When in Rome...

Er du i tvivl om hvor du skal tage på ferie? Her kan du spørge om råd, eller dele dine egne rejseoplevelser.
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

When in Rome...

Indlægaf Annione » 30. apr 2017, 16:39

Jeg skal til Rom til efteråret :banan:
Jeg elsker alt, hvad der er gammelt, incl. gamle byer, skønne, smalle gader og all that, så jeg glæder mig så meget.

Jeg vil (selvfølgelig) gerne til Vatikanet. Hvad skal man gøre? Jeg kan finde en billet til Vatikan-museum'et, hvor man kan springe køen over - hvem faen gider bruge en dag på at stå i kø??? Men... altså, hvor meget ER der til Vatikanet? Er der adgang til andet end et museum?

Er der ting man bør vide om Colosseum? Skal man fx. komme vildt tidligt? Igen har vi tænkt os at springe køen over.

Hvor kort tid kan man nøjes med? Jeg skal oparbejde fridage, så kan man fx. nå top 10 på dage dage? Hvis man bor centralt? Og hvad ER centralt, samtidig med at det er safe og hyggeligt?
1
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20416
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43829

Re: When in Rome...

Indlægaf paint » 30. apr 2017, 17:18

Jeg ville gå efter et hotel i kvarteret omkring Piazza Navona. Det er både centralt og hyggeligt.

Piazza Navona

Billede

http://www.romesightseeing.net/top-5-ho ... -pantheon/
1
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: When in Rome...

Indlægaf Wizzze » 30. apr 2017, 20:04

Vatikanet og st. Peters er der gratis adgang til, så hvis man bare vi se kirken og pladsen, så behøves man ikke billet. Men undgå onsdage, hvor Paven leder en kort bøn og fiser rundt i pavemobilet = mulliard mennesker. Og fredag, lørdag, søndag er der ekstra mange weekendturister i Rom. Tirsdag og torsdage er bedste dage, og kom tidligt, så er køen ikke så lang, og husk ingen bare arme, ingen miniskørter og shorts som Heksen skriver.
Vil man også se det Sixtinske kapel og vatikan museet, så vil jeg stærkt anbefale at købe en guided tur, der går uden om køen (den første kø, der er også kø til sikkerhedskontrol! som også godt kan være lang!)
https://dk.viator.com/da/7383/tours/Rom ... IP?pref=02

Colosseum, køb billet online, og print ud hjemmefra, og benyt indgangen nede ved Constantins Triumfbue (via San Gregorio) det er modsat i forhold til Metro og bus indgangen, og så er den meget større, så meget hurtigere, og så går man bare direkte til Colosseum og indgangen for prebookede billetter, det tager ingen tid. Hvis man helst vil gå rundt selv, så lej en audioguide, ellers book ind på en guidet tur, så får man meget mere information.
Billetten til Colosseum gælder i to dage, og også til Forum og Palantinerhøjen, men kun een indgang, så man skal se det hele når man går ind. Så en gang til Colosseum og en gang til forum/palantinerhøjen, så se alt inden du forlader et sted, du kan ikke gå ind og ud. Hvis man kommer tidligt til Colosseum så kan man også godt nå Palantinerhøjen og Forum på samme dag, men starter man senere ved Colosseum, så vil jeg anbefale at tage Palantinerhøjen og forum dagen efter. Det er et stort område, med masser at se. Så afsæt mere end en ½ dag. Jeg vil også anbefale at starte med Palantinerhøjen først, så får man et flot view oppefra, både over Cirkus Maximus i den ene ende, og over Forum inden man bevæger sig ned til selve Forum.

