Græder du?

[Animi]

Jeg har lige igen set filmen "Room" og jeg græder altid når Jack sidder i politibilen og venter, og moren så kommer løbende ud mens de desperat kalder på hinanden og prøver at åbne døren og endelig kan hun omfavne ham og hulker fordi de endelig endelig er fri

[Akehurst2]

Jeg syntes, jeg var blevet lidt mindre tudeprinsesse - men det gjaldt åbenbart kun til ræven ikke måtte være med i spejderkorpset i Zootropolis

[Wizzze]

De er jo forbandet dygtige de Hollywood folk, så må jo også indrømme at der bliver lidt fugtigt med mellemrum

Senest har det været børnefilmen Pete´s Dragon, som fik mig

[Tata]

Ja, melder mig også på grædekone-holdet. Nogle ting må jeg decideret vælge fra, fordi jeg kan se, det bliver tud fra start til slut.

[dgd2007]

Åh ja, jeg er også en rigtig Tudemarie og jeg elsker det.
I gamle dage græd jeg sjældent over film eller andre sørgelige ting. jeg var vel på en måde følelseskold.
Efter jeg har mødt min kæreste tuder jeg over alt der er sørgeligt. Eller, hvis nogen laver gode præstationer i sangdyster eller flotte sportspræstationer. Jeg kan tude over alting og jeg ser det faktisk som et sundhedstegn for mig, at jeg tør gøre det også selvom der er andre der ser det.

Hmm, jeg ved da ikke, hvordan jeg ville tolke det, hvis min kone sagde, at efter hun havde mødt mig, har hun tudet over alt muligt ...

[MissIce]

Nej, jeg græder ikke til film - jeg TUDER!

De film, der rammer mig hårdest, er de film der handler om at at blive efterladt af en elsket. Fx. "P.S. I love you" og "Mig før dig".

Første gang jeg så "Mig før dig" var jeg totalt uforberedt. Vores fagforeningsklub på arbejdet havde købt en forestilling i den lokale biograf. Der sad jeg mellem kolleger, og var fuldstændig opløst af tårer og snot. Jeg fik - mindre og mindre diskret som filmen skred frem - stukket Kleenex i hånden fra højre og venstre. Nøj, hvor den ramte lige i solar plexus. Og i dagene efter, blev jeg jævnligt spurgt om, om jeg var kommet mig.

Anden gang jeg så "Mig før dig", var på flyet på vej hjem fra charterferie. Den lille skærm sad over sæderne tre stolerækker fremme, jeg sad ud for toiletkøen, og hver gang stewardesserne skulle forbi, foregik det lænet ind over mig. Yderligere havde jeg også min nevø og niece kravlende ind over mig, så de kunne komme ind til mormor på vinduespladsen. Selvom man skulle tro, at jeg blev rigeligt distraheret, så HYLEDE jeg igen. En flink stewardesse fik heldigvis udstyret mig med et par servietter til at tørre øjnene med.

Nogle måneder efter tænkte jeg "det kan da ikke blive ved!" Så jeg fandt "Mig før dig" på YouSee og plantede mig i sofaen ved siden af manden. Men jo! Det kunne blive ved ... Igen HYLEDE jeg. Manden blev helt forskrækket, og var ualmindelig servicemindet med hensyn til Kleenex og slet skjult fnisen.

Nu vil jeg altså ikke se den film mere! Så jeg har lige vendt den sidste side i bogen "Mig før dig". Mine øjne er helt hævede og ømme, og jeg har lidt svært ved at se, hvad jeg skriver, så ...

Undskyld for stave- og slåfejl!

[Ado]

Som en af de sidste i landet, har jeg set Moulin Rouge. Jeg græd ikke. Jeg hulkede.

[Straniera]

Jeg græder stort set aldrig, hverken til film eller andet.

[Merle]

Det eneste der rører mig er hvis dyr kommer til skade eller dør - At mennesker kommer til skade eller dør gør ingenting for mig.