Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf vulpesVelox » 22. nov 2017, 18:15

Jeg har lige installeret det for første gang i mit liv, og det er indtil videre ren fryd.

Jeg har umiddelbart tænkt mig det sådan, at jeg vil føre dagbog over mine eventyr i denne tråd, men det skal bestemt ikke forhindre forhærdede brugere i at deltage med gode råd og fede fif. Fyr ENDELIG op! ;)

Jeg klikkede mig ind på denne side, og herfra hentede jeg Fedora Media Writer, og fulgte vejledningen. Det var en relativt smertefri proces at gå igennem.
Jeg fik på denne måde skabt et 'image', som jeg, v.hj.a. Media Writer'en lagde på en USB-stick (minimum 1,5GB).

USB-pinden lod jeg herefter bare sidde, hvor den sad.

Herfra genstartede jeg systemet og trykkede på esc (NB! knappen, man skal bruge, kan variere fra system til system; RTFM) som en besat under opstarten, hvilket resulterede i, at der sprang en liste frem, hvorpå man bl.a. kan vælge "boot sequence". På denne liste figurerede en harddisk, et CD-ROM-drev og minsandten også føromtalte USB-pind. Jeg valgte USB-pinden og trykkede på enter.

Herefter gik computeren heeelt agurk! En sort skærm hvorpå der løb en farlig masse _meget_ computer-agtigt sludder henover i en voldsom fart.
Da det stoppede, kom der en skærm frem, der var mere brugervenlig med et grafisk user interface (GUI), hvor der blev spurgt til, om jeg egentlig var ude på at installere Fedora. Det svarede jeg ja til.

Dernæst skulle jeg vælge hvilken partition på harddisken, jeg ønskede at installere styresystemet på, og jeg måtte således vinke pænt farvel til Windows, hvilket - oprigtigt talt - frydede mig en del.
Efter at vi havde diskuteret hvor styresystemet skulle ligge, endvidere havde fået afklaret hvad jeg hed og hvor jeg boede i verden, begyndte den at rulle derudaf med installation. Og det var nogenlunde dét.

Det første jeg kunne konstatere var, at den samlede installationsproces varede sølle 15 minutter fra start til slut; det er lidt af en forskel fra hvad jeg er vant til med Windows operativsystemer, hvor jeg vist aldrig har brugt mindre end en time på det.

Den nye desktop er MEGET lidt forstyrrende at se på (se vedhæftede billede). Først troede jeg i grunden, at noget var gået galt, for jeg er jo vant til at blive bombarderet af Windows, når jeg geninstallerer. Bobler og bokse, ting, der siger bling og blong og en masse spørgsmål, som jeg egentlig altid har været enormt irriteret over at måtte svare på dette stadie af en installation.
Hér var der bomstille.

Dernæst skulle jeg lige se mig om, men det viste sig hurtigt at brugerfladen er temmelig intuitiv, så inden jeg havde set mig om, havde jeg fået ordnet det med sproget (tastaturets), oprettet forbindelse til wi-fi, og så var det, jeg tænkte, at jeg vel egentlig lige så godt kunne springe ud i det, og se hvordan det fungerer med den Terminal, der ligger i programlisten.

Dén er sjov!

Jeg fandt v.hj.a. lidt google-fu frem til, at hvis man f.eks. skriver

Kode: Vælg alt

sudo dnf update firefox
ind i terminalen, så går apparatet selv på internettet og hhv downloader og installerer den nyeste version af Firefox. Det lyder (og er) lidt banalt, men hvilken fryd, at man ikke skal taste adresser og klikke sig halvt fordærvet for at gennemføre en simpel proces.

Den feature glæder jeg mig til at lære bedre at kende, for den kan vist langt mere end sit fadervor. :)
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af vulpesVelox 22. nov 2017, 23:12, rettet i alt 1 gang.
2
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"
Aragorn
Indlæg: 1369
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 328
Likede indlæg: 3489

Re: Linux - en optimistisk begynders erkendelser

Indlægaf Aragorn » 22. nov 2017, 18:19

Hvad fik dig til at vælge Fedora?
0
Consider these questions:
What are you willing to live for?
Look deep inside
What are you willing to die for?
Examine your own reflection
Deliver a true confession
When flesh and blood are threatened
What are you willing to kill for?
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Re: Linux - en optimistisk begynders erkendelser

Indlægaf vulpesVelox » 22. nov 2017, 19:05

Aragorn skrev:Hvad fik dig til at vælge Fedora?

