Bøger, der gjorde indtryk på dig som barn/teenager

[Nuttede-Nuser]

Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har læst Guds blinde øje og du blev træl. Både som barn og som voksen. Jeg neglede dem faktisk fra min efterskole da jeg fandt dem allerbagerst i et pulterrum i kælderen da vi var ved at rydde op en dag Jeg kunne simpelthen ikke bærer tanken om at de skulle ligge dernede helt alene og uelskede

Det udover har jeg også læst Louise-trilogien og Therese-trilogien et utal afgange. Jeg tror jeg har det med at vende tilbage til vante bøger fra barn og ungdom når jeg er usikker og utryk

Bøger der har gjort et helt særligt indtryk er sådan nogen som Moonie (?) om overlevelse og flugt fra Moonbevægelsen, den læste vi på klassen.
Men også Min ven Thomas.

[Zonta]

Jeg var virkelig glad for Det Lille Hus-serien, Gåsehud-serien og så læste jeg en bog, der hedder Exit Michael (https://litteratursiden.dk/index.php/boeger/exit-mikael), som jeg læste flere gange og jeg tror det var den første bog jeg fældede en tåre til.

[Mamaseraptor]

Af en eller anden grund fandt jeg bøger om Anden Verdenskrig og om jøderne i udryddelseslejrene yderst interessante. Jeg har ikke læst nogen af bøgerne siden og kommer heller ikke til det.

[LaMariposa]

Var også helt væk i Kabalemysteriet og jeg læste den flere gange. Sofies Verden læste jeg også, men jeg var langt mere optaget af den anden.

[Smiling_Goat]

Jeg læste en del som barn og helt ung, men det er også Jostein Gaarder der skiller sig ud for mig.

Kabalemysteriet var den første "voksne" bog jeg læste. Jeg kan huske min danskklasse var på skolebiblioteket for at vælge bøger, og min dansklærer sagde til mig, at jeg skulle have en rigtig mursten (det var hendes ord.) Så gav hun mig Kabalemysteriet i hænderne, og jeg følte mig sååå voksen, fordi de andre stadig skulle læse børnebøger

Jeg slugte den bog og har læst den mange gange siden. Jeg har også læst Sofies Verden og Julemysteriet, men Kabalemysteriet var nu noget særligt.

[dgd2007]

Interessant spørgsmål ... har aldrig vøret den helt store skønlitterat, så jeg måtte vride hjernen et par dage!
Men hvad jeg er kommet i tanke om foreløbig, er følgende:

Som barn (som højtlæsning i skolen)
Trods min ateistiske opdragelse: faktisk en del af historierne fra det Gamle Testamente!

En bog der hed "Frændeløs" om en ung fyr der flakkede rundt i Romerrigets tid. Ved ikke hvorfor, men nok noget med historiens vingesus, og at menneskercegentlig var ens på tværs af forholdene. Eller også bare fordi den var lidt spændende.

Som "tweenie"
En der hed "Folket i de hvide både". Der var en del kønslig apartheid dengang, og kvinderne i 50'er- og 60'er-filmene var ret irriterende og gjorde hele tiden noget åndssvagt, så helten måtte redde dem. Så jeg vidste faktisk ikke rigtig hvad man skulle med dem. Men i denne bog så hovedpersonen pludselig i en lysning i skoven eller ved floden eller whatever en pige som på en eller anden måde fik det hele til at stå stille. Det var ret interessant at det kunne ske, syntes jeg.

Og så var de to bøger (vil skyde på der er en del flere nu) "Jeg en kvinde" og "Jeg en mand", tror det var et par der havde skrevet dem, og de var begge to gudsjammerligt kedeligt - hhv. om en kvinde der bolede med gud og hver mand, og en mand der bolede med gudinde og hver kvinde. Men "Jeg en mand" havde et slutord som fæstnede sig: en hyldest "til de små runde væsner, kaldet kvinder - de er jo os selv på en anden måde." Det syntes jeg, var en interssant måde at se det på!

