Hvor var du økonomisk, da du var helt ung?

[sigge]

Mine forældre havde en ganske almindelig økonomi uden plads til det store spræl. Men de havde børneopsparinger til begge os søstre. Jeg husker det som, at min var på omkring 24.000, da jeg fik rådighed over den som 18-årig. Min mor ville ikke have, at jeg betalte hele mit kørekort ud af børneopsparingen, så jeg tog et sommerferiejob mellem 2. og 3. g og tjente til lidt over halvdelen, og tog så resten fra opsparingen. Jeg havde også fast rengøringsjob derhjemme, fra jeg var 12 år, men de penge dækkede mest snolder og sjov.

Min mor har altid fortalt om, at ting koster penge, så man skal ikke bare bruge alle sine penge på sjov. Derfor betalte jeg også for at bo hjemme, fra jeg begyndte at få SU i gymnasiet som 18-årig. Mine forældre havde ikke rede penge at støtte med, mens jeg studerede, til gengæld boede jeg hjemme under hele studiet og betalte 50% af min indtægt for det, hvilket var noget billigere end at bo ude. Det betød, at jeg ikke havde behov for at tage studielån eller et tidskrævende job.
Resten af min børneopsparing blev brugt på studiebøger, studietur og indskud og lidt møbler til min første lejlighed, da jeg fik job og endelig flyttede hjemmefra. I min studietid lånte jeg et par gange mine forældre penge sidst på måneden i en periode, hvor min far var arbejdsløs.

Jeg er også blevet indprentet, at forsikring og sygesikring var vigtigt, så det har jeg haft fra første dag i eget hjem.

Jeg ville godt have været bedre til at spare op, allerede da jeg fik mit første job. Men jeg hyggede mig med at bruge mine penge på diverse. Så da jeg var i starten af 30’erne tog jeg et forbrugslån for at dække de 42.000, jeg skulle bruge til indskud i ny lejlighed, da jeg flyttede til en anden by pga. job. Det tog nogle år at betale det tilbage, men samtidig begyndte jeg så også at spare op, så jeg havde til den slags udgifter og til større ting/rejser.

Jeg har ikke lånt penge siden, men jeg udelukker ikke at låne til f.eks. min næste bil. Nu sparer jeg op for at bruge pengene - primært på rejser, men også på uforudsete udgifter som større tandlægeregninger, eller eventuel flytning.

[1234]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

[TomKah]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

[fisken80]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

En slags omvendt Luksusfælden.
Jeg har det selv på samme måde.

[1234]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

Jeg tror simpelthen, at vi er en for sjælden race til nogen har brugt krudt på os
Min mand har heldigvis et sundt forhold til penge, så han er den der sørge for, at jeg ikke bliver Joakim von And.
Jeg bildt mig selv ind, at en større opsparing ville hjælpe, men altså bekymre mig ligeså meget nu som da jeg var på SU

[englishchannel]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

En slags omvendt Luksusfælden.
Jeg har det selv på samme måde.

Vi har faktisk talt om, at man kunne lave et program, det hed "Sparefælden" som handlede om os, der er alt for dårlige til at bruge penge. Hvor eksperterne kan stå med tavlerne og sige: "I havde sat et beløb af til vintertøj, men I har kun brugt halvdelen af det? Hvad er det for noget?"
"Jamen, vi købte vinterstøvler på tilbud og besluttede, at frakken fra sidste år godt lige kunne holde en sæson mere..."
"Nej nej nej, det er præcis det her, vi har talt om! I er på vej ud på spareskråplanet igen! Kan I ikke selv se det?"
"Jo..."
*eksperterne tømmer en kasse med boner på bordet*
"Vi har samlet jeres boner fra det sidste halve år! Støvler på tilbud! Sengetøj på tilbud! Strømpebukser på tilbud! Det er jo en tendens, det her!"
"Undskyld, vi skal nok forsøge at gøre det bedre..."

[1234]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

En slags omvendt Luksusfælden.
Jeg har det selv på samme måde.

Vi har faktisk talt om, at man kunne lave et program, det hed "Sparefælden" som handlede om os, der er alt for dårlige til at bruge penge. Hvor eksperterne kan stå med tavlerne og sige: "I havde sat et beløb af til vintertøj, men I har kun brugt halvdelen af det? Hvad er det for noget?"
"Jamen, vi købte vinterstøvler på tilbud og besluttede, at frakken fra sidste år godt lige kunne holde en sæson mere..."
"Nej nej nej, det er præcis det her, vi har talt om! I er på vej ud på spareskråplanet igen! Kan I ikke selv se det?"
"Jo..."
*eksperterne tømmer en kasse med boner på bordet*
"Vi har samlet jeres boner fra det sidste halve år! Støvler på tilbud! Sengetøj på tilbud! Strømpebukser på tilbud! Det er jo en tendens, det her!"
"Undskyld, vi skal nok forsøge at gøre det bedre..."