Hoteller i Rom er en blandet landhandel, og kan være meget hit & miss, især også fordi nogen kan være svære at komme frem til, og det er bare ikke så sjovt at trække rundt med en fuld kuffert på toppede brosten. Vi plejer at bo i "centrum" som egentlig ikke er centrum, men turistmæssigt er det. De rigtig gode (og dyre) hoteller i Rom ligger omkring Via Veneto og området oppe bag den Spanske Trappe, men de er bare ikke så fede som udgangspunkt for gå-ture rundt i Rom, og gåture er altså det nemmeste og flotteste / mest interessante. Så jeg vil hellere anbefale at kigge hoteller / lejligheder med udgangspunkt i området omkring Piazza Colonna, så er man i det "rigtige område".
Vores hotel shortlist er disse:
http://www.albergodelsenato.it/
http://www.solealpantheonrome.com/
http://www.hotelnazionale.it/en/
http://www.hotelcolonnapalace.com/
http://www.hotel-dellenazioni-rome.com/
http://www.hotelfontana-trevi.com/en/

Tager vi udgangspunkt i Piazza Colonna, så kunne en god dags tur rundt i Rom se ud som følger
Start med Marcus Aurelius Kolonnen på selve pladsen, så Chigi Paladset og Parlamentet og obelisken foran, derfra er kun en kort gåtur til Hadrians Temple, der i dag er delvist bygget ind i en bank. Derfra videre af Via Pastini forbi Pinocchios værksted til Rotondepladsen og Pantheon. Tag en rundtur indenfor, flot og dejligt svalt, og for det meste stille, selvom der kan være mange mennesker. Efter Pantheon går de fleste videre til Piazza Navona, men jeg vil gerne anbefale en lidt anden rute, Nemlig at gå ned bagom Pantheon, hvor der er en udgravning de fleste misser, og så følg Via Torre Argentina, ned til selve Largo Torre Argentina. Her er et udgravet område med 4 templer. Det var i passagen bag det første tempel, der i gamle dage forbandt til Pompejus Teater at Cæsar blev myrdet af Brutus og de andre. Stedet er i dag markeret af et par høje træer. Der er i øvrigt et berømt katteherberg nede i udgravningen, hvis man skulle undre sig over de mange katte, og manglen på duer :D

Fra Torre Argentina, går man af Via Sudario til Skt. Andrea Katedralen, hvorfra man går op til Piazza Navona via Corso Rinascimento (kig evt. ind ved Palazzo Sapinenza, hvis der er åbent. Når man er færdig med en rundtur på Piazza Navona, så tag den sydlige udgang, så kommer man forbi Roms Bymuseum, som også er et besøg værd. Overfor Bymuseet ligger Palazzo Canselleria som både er flot, et museum i sig selv, og interessant fordi det er bygget med de sidste rester af Pompejus teater. Fra Palazzo Canselleria er man kun et par skridt fra Campo de Fiori, Rom berømte marked. (som dog efterhånden er mere turistfælde end marked, men der kan dog stadig findes nogle enkelte gode boder.
Fra Campo de Fiori, går man ned til Palazzo Farnese, er i dag er fransk ambassade, og herfra videre til Palazzo Spada, med den berømte malerisamling. Når man er færdig med at kigge, så dej om hjørnet og søg ned til floden og Ponte Sisto over til Trastevere. Der er i øvrigt et godt is-sted lige før man kommer til broen :savl: På Trastevere siden kan man så gå på opdagelse i de hyggelige gader, eller følge floden ned til Ponte Cestius over til øen i Tiberen. Hvorfra man kan krydse tilbage over til Rom siden over Ponte Fabricio, Roms ældste bro, helt tilbage fra 62 før kristus! bare tænk på hvor mange fødder der har gået her før dig :8:
Vel tilbage på Rom siden står man foran Roms Synagoge og resterne af Marcellus teater (et halvt Colosseum, næsten lige så flot, men langt mindre overrendt) Men inden man farer i den retning, vil jeg anbefale at man drejer mod højre og går ned til Piazza Bocca della Verita, også kendt som Forum Boraio, Rom´s gamle kvægmarked. Her ligger et par flotte og velbevarede templer, men mindst lige så Interessant den græske kirke Santa Maria Cosmedin, nok ikke så kendt i sig selv, men kendt for at have Sandhedens mund hængende i indgangspartiet, Bocca della Verita.

