Smiling_Goat skrev:Jeg synes godt nok, de har fået ødelagt programmet efterhånden (tv-tilrettelæggerne.)
Jeg synes Camilla Framnes virker som en rigtig cool person, jeg er bare ved at være træt af at se på hende i et program, der skulle handle om unge mødre. Hun er 29-30 år gammel og hendes sekvenser i programmet handler overraskende lidt om børnene. Afsnittene handler mest om forstadsidyl, og det er da fint nok, det er bare en lidt anden programserie.. Den kategori kan man i øvrigt vist også placere Louise under - hun er vel også ved at være i slut-20'erne.
Nadja Sheila og Nanna synes jeg faktisk bliver udsat for et svigt af tv-holdet. Nadja Sheilas liv er kommet på afveje lige nu, og det synes jeg egentligt man skulle afholde sig fra at bare stå og filme. Vi kan ikke hjælpe hende, det ønsker hun vist heller ikke, men jeg synes nogen burde stoppe den her eksponering af hende. Hvorfor stopper man ikke som produktion op og spørger: "Hey, den her deltager virker til at være lidt ude på overdrevet lige nu, og gør ting som den brede del af befolkningen vil betegne som skadende.. Måske er det ikke i hendes bedste interesse, at vi filmer det hele og viser befolkningen præcist hvor langt ude på overdrevet hun er lige nu? Jeg mener, det kan jo måske blive svært for hende fremadrettet at møde folk på ligeværdige vilkår, fordi de har set hende krybe forhutlet sammen i et telt på en landevej." Det samme gør sig gældende, når Nanna (der i øvrigt også er godt oppe i 20'erne efterhånden) filmer sit sammenbrud og vælger at overdrage det til filmholdet.
Hvorfor er der ikke nogen, der stopper op og siger: "Ej, det kan vi simpelthen ikke vise på TV. Hun er tydeligvis dybt ulykkelig, og siger rigtig mange grimme ting om sig selv. Hun er i krise, og jeg tror ikke, hun har tænkt sig helt om, da hun filmede det her - hun har trods alt en psykiatrisk diagnose. Jeg tror, det er et råb om hjælp, og jeg tror ikke, der kommer noget som helst godt ud af, at bare klistre det på landets tv-skærme i bedste sendetid. Hun kan jo ikke møde folk i Netto, pædagoger til hendes datter osv. uden at de vil have det her sammenbrud i baghovedet - og alle interaktioner vil derfor blive indledt ulige og med medlidenhed. Det er der da ingen, der frivilligt vil indgå i, så hun kan simpelthen ikke have tænkt sig ret godt om, da hun øste ud, og NOGEN må da stoppe hende i det her"
Så er der de mødre, jeg rent faktisk vil betegne som unge tilbage:
Martina, Natascha Linnea og Annica.
Jeg synes måske ikke, de alle er lige interessante at følge, og nogen problematiserer ting, jeg virkelig ikke forstår dramaet omkring, men de følger da i det mindste programmets præmisser, og giver mig det jeg er interesseret i at se: Unge mødres ageren i deres normale hverdag.
Jeg ved godt, hvordan det er at være 29-30 år gammel og leve et voksenliv, for det gør jeg selv - hver dag. Det jeg synes er interessant ved programmet er at se, hvordan man
også kan leve. Martina og Natascha Linnea har nogle ideer og indslag, som er helt anderledes end mine, og jeg synes, det er interessant at følge deres argumentationer, og jeg mistænker at de langt hen ad vejen har de ideer, fordi de er så unge. Når man bliver ældre, kan man have tendens til at tænke for meget over tingene og være så over-fornuftig (tror jeg) og jeg synes virkelig, det er interessant at blive mindet om, at livet måske ikke behøver være så kompliceret, som jeg har tendens til at gøre det til. Det får jeg ikke fra Camilla og Louise, for vi lever sgu næsten identiske liv - og Nadja Sheila/Nanna tror jeg egentligt har nogle psykiske problematikker, der gør, at de burde skærmes.
Jeg kan huske de første sæsoner, hvor det netop var helt normale, mentalt raske, unge kvinder der bare delte ud af deres oplevelser og tanker, og
det var interessant, syntes jeg, ikke den her mærkelig sammensurium af psykisk sygdom og voksne trivialiteter. Æv altså.
Ja, det blev langt, men det er et rant der har været længe undervejs