Om præcis en måned tager jeg med den nærmeste familie til Italien (mor, far, tante og onkel samt min tantes søster og hendes familie - mine forældre er skilt men vi holder ferie sammen i år)
Vi andre skal køre men da min mor stadig ikke kan sidde så mange timer i en bil, flyver hun til Firenze hvor min far henter hende inden vi skal videre til et hus i Toscana hvor vi alle er sammen en uge inden min tantes søster returnerer til Danmark. Vi andre har tre dage sammen i Firenze og så flyver min mor hjem og jeg fortsætter med min far, tante og onkel til Bardolino. Vi havde en enkelt overnatning i byen sidste år, men det var ikke nok så nu tager vi lige tre dage der også. Efter 14 dage rundt om i Italien skal vi så vende snuderne hjemad. Jeg glæder mig helt vildt til en sommer i familiens tegn
Senere på sommeren skal min mor og jeg på forlænget weekend til Spanien og bo på Linsens Bed & Breakfast. Det glæder jeg mig også til
Jeg tænker desuden der nok bliver plads til småture rundt om I Danmark, Århus, København og sådan. Det bliver en rigtig god sommer