Billede

Kirken er dog heller ikke uinteressant at besøge, især hvis man går op i Valentins dag, for inde i kirken ligger Skt. Valentin (man kan endda se hans udstillede kranie :devil: )
Fra Kirken går man tilbage af Via Luigi Petroselli til Marcellos Teater og ser det, inden man fortsætter op ad bakken til Campidoglio hvor man enten kan tagen trappen op til kirken, eller tagen trappen op til rådhuset og Capitol museet. Husk at gå ned bag museet og rådhuset for en flot udsigt over Rom og Forum Romanum. Hvis man ikke har fået nok at Rom for en dag :D så kan man afslutte med det store gyselige alter til fædrelandet, som ligger og troner over Piazza Venezia.
5
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Alphilia
Indlæg: 3433
Tilmeldt: 22. dec 2015, 15:22
Kort karma: 272
Likede indlæg: 3060

Re: When in Rome...

Indlægaf Alphilia » 30. apr 2017, 20:20

Lidt udenfor de "normale" seværdigheder kan "Basilica San Clemente" anbefales, det er en kirke der er bygget ovenpå en gammel kirke som igen er bygget ovenpå et gammelt mitra tempel. Man går ned gennem historien så at sige - ret fascinerende :)
5
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14705
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: When in Rome...

Indlægaf sigge » 1. maj 2017, 06:21

Jeg har lige været der - og vi stod i kø i 4 timer (!!) for at komme ind i Vatikanet, så jeg vil på det kraftigste anbefale at købe billet hjemmefra og så betale de 4€ ekstra, det koster. Havde vi vidst, at det ville tage så lang tid, havde vi helt klart droppet det, for ganske vist er Vatikanmuseerne og Det Sixtinske Kapel interessante, men efter min mening er de ikke 4 timers kø værd. Og køb gerne billet til først på dagen/lige ved åbningstid, så I slipper for at gå i en kæmpe kødrand, når I så kommer ind. Det er også en god idé at komme tidligt til Peterskirken - især hvis I vil op i toppen af kuplen.

Colosseum: Gå hen til billetsalget ved Forum Romanum/Pallatinerhøjen og køb jeres kombibillet der (billetten gælder til alle 3 ting, uanset hvor man køber den), der er ingen kø (eller meget kort kø i hvert fald), og så kan I gå tilbage til Colosseum og gå udenom billetkøen der. På den måde sparer man nemt 1 time i kø.

Området lige vest for Piazza Navona er det ægte, gamle Rom (altså ikke oldtids-Rom, men fra før turisterne invaderede byen), og der kan man finde mange hyggelige, smalle gader, små torve og "autentiske" spisesteder. I det hele taget skal man ikke ret langt væk fra de store attraktioner for at finde spisesteder med væsentligt højere kvalitet og lavere priser. Jeg kan komme med et par konkrete anbefalinger på virkeligt gode steder, når jeg lige kommer hjem til min bog. Bl.a. fik jeg den mest fantastiske spaghetti carbonara ikke ret langt fra Colosseum.