Og fra skolen: Blichers "En landsbydegns dagbog".

Som teenager
De fleste af Sandemoses bøger.

Bhagavad Gita - et af de utallige indiske "scriptures". Helten er en prins der må slås for sin retmæssige trone og/men er lidt modfalden ved det hele, og guden har taget menneskeskikkelse som chauffør på hans stridsvogn - og benytter lejligheden til at forklare ham hele verdensordenen. Og hovedpersonen benytter også lejligheden til at spørge om alt muligt, og mange interessante måder at se tingene på kommer frem: Fx at det ikke er noget problem hvis man ikke gør ritualer rigtigt eller dyrker en forkert gud - hvis man er oprigtig, skal det nok komme frem til det rigtige sted. Og at der er et hierarki af måder at handle på: lavest, de ting vi gør for at kunne leve bevidstløst, lidt bedre, de ting vi gør for at skabe noget aktivitet, og endnu bedre, de ting vi gør for at opnå idealistiske formål ... men allerhøjest, de ting man gør uden at tænke på at opnå noget, men bare med den tanke at "dette bør gøres". Fordi med sidstnævnte bliver man fri, og ikke viklet ind resultaterne og ønskerne om resultater. Med andre ord en kort forklaring på det med at gøre sig fri af "karma". Og så også interessant, for det postulerer jo implicit at man har et indre kompas - for hvordan skulle man ellers have en fornemmelse for at et eller andet "bør gøres"!

Haldor Laxness: "År og dage I brattekåd" - men et billede på situationen hvor man pludselig ser det "encapsulated" i et øjebliksbillede, i det tilfælde "midnatsrypen der danser ude på isen" (tror jeg det var). I bogen var det en som fik den følelse da en anden fortalte, at han var rigeligt tilfreds når han kunne hjælpe andre op på hesten, så de kunne ride af sted. Det var ikke så meget selve det konkrete, men mere ideen om sådan et øjebilk hvor man syntes man ser det hele klart, hvad det drejer sig om.

[LaMariposa]

Det udover har jeg også læst Louise-trilogien og Therese-trilogien et utal afgange. Jeg tror jeg har det med at vende tilbage til vante bøger fra barn og ungdom når jeg er usikker og utryk

Bøger der har gjort et helt særligt indtryk er sådan nogen som Moonie (?) om overlevelse og flugt fra Moonbevægelsen, den læste vi på klassen.
Men også Min ven Thomas.

Nå ja, jeg læste også de to triologier flere gange og var meget opslugt af dem.

Min ven Thomas læste jeg også, og jeg læste også efterfølgeren Var det Kærlighed? flere gange. Syntes virkelig, at de var gode begge to.

[Nuttede-Nuser]

Det udover har jeg også læst Louise-trilogien og Therese-trilogien et utal afgange. Jeg tror jeg har det med at vende tilbage til vante bøger fra barn og ungdom når jeg er usikker og utryk

Bøger der har gjort et helt særligt indtryk er sådan nogen som Moonie (?) om overlevelse og flugt fra Moonbevægelsen, den læste vi på klassen.
Men også Min ven Thomas.

Nå ja, jeg læste også de to triologier flere gange og var meget opslugt af dem.

Min ven Thomas læste jeg også, og jeg læste også efterfølgeren Var det Kærlighed? flere gange. Syntes virkelig, at de var gode begge to.

Åh ja, var det kærlighed har jeg også læst lige så mange gange som Min ven Thomas.

[Mani]

Hobbitten og efterfølgende Ringenes Herre af Tolkien.
Forbandet ungdom af Sallinger.
Terningerne er kastet af Satre.
Babettes gæstebud af Blixen.

Jeg læste rigtig meget. Om 2. verdenskrig, om solkongen og frem til den franske revolution, om romerriget, klassikere og alt af Blixen og Lägerlöf. Jeg slugte hvad som helst. Det var en fin måde at ignorere jeg ingen venner havde.