Jeg har nu i 1½ år sparet op til den helt store fødselsdagsgave til mig selv, når jeg fylder 40 til februar: 3 ugers drømmeferie i New Zealand sammen med min søster (af forskellige grunde betaler jeg også for hende, så det er lige dobbelt op på opsparing).
Jeg besluttede i forbindelse med min 38 års fødselsdag, at "The Big Four O" skulle være en anledning til at udleve en af drømmene på min rejse top-3: Australien, den amerikanske vestkyst (storbyer, nationalparker osv.) eller New Zealand. Og jeg ville være væk på min fødselsdag d. 21. februar, og så blev det vejr/klima de pågældende steder, der afgjorde, at det skulle være New Zealand. Australien er simpelthen for varmt (jeg har det bedst med temperaturer under 25°) og i USA var det for koldt - eller forstået på den måde, at nogle af nationalparkerne kunne være delvist lukket pga. sne, ellers ville temperaturerne ikke genere mig. Min søster ville heldigvis også gerne se NZ, og da hun så fandt ud af, at de har små, blå pingviner dernede, var hun for alvor solgt.
Vi har booket fly, bil og hoteller på forhånd - det gjorde vi allerede i april. Med henvisning til de øvrige indlæg om lejebiler bliver det så spændende at se, hvad vi får, vi har bestilt i kategorien Ford Focus eller tilsvarende. Det vigtigste for os er nu også bare, at den har automatgear (har ikke finmotorik i venstre hånd til at skifte gear) og aircondition. Så nu mangler så bare den store opgave at udvælge de ting, vi skal opleve. Det bliver mere et spørgsmål om fravalg end tilvalg, for hvis vi skulle nå alt det, jeg gerne ville, skulle vi være væk i 3 måneder og ikke sølle 3 uger. Men jeg glæder mig helt sindssygt.
Derfor har jeg også holdt lidt igen med udlandsrejser de sidste par år - altså bortset fra, at jeg var på en halvdyr ferie på Island denne sommer. Det var egentlig ikke planen, men da en kollega og jeg først kom til at snakke om det for alvor, havde vi heller ikke lyst til at vente 1-2 år endnu. Så det skulle der være plads til i budgettet. Og det var da også en helt fantastisk tur, jeg er lidt småforelsket i Vulkanøen og kunne bestemt godt finde på at komme igen.
Ellers er jeg efterhånden ved at have arbejdet mig igennem nogle voldsomme London-abstinenser, som dog blusser op, hver gang folk omkring mig tager derover. Det er nemlig snart 4 år siden, jeg var der sidst. Jeg har været der 7 gange efterhånden, men jeg er slet ikke færdig. Jeg har det nok lidt som DetSorteCirkus, at det er rart at komme ud og opleve noget nyt, som samtidig er lidt velkendt, så man ikke skal til at sætte sig ind i alt påny. Jeg har godt nok ikke boet på det samme hotel 2 gange, og de har også ligget i forskellige områder. Men man ved ligesom, hvor tingene ligger i forhold til hinanden, og man ved, hvordan Tube'n virker osv. Fordi jeg har været der så mange gange, er der også ved at være visse traditioner, som især knytter sig til mad.
Men det skal altså vente til efter NZ-turen. Basta. Blev der sagt.