Prioritering

[Sangius]

God mad er for os 1000 gange vigtigere end ferie. Jeg kan blive dybt deprimeret ved tanken om kedelig aftensmad efter en lang dag

Ferier siger mig desuden ikke meget. Vil hellere bare på en sommerhustur.

Så herhjemme er prioriteringen mad, hus og hverdagsluksus.

[Kattefjæs]

Jeg kender folk som spinker og sparer hele året lang så de kan fyre 60-70.000 af på én gang - på en ferie langt væk i et varmt land hvor der ikke skal mangle noget. Det kan jeg egentlig godt forstå hvorfor de har lyst til, men det er så meget vigtigere for mig at hverdagen er rimelig.

Jeg kunne godt ønske mig at have et mere rummeligt måned-til-måned budget så der var penge til uforudsete udgifter, kriser eller andet i den stil, men mine behov er ikke ret store alligevel, og selv hvis jeg havde råd til det, så ville jeg aldrig bruge penge på luksus-halløj. Det ligger slet ikke til mig.

Udover det basale som regninger og transport, så bruger jeg stort set kun penge på mad, hobby og rejser, og sidstnævnte er så en tur hjem til København i ny og næ, hvilket nogle gange kan gøres for 400-500kr (andre gange mere, men jeg er god til at finde de billige fly i god tid) - og jeg bor gratis hos familie, så det er ikke særlig dyre rejser egentlig... Det er nok væsentligt mindre end andre mennesker bruger på rejser/ferier i løbet af et år.

Hobby er ikke nødvendigvis mere end 500kr om måneden. Nogle gange lidt mere, nogle gange lidt mindre (eller intet overhovedet). Eftersom mine hobbyaktiviteter mest går på at være selvforsynende med tøj og strik, så sparer jeg en del i dén afdeling OG er underholdt på samme tid, hvilket jo er heldigt for mig.

Vores madbudget er ret rimeligt, nok mest fordi vi ikke spiser kød - men også fordi vi er glade for suppe og andre ret simple retter som ikke koster alverden, og så bager jeg selv vores brød, så det er faktisk ret let for os at have et lavt forbrug i dén afdeling.

Jeg tror det falder mig naturligt at være sparsommelig, så det er ikke alt som jeg gør bevidst for at spare penge - men det er nu meget heldigt at jeg har det sådan når jeg nu også er lavtlønnet.

[Pjeps]

Jeg prioriterer at have et godt rådighedsbeløb til rejser oplevelser og mine hobbyer. Dvs at jeg ikke har bil og bor rimelig billigt.

Jeg spinker og sparer ikke på min dagligdag, men øder heller ikke penge væk på restaurantbesøg hver uge, dyrt tøj og designer tasker.

[Artem]

Synes ikke der er noget jeg sådan bruger penge på. Men ok har en forholdsvis stor og dyr bil. Har også et stort hus jeg har brugt mange penge på. Men koster mig som sådan ikke noget at have.
Men omvendt synes jeg nu heller ikke at jeg sparer vildt på noget, sparer feks ikke på vand og varme. Men ok ferie bruger jeg ingen penge på. Det er dog ikke for at spare, men bare fordi jeg ikke har nogle at rejse med og ofte bare gerne vil bruge mine ferie på praktiske ting.

[Misantropen]

Jeg prioriterer at have det godt her og nu så jeg har gode forudsætninger for også at leve godt i takt med at jeg bliver ældre.

Af ting der koster penge prioriterer jeg:
- God mad
- Ordentligt fodtøj
- At have opvaskemaskine
- Toiletpapir af god kvalitet(!! )
- At tage en taxa i ny og næ
- En unødvendig god internetforbindelse og stor tv-pakke
- At bo hvor jeg gør med de muligheder det giver
- At have mine hunde
- At mine hunde har det godt med hvad det indebærer af dyrlægehjælp, forsikringer, behandling, medicin, ordentligt foder, snacks, godbidder, ergonomiske madrasser osv. selvom der findes billigere alternativer

Af ikke økonomiske ting prioriterer jeg at have tid til ikke at have nogle planer og kunne gøre hvad jeg har lyst til "nu" og ikke om 10 år.

Jeg prioriterer at mine hunde har det så godt som muligt, bl.a ved at jeg prioriterer tid og samvær med dem fremfor så meget andet. Det giver mig tit mere og andet end andre ting kan. Jeg elsker det er muligt de kan være en integreret del af min hverdag og det er på ingen måde en sur pligt at tage i ud i naturen dagligt og sørge for at de bliver aktiveret, trænet og får nogle gode oplevelser både inde og ude.

