Smiling_Goat skrev:Pyjamas skrev:Smiling_Goat skrev:Jeg kan godt se, jeg er lidt i undertal, og jeg ved godt, at det er populært at sige, man skal sætte rammer, være konsekvente voksne osv. Og jeg er da enig.
Jeg kan bare stadig ikke se, hvorfor det skulle betyde, at en livsstilsændring skal være så vildt sur. Det behøver faktisk ikke være træls.. Jeg taler af erfaring.
Det er netop børn. De kan lære om sund kost, og de kan tage imod det, og det starter ved forældrene, ja. Det eneste jeg siger er, at man ikke behøver fjerne lightprodukter fordi man tilføjer grønsager. Giv dem dog er rart miljø at lære de her ting i. Et miljø hvor de ikke stilles over for forbud på forbud. Hvor de kan lære, at en sund livsstil ikke behøver betyde et lettere skamfuldt forhold til sukker. Der ER faktisk ikke noget galt i at spise slik og drikke sodavand. Det må man godt.
Jeg kan godt følge dig, og jeg er enig. Lige i Lucas' situation synes jeg godt, der kunne være "tilladt" (omend bare i en periode) at drikke light saft og sodavand. Hans familie virker ikke særligt opbakkende, hans far fremstår ligeglad, hans mor har svært ved at sige nej, og han har en bror, der ikke lider af overvægt (men nok dårlig ernæring). Generelt lidt opgivende. Jeg kan godt forstå, at hvis Lucas synes, det er en sur pligt og en kamp, der er tabt på forhånd. Hvis han kunne beholde sine søde drikke, så tror jeg, at det for ham ville føles mere som en livsstilsændring end en reel slankekur og sandsynligvis give ham mere mod på at ændre kosten.
Jeg sammenligner det med min egen situation. Jeg dropper ikke min cola light, når jeg tager et valg om at leve sundere, for så ved jeg, det er dømt til at mislykkes.
Jeg kan sagtens se, at det er godt for alle mennesker at vænne sig af mig at drikke sødt væske, men dette program, lægen anbefaler, mangler i mine øjne også, at der er muligheder for afvigelser alt efter hvad, børnene har af baggrund.
Præcis, jeg siger jo ikke, at man skal lade være med at arbejde på livsstilsændringen. Jeg siger bare, at det er en proces, og barnet skal kunne være med i den.
Hvis man i hele sit liv har brugt mad til selvtrøst og omsorg, og så mister det hele på én gang, fra den ene dag til den anden, så tror jeg, det er uundgåeligt (i hvert fald for et barn) at opleve en reaktion, der, hvis det ikke er angstpræget, så minder frygteligt meget om det.
Det er et helt livs tillærte coping-mekanismer, der bliver forsøgt slettet. På én gang. Før der er fundet nogle nye.
De nye mekanismer skal nok komme, men Rom blev jo for søren ikke bygget på én dag.
Fuldstændig enig.
Jeg tror, det vil gavne Lucas mere at få kickstartet sit vægttab på en måde, hvor han er tilfreds med forløbet. Hvis det indebærer en halv liter saft om dagen og sundt "slik" på de tidspunkter, hvor han oftest spiser usundt, tror jeg, det er det lange løb er bedre for ham. Hvis han begynder at tabe sig, tror jeg, han og familien vil kunne se, at det betaler sig at være opmærksom på, hvad han putter i munden, og det er okay med X gram slik hver lørdag i en livsstilsændring.
Lucas er tydeligvis et helt andet barn end en som Gudmund. Han virker til at være mere ihærdig efter at få det til at lykkes, han fik en anden opbakning hjemmefra, og det hjalp ham tydeligvis meget. Med Lucas tror jeg ikke, det er børnelægens strenge regler, der er løsningen.