Hvor kunne du ikke drømme om at rejse hen på ferie?

[Lys]

Det meste af Mellemøsten pga styre, kvindesyn, sharia-lovgivning (og/eller) etc. I samme kategori falder Tyrkiet og fx Egypten. Det er ærgerligt, for der er virkelig meget historie/kultur, som jeg gerne ville opleve.

Kina og Nordkorea.

Rusland - har været der for 20 år siden i Skt Petersborg og ville sådan set gerne opleve Moskva. Men det er ikke rigtigt aktuelt så længe Putin reagerer og de fører krig mod andre lande. Hviderusland ligeså.

Lande, hvor det ikke er sikkert at opholde sig som turist.

For nogle år siden havde jeg nok sat diverse charterdestinationer på også. Men må indrømme at jeg har overgivet mig til komforten så længe jeg har et mindre barn.

[Ata]

Jeg kunne ikke forestille mig at tage på charterferie. De gange vi har været på ferie et sted med pool, har vi haft den for os selv. At vælte rundt blandt en tætpakket menneskehob lyder cirka så langt fra min forestilling om ferie som det kan komme.

Derudover er alle steder hvor der er over 35 grader også udelukket. Samt farlige steder, selvsagt.

[MOGA]

Der er meget få steder, hvor jeg kategorisk nægter at komme - fx Nordkorea, fordi jeg ville føle mig ekstremt utryg. Men situationer udvikler sig jo med årene. Jeg har fx i mange år gået med en drøm om at komme til Skt. Petersborg. Som tingene ser ud nu, kommer det aldrig til at ske. Jeg kan godt ud fra et ideologisk synspunkt være enig i, at der er steder/lande, man ikke bør besøge, men nogle af disse steder rummer også en ufattelig historie.
Og hvor sætter man grænsen? Jeg er fx for fri abort og kvinders ret til selv at vælge. Men jeg har besøgt både Irland og Polen.

[sigge]

Lige pt. er flg. lande, som jeg ellers godt kunne tænke mig at besøge, på min sorte liste pga. politik, kvindesyn, LGBT+ rettigheder el.lign.: USA, Polen, Ungarn. Tyrkiet og Rusland egentlig også, men det er lidt “gratis”, fordi jeg ikke har noget brændende ønske om at besøge dem. Det samme kan man sige om flere andre tidligere Sovjetrepublikker.

Asien som helhed har jeg udelukket pga. vejret, jeg har det så dårligt med fugtig varme. Japan i foråret med kirsebærblomster er pt. eneste mulige undtagelse.

Israel har jeg heller ikke lyst til at besøge, ligesom både vejr og menneskesyn holder mig væk fra mange lande i Mellemøsten, Emiraterne osv.

[1234]

Jeg er åbent for det hele. Jeg har været mange af de steder folk nævner og jeg har aldrig besøgt et sted, hvor der ikke var noget, som var værd at opleve. Jeg vil egentlig bare gerne se hele verden.

[1234]

Kæresten og jeg har før talt om at det er lidt sjovt at vi nærmest kun har lyst til at rejse til dyre vestlige lande.

Men vi er til mellemøsten og andre meget muslimske lande og med deres kvindesyn.
Afrika tør vi nærmest ikke på grund af kriminalitet og korruption, hvilket også gælder for flere øst lande, sammen med sydamerika.

Vi begrænser på den måde os selv en helt del.

Altså jeg har rejst Østeuropa tyndt og har aldrig oplevet hverken kriminalitet eller korruption. Jeg tror man skal passe på med at lade ens fordomme dømme alt ude på forhånd

[LaMariposa]

Jeg er nok lidt mærket af, at jeg, da jeg arbejdede med rejseforsikring, fik lidt indtryk af, i hvilke lande vi havde flest tilfældet af dårlig mave. Men det betyder, at jeg er lidt forbeholden overfor blandt andet Indien, Egypten, Tyrkiet (hvor jeg selv har haft en slem omgang gastroenteritis) og Tunesien.

Derudover har jeg ikke det vilde behov for at gense Gran Canaria, som var en virkelig turistet omgang. Jeg elsker ellers Spanien.

[LaMariposa]

Der er meget få steder, hvor jeg kategorisk nægter at komme - fx Nordkorea, fordi jeg ville føle mig ekstremt utryg. Men situationer udvikler sig jo med årene. Jeg har fx i mange år gået med en drøm om at komme til Skt. Petersborg. Som tingene ser ud nu, kommer det aldrig til at ske. Jeg kan godt ud fra et ideologisk synspunkt være enig i, at der er steder/lande, man ikke bør besøge, men nogle af disse steder rummer også en ufattelig historie.
Og hvor sætter man grænsen? Jeg er fx for fri abort og kvinders ret til selv at vælge. Men jeg har besøgt både Irland og Polen.

Det er jo lige præcis det.