Hmmm, det kan jeg egentlig ikke huske præcist; det er en blandet landhandel.

Jeg har kigget på (taget tilløb til) linux i en årrække efterhånden, og på det seneste har jeg så hørt en masse godt om Fedora, heriblandt at Linus himself selv bruger det. Jeg tænkte: "Hvad der er godt nok til Linus, det er også godt nok til mig!"

Burde jeg have valgt et andet system? Det er jo hurtigt gjort om, sådan rent lavpraktisk, 15 min installation n' all :)
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"
avdotja
Indlæg: 1670
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 216
Likede indlæg: 3998

Re: Linux - en optimistisk begynders erkendelser

Indlægaf avdotja » 22. nov 2017, 19:41

Jeg tror normalt ubuntu går for at være en af de mest brugervenlige, men hvis du er glad for at fedora, er det jo fint :)

Du havde dog formentlig ikke behøvet at sige farvel til windows, tror godt de kunne have ligget på hver deres partition. Den kan nogen gange være en fordel, da der stadig kan være visse ting (f.eks. iPhone) der kræver lidt arbejde at få til at virke med linux.

Jeg ved ikke hvordan du har opdelt tingene, men personligt plejer jeg at have en system og data partition, så jeg f.eks. kan udskifte styresystemet uden at bekymre mig om mine data/filer/billeder.
2
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Re: Linux - en optimistisk begynders erkendelser

Indlægaf vulpesVelox » 22. nov 2017, 19:52

avdotja skrev:Jeg tror normalt ubuntu går for at være en af de mest brugervenlige, men hvis du er glad for at fedora, er det jo fint :)

Du havde dog formentlig ikke behøvet at sige farvel til windows, tror godt de kunne have ligget på hver deres partition. Den kan nogen gange være en fordel, da der stadig kan være visse ting (f.eks. iPhone) der kræver lidt arbejde at få til at virke med linux.

Jeg ved ikke hvordan du har opdelt tingene, men personligt plejer jeg at have en system og data partition, så jeg f.eks. kan udskifte styresystemet uden at bekymre mig om mine data/filer/billeder.

Ah, der er noget, jeg ikke har fortalt jer!

Jeg har fået lov at installere og eksperimentere løs på min mutters aflagte bærbare, der alligevel bare stod og samlede støv. Vi blev enige om, at jeg skulle gøre fodarbejdet, og så skulle jeg så i bytte instruere og ordne paragraffer, sådan i bedste quid pro qou stil.

Senere i livet er planen så at installere linux på min egen maskine, der i øjeblikket er opmagasineret. Sidenhen er min overordnede plan at krydse fingre imens jeg root'er min android-fon, så den også kan få et bedre liv. På den måde burde der, efter mine solemærker, være kompatibilitet. Eller... Det håber jeg da i hvert fald! :D

Partitions-tricket har jeg brugt i små to årtier; det er noget nemmere at sove om natten, når man ved, at ens memes ligger i sikkerhed på D:

Men tak for tippet alligevel - det kan være jeg følger dit dual partition råd, hvis jeg en dag får en stor nok disk til at det kan lade sig gøre uden at der går klaustrofobi i disken :)


Red.: Mht. forskel i brugervenlighed ved jeg ikke noget som helst om noget som helst. Indtil videre er vi fine venner, hatten og jeg. Jeg har lige installeret wine v.hj.a.

Kode: Vælg alt

sudo dnf install wine
, så nu har apparatet installeret en slags bundle, der bl.a. gør mig i stand til at spille minestryger, jubii!