Vi boede i en lejlighed ved Piazza Navona, og det var perfekt beliggenhed ift. at kunne gå til alt. Lejligheden var ikke vild luksus men rigtigt fin, og med de flotteste gamle bjælkelofter. Det var denne her: https://www.booking.com/searchresults.da.html?label=gen173nr-1FCAEoggJCAlhYSDNiBW5vcmVmaD2IAQGYARS4AQbIAQ_YAQHoAQH4AQuSAgF5qAID&sid=45a44d5c2eff67940655567d12f4dab9&class_interval=1&dest_id=-126693&dest_type=city&dtdisc=0&group_adults=2&group_children=0&highlighted_hotels=2098440&inac=0&index_postcard=0&label_click=undef&mih=0&no_rooms=1&offset=0&postcard=0&raw_dest_type=hotel&room1=A%2CA&sb_price_type=total&search_selected=1&src=index&src_elem=sb&ss=Navona%20Studio%20Apartment%2C%20Roma%2C%20Lazio%2C%20Italia&ss_all=0&ss_raw=navona%20studio%20a&ssb=empty&sshis=0&=&lang=da&lang_click=top&cdl=it&nflt= Hvis I er interesserede i den, har jeg et telefonnr. til ejeren, og han giver 20% rabat, hvis man booker direkte ved ham udenom bookingsiden. Og i forvejen synes jeg, at prisen på 120€ pr. nat var ganske rimelig.

Vi havde 4 hele dage i byen (og en halv dag på afrejsedagen), og det var nok til at se alle de store ting + nogle ekstra kirker og det løse. Nu spildte vi så en halv dag på at stå i kø, så måske kunne man godt nå det på 3 dage, hvis man kører virkelig kompakt program - men hvem gider det? Rom er sådan en skøn by bare at daske rundt i og fare lidt vild, så jeg synes, man skal unde sig selv at have tid til det. Man skal jo også nå at spise mindst en is om dagen.

Vi var på en guidet byvandring med dansktalende guide, og det var virkelig spændende og gav nogle gode fif til at opleve de knapt så turistede steder, så jeg vil klart anbefale sådan en gåtur. Desuden købte vi en 48 timers billet til en sightseeing hop-on-hop-off bus. Ud over at give et godt overblik over byen, kunne vi også bruge den som "offentlig" transport, når vi trængte til at hvile fødderne lidt.
3
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: When in Rome...

Indlægaf Wizzze » 1. maj 2017, 06:44

sigge skrev:Jeg har lige været der - og vi stod i kø i 4 timer (!!) for at komme ind i Vatikanet, så jeg vil på det kraftigste anbefale at købe billet hjemmefra og så betale de 4€ ekstra, det koster. Havde vi vidst, at det ville tage så lang tid, havde vi helt klart droppet det, for ganske vist er Vatikanmuseerne og Det Sixtinske Kapel interessante, men efter min mening er de ikke 4 timers kø værd. Og køb gerne billet til først på dagen/lige ved åbningstid, så I slipper for at gå i en kæmpe kødrand, når I så kommer ind. Det er også en god idé at komme tidligt til Peterskirken - især hvis I vil op i toppen af kuplen.

Colosseum: Gå hen til billetsalget ved Forum Romanum/Pallatinerhøjen og køb jeres kombibillet der (billetten gælder til alle 3 ting, uanset hvor man køber den), der er ingen kø (eller meget kort kø i hvert fald), og så kan I gå tilbage til Colosseum og gå udenom billetkøen der. På den måde sparer man nemt 1 time i kø.

Området lige vest for Piazza Navona er det ægte, gamle Rom (altså ikke oldtids-Rom, men fra før turisterne invaderede byen), og der kan man finde mange hyggelige, smalle gader, små torve og "autentiske" spisesteder. I det hele taget skal man ikke ret langt væk fra de store attraktioner for at finde spisesteder med væsentligt højere kvalitet og lavere priser. Jeg kan komme med et par konkrete anbefalinger på virkeligt gode steder, når jeg lige kommer hjem til min bog. Bl.a. fik jeg den mest fantastiske spaghetti carbonara ikke ret langt fra Colosseum.