[godtnavn]

Vi prioriterer glæde og tid. Dvs. manden ahr et job med ringe løn, selvom han snildt kunne få et job med den dobbelte løn. Ligeledes tager han også 34 ugers barsel (både denne og sidste gang). Vi vælger at hverdagen skal være fantastisk også selvom det ikke efterlader særlig mange penge til vilde ferier og den slags.

Vi prioriterer den frihed det er ikke at have højere faste udgifter end at det kan klares af dagpenge, faktisk kan vi klarer os på én gange dagpenge, omend det ville være strammere end rart var. Jeg ville elske at have et hus, men medmindre vi vinder i Lotto sker det næppe, for jeg vil ikke sidde med så høje månedlige udgifter.

Vi prioriterer også ting som gode cykler, fordi vi har fravalgt bil, og generelt tilvælger vi en livsstil der ikke er alt for ringe for miljøet.

Og nårh ja, jeg er på su og vi har barn, så generelt er der ikke kæmpe mængder penge at rykke rundt med Så når jeg læser andres kommentarer her synes jeg nærmest I prioriterer alt og jeg har i nogle indlæg svært ved at se hvad I nedprioriterer

[Wizzze]

Igen en form for prioritering, skære forbrug fra, spare op, og bruge opsparing til tidlig pension.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-0 ... -goere-det

En form for prioritering i kunne se for jer selv?

[Akehurst2]

Igen en form for prioritering, skære forbrug fra, spare op, og bruge opsparing til tidlig pension.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-0 ... -goere-det

En form for prioritering i kunne se for jer selv?

Jeg var lige ved at skrive ja, til jeg så læste artikeln.

For vi prioriterer at spare rigtig meget op til pension, også for at optimere i forhold til skat, men især for at være i stand til at gå på pension tidligere, evt. nogenlunde samtidig trods vores aldersforskel. Men vi prioriterer bestemt ikke at holde vores forbrug nede i den grad, der beskrives i artiklen - hvis vi levede efter alle de regler kunne vi såmænd gå på pension allerede nu, men jeg kan simpelthen ikke se værdien i at leve så skrabet for at slippe for at arbejde. Nu kan jeg så i øvrigt godt lide mit arbejde, men under alle omstændigheder vil jeg langt hellere prioritere hverdagsluksus, oplevelser og magelighed end nogle ekstra år på pension.

Ville du gerne spare i den grad for at gå tidligt på pension?

[Wizzze]

Igen en form for prioritering, skære forbrug fra, spare op, og bruge opsparing til tidlig pension.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-0 ... -goere-det

En form for prioritering i kunne se for jer selv?

Jeg var lige ved at skrive ja, til jeg så læste artikeln.

For vi prioriterer at spare rigtig meget op til pension, også for at optimere i forhold til skat, men især for at være i stand til at gå på pension tidligere, evt. nogenlunde samtidig trods vores aldersforskel. Men vi prioriterer bestemt ikke at holde vores forbrug nede i den grad, der beskrives i artiklen - hvis vi levede efter alle de regler kunne vi såmænd gå på pension allerede nu, men jeg kan simpelthen ikke se værdien i at leve så skrabet for at slippe for at arbejde. Nu kan jeg så i øvrigt godt lide mit arbejde, men under alle omstændigheder vil jeg langt hellere prioritere hverdagsluksus, oplevelser og magelighed end nogle ekstra år på pension.

Ville du gerne spare i den grad for at gå tidligt på pension?

Jeg kan ikke se ideen i at leve spartansk og slave i 10-15år, for at kunne gå på pension midt/sidst i 30’erne, og så også skulle leve spartansk som “pensionist” frem til folkepensionen.

Jeg vil da hellere have det godt og lykkeligt både i hverdagen mens der arbejdes, og som pensionist. Og nej forbrug gør ikke lykkelig, men det er nu meget fart at kunne forkæle sig selv og de nærmeste, med god mad, rejser, oplevelser osv.
Ville jeg gerne have mere tid til venner, hobby, eller bare at drive den af på sofaen, ja tak. Men jeg tror ikke løsningen er tidlig pension, måske mere noget i retning af et par længere orlovsperioder, og / eller nedsat tid. Men som en altid på type, som allerede arbejder for meget, har jeg ikke fundet den smarte løsning endnu. Men sparer meget op til pension, ja det har jeg alle dage gjort, men ikke for at kunne gå på tidlig pension, eller måske 60årig i stedet for 68årig, men det forbinder jeg ikke som tidligt

[ajnaM]

Jeg prioriterer at have okay luft i de år, hvor jeg har små børn. Vores samfund er åndssvagt indrettet på den måde, at man skal det hele - investeringer i hus/lejlighed, opbygge karriere og starte en familie - i begyndelsen af trediverne. Det er også her, man bør lægge grunden til en opsparing og her, pensionsindbetalingerne giver mest mening.