Hos mig er problemet klart det med lige at bruge ting en sæson mere.
Sådan ender jeg med bruge en regnjakke som efterårsjakke og træne i graviditetstræningsbukser

[Fruity]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

En slags omvendt Luksusfælden.
Jeg har det selv på samme måde.

Vi har faktisk talt om, at man kunne lave et program, det hed "Sparefælden" som handlede om os, der er alt for dårlige til at bruge penge. Hvor eksperterne kan stå med tavlerne og sige: "I havde sat et beløb af til vintertøj, men I har kun brugt halvdelen af det? Hvad er det for noget?"
"Jamen, vi købte vinterstøvler på tilbud og besluttede, at frakken fra sidste år godt lige kunne holde en sæson mere..."
"Nej nej nej, det er præcis det her, vi har talt om! I er på vej ud på spareskråplanet igen! Kan I ikke selv se det?"
"Jo..."
*eksperterne tømmer en kasse med boner på bordet*
"Vi har samlet jeres boner fra det sidste halve år! Støvler på tilbud! Sengetøj på tilbud! Strømpebukser på tilbud! Det er jo en tendens, det her!"
"Undskyld, vi skal nok forsøge at gøre det bedre..."

Man kan formøble alt man sparrer på ferier. Siger det bare.

[Akehurst2]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Der er jeg helt omvendt - ikke fordi, jeg er uansvarlig, men jeg er virkelig optimistisk. Og det holder faktisk altid.

Jeg havde fritidsarbejde som ung og er opdraget med at tjene egne penge og spare sammen, men fik også fin økonomisk støtte til at flytte hjemmefra, og det har altid ligget underforstået, at pengene skulle understøtte at jeg kunne passe mine studier, men ikke gøre, at jeg slet ikke skulle arbejde. Og jeg var så altid ret fornuftig og stiftede ikke gæld ud over en meget beskeden studiegæld, da jeg havde et fagligt projekt et semester, hvor jeg ikke kunne arbejde så meget - til gengæld var jeg ikke vildt flittig til opsparing og på en eller anden måde er jeg altid blevet reddet på målstregen af at få tilbagebetalt skat, få et ekstra job eller andet, der gjorde at økonomien hang sammen, selv da min indtægt generelt var lav.

Og det har jeg taget med mig i voksenlivet, det med 'at det løser sig' - og det gør det. Nu tjener jeg så også godt og sparer også op og betaler mit realkreditlån af og er på den måde mere fornuftig og min økonomi er jo helt anderledes end dengang, men jeg har bevaret den ubekymrede tilgang, som virkelig er en 'heldet følger den tossede'. Helt generelt tænker jeg altid, at 'det er bare penge, hvis man bruger dem, kan man tjene nogle flere'. Og der er jo ikke lommer i den sidste skjorte.

[1234]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Der er jeg helt omvendt - ikke fordi, jeg er uansvarlig, men jeg er virkelig optimistisk. Og det holder faktisk altid.

Jeg havde fritidsarbejde som ung og er opdraget med at tjene egne penge og spare sammen, men fik også fin økonomisk støtte til at flytte hjemmefra, og det har altid ligget underforstået, at pengene skulle understøtte at jeg kunne passe mine studier, men ikke gøre, at jeg slet ikke skulle arbejde. Og jeg var så altid ret fornuftig og stiftede ikke gæld ud over en meget beskeden studiegæld, da jeg havde et fagligt projekt et semester, hvor jeg ikke kunne arbejde så meget - til gengæld var jeg ikke vildt flittig til opsparing og på en eller anden måde er jeg altid blevet reddet på målstregen af at få tilbagebetalt skat, få et ekstra job eller andet, der gjorde at økonomien hang sammen, selv da min indtægt generelt var lav.

Og det har jeg taget med mig i voksenlivet, det med 'at det løser sig' - og det gør det. Nu tjener jeg så også godt og sparer også op og betaler mit realkreditlån af og er på den måde mere fornuftig og min økonomi er jo helt anderledes end dengang, men jeg har bevaret den ubekymrede tilgang, som virkelig er en 'heldet følger den tossede'. Helt generelt tænker jeg altid, at 'det er bare penge, hvis man bruger dem, kan man tjene nogle flere'. Og der er jo ikke lommer i den sidste skjorte.