Vi boede i en lejlighed ved Piazza Navona, og det var perfekt beliggenhed ift. at kunne gå til alt. Lejligheden var ikke vild luksus men rigtigt fin, og med de flotteste gamle bjælkelofter. Det var denne her: https://www.booking.com/searchresults.da.html?label=gen173nr-1FCAEoggJCAlhYSDNiBW5vcmVmaD2IAQGYARS4AQbIAQ_YAQHoAQH4AQuSAgF5qAID&sid=45a44d5c2eff67940655567d12f4dab9&class_interval=1&dest_id=-126693&dest_type=city&dtdisc=0&group_adults=2&group_children=0&highlighted_hotels=2098440&inac=0&index_postcard=0&label_click=undef&mih=0&no_rooms=1&offset=0&postcard=0&raw_dest_type=hotel&room1=A%2CA&sb_price_type=total&search_selected=1&src=index&src_elem=sb&ss=Navona%20Studio%20Apartment%2C%20Roma%2C%20Lazio%2C%20Italia&ss_all=0&ss_raw=navona%20studio%20a&ssb=empty&sshis=0&=&lang=da&lang_click=top&cdl=it&nflt= Hvis I er interesserede i den, har jeg et telefonnr. til ejeren, og han giver 20% rabat, hvis man booker direkte ved ham udenom bookingsiden. Og i forvejen synes jeg, at prisen på 120€ pr. nat var ganske rimelig.

Vi havde 4 hele dage i byen (og en halv dag på afrejsedagen), og det var nok til at se alle de store ting + nogle ekstra kirker og det løse. Nu spildte vi så en halv dag på at stå i kø, så måske kunne man godt nå det på 3 dage, hvis man kører virkelig kompakt program - men hvem gider det? Rom er sådan en skøn by bare at daske rundt i og fare lidt vild, så jeg synes, man skal unde sig selv at have tid til det. Man skal jo også nå at spise mindst en is om dagen.

Vi var på en guidet byvandring med dansktalende guide, og det var virkelig spændende og gav nogle gode fif til at opleve de knapt så turistede steder, så jeg vil klart anbefale sådan en gåtur. Desuden købte vi en 48 timers billet til en sightseeing hop-on-hop-off bus. Ud over at give et godt overblik over byen, kunne vi også bruge den som "offentlig" transport, når vi trængte til at hvile fødderne lidt.


1 is om dagen :8: nej nej nej, der er noget I totalt har misforstået! Det hedder formiddagsis, middagsis, eftermiddagsis og aftensis ! :D :savl:
4
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
Annione
Indlæg: 3634
Tilmeldt: 11. aug 2015, 21:23
Kort karma: 822
Likede indlæg: 7730
Kontakt:

Re: When in Rome...

Indlægaf Annione » 1. maj 2017, 08:19

Hvor er I skønne! Tusind tak.
Jeg købte for 1-2 år siden en guidebog, som jeg har efterlyst ved alle dem, som rejser meget, og har endelig fundet den. Hvorfor låner man så mange bøger ud??

Det er fedt, at flere af jer nævner de samme ting. Så ved man det er fedt.

Vi skal på cruise ud fra Rom, og bl.a. til Almalfi og Monte Carlo, ellers kunne jeg snildt nøjes med at slæbe en kabinekuffert over de toppede brosten, men nej - det bliver en kuffert, fyldt til randen med alt galla jeg ejer :-D
På cruise kan man også slappe af, så min mand bliver min personlige guide, så jeg ikke skal koncentrere mig om kedelige ting, som hvor jeg er, eller hvordan jeg finder vej til... Jeg kan bare nyde og kigge og suge til mig.

Ingen bare arme, eller knæ. Got it.
Er der noget man skal undgå? Er der mange lommetyve, a la Barcelona? Og hvad med taxa - kan man undgå at blive snydt?

På sigt skal jeg se flere UNESCO sights end Wizzze, så jeg har faktisk travlt :devil2:
1
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14705
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: When in Rome...

