DetSorteCirkus skrev:Akehurst2 skrev:Hvis anbefalingen om at blive hjemme 14 dage efter hjemkost fra et orange land var sundhedsfagligt funderet, så ville den vel gælde uanset om landet havde været orange hele tiden eller var blevet det undervejs.
Men når den kun gælder, hvis man bevidst tager til et orange land og ikke hvor man uforskyldt opholder sig i et orange land, så handler det jo ikke om en reel vurdering af sundhedsmæssige risici, men blot om at man gerne vil undgå at folk rejser - og det gør de nok i højere grad, hvis de ved, der venter 14 dages karantæne ved hjemkomst, evt. med konsekvenser fra arbejdet også.
Jeg er enig i, at det er svært at tolke denne sondring som sundhedsfagligt begrundet, men burde det egentlig ikke få færre til at rejse, hvis selv et gult land de facto rummede en risiko for karantæne og problemer med arbejdspladsen?
Min tolkning er nok mere, at politikerne ikke tør risikere for meget af deres nuværende popularitet. Det har jeg længe haft dem mistænkt for med alle de lempelser og ændringer, der pludselig og ofte uden den tidligere benyttede fireugers afstand mellem de forskellige faser begyndte at poppe op fra starten af juni.
Jeg ved godt, vi er i en speciel situation.
Men det er da ulogisk, at familie A tager til Nice d. 7.-21. august, familie B tager til Nice d. 14.-21. august.
D. 7. er det “lovligt“ at rejse til Nice, rejsevejledningen ændres d. 8. august.
Så er det da ulogisk, at familie A ikke skal i karantæne, når familie B skal.
Problemet ligger vel i, hvem der skal betale.
Familie A gjorde ikke noget forkert, så de bør ikke betale.
Men skal det så være arbejdsgiver, stat eller forsikring?
Evt en blanding, hvor det offentlige betaler dagpenge og arbejdsgiver eller rejseforsikring betaler resten?