Det næste, og lidt mere spændende er så hvordan man egentlig bruger boxes hhv wine til at smølfe windows-programmer, for lige på den front er jeg spejlblank. Jeg forsøgte at se om jeg kunne installere noget lige-knap-freeware samt min moders favorit fra Big fish Games, jeg fandt på nettet, men indtil videre har jeg kun fået installationen til at klare 90% i begge tilfælde, hvorefter der kom en fejlmelding. - Måske jeg har mere held med det i fremtiden :)
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"
Brugeravatar
Dime
Indlæg: 820
Tilmeldt: 13. aug 2015, 17:17
Kort karma: 370
Likede indlæg: 1676
Kontakt:

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf Dime » 23. nov 2017, 04:17

Wine vs. Boxes...

Wine er en windows-emulator, så at sige.
Den kører (nogle) windows programmer i din linux session.
Sidst jeg kiggede var det vist stadig kun 32-bit programmer, i øvrigt.

Boxes er en computer-simulator, som du laver virtuelle maskiner i.
Det vil sige at du kan have en komplet windows maskine kørende i din linux session.
...eller, komplet windows maskine, komplet BSD maskine, komplet linux maskine (perfekt til at teste andre distros) eller hvad dælen du lige kunne finde på. Og alt sammen på en gang, hvis maskinen er kraftig nok.
Dog vil jeg anbefale at kigge på VirtualBox i stedet, da du har langt flere muligheder for at tilpasse den enkelte virtuelle maskine.
Du skal dog ikke regne med at kunne spille vilde spil og alt muligt i disse virtuelle maskiner.


note ang. partitioner : Fedora er i øvrigt berygtet for at være lidt af en røv med sin bootloader, og hvis man vælger at installere den ved siden af en windows er det lidt sådan hip som hap om det er det ene eller andet der skal installeres først. Det er lidt afhængigt af Fedora versionen, og bør googles!
De fleste debian baserede distro, som ubuntu og mint, er allesammen ret dygtige til at få sig selv installeret ved siden af en hel masse andre styresystemer hvis det er det man vil.
Partitioneringen i linux er også en hel del anderledes end man har "lært" gennem årevis af windows-brug, så læs lidt på det også...
0
Brugeravatar
DenBruneMunk
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 8. jun 2017, 19:25
Kort karma: 19
Likede indlæg: 644

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf DenBruneMunk » 23. nov 2017, 08:34

Jeg synes næsten det lyder som man har valgt linux her, for at spare windows licensen?

Bare for at slå det fast , Wine kan køre programmerne UDEN licens til windows, boxes og VirtualBox kræver stadig en fuld windows licens hvis man vælger at køre programmer deri. :)
0
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf vulpesVelox » 23. nov 2017, 09:46

Dime skrev:Wine vs. Boxes...

Wine er en windows-emulator, så at sige.
Den kører (nogle) windows programmer i din linux session.
Sidst jeg kiggede var det vist stadig kun 32-bit programmer, i øvrigt.

Boxes er en computer-simulator, som du laver virtuelle maskiner i.
Det vil sige at du kan have en komplet windows maskine kørende i din linux session.
...eller, komplet windows maskine, komplet BSD maskine, komplet linux maskine (perfekt til at teste andre distros) eller hvad dælen du lige kunne finde på. Og alt sammen på en gang, hvis maskinen er kraftig nok.
Dog vil jeg anbefale at kigge på VirtualBox i stedet, da du har langt flere muligheder for at tilpasse den enkelte virtuelle maskine.
Du skal dog ikke regne med at kunne spille vilde spil og alt muligt i disse virtuelle maskiner.


note ang. partitioner : Fedora er i øvrigt berygtet for at være lidt af en røv med sin bootloader, og hvis man vælger at installere den ved siden af en windows er det lidt sådan hip som hap om det er det ene eller andet der skal installeres først. Det er lidt afhængigt af Fedora versionen, og bør googles!
De fleste debian baserede distro, som ubuntu og mint, er allesammen ret dygtige til at få sig selv installeret ved siden af en hel masse andre styresystemer hvis det er det man vil.
Partitioneringen i linux er også en hel del anderledes end man har "lært" gennem årevis af windows-brug, så læs lidt på det også...

Heh! Nu kan jeg godt se, at jeg både har været inde på minestryger og Big Fish Games, og da skulle jeg lige ha' nævnt, at jeg ikke spiller andet end skak, og skak foretrækker jeg alligevel at spille henover brættet.