Indlægaf sigge » 1. maj 2017, 08:44

Rom er berygtet for lommetyve - særligt den bybusrute, der kører forbi de store attraktioner som Pantheon. Rom er faktisk den eneste storby, hvor jeg har brugt sådan en flad mavetaske inde under tøjet til at opbevare mine værdigenstande. På den seneste tur her for en uge siden, nøjedes jeg dog med at have telefon og kreditkort i den indvendige lynlåslomme i min lynede skuldertaske, som jeg holdt foran mig hele tiden.

Hvis man tager de officielle, hvide taxaer med skilt på taget og prisskilt på siden, er der fast pris fra lufthavn til bycentrum. Vi havde ellers tænkt os at tage bus fra lufthavnen ind til Termini banegården og så taxi derfra. Men da det kun kostede 30€ at blive kørt fra lufthavnen (Ciampino) helt til vores lejlighed, kunne det andet faktisk ikke betale sig. Hvis man tager en taxi inde i byen har de nemlig ofte nattillæg (vi ankom sent) og tager 2-5€ pr. kuffert, så det ville hurtigt løbe op. Jeg mener, prisen stod til 48€ (eller 42?) fra den anden lufthavn, der hedder noget med Fiu... Vi brugte slet ikke taxi til transport inde i byen, så jeg kender ikke priserne der. Men hvis man holder sig til de officielle, burde man være nogenlunde sikker.
0
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
Wizzze
Indlæg: 24993
Tilmeldt: 11. aug 2015, 13:16
Kort karma: 3672
Likede indlæg: 29990

Re: When in Rome...

Indlægaf Wizzze » 1. maj 2017, 08:48

Annione skrev:Hvor er I skønne! Tusind tak.
Jeg købte for 1-2 år siden en guidebog, som jeg har efterlyst ved alle dem, som rejser meget, og har endelig fundet den. Hvorfor låner man så mange bøger ud??

Det er fedt, at flere af jer nævner de samme ting. Så ved man det er fedt.

Vi skal på cruise ud fra Rom, og bl.a. til Almalfi og Monte Carlo, ellers kunne jeg snildt nøjes med at slæbe en kabinekuffert over de toppede brosten, men nej - det bliver en kuffert, fyldt til randen med alt galla jeg ejer :-D
På cruise kan man også slappe af, så min mand bliver min personlige guide, så jeg ikke skal koncentrere mig om kedelige ting, som hvor jeg er, eller hvordan jeg finder vej til... Jeg kan bare nyde og kigge og suge til mig.

Ingen bare arme, eller knæ. Got it.
Er der noget man skal undgå? Er der mange lommetyve, a la Barcelona? Og hvad med taxa - kan man undgå at blive snydt?

På sigt skal jeg se flere UNESCO sights end Wizzze, så jeg har faktisk travlt :devil2:


Damn, så må jeg jo også til at oppe mit game :D
Der er mange afrikanere/flygtningen, der prøver at sælge diverse junk, solbriller, falske tasker, selfie sticks osv. Men hvis man bare er hård og siger nej går de væk. Men lad være at stoppe op og kigge/snakke, for så bliver du omringet af horder. Det er ligesom med hajer, hold jer hele tiden i bevægelse :D Men det er heldigvis kun i turistgaderne og omkring de store sights, går man bare en gade væk, så er der intet. Og det plejer vi som regel, altså at undgå de turistede gader, med de dårlige spisesteder til ågerpriser.

Jeg synes ikke der var mange tyve, men en del albanske tiggere var der, men det hænger nok også sammen med at der er massivt med politi og soldater alle officielle steder i Rom, Alle kirker og turiststeder har mindst et par bevæbnede soldater udenfor, og mange af de store har mange mange flere. De tolererer typisk dem der sælger is, vand, frugt mm. men ikke dem der bare prøver at tigge, eller lave tricks. De bliver jaget væk. Vi så flere gange i nærheden af Vatikanet hvordan 4 civil betjente lige omringede en eller anden junk sælger der lige kom for tæt på det hellige, og så blev han ellers sendt ned i sidegaderne, væk fra Vatikanet.