Men jeg synes egentlig, det er ret hardcore at få det hele til at hænge sammen. Så jeg prioriterer ungerne og karrieren, og så må økonomien komme længere nede på listen. Jeg har det nok lidt sådan, at hvis det hænger sammen nu, så kommer det helt sikkert også til at hænge sammen senere. Min løn kommer til at stige på sigt, mens mine unger engang flytter hjemmefra - det må så være der, jeg får det store økonomiske overskud.

[1234]

Jeg prioriterer at have okay luft i de år, hvor jeg har små børn. Vores samfund er åndssvagt indrettet på den måde, at man skal det hele - investeringer i hus/lejlighed, opbygge karriere og starte en familie - i begyndelsen af trediverne. Det er også her, man bør lægge grunden til en opsparing og her, pensionsindbetalingerne giver mest mening.

Men jeg synes egentlig, det er ret hardcore at få det hele til at hænge sammen. Så jeg prioriterer ungerne og karrieren, og så må økonomien komme længere nede på listen. Jeg har det nok lidt sådan, at hvis det hænger sammen nu, så kommer det helt sikkert også til at hænge sammen senere. Min løn kommer til at stige på sigt, mens mine unger engang flytter hjemmefra - det må så være der, jeg får det store økonomiske overskud.

Det kommer vel an på, hvornår man bliver færdig med sin uddannelse? Jeg blev færdig med min kandidat som 26 årig og føler ikke jeg har travlt.
Jeg regner med at bruge de næste par år på etablere mig på arbejdsmarked og få et enkelt barn, men selvom det ikke er et fokus får jeg jo automatisk sparet op til pension blandt andet. Og føler fint jeg har tid til etablere mig på boligmarkedet om 5-10 år uden det bliver presset.
Og jeg kan se et lignede mønster blandt dem jeg blev færdig med.

Men jeg godt da godt se det er væsentlig mere presset for min søster, der blev kandidat som 29 årig.
Selvom hun er 6 år ældre end mig, så har hun kun 1 års mere erfaring på arbejdsmarked i realitet, fordi hun har fået 2 børn inden for de første 4 år på arbejdsmarked.

[1234]

Vi prioriterer glæde og tid. Dvs. manden ahr et job med ringe løn, selvom han snildt kunne få et job med den dobbelte løn. Ligeledes tager han også 34 ugers barsel (både denne og sidste gang). Vi vælger at hverdagen skal være fantastisk også selvom det ikke efterlader særlig mange penge til vilde ferier og den slags.

Vi prioriterer den frihed det er ikke at have højere faste udgifter end at det kan klares af dagpenge, faktisk kan vi klarer os på én gange dagpenge, omend det ville være strammere end rart var. Jeg ville elske at have et hus, men medmindre vi vinder i Lotto sker det næppe, for jeg vil ikke sidde med så høje månedlige udgifter.

Vi prioriterer også ting som gode cykler, fordi vi har fravalgt bil, og generelt tilvælger vi en livsstil der ikke er alt for ringe for miljøet.

Og nårh ja, jeg er på su og vi har barn, så generelt er der ikke kæmpe mængder penge at rykke rundt med Så når jeg læser andres kommentarer her synes jeg nærmest I prioriterer alt og jeg har i nogle indlæg svært ved at se hvad I nedprioriterer :lol:

Enig det har jeg også lidt svært ved at se


Lige nu er vi godt nok også selv i en situation, hvor vi reelt har penge til lige det vi vil.
Vi sparer dog meget på forbruget i forhold til ting. VI ejer væsentlig mindre tøj, møbler og elektronik end gennemsnittet og det vi har er også en hel del billigere. Vores fokus har primært været oplevelser og opsparing. Vi er ved skabe en solid og stabil økonomi, hvilket også et grunden til vi nemt kan lægge nogle ret høje indskud ved vores ret impulsive flytning uden vores økonomi bliver presset.

[ajnaM]

Jeg prioriterer at have okay luft i de år, hvor jeg har små børn. Vores samfund er åndssvagt indrettet på den måde, at man skal det hele - investeringer i hus/lejlighed, opbygge karriere og starte en familie - i begyndelsen af trediverne. Det er også her, man bør lægge grunden til en opsparing og her, pensionsindbetalingerne giver mest mening.

Men jeg synes egentlig, det er ret hardcore at få det hele til at hænge sammen. Så jeg prioriterer ungerne og karrieren, og så må økonomien komme længere nede på listen. Jeg har det nok lidt sådan, at hvis det hænger sammen nu, så kommer det helt sikkert også til at hænge sammen senere. Min løn kommer til at stige på sigt, mens mine unger engang flytter hjemmefra - det må så være der, jeg får det store økonomiske overskud.