Minestryger-kommentaren tog jeg med fordi det morede mig lidt, at omtalte wine-bundle indeholdt dette program, ligesom jeg fik en salt tåre i øjenkrogen af gensynet med min gamle ven, notepad.

Big Fish har med min mor at gøre; det er nok noget af det bedste hun ved, så vi skulle lige se, om det kunne lade sig gøre at skifte platform, da hun får det ene chok efter det andet, når der er noget, der larmer og blinker, noget Windows er ubetinget ekspert i.

På min egen konto har emulatoren at gøre med, at jeg engang har levet af at ødelægge billeder med Photoshop. Gimp er ikke helt avanceret nok; billederne bliver kun en lille smule ødelagte, og det er slet ikke tilfredsstillende, omend gimp er meget sød.
Udover det har jeg ikke meget at bruge emulatorer til, sådan på stående fod.

Jeg skal have lavet noget research desangående Wine vs Boxes vs Virtualbox, kan jeg godt se.

Planen, som den fremstår, er at undgå Windows så vidt muligt, så lige nu, hvor jeg er allermest optimistisk, vil jeg sige "nevermore!", og så evt æde mine ord i mig igen senere i livet :D

Ja, jeg kan godt se at partitioneringen er noget anderledes. Umiddelbart synes jeg, det virker lidt indviklet, men jeg vil tro, det er omstillingen, der taler.
Jeg har lidt bøvl med at finde C: for nu at være hudløst ærlig :genert:

Noget andet, jeg har bokset lige lovlig meget med i går, var at få placeret genveje på skrivebordet, men det lykkedes mig dog til sidst v.hj.a. nogle krumspring og et tweak-plugin. Det kommer mig for, at skrivebordet ift lige netop denne version er en slags forbudt område, hvilket undrer mig meget.
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf vulpesVelox » 23. nov 2017, 10:01

DenBruneMunk skrev:Jeg synes næsten det lyder som man har valgt linux her, for at spare windows licensen?

Bare for at slå det fast , Wine kan køre programmerne UDEN licens til windows, boxes og VirtualBox kræver stadig en fuld windows licens hvis man vælger at køre programmer deri. :)

Windows licenser får man kylet i nakken på alle gadehjørner, efterhånden. Jeg synes på den måde, at det er en lidt løjerlig kommentar, men nu skal du få et svar på den alligevel:

Jeg kan godt li' ideen om at have bare en smule RAM tilovers til eget brug.
Python3 er indbygget i Terminalen. - Dét sælger!
Terminalen i det hele taget :love:
Ingen unødige forstyrrelser og chok-effekter.
Openware.
Mindre bloatware og varierende bras, jeg alligevel ikke skal bruge til noget og ikke kan afinstallere.
Fri for usympatiske multi-korporater.
Linux er et logisk trin ift nogle ambitioner, jeg desværre lider af. Det vil jeg vende tilbage til henad vejen.

Hvad bruger du selv? :)
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"
Brugeravatar
DenBruneMunk
Indlæg: 1550
Tilmeldt: 8. jun 2017, 19:25
Kort karma: 19
Likede indlæg: 644

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf DenBruneMunk » 23. nov 2017, 10:06

Jeg rodede med linux dengang windows 3.11 kom frem :) Så den har været en del af mig længe.

Og du får ikke licenser kylet i nakken, uden at de enten er VL eller de har muligheden for at slås fra når de er købt på nettet til 100kr. Ved ikke hvor mange det er sket for endnu.
0
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf vulpesVelox » 23. nov 2017, 10:46

Kode: Vælg alt

sudo dnf update

Åh, jeg dør! :dåne:
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf vulpesVelox » 23. nov 2017, 10:51

DenBruneMunk skrev:Jeg rodede med linux dengang windows 3.11 kom frem :) Så den har været en del af mig længe.

Og du får ikke licenser kylet i nakken, uden at de enten er VL eller de har muligheden for at slås fra når de er købt på nettet til 100kr. Ved ikke hvor mange det er sket for endnu.