Tager du en taxa fra de officielle stande (orange skilt med taxa) så kører de efter taxameter (starter omkring 3-3,5 euro) så er der ingen problemer med taxa, men lad være med at tage en taxa lige uden for de store steder (colosseum, vatikantet, forum osv. osv.) for de svindler så vandet driver, og lad være med at spørge how much, de siger altid 15-20 euro, og det koster maks omkring 10 euro at komme på tværs af indre by, så aftaler du pris inden, så betaler du altid for meget.

Det er kun Vatikanet og de andre Kirker der ikke ønsker bar hud, (gælder begge køn! vi så også mænd i shorts blive afvist ved Peterskirken, ret surt at have stået timer i kø, og så blive afvist :devil: ) Resten af Rom har intet problem med hud, tværtimod næsten :D
1
Do as I say! :whip:
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14705
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: When in Rome...

Indlægaf sigge » 1. maj 2017, 09:02

Der er mange gadesælgere, som heller ikke holder sig tilbage for at komme hen til en, når man sidder udendørs ved en restaurant. På sidstedagen opgav jeg at afvise dem med et høfligt "no thank you" og gik over til bare at vifte dem væk med hånden - det var faktisk mere effektivt, men jeg følte mig godt nok som en pisseoverlegen overklasseturist lige der. :genert:

Omkring Colusseum var der rigtigt mange, der henvendte sig og spurgte, om vi havde billetter, om vi ville have guidede ture osv. osv. Jeg fandt faktisk aldrig ud af, om nogle af dem var reelle nok og bare var "guider", for det var så massivt, at jeg slet ikke orkede at tage stilling til dem. Der var en, der blev ved med at følge efter mig og tale til mig, selvom jeg havde forsøgt med en høflig afvisning, til sidst måtte jeg holde hånden op i en "stop"-gestus og sige "Please! Back off!" for at slippe for ham. Så man skal være forberedt på den slags anmassende adfærd - og hvis man er i humør til det, kan man måske få noget information el.lign. ud af dem. Det var jeg så bare ikke.

Mens vi stod i den 4 timer lange kø til Vatikanet, var der også mange sælgere, der gerne ville sælge os en "skip the line"-billet (til dobbelt pris naturligvis), men dem fik vi så lidt underholdning ud af, da min ene veninde begyndte at prutte dem voldsomt ned (hun tilbød 15€, hvor billetten i Vatikanets eget billetsalg for enden af køen koster 16€), inden de overhovedet havde nævnt deres pris. De fleste tog det fra den humoristiske side, resten gik bare videre. Men hun fik sig da en ny ven, som både gav os sit telefonnr., hvis vi ville ud og have det sjovt en aften ( :tie: ) og henvisning til sin youtube, hvor han optrådte med bollywood-dans.

Og igen: Hold godt fast på dine værdigenstand i enhver kontakt med alle slags mennesker. Min veninde klamrede sig til sin taske under hele vores samtale med bollywood-fyren, selvom han sikkert var reel nok. But rather safe than sorry.
0
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14705
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24712

Re: When in Rome...

Indlægaf sigge » 7. maj 2017, 12:24

Spisesteder:

Nær Colosseum: Taverna Romana, Via d. Madonna dei Monti 79. Lille, hyggelig og autentisk. Ikke så mange pladser og kun indendørs, de holder lukket sidst på eftermiddagen, som de ikke-turistede steder gør. Jeg fik verdens bedste spaghetti carbonara. Deres Amatriciana var også god og tiramisuen lige så, sagde mine veninder. De var også meget glade for husets hvidvin.

Nær Piazza Navona: Da Francesco, Piazza del Fico 29. Den bliver varmt anbefalet i bogen "Spisesteder i Rom", og den er også meget populær. Det lykkedes os ikke at få bord om aftenen, fordi folk stod i kø ud på fortovet og ventede, og vi var ikke organiserede nok til, at vi kunne reservere bord til et bestemt klokkeslæt. Så vi måtte nøjes med at spise frokost der, og vi fik en virkelig lækker omgang antipasti.