Det lyder meget som min mand Hvis han styrede vores økonomi ville vi heller ikke have alt den opsparing
Så jeg synes egentlig det giver en meget god balance, hvis jeg bare kunne være overfornuftig uden at bekymre mig.
For har jo vitterlig aldrig betalt en regning for sent eller bare haft et år, hvor der ikke var råd til at rejse.

[Akehurst2]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Der er jeg helt omvendt - ikke fordi, jeg er uansvarlig, men jeg er virkelig optimistisk. Og det holder faktisk altid.

Jeg havde fritidsarbejde som ung og er opdraget med at tjene egne penge og spare sammen, men fik også fin økonomisk støtte til at flytte hjemmefra, og det har altid ligget underforstået, at pengene skulle understøtte at jeg kunne passe mine studier, men ikke gøre, at jeg slet ikke skulle arbejde. Og jeg var så altid ret fornuftig og stiftede ikke gæld ud over en meget beskeden studiegæld, da jeg havde et fagligt projekt et semester, hvor jeg ikke kunne arbejde så meget - til gengæld var jeg ikke vildt flittig til opsparing og på en eller anden måde er jeg altid blevet reddet på målstregen af at få tilbagebetalt skat, få et ekstra job eller andet, der gjorde at økonomien hang sammen, selv da min indtægt generelt var lav.

Og det har jeg taget med mig i voksenlivet, det med 'at det løser sig' - og det gør det. Nu tjener jeg så også godt og sparer også op og betaler mit realkreditlån af og er på den måde mere fornuftig og min økonomi er jo helt anderledes end dengang, men jeg har bevaret den ubekymrede tilgang, som virkelig er en 'heldet følger den tossede'. Helt generelt tænker jeg altid, at 'det er bare penge, hvis man bruger dem, kan man tjene nogle flere'. Og der er jo ikke lommer i den sidste skjorte.

Det lyder meget som min mand Hvis han styrede vores økonomi ville vi heller ikke have alt den opsparing
Så jeg synes egentlig det giver en meget god balance, hvis jeg bare kunne være overfornuftig uden at bekymre mig.
For har jo vitterlig aldrig betalt en regning for sent eller bare haft et år, hvor der ikke var råd til at rejse.

Min mand er den fornuftige hos os. I en grad, så han er begyndt at tale om at pensionere sig selv tidligere, for 'hvis jeg skal nå at få brugt nogle af alle de penge...'

Jeg ville blive vanvittig af at leve med en der var nærig, men også af en, der sjusker med økonomien og stifter unødvendig gæld. Men det er nok meget godt at min mand er fornuftig som modvægt til min virkelig optimistiske tilgang til penge. Selvom det er gået godt.

[catnip]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

En slags omvendt Luksusfælden.
Jeg har det selv på samme måde.

x4. Der har været så meget skyld og skam forbundet med at bruge penge på mig selv, at jeg stresser sygt over økonomi i dag. Som i, at det er et reelt problem for mig.

[fisken80]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

En slags omvendt Luksusfælden.
Jeg har det selv på samme måde.

Vi har faktisk talt om, at man kunne lave et program, det hed "Sparefælden" som handlede om os, der er alt for dårlige til at bruge penge. Hvor eksperterne kan stå med tavlerne og sige: "I havde sat et beløb af til vintertøj, men I har kun brugt halvdelen af det? Hvad er det for noget?"
"Jamen, vi købte vinterstøvler på tilbud og besluttede, at frakken fra sidste år godt lige kunne holde en sæson mere..."
"Nej nej nej, det er præcis det her, vi har talt om! I er på vej ud på spareskråplanet igen! Kan I ikke selv se det?"
"Jo..."
*eksperterne tømmer en kasse med boner på bordet*
"Vi har samlet jeres boner fra det sidste halve år! Støvler på tilbud! Sengetøj på tilbud! Strømpebukser på tilbud! Det er jo en tendens, det her!"
"Undskyld, vi skal nok forsøge at gøre det bedre..."

Man kan formøble alt man sparrer på ferier. Siger det bare.

Det kan man jo kun, hvis man kan få sig selv til det. Og det er pointen, det kan vi for sjældent.

[fisken80]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Der er jeg helt omvendt - ikke fordi, jeg er uansvarlig, men jeg er virkelig optimistisk. Og det holder faktisk altid.