Netop min pointe. Det er svært med stort S at finde en bærbar, der ikke er født med en win-platform og et kvart ton bloatware nu om stunder :)
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"
Brugeravatar
Only Me
Indlæg: 1021
Tilmeldt: 14. okt 2015, 21:19
Kort karma: 45
Likede indlæg: 316

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf Only Me » 23. nov 2017, 11:41

Kører med Linux Mint 18.2 lige nu, og den kører meget godt.
1
Altid glad for at hjælpe. :)
Billede
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf vulpesVelox » 23. nov 2017, 12:45

Only Me skrev:Kører med Linux Mint 18.2 lige nu, og den kører meget godt.

Sagen er den, at jeg ikke rigtig ved noget om forskellene på Ubuntu, Mint (er det ikke en Ubuntu-inst i virkeligheden?), Fedora og hvadend der nu måtte findes på markedet.

Jeg er vældig omstillingsparat i disse dage, så det gælder om at slå til mens chancen byder sig, hvis man vil overtale mig til at prøve et andet system :lol: - jeg er, som nævnt, landet på Fedora ret tilfældigt, men har førhen hørt, at Mint skulle være ret fint, Ubuntu ligeså :)

Jeg forsøgte mig for år og dag siden med at brænde et ISO af en Ubuntu-distribution, som jeg selvfølgelig ikke længere husker nummeret på, men den var lidt af en slyngel, og jeg fandt aldrig ud af, hvad jeg manglede at gøre for at få "klaveret til at spille"; den ville simpelthen ikke installere. - Det kan ikke udelukkes at der var tale om en mangel på brugerens side *host host*.

- Hvad er fordelene (og ulemperne) ved de forskellige varianter?
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"
Brugeravatar
vulpesVelox
Indlæg: 1350
Tilmeldt: 19. okt 2017, 09:55
Kort karma: 167
Geografisk sted: intetsteds og allevegne
Likede indlæg: 2624

Re: Linux - en optimistisk begynders bekendelser

Indlægaf vulpesVelox » 23. nov 2017, 18:04

Gnome Boxes er, som hr Dime beskriver ovenfor, en vældig interessant og overordentlig brugervenlig applikation, der varetager virtuelle maskiner.
Jeg har indtil videre kørt en Linux Mint (18.2 Cinnamon "Sonya" 64bit) installation, bare for at se, hvad det er for noget, og for at se, om jeg kunne få det til at fungere.

At installere den virtuelle maskine forløb helt gnidningsfrit; jeg fandt en .ISO-fil på Mints eget site, kopierede hyperlinket til udbyderens adresse, aktiverede Boxes, trykkede "ny", og indsatte bemeldte adresse i dette felt. Resten klarede sig selv, og vupti, så lå der et virtuelt drev på skrivebordet.

Image't kører dog noget trægt, og der gik ikke længe førend det crash'ede, men så længe det varede, så fungerede det da.

Jeg prøvede for sjov at gøre det samme med en oldgammel winXP .ISO, jeg havde liggende, og proceduren var nogenlunde den samme omend jeg forlods blev prompt'et for en produktnøgle. Installationen gik i gang i det virtuelle vindue (det blå installations-vindue gik i gang med at gøre sin ting), men hér løb jeg panden mod først en væg, dernæst en anden.

Den første melding gik på, at jeg skulle en tur i BIOS for at aktivere virtuelle drev, så jeg reboot'ede (sudo reboot :P), trykkede en masse på esc under opstarten, og navigerede mig frem til den relevante fane, hvor jeg aktiverede denne feature, save and reboot og så på den igen.

Installationen af XP blev sat i gang påny, men den blev sur igen; installations-vinduet mente ikke, at der er noget fysisk drev tilknyttet, og hér kom jeg så for alvor til kort, for jeg har lidt svært ved at regne ud, hvordan Linux håndterer drev.

Noget må googles, simpelthen, så jeg vil straks begive mig ud i projekt RTFM.

Wine-baseret emulation har det indtil videre også med at crashe de programmer, jeg har forsøgt mig med. Indtil videre er min konklusion, at det virker, men kun meget ustabilt.
Det kan altsammen skyldes, at den bærbare computer, jeg bruger, er en trææææææg og lettere forpustet maskine. Det har den altid været, så det må man leve med.
0
"Because that water seeks her own
For five and one half hours she would flow
She had 53 miles to go"

Tilbage til "Computere, spil og internet"