Indlægaf hotlips » 13. apr 2018, 00:12
Jeg har læst Susanne bjerrehuus livet i mine mænd.
Måske er det bare fordi jeg slet ikke er vant til den slags bøger normalt læser jeg fagbøger eller dokumentarisk historie, den eneste anden sådan emnebiografi jeg har læst var blekingegadebetjenten, men det har været en lidt sær oplevelse.
Den er totalt ugebladsagtig, visse steder kan man nærmest se for sig hvordan et stykke ville passe, sat op med et billede og store typer om en eller anden dramatisk situation.
Den er på den ene side tydeligt skrevet for at give et bestemt indtryk i bedste Facebook stil så den virker enormt overfladisk, men på den anden side er der så intime detaljer med og jeg mener ikke kun de seksuelle men der er alt fra digte kærester har skrevet til hende til beskrivelser af de der små helt særlige småting som man har når man er et par, jeg kunne næsten ikke holde ud at læse om det, jeg har aldrig i mit liv talt højt om den slags ritualer udover ham jeg har haft dem med, og jeg forventer ikke at mine tæer har rettet sig ud før omkring jul.
Der er i sidste del ret meget om Oliver og Asger Aamunds forhold, det er jo så skrevet ud fra en forventning om at Oliver var godt sendt afsted for det gik ham jo godt dengang, i mellemtiden blevet ret tankevækkende. Jeg tror også der er mere med om de problemer end der havde været idag, det falder ihvertfald noget ved siden af det den øvrige bog gerne vil give indtryk af, selvom hun ærligt skriver at der var store problemer imellem de to herrer så er sådan noget som at han som 12årig holdt op med at komme i stuen om aftenen og at hun har måttet rende og tørre op og checke alt inden Asger kom fra arbejde for at han skulle blive sur på ham, hun skriver også at det ikke blev sagt højt men der var ingen tvivl om at Asger havde foretrukket at Oliver ikke eksisterede. Det var åbenbart normalt at hvis Asger kom hjem og syntes der var rod eller en af Olivers venner så tog han i sommerhuset, sådan som i han kom fra arbejde, så at der var noget der ikke passede ham og så gik han igen uden at mæle meget andet end hvor han tog hen.
I lyset af hvor store problemer han har med at få en familie til at fungere og finde fast grund under fødderne er det noget der skærer i ørerne og det værste er at hun ender med at komme til en konklusion om at det var også bare noget fjolleri og det er også bare mødre der er pyldrede.
Nå. Det er ikke altid det man venter der gør mest indtryk men det kan jo også være omvendt. Inden jeg læste den kunne jeg egentlig meget godt lide hende og Asger Aamund og jeg har aldrig været så vild med Oliver bjerrehuus, men nu tænker jeg at hun er sådan en der gerne vil fremstå som stærk moderne kvinde og som ikke var en skid værd da det var hendes barn det gik ud over bare hun beholdt sin åh så nødvendige mand, Asger Aamund er en egoistisk narrøv og Oliver... Juryen voterer stadig, men jeg har dog fået noget forståelse for at han som grandvoksen mand ikke lader til at kunne finde hoved eller hale i det vi andre kender som en almindelig tilværelse, ikke som i at det er også bare hans forældres skyld, men det ligner fuldstændig de af mine venner der er vokset op på børnehjem og visse af mine venner der er vokset op voldsomt priviligerede materielt, og som roder rundt i det og ikke kan bygge en normal tilværelse simpelthen fordi de ikke ved hvordan, de har ikke nogen forståelse for hvad sådan en består af eller hvad der holder sammen på den.
Den del gjorde stort indtryk, jeg håber at han finder ud af det, ikke mindst for hans børns skyld, men det er så svært for nogle at de går i hundene, nærmest fordi de ikke ved hvor de ellers skal gå hen og det er sq svært at se på, især når det er mennesker der kunne have haft et virkelig godt og produktivt liv hvis bare nogen havde lært dem at leve i en hverdag de kunne bygge det på.
0