Jeg havde fritidsarbejde som ung og er opdraget med at tjene egne penge og spare sammen, men fik også fin økonomisk støtte til at flytte hjemmefra, og det har altid ligget underforstået, at pengene skulle understøtte at jeg kunne passe mine studier, men ikke gøre, at jeg slet ikke skulle arbejde. Og jeg var så altid ret fornuftig og stiftede ikke gæld ud over en meget beskeden studiegæld, da jeg havde et fagligt projekt et semester, hvor jeg ikke kunne arbejde så meget - til gengæld var jeg ikke vildt flittig til opsparing og på en eller anden måde er jeg altid blevet reddet på målstregen af at få tilbagebetalt skat, få et ekstra job eller andet, der gjorde at økonomien hang sammen, selv da min indtægt generelt var lav.

Og det har jeg taget med mig i voksenlivet, det med 'at det løser sig' - og det gør det. Nu tjener jeg så også godt og sparer også op og betaler mit realkreditlån af og er på den måde mere fornuftig og min økonomi er jo helt anderledes end dengang, men jeg har bevaret den ubekymrede tilgang, som virkelig er en 'heldet følger den tossede'. Helt generelt tænker jeg altid, at 'det er bare penge, hvis man bruger dem, kan man tjene nogle flere'. Og der er jo ikke lommer i den sidste skjorte.

Min største frygt er at blive fattig. Ikke at risikoen for at det sker er specielt stor, men jeg føler altid, at den er der. Derfor skal min opsparing hele tiden blive større og større.
Det er ikke rationelt, men det er det heller ikke at bruge mere end man har, så mekanismen er nok lidt af det samme.

[Fruity]

En meget usund ting jeg har med hjemmefra er, at jeg bekymrer mig alt for meget om penge, når jeg skal bruge dem.
Min mand og jeg har sparet op til, at han skal på 4 måneders selvbetalt barsel og vi har fint råd til det, vi har penge nok på opsparing til 12 måneders selvbetalt barsel, hvis vi brugt dem alle sammen. Alligevel stresser jeg over, at vi skal bruge af dem og at vores opsparing måske skrumper fremfor vokser næste år. Det er helt sikkert min mors skyld. Jeg prøver virkelig at arbejde med det, fordi jeg ved det er irrationelt.

Hvis du finder ud af det, så sig lige hvordan man gør. Jeg har helt alvorligt googlet selvhjælpsbøger om emnet, uden at finde nogen. Og det virker som et fjollet problem af have, så det kan være svært at snakke med nogen om.

En slags omvendt Luksusfælden.
Jeg har det selv på samme måde.

Vi har faktisk talt om, at man kunne lave et program, det hed "Sparefælden" som handlede om os, der er alt for dårlige til at bruge penge. Hvor eksperterne kan stå med tavlerne og sige: "I havde sat et beløb af til vintertøj, men I har kun brugt halvdelen af det? Hvad er det for noget?"
"Jamen, vi købte vinterstøvler på tilbud og besluttede, at frakken fra sidste år godt lige kunne holde en sæson mere..."
"Nej nej nej, det er præcis det her, vi har talt om! I er på vej ud på spareskråplanet igen! Kan I ikke selv se det?"
"Jo..."
*eksperterne tømmer en kasse med boner på bordet*
"Vi har samlet jeres boner fra det sidste halve år! Støvler på tilbud! Sengetøj på tilbud! Strømpebukser på tilbud! Det er jo en tendens, det her!"
"Undskyld, vi skal nok forsøge at gøre det bedre..."

Man kan formøble alt man sparrer på ferier. Siger det bare.

Det kan man jo kun, hvis man kan få sig selv til det. Og det er pointen, det kan vi for sjældent.

Det var en kommentar til listen.
Som jeg bestemt selv følger - deraf tilliden til, jeg stadig kan klare mig for få penge… for det gør jeg i hverdagen. Til gengæld betyder den tillid, at jeg ikke har behov for stor opsparing - men bevidst sikrer mig at bruge penge på oplevelser, der gør mig glad.

Hvis man har meget svært ved at bruge penge, så kunne man med fordel spørge sig selv om, hvad man sikrer sig mod og hvad det kræver af kontanter - og hvad der giver en glæde i livet.

Hvis man både har det fornødne sikkerhedsnet og det, der giver en glæde i sit liv, så et det jo fint nok at opsparingen stiger og stiger…og at spare på ligegyldige ting kan aldrig være et problem