Indlægaf Sofakartoflen » 11. jan 2021, 14:44
Jeg har det lidt, som når man vil prøve at tabe sig..... man vil gerne, og så er der det med rygrad.
Som det er nu, bor vi til leje (3900/m). Min kæreste har lige betalt sit sidste børnebidrag i denne måned.
Vi sætter 3.500 hver ind på en fælles konto hver måned, og 3000 på hver vores konto. Så har vi stadig lommepenge, og der skulle være penge til mindre gaver til ungerne.
Der hvor det skrider er, når jeg køber ting for mine børn og så vælger at forære dem det, eller når vi betaler for takeaway, når vi er sammen med mine unger. Der ryger også nogle penge til babyting- for mit vedkommende er der to, der skal have samtidig, og jeg har lidt svært ved at gå forbi uldtøjet, når det er på tilbud i føtex. (og de skal jo også have pædagogisk legetøj!)
For min kærestes vedkommende er der et barnebarn på snart et år og det unge par, som har en svag økonomi, og to teenagere, hvor den ene har en diagnose og lige er flyttet hjemmefra.
Vi bruger egentlig ikke mange penge på os selv i det daglige.
Sidste år købte vi ny seng, og så der røg lige 12000 fra opsparingen, forrige år fik vi ny sofa.... så der er ikke umiddelbart noget, vi skal bruge penge på.
Vi vil gerne ud af den lejlighed, vi bor i og have lidt have. Vi (især jeg, som er 4 år ældre en min kæreste) er lidt gamle i forhold til at kunne købe noget, men at leje noget, hvor der er have, vil enten koste 8-10.000 eller ligge et sted, hvor min kæreste ikke kan komme på arbejde, fordi han ikke har kørekort.
Vi kan ikke bo billigere, men lejligheden er lille (jeg kan ikke se, hvordan det skal fungere, når mine børnebørn (tvillinger) bliver store nok til at komme på besøg) og vi får cigaretrøg fra underboen ind fra altanen, hver gang vi åbner.
Jeg havde egentlig ønsket at flytte dette forår, men jeg overvejer, om det var bedre at give den en ordentlig skalle og spare så meget sammen, som vi kan. Drømmescenariet er at kunne flytte i et mindre billigt hus placeret i en landsby beliggende mellem mine to børns hjem.
Vi har omkring 80.000 i alt.
Jeg tror, at det, at vi ikke helt kan se en løsning på vores boligproblem gør, at vi har sværere ved ikke at vælge glæden ved at forære ting til ungerne frem for fornuften i at spare op til en bolig, vi kan bo i, indtil vi bliver for gamle. (jeg bliver 60 i år)
Min kæreste har ikke for 5 øre økonomisk sans eller interesse, så overvejelserne kører bare rundt i mit i forvejen skøre hoved.
Jeg overvejer at kigge på vores streamingabonnementer (det er snart det eneste sted, der kan skæres) og lave et budget for os mht gaver.
1
Be brave
