg var inviteret med forhindret i at deltage.

Jeg tør godt skrive under på, at konfirmanden er pænt ligeglad med vores tilstedeværelse til den konfirmation vi er inviteret til. Jeg har aldrig mødt hende og min kæreste så hende som skrevet sidst da hun var omkring 2 år. Hun kender os ikke og vi kender ikke hende.
Så det behøves ikke altid være fordi konfirmanden har et dybfølt ønske om at man bliver inviteret.