Det kommer vel an på, hvornår man bliver færdig med sin uddannelse? Jeg blev færdig med min kandidat som 26 årig og føler ikke jeg har travlt.
Jeg regner med at bruge de næste par år på etablere mig på arbejdsmarked og få et enkelt barn, men selvom det ikke er et fokus får jeg jo automatisk sparet op til pension blandt andet. Og føler fint jeg har tid til etablere mig på boligmarkedet om 5-10 år uden det bliver presset.
Og jeg kan se et lignede mønster blandt dem jeg blev færdig med.

Men jeg godt da godt se det er væsentlig mere presset for min søster, der blev kandidat som 29 årig.
Selvom hun er 6 år ældre end mig, så har hun kun 1 års mere erfaring på arbejdsmarked i realitet, fordi hun har fået 2 børn inden for de første 4 år på arbejdsmarked.

Jeg gik egentlig den lige vej, men skiftede studie efter 2 år og fik så to børn under min anden, 6-årige kandidatuddannelse. Jeg blev færdig som 31-årig. Så jeg er lidt som din søster, bare med det økonomisk meget ukloge valg at få børn under studiet.

Mine jævnaldrende veninder fra mit første studie er markant mere etablerede end mig. Mine jævnaldrende kollegaer tjener ligeledes noget mere.

[KIM K]

Igen en form for prioritering, skære forbrug fra, spare op, og bruge opsparing til tidlig pension.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-0 ... -goere-det

En form for prioritering i kunne se for jer selv?

Så det godt.
Men med mindre han bevæger sig ud i meget spekulative investeringer vil han langt fra være i mål om 5 år, dersom han regner med at kunne leve af afkastet som han fortæller i indslaget.

Han oplyser han dags dato har opsparet kr. 400.000,-
Han lægger kr. 168.000,- (12 x 14.000,-) til side årligt. Lad os antage han kan øge dette med 2 % årligt som følge af ventet reallønsfremgang, og det årlige realafkast af formuen er 5 % (justeret for inflation), og lad os endvidere antage afkastet beskattes med 32 %.
Så vil han om 5 år stå med ca. 1.407.331,- i hånden der giver et årligt afkast på kr. 70.367,- minus 32 % i skat = kr. 47.850,-

Hans udgifter til bolig, mad og diverse udgør i dag kr. 78.000,-

[Wizzze]

Vi prioriterer glæde og tid. Dvs. manden ahr et job med ringe løn, selvom han snildt kunne få et job med den dobbelte løn. Ligeledes tager han også 34 ugers barsel (både denne og sidste gang). Vi vælger at hverdagen skal være fantastisk også selvom det ikke efterlader særlig mange penge til vilde ferier og den slags.

Vi prioriterer den frihed det er ikke at have højere faste udgifter end at det kan klares af dagpenge, faktisk kan vi klarer os på én gange dagpenge, omend det ville være strammere end rart var. Jeg ville elske at have et hus, men medmindre vi vinder i Lotto sker det næppe, for jeg vil ikke sidde med så høje månedlige udgifter.

Vi prioriterer også ting som gode cykler, fordi vi har fravalgt bil, og generelt tilvælger vi en livsstil der ikke er alt for ringe for miljøet.

Og nårh ja, jeg er på su og vi har barn, så generelt er der ikke kæmpe mængder penge at rykke rundt med Så når jeg læser andres kommentarer her synes jeg nærmest I prioriterer alt og jeg har i nogle indlæg svært ved at se hvad I nedprioriterer

Måske tænker man ikke over at man nedprioritere noget, når man prioriterer noget andet
Men når vi sammenligner os med omgangskredsen, så har vi nedprioriteret bolig og bil. I forhold til dem, vi har ikke købt hus til mange millioner med dertilhørende realkreditgæld, og vi har ikke skiftet bil i årevis.
Jo vi har da en dejlig stor andelsbolig til latterlig lav pris, mest fordi vi købte heldigt, og vi har en “dyr” bil, men den er gammel, men velholdt og betalt, så den koster heller ikke en formue i hverdagen. Og så har vi, eller rettere jeg nok ubevidst fravalgt fritid, jeg arbejder mere end jeg burde/skulle, men jeg kan åbenbart ikke finde ud af at sige nej, når det kommer til arbejde, jeg får involveret mig i alt for mange projekter
I år har vi kunnet holde 2 lange ferier, men kun fordi der ikke var tid til lange ferier sidste år, så fritid er en af mine nedprioriteringer, selvom det ikke er et bevist valg, det sker ligesom bare