Jeg har rejst i Brasilien og Mexico, og ja, der er korruption og kriminalitet osv. Men jeg har bare haft så mange skønne oplevelser med de mennesker, jeg har mødt der, og det betyder også noget for mig.

[Lys]

Jeg er åbent for det hele. Jeg har været mange af de steder folk nævner og jeg har aldrig besøgt et sted, hvor der ikke var noget, som var værd at opleve. Jeg vil egentlig bare gerne se hele verden.

Jeg vil egentlig også gerne se hele verden, men mit etiske kompas vejer bare tungere i nogle tilfælde. Der er grænser for hvad jeg vil støtte med mine penge.

[AFK]

København
Afrika
Østeuropa
Rusland
Mellemøsten
Det meste af Asien
Det meste af Syd- og Centralamerika

[TomKah]

Jeg har en nærmest ikke-eksistrende moralsk grænse. Jeg har rejst i militærediktaturer og det meste af Mellemøsten.

Jeg vil ikke rejse til områder med krig. Men ellers er jeg ret åben for det meste.

Jeg kunne godt rejse til UAE Men ville forsøge at skippe storbyerne og tage en 4WD ørken tur med eget telt.

Men jeg er generelt ret færdig med at rejse for at opleve, så der er faktisk ikke mange steder jeg drømmer om at komme hen.

[avdotja]

Som udgangspunkt, er jeg villig til at rejse hvor som helst.

Det er klart at jeg, af sikkerhedsmæssige årsager, ikke ville have lyst til at rejse direkte ind i en krig (eller i en 50 graders hedebølge for den sags skyld), men fravælger ikke lande som feriedestination af ideologiske årsager (som jeg kan se, flere i tråden gør).

Jeg forstår godt tanken bag. Men som anden nævner, hvor går grænsen så? Giver det mening at boykotte et land som feriedestination, når man samtidig lystigt køber dets produkter? Og er det overhovedet hensigtsmæssigt, kun at pleje omgang med lande, man deler livs- og menneskesyn med?

Har heller ikke noget imod typiske turistdestinationer. Ironisk nok, er min oplevelse faktisk, at man, i de mindre turistede lande, ofte ender op med en meget mere standard turisttur (sammen med masser af andre turister), end i feks Thailand.

[1234]

Jeg er åbent for det hele. Jeg har været mange af de steder folk nævner og jeg har aldrig besøgt et sted, hvor der ikke var noget, som var værd at opleve. Jeg vil egentlig bare gerne se hele verden.

Jeg vil egentlig også gerne se hele verden, men mit etiske kompas vejer bare tungere i nogle tilfælde. Der er grænser for hvad jeg vil støtte med mine penge.

Men er ens penge i et land en direkte støtte af regimet? Jegjeg tvivler på Putins regime tjent meget på mig da jeg var i Rusland i 2015. Det kan også være en støtte til lokalbefolkningen at være der og give dem mulighed for at få indblik i andre dele af verden.

[Guilded_Lily]

Nordøstafrika, Mellemøsten (inkl. Tyrkiet), Kina og Rusland. Ellers er jeg åben for det meste.

Jeg har en antipati mod Amerika, men jeg kan godt mærke, jeg føler mig lidt FOMO, når manden og sønnen taler om at tage på drengetur dertil. Jeg vil jo egentlig gerne have bekræftet mine fordomme, som jeg fik med Tyrkiet i 2014.

[Artem]

Kæresten og jeg har før talt om at det er lidt sjovt at vi nærmest kun har lyst til at rejse til dyre vestlige lande.

Men vi er til mellemøsten og andre meget muslimske lande og med deres kvindesyn.
Afrika tør vi nærmest ikke på grund af kriminalitet og korruption, hvilket også gælder for flere øst lande, sammen med sydamerika.

Vi begrænser på den måde os selv en helt del.

Altså jeg har rejst Østeuropa tyndt og har aldrig oplevet hverken kriminalitet eller korruption. Jeg tror man skal passe på med at lade ens fordomme dømme alt ude på forhånd

Nu er det jo ikke bare fordomme.
Der findes jo en fin oversigt over det som bliver opdateret hvert år.
https://www.transparency.org/en/cpi/2022

Og kort sagt har jeg det bedst med lande som ligger i den bedste 1/4 og hvis jeg strækker mig kan det blive til de lande som er i den bedste halvdel.
Men jeg er da helt med på at lande som ligger i den dårlige halvdel som feks Thailand, kan være helt fine turistlande, hvor man ikke vil opleve noget dårligt som almindelig turist. Hvor udfordringerne mere ligger der hvis man skal drive virksomhed, og anden form for handel med landet.

Men det ændrer ikke på at det betyder meget for mig at det er et "ordentligt" land jeg besøger, i forhold til ting som menneskerettigheder, kvinders rettigheder, lav korruption, lav kriminalitet, retfærdig retssystem osv.