Nær Campo de Fiori: Trattoria der Pallaro, Largo del Pallaro. Dette sted fik vi anbefalet af guiden, da vi var på byvandring, som et af de autentiske spisesteder. Udefra ser det ikke ud af meget, men det skal man ikke lade sig narre af. Man skal heller ikke spørge efter menukort men bare tage dagens menu. Det gjorde vi så, og det eneste, vi skulle vælge var, om vandet skulle være med eller uden brus, og om vinen skulle være hvid eller rød. Derefter vidste vi ikke, hvad eller hvor meget, vi ville få, eller hvad det kostede, men vi gik all in på oplevelse. Vi fik så 4 retter: Antipasti, pasta, kødret og dessert. Det hele var virkelig lækkert og veltilberedt. Inkl. vand og vin kom vi af med 25€ pr. person, hvilket var en utrolig fair pris. Igen var hvidvinen rigtigt god. På et tidspunkt kom kokken ud og hilste på, det var den sødeste, italienske bedstemor med sort kjole, hvidt forklæde og hvidt hovedtørklæde, Hun var virkelig som taget ud af en film og talte selvfølgelig kun italiensk. Men vi fik da vist med fagter, at vi var meget tilfredse med maden, og det var hun tilsyneladende meget glad for. Super hyggeligt.
Tilføjelse: Man kan ikke betale med kort, så husk kontanter.
0
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 3982
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 406
Likede indlæg: 5211

Re: When in Rome...

Indlægaf girl_beat » 23. dec 2017, 17:16

Jeg hiver lige denne tråd op igen... Er Rom et dårligt valg henover påske? Jeg tænker, om byen primært er lukket ned pga. helligdagene? :gruble:
1
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 3982
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 406
Likede indlæg: 5211

Re: When in Rome...

Indlægaf girl_beat » 6. jan 2018, 15:39

girl_beat skrev:Jeg hiver lige denne tråd op igen... Er Rom et dårligt valg henover påske? Jeg tænker, om byen primært er lukket ned pga. helligdagene? :gruble:

Slet ingen? Er vist blevet lidt forelsket i tanken om forår i Rom... :lun:
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
MilleMercy
Indlæg: 390
Tilmeldt: 12. aug 2015, 21:17
Kort karma: 46
Likede indlæg: 576

Re: When in Rome...

Indlægaf MilleMercy » 6. jan 2018, 15:50

Rom er ikke lukket ned over påske. Tværtimod er der ca. en milliard flere turistere, eller rettere pilgrimsrejsende, end normalt pga. Påsken og Pavens velsignelse på Peterspladsen.

Påsken falder jo tidligt i år, så jeg ville prioritere en lang weekend over St. Bededag (fredag 27/4) for også at få forår i fuldt flor følelsen :lun:
1
Brugeravatar
Tricolette
Indlæg: 1674
Tilmeldt: 7. sep 2015, 09:58
Kort karma: 390
Geografisk sted: Himmerland
Likede indlæg: 3883

Re: When in Rome...

Indlægaf Tricolette » 22. jan 2018, 11:39

Lige tråden jeg har brug for :gogo: - sidste år da jeg fyldte rundt, gav min veninde mig en tur til Rom til mig og min (eks)mand, fordi vi havde hjulpet hende med at istandsætte hendes nye hus hen over vinteren.

Da jeg så blev skilt kort efter, bestemte jeg mig for at invitere min mor med, og fik samtidig lokket min søster med. Og vi skal afsted i St. Bededagsferien - onsdag til søndag. Er der lige nogle der GLÆDER SIG. :pompom:

Så lige nu lapper jeg alle jeres gode råd til mig - og har I flere så bare kom med dem :D
0

Tilbage til